Hej Bent.
Mange tak for hjælpen med at løse ”race-knuderne” på de billeder jeg har oploadet. Der er ikke altid megen hjælp at hente på nettet til ID af de enkelte racer – Så der er stadigvæk brug for andet end blot google ;-)
Jeg er dog ikke helt tryg ved ssp. tristis i dette tilfælde. Jeg synes ikke dragten syner kold nok i farverne til denne? Stemmen blev ikke hørt.
Bedste hilsner
Søren
Hej Rune.
Nej, det har jeg ikke kendskab til. Og mit manglende kendskab til hvilke gransanger-racer, der forekommer i Nepal er egentlig årsagen til min forsigtighed. Bent har sikkert ret i at der er tale om tristis, og den må for min skyld gerne rettes til dette.
Mvh. Søren
Hej Søren,
Jeg er lidt i tvivl, især fordi jeg ikke kan se om den har et gulligt anstrøg på brystsiderne (hvilket er en "abietinus" karakter). Det ser også ud for mig som om der er et gulligt anstrøg i supercilium og øvre øjenring? Ligeledes en grønlig tone på overgumpen og siden/kanterne af halefjerehåndsvingfjer. I så fald er det "abietinus." Det er ganske normalt at også abietinus kan udvise en køligt grå-brun overside. Bryst-siderne ser altså også ud som om de er grå-hvide. Jeg hælder mest til "abietinus"...
Mvh
Michael
Jeg kan ikke få øje på noget, der diskvalificerer denne som ssp.tristis.
Der er en vis variation inden for ssp. tristis; både pga. årstid, indivuel variation, bevoksning og belysning. To fotos af samme individ (fra sydøstsiden af Baikal-søen) viser groft sagt en grå fugl og en brun fugl.
Ganske små områder med gult udelukker ikke ssp. tristis.
Den let rødlige tone, som Sørens gransanger har, på især kind, men også øjenbrynsstribe passer fint med ssp. tristis.
Ssp. tristis er den eneste race af Gransanger, der kendes fra Nepal. Jeg formoder, at Nepal ikke har et sjældenhedsudvalg; i modsat fald ville en iagttagelse af ssp. abietinus afgjort være en der skulle behandles. Det ville også være tilfældet i Kirgisistan.
Hej Bent,
Ssp abietinus forekommer skam i Kirgisistan, men ualmindeligt! Og kun i træktiderne.
"Ganske små områder med gult udelukker ikke ssp. tristis" Hvilke områder tænker du specifikt på? og tænker du på "fulvescens"?
Jeg synes også at Sørens fugl udviser ensfarvet "kold" grålig tone på undersiden, uden antydning af vamere brunlige tone på siderne af øvre bryst (og det anser jeg for værende en abietinus karakter). Jeg synes også stadig at Sørens fugl er meget lys grå ensfarvet på oversiden.
Mvh
Michael
hrmppfff.... ikke på baggrund af mine kommentarer :)
Men OK - jeg kan heller ikke umiddelbart få mere ud af dyret pt, og tager det til efteretning - indtil videre foreligger.
Mvh
Michael
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Surprisingly high numbers of Siberian Chiffchaffs fouraged along the rocky rivers alongside Forktails, Grey Wagtails, Brown Dippers and Water Redstarts. Almost to the degree of being a characteristic bird of this type og habitat.
Beskrivelse: Denne Gransanger holdt til flere dage i træk ved Juulsvej i Ho. Enten var den stærkt vokal, og kaldte med kald eller kaldserier af det såkaldte "kyllingekald" (et entonet "ihht"), eller også var den komplet tavs.
Udseendet taler for sig selv: klar dominans af kølige beige oh hvidlige farver, med et tydeligere brunstik på kinden og ret tydeligt lysbeige øjenbryn. Kun på svingfjerenes kanter ses olivengrønt, bortset fra nogle få af skulderfjerenes spidser. Næb og ben sorte, næbbet med lidt lyst langs kanterne.
Alt dette er helt i linie med hvordan en tristis skal se ud. Ole Zoltan göller har skrevet et glimrende og ret let forståelig oversigt over bestemmelseskriterierne på Netfugl (og jeg ser gerne at andre følger OZG´s eksempel), der bl.a. sammenfatter de seneste taksonomiske tankegange omkring dette interessante kompleks. Således (og dét var på tiden) foreslår Svensson & Dean 2005, at de blegere fugle, der er benævnt "fulvescens" fra områder vest for tristis centralasiatiske overgangsområde, behandles som en form af tristis. Dette er helt i linie med artikler fra 2009 og 2010, og leder frem til, at:
- fugle med kombination af grå/beige/brun dragt uden grønt på andet end svingfjerenes kanter (og evt.lidt på spidserne af skulderfjerene), med rent brungrå isse til ryg, overvejende sorte næb og ben samt:
- "kyllingekald"
.... kan regnes for hørende til tristis-komplekset = Sibirisk Gransanger.
Tidligere regnede man med,at sådanne fugle kun kunne bestemmes i hånden, bl.a. på baggrund af Svenssons grønne ringmærkerbibel. De dukker i Vesteuropa altid op i antal om efteråret på det for sibiriske trækgæster rigtige tidspunkt, og gerne som "frontløber" for forekomst af Hvidbrynet Løvsanger og Fuglekongesanger (set en del år på Öland!).
Med de nye kriterier udvides begrebet unægteligt. På Netfugl ligger en del tristis-fotos, og bl.a. har jeg selv uploadet en del fugle fra Indien, hvor kun Sibirisk Gransanger overvintrer. Her ser man samme variationsbredde som i Vesteuropa, fra decideret brune fugle med hvidligt øjenbryn og intet gult/grønt, til de lyse fugle som denne, med olivengrønne kanter på svingfjerene. Fugle fra Indien og Nepal har altid kun kaldt med kyllingekaldet.
Og så er det, at tankerne går tilbage til 1990, hvor jeg hev en lys beige Gransanger med knaldsorte næb og ben ud af nettet. Da fuglen blev sluppet hørtes kyllingekaldet. Dengang var det kotyme at man ikke kunne bestemme tristis i felten. Jeg spurgte derfor Göran Walinder - dengang den førende phylloscopusexpert -om man kunne bestemme sådanne i felten -lidt naivt, men velment. Den gode mand nærmest snerrede "Det ser du vel man kan"!
Endeligt, efter 20 år, ser det ud til at tiden er moden til at tristis kan bestemmes i felten for alvor!
Beskrivelse: Tyve minutter efter mærkningen af efterårets anden Hvidbrynede Løvsanger, sad denne Gransanger i garnet i fyrhaven. Karakterer: fesenfarvet gransanger, intet synligt gult i dragten, men gult i armhulen (axillaries). Øjenbrynet var utydeligt og blegt brunhvidt. Ben og næb helt mørke bortset fra allerinderste del af undernæbbet, som var en smule gulligt. Kinden fremstod rustbrun (sås også i felten efter fuglen blev sluppet). Et svagt vingebånd (på større dækfjer / GC) var tydeligt i hånden, og lige netop synligt i felten. Fuglen hørtes ikke kalde.
Da jeg mærkede den første tristis forleden begik vi den fejl, kun at tage billeder foran den grå mur, hvorfor især rygfarven blev overdrevet grønlig. Derfor udtrykte enkelte læsere af Blåvandsbloggen let skepsis, hvilket er forståeligt nok ud fra billederne. I hånden og i felten oplevedes den dog klart andeledes end alle andre Gransangere, jeg har set, ligesom kaldet ikke var et stigende Gransangerkald, men et fladt piiiv.
Den er jo lige i skabet! Den varme kind, gråbrun isse og ryg, smudsig undersidde (særligt på brystsiden) og øjenbrynsstribe uden det mindste gult, og ikke mindst kyllingekaldet er afgørende kendetegn! Det er svært at se om der er grønt i skulderregionen (på min skærm), men det er øvrigt ligegldigt, da der fint må forekomme oliven på skulder og gump. Næbbet ser også fint ud, med kun lyst på skærefladen. Den ville jeg godt have set i hånden. Tillykke - en fed fugl!
OZG
Tak, OZG. For en god ordens skyld vil jeg lige pointere at netop denne fugl ikke hørtes, men at den første jeg mærkede (11. okt) kaldte med kylllingekald da jeg slap den.
TLP
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Typisk tristis med lyst helhedsindtryk og bl.a.: anstrøg af mere brunlig isse i forhold til grålig baghals og forryg, svagt oliven-grønlige vingefjerskanter, buff kind og hvidlig-buff øjenbrynstribe især foran øjet. Hvidlig strube og underside og sorte ben. Intet gult i dragten.
Beskrivelse: En lille detalje, som jeg først har set på dette foto : Bemærk de mørke issestriber ?? Ses kun svagt på de øvrige situationer af fuglen. Er det et belysningsfænomen eller er den midt i et fældningsstadie ?
Hej Per,
Ja, det er et belysningsfænomen, eller rettere en følge af at fjerene har nuance-forskel i grundfarven, således at de i visse vinkler opfattes som længdestribede. Ses også på feks. bogfinke hun (ryggen) i frisk dragt.
Denne fugl har afsluttet sin fældning og er i helt frisk dragt.
Mvh.
Peter
Hej Peter Sunesen
Tak for god og nyttig oplysning. Jeg regnede også mest med, at det var lyset, der snød, netop fordi, som du også påpeger, i hvert fald både sving- og halefjer er helt friske.
Bedste hilsner,
Per
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Typisk tristis-dragt. Dog, de temmelig markante hvide spidser på undersiden af halefjerene må delvis være et lysfænomen, da de stort set ikke ses på flugtbilledet af samme fugl.......
Beskrivelse: Sås den 24.11 langs hovedstien i østenden af diget langs kysten lige vest for de små fiskerhytter. Blev opmærksom på fuglen via kaldet, som ialt hørtes i 5-6 korte perioder, hver gang fuglen fløj hen til en ny busk og gemte sig. Sås dog jævnligt i den halve time, jeg gik rundt efter den, og flere gange sad den ganske fint i læsiden, hvor den af og til fløj op efter dansemyg i solskinnet.
Kaldet typisk : Et kort, ensartet, let udtrukkent biii på samme tonehøjde - lidt a la Sortmejse, men mindre skarpt og metallisk. Tydelig i-lyd og på samme frekvens-niveau som Alm. Gransanger.
Typisk udseende : Udpræget lys og grålig med grå-brunlig overside, meget lys silke-hvidlig underside med svagt buff anstrøg på brystsiderne. Markant lang og smal hvidlig-buff øjenbrynstribe, markant mørk øjenstribe og ret stort øje. Vinge- og halefjer mørkere grå-brune end øvrige mere grå overside og med svagt grønlig-olivent anstrøg på kanterne. Tydeligt lysere spidser på store vingedækfjer - dannede et smalt, lyst, og ganske tydeligt vingebånd tværs over vingen (længere end hos Lundsanger). Ben sorte. Næb mørkt med smal gullig inderkant på både over- og undernæb. Dagen efter sås den med stort besvær igen i 3 korte perioder, men den var totalt tavs. De forskellige fotos viser ovennævnte typiske dragtkarakterer.
6. forekomst på Møn, hvilket er færre end både Hvidbrynet Løvs. og Fuglekongesanger !
Beskrivelse: Sås den 24.11 langs hovedstien i østenden af diget langs kysten lige vest for de små fiskerhytter. Blev opmærksom på fuglen via kaldet, som ialt hørtes i 5-6 korte perioder, hver gang fuglen fløj hen til en ny busk og gemte sig. Sås dog jævnligt i den halve time, jeg gik rundt efter den, og flere gange sad den ganske fint i læsiden, hvor den af og til fløj op efter dansemyg i solskinnet.
Kaldet typisk : Et kort, ensartet, let udtrukkent biii på samme tonehøjde - lidt a la Sortmejse, men mindre skarpt og metallisk. Tydelig i-lyd og på samme frekvens-niveau som Alm. Gransanger.
Typisk udseende : Udpræget lys og grålig med grå-brunlig overside, meget lys silke-hvidlig underside med svagt buff anstrøg på brystsiderne. Markant lang og smal hvidlig-buff øjenbrynstribe, markant mørk øjenstribe og ret stort øje. Vinge- og halefjer mørkere grå-brune end øvrige mere grå overside og med svagt grønlig-olivent anstrøg på kanterne. Tydeligt lysere spidser på store vingedækfjer - dannede et smalt, lyst, og ganske tydeligt vingebånd tværs over vingen (længere end hos Lundsanger). Ben sorte. Næb mørkt med smal gullig inderkant på både over- og undernæb. Dagen efter sås den med stort besvær igen i 3 korte perioder, men den var totalt tavs. De forskellige fotos viser ovennævnte typiske dragtkarakterer.
6. forekomst på Møn, hvilket er færre end både Hvidbrynet Løvs. og Fuglekongesanger !
Beskrivelse: Sås den 24.11 langs hovedstien i østenden af diget langs kysten lige vest for de små fiskerhytter. Blev opmærksom på fuglen via kaldet, som i alt hørtes i 5-6 korte perioder, hver gang fuglen fløj hen til en ny busk og gemte sig. Sås dog jævnligt i den halve time, jeg gik rundt efter den, og flere gange sad den ganske fint i læsiden, hvor den af og til fløj op efter dansemyg i solskinnet.
Kaldet typisk : Et kort, ensartet, let udtrukkent biii på samme tonehøjde - lidt a la Sortmejse, men mindre skarpt og metallisk. Tydelig i-lyd og på samme frekvens-niveau som Alm. Gransanger.
Typisk udseende : Udpræget lys og grålig med grå-brunlig overside, meget lys silke-hvidlig underside med svagt buff anstrøg på brystsiderne. Markant lang og smal hvidlig-buff øjenbrynstribe, markant mørk øjenstribe og ret stort øje. Vinge- og halefjer mørkere grå-brune end øvrige mere grå overside og med svagt grønlig-olivent anstrøg på kanterne. Tydeligt lysere spidser på store vingedækfjer - dannede et smalt, lyst, og ganske tydeligt vingebånd tværs over vingen (længere end hos Lundsanger). Ben sorte. Næb mørkt med smal gullig inderkant på både over- og undernæb. Dagen efter sås den med stort besvær igen i 3 korte perioder, men den var totalt tavs. De forskellige fotos viser ovennævnte typiske dragtkarakterer.
6. forekomst på Møn, hvilket er færre end både Hvidbrynet Løvs. og Fuglekongesanger !
Beskrivelse: Sås den 24.11 langs hovedstien i østenden af diget langs kysten lige vest for de små fiskerhytter. Blev opmærksom på fuglen via kaldet, som i alt hørtes i 5-6 korte perioder, hver gang fuglen fløj hen til en ny busk og gemte sig. Sås dog jævnligt i den halve time, jeg gik rundt efter den, og flere gange sad den ganske fint i læsiden, hvor den af og til fløj op efter dansemyg i solskinnet.
Kaldet typisk : Et kort, ensartet, let udtrukkent biii på samme tonehøjde - lidt a la Sortmejse, men mindre skarpt og metallisk. Tydelig i-lyd og på samme frekvens-niveau som Alm. Gransanger.
Typisk udseende : Udpræget lys og grålig med grå-brunlig overside, meget lys silke-hvidlig underside med svagt buff anstrøg på brystsiderne. Markant lang og smal hvidlig-buff øjenbrynstribe, markant mørk øjenstribe og ret stort øje. Vinge- og halefjer mørkere grå-brune end øvrige mere grå overside og med svagt grønlig-olivent anstrøg på kanterne. Tydeligt lysere spidser på store vingedækfjer - dannede et smalt, lyst, og ganske tydeligt vingebånd tværs over vingen (længere end hos Lundsanger). Ben sorte. Næb mørkt med smal gullig inderkant på både over- og undernæb. Dagen efter sås den med stort besvær igen i 3 korte perioder, men den var totalt tavs. De forskellige fotos viser ovennævnte typiske dragtkarakterer.
6. forekomst på Møn, hvilket er færre end både Hvidbrynet Løvs. og Fuglekongesanger !
Hej.
Har søgt lidt på google efter sangoptagelser af p. c. tristis, men ikke fundet det. Til gengæld faldt jeg over en udtalelse :"p.c.c. og p.c.t reagerer ikke på hinandens sang", der selvfølgelig ikke nødvendigvis er den eneste mening om den sag, men det var bemærkelsesværdigt, hvor anderledes Mandehoved-fuglen virkede, end "vores" mere almindelige gransanger-racer. Meget spændende om racen tristis "bliver til en art". Dels kan jeg så sætte et nyt kryds, dels er der måske tale om en population, der ikke blander sig med andre :-)
Vh. Rune
Kan tristis bestemmes med sikkerhed ud fra kald og dragtkarakterer? Skal vingemål ikke til, før man kan være sikker?
Heroppe på Færøerne er de helt grå gransanger-typer dominerende nu. Således sås 5 tristis-typer og kun en nordlig i forgårds. Jeg kalder dem tristis-typer, hvis de mangler gule og grønne nuancer fuldstændig på nær lidt farve på vingepanelerne. Men jeg håber godt nok ikke de bliver endnu en art, fordi der er så mange mellemntyper - subtristis variationer.
SiO
Tak, Tommy!
Her er en fin optagelse af efterårs-sang. Omend det er optaget i Holland for 4 dage siden, formoder jeg at p.c. tristis kan synge næsten som om foråret, ligesom vore egne gransangere. Denne optagelse afslører en sang, der ville forvirre mig kraftigt, hvis jeg hørte det om foråret; og jeg ville kun sige: " det minder lidt om gransanger".
Der er også den her:
http://kokayart.blogspot.com/2008/04/ive-found-siberian-chiffchaff.html
Under "Previous posts" er der et link til en videooptagelse, hvor sangen kan høres (det første link).
Tristis bestemmelsesproblematikken er et tilbagevendende efterårstema, som hvert år giver anledning til grå hår i hovedet! For hvad er det liiige en tristis er?? Og hvordan bestemmes den??
Jeg skal ikke personligt gøre mig klog på området, men har forsøgt at indhente aktuel viden på nettet, som nedenstående er et resultat af.
De senere år ser det ud til, at der er kommet en smule konsensus omkring id, idet kun klassiske brune/bruntonede eksemplarer i dag regnes for ”rigtige” tristis-typer (Dean & Svensson, 2005). Der er dog fortsat en del uklarhed omkring arts-/race komplekset pga. manglende viden på området, så en hvis forsigtighed omkring bestemmelse er stadig nødvendig.
Et udmærket opkog vedr. bestemmelse kunne sidste år læses på BBRC’s hjemmeside (British Birds Rarities Committee). Som led i et review af tristis-observationer i England i 2008 havde BBRC nedsat et tristis-panel. I den forbindelse lagde de en id-vejledning ud på deres hjemmeside – primært baseret på Dean & Svenssons resultater:
Identification
Observers and records committees may find it useful to have a brief summary of the conclusions of Dean and Svensson. The traditional view that any Chiffchaff lacking green in the crown and mantle and lacking yellow in the face and underparts can be labelled tristis has now been refined. Dean and Svensson have confirmed that true tristis is defined additionally by the presence of pale brown or grey-brown hues above and the presence of warm buff in the supercilium, ear-coverts, breast-sides and flanks. 'Fulvescens' is similar in appearance though may be a little paler overall and may show very limited yellow and olive hues. This clarification has in turn highlighted the problem of 'grey and white' Chiffchaffs. Such birds are not all consistent in appearance nor attributable to a single 'type' but some individuals, at least, match aspects of the traditional image of tristis. However, when they also lack the pale grey-brown and buff hues now firmly linked with the form, they cannot be assigned to it. The origins of such individuals remain unclear but may include eastern abietinus and intergrades betweenabietinus and tristis. In summary, the identification of tristis rests on the following criteria:
- Absence of olive in the crown and mantle
- Absence of yellow away from the underwing
- Presence of a grey-brown or pale brown hue in the upperparts
- Presence of warm buff in the supercilium and ear-coverts
- Presence of buff at the breast-sides/flanks
- Very black-looking bill and legs
- A thin, piping near-monosyllabic Bullfinch-like or Dunnock-like call
- A song markedly different from western Chiffchaff's
For further guidance and useful biometric characters see British Birds 98: 401-402.
Vejledningen er ikke længere tilgængelig, men der hvor den lå, ligger der nu et par kommentarer til projektet / det indsamlede materiale. Kan læses her: http://www.bbrc.org.uk/100108.htm
Som det fremgår af bestemmelsesvejledningen henvises der til Dean & Svenssons resultater. Dette arbejde har Dean efterfølgende fulgt op på (Dean, A.R. 2009) og en helt up to date diskussion af tristis id-problematikken kan læses her: http://www.btinternet.com/~deanar/tristis/tristis.htm
Thomas
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.