Beskrivelse: Present for three days before being identified on Friday evening, the bird was accessible only on Saturday 18th and had gone by the Sunday morning. The first twitchable British record since 1959! Some concern about apparently extensive brownish tones to the spotting on the underside, but this considered to be within the variation of Dusky by many.
Beskrivelse: 3K Middelhavssølvmåge. Dragten fremstod som meget kontrastrig med mellemgrå ryg imod mørke overvinger, der lignede 2K´ernes, men havde tydeligere lyse inderste håndsvingfjer. Det sorte halebånd var på begge sider meget tydeligt, knaldsort og skarpt afsat fra hvid halerod. Hoved og underkrop overvejende hvid, her ses dog lidt - forvirrende - mørke pletter midt på bugen, der dog må falde ind under den individuelle variation. Benene er grålige, og hos nogle sås et svagt gulligt anstrøg.
Beskrivelse: 3K Middelhavssølvmåge i midten. Flere 3KKaspisk og Middelhavssølvmåger sås under ugens måge-sessions på lokaliteten. De var alle ret lette at finde på kombination af mere brutal fremtoning end Sølv- og Sildemåger (for sølvmåges vedkommende er lokale fugle af den ret lille, rundhovede form argenteus), hvidt hoved og underkrop, grå rygfjer af farve exact mellem Sølv- og Sildemåger (der begge har lysere rygfarve end hjemlige alternativer!) og massivt mørke indslag på dækfjer og tertiærer - sammenlign således de meget mørke store dækfjer med de langt lysere hos Sølvmågen i lignende alder til venstre for mågen. Middelhavssølvmågerne havde typisk grålige ben uden Sølvmågens lyserøde anstrøg, men viste hyppigt en let gultoning.
Titel: Adult ssp. <i>argenteus</i> med adult Sildemåge ssp. <i>graellsii</i>
Beskrivelse: Den britiske og nordatlantiske race af Sølvmåge, argenteus, har i adult dragt lysere grå overside med mere massiv sort vingespids end de hjemlige argentatus. De yderste og næstyderste håndsvingfjer har generelt mindre hvide pletter end hos argentatus, normalt som plet på p10, sjældnere hvid spids, som man ser det hos argentatus. Desuden er der kortere sorte striber ind mod basis af håndsvingfjerene, ligesom argenteus mangler argentatus hvide partier mellem sort og gråt på de mellemste håndsvingfjer.
Desuden er formen generelt mindre og "blidere" end argentatus med rundere hoved/kortere næb; de ligner derved hunner af argentatus. Godt nok er forskellen i næbbets mål de to former imellem ret lille, men forskellen forstærkes tit af argenteus´ lidt fyldigere pandeparti, der forstærker det rundhovede indtryk.
Sildemågerne til højre og over Sølvmågen er af graellsii-formen, der er lysere end de hjemlige intermedius. Således er de almindelige britiske måger generelt lysere end vores nordiske alternativer; Svartbag står tydelig ud som mørkere på ryggen end omkringstående Sildemåger, og Sølvmågerne er langt lysere end argentatus (der tit findes som en stor, grovnæbbet og mørkrygget sag mellem de nuttede britter). Dette letter desuden opdagelsen af Kaspisk og Middeælhavsmåge med grå rygfjer, da også disse er tydeligt mørkere end argenteus-Sølvmågerne.
Tak Klaus, for et godt billede og at du giver dig tid til den lange og meget lærerige kommentar.
Når den britiske Sølvmåge er mindre og finere end den danske, er det måske lige før Sildemågerne (graellsii) er af samme størrelse? Eller måske større?? End de lokale Sølvmåger.
Når jeg ser graellsii i Danmark, virker de store og kraftige, lidt bryderagtigt (eller Stig Tøfting), både størrelsen på fuglene, og med et kraftigt skulderparti, når de står! Af temperament har jeg også oplevet dem jage rundt med andre måger, incl. Sølvmåger.
Dette til sammenligning med intermedius der er mindre og slankere. Giver et spinkelt og slankere indtryk når de står, slet ikke bryderagtigt…
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Pibeand han har undertiden et smalt, grøntonet parti bag øjnene, der sjældent er så udbredt som hos Amerikansk Pibeand. Det kan dog forvirre, da det i lavt medlys kan lyse temmeligt tydeligt op, og således give "hybridvibrationer" hos nogle. Karakteren nævnes - som påpeget af Morten Kofoed på et tidligere foto - ikke i "Fugle i Felten" (men jeg har den med i Håndbogen fra 1998).
Her på falderebet, hvor man endnu kan nå at bruge Netfugl til at blive klogere:-) Er der nogen, der vil forklare mig, hvorfor denne fugl er en Hedepiber og ikke Skærpiber?
Et lykkebringende nytår til alle og med ét nytårsønske: At Netfugl også er der i 2014.
Bedste hilsener
Helle
Tak for svar, Jørgen.
Men jeg synes, det er det, der forvirrer. Når jeg læser kendetegnene på de to arter i "Fugle i Felten", så fremgår det, at Skærpiber har svagt øjenbryn og ofte tydelig hvid øjenring. Som (synes jeg) på billedet. Hvor Hedepiber skal have lys tøjle. Skærpiber har mørke ben, som (synes jeg) fuglen på billedet, mens Hedepiber skal have lysere lidt rødlige ben.
Så når jeg nu går rundt ved strandengene og havet, hvilke feltkendetegn ville så klart fortælle Hedepiber?
Vi skulle jo nødig gå glip af kalorius, hvis den pludselig en dag dukkede op:-)
Din forvirring omkring benfarven skyldes nok at racen japonicus har lysere rødlige ben, medens rubescens (som denne fugl er) har mørkere ben.
mvh Hjalte
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.