Her på falderebet, hvor man endnu kan nå at bruge Netfugl til at blive klogere:-) Er der nogen, der vil forklare mig, hvorfor denne fugl er en Hedepiber og ikke Skærpiber?
Et lykkebringende nytår til alle og med ét nytårsønske: At Netfugl også er der i 2014.
Bedste hilsener
Helle
Tak for svar, Jørgen.
Men jeg synes, det er det, der forvirrer. Når jeg læser kendetegnene på de to arter i "Fugle i Felten", så fremgår det, at Skærpiber har svagt øjenbryn og ofte tydelig hvid øjenring. Som (synes jeg) på billedet. Hvor Hedepiber skal have lys tøjle. Skærpiber har mørke ben, som (synes jeg) fuglen på billedet, mens Hedepiber skal have lysere lidt rødlige ben.
Så når jeg nu går rundt ved strandengene og havet, hvilke feltkendetegn ville så klart fortælle Hedepiber?
Vi skulle jo nødig gå glip af kalorius, hvis den pludselig en dag dukkede op:-)
Din forvirring omkring benfarven skyldes nok at racen japonicus har lysere rødlige ben, medens rubescens (som denne fugl er) har mørkere ben.
mvh Hjalte
FAROESE BIRDS
**************
Your observations and photos of vagrants
on the FAROE Islands in 2010 are impressing,
SILAS.
In the 20th century, solitary FAIR Isle (betw.
Orkney and Shetland Isl.), became a British
Hot spot for palearctic and N.American vagrants.
Since 1948 enhanced by a Bird Observatory -
'fuglestation'.
In 1966, Anders Holm JOENSEN published a
consolidated list of 210 bird species found on
the Faroe Isl., through all times (in 'Fuglene
på Færøerne', with GÉNSBØL photos, Rhodos 1966).
You and colleagues have no Observatory but
anyway find the Hot spots (!), document and
communicate a multitude of migrants and
stragglers.
Many thanks for Your ENTREPRENEURship!
P.S.
How many bird species have now been counted
on Faroe Isl.?
Very best rgds
_________________
DANSK
SILAS og kolleger har dokumenteret et impone-
rende antal 'gæster' på Færøerne i 2010.
Fair Isle blev Hot spot i 1900-tallet - især
efter oprettelsen af en fuglestation
(Observatory) i 1948 (jfr. Vogelwarte Helgo-
land, 1910, Rositten 1901 - og Falsterbo
siden 1940'rne, der dn. måned rundede 1 mio.
ringmærkede fugle).
De individuelle ENTREPRENØRER kaster nyt lys
over Færøerne i nordatl. fugleliv.
PS:
JOENSEN opregnede i 1966 spontan forekomst af
210 arter på Færøerne. Hvad er antallet nu ?
De bedste hilsner ............ C.
Hi Carsten.
I don´t have all data, but i belive it is close to these figures.
Species in cat.A 300 or 301
Species in cat. E/D 16
Sub. species 21
rgs. Rodmund
Many thanks, RODMUND.
300 species is a great contribution (!) - time
to celebrate?
If 300 are divided by number of inhabitants,
by ornithologists or square km (surface) the
Faroes are in the top league.
I owe Personal thanks for Your unique (never
seen before!) photo of Common Snipe standing
in a Sørvagur stream 25th Dec. 2009
- even the water got a special dimension, like
on TRONDÚR P. canvas.
____________________
DANSK
Flot at Færøernes fuglearter - efter 210 arter
i 1966 (GÈNSBØL) - er nået op på ca. 300!
Lykønskning til ikke mindst hardcore ornitterne
med en NY, selvstartet æra!
Også tak for Dine fotos, RODMUND, fx. af
Mýrisnípa, Dobb. Bekk.'en (G.g. faeroeensis*),
ret strømlinet... stående i fossende vand på
Vågø d. 25. dec. 2009.
---------------
*endemisk for Færøerne og Island, ligesom færøsk
Dværgfalk, Vandrikse, Strandskade, Rødben, Ravn,
Vindrossel
- for nu ikke at nævne subsp. endemer f. Færøerne,
alene.
BR / BH .......... C.
Hi Carsten.
The correkt figure i 297.
Thank´s fore youre kinde remark about the Common snipe photo, this behavior is quite common in hoarse winter´s when the small creeks are frosen solid, seemingly they have no trubble to get a grip and feed i these conditions.
rgs. Rodmund.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.