Beskrivelse: Terekklire med Rødben. Kropsstørrelsen er ikke så meget mindre, men især de kortere ben skaber indtrykket af en mindre fugl i felten - sådan på afstand ala en stor rødbeneunge, når fuglen findes i håndkikkerten - under bedre forhold er der ingen tvivl. Lyst helhedsindtryk, som det her ses, var dog knapt så påfaldende i skævt lys eller i lyst overskyet. Terekkliren har påfaldende stejl pande med næsten fejlanbragt næb med let opadbuet spids. En let vader at bestemme.
En speciel karakter er, at tøjlestriben danner en spids vinkel mod næbbet - hos langt de fleste vadere danner tøjlen en stribe som en egentlig forlængelse af næbbet til øjet. Hos Terekklire skyldes dette,at øjet sidder så meget højere oppe i forhold til næbroden, og da tøjlestriben ligger mellem øje og næbrod, opstår hos Terekklire denne særegne effekt, der er ikke er så overbevisende illustreret i de fleste felthåndbøger.
Hej Klaus.
Jeg forstår udmærket hvad du mener, men nu skal der fluekneppes: En spids vinkel er under 90 grader, så tøjlestriben danner ikke en spids vinkel med næbbet. "En stump vinkel" ville være mere korrekt, eller måske slet og ret "en vinkel"... Nej vent, hos Rødben danner tøjle og næb også en vinkel, der ganske vist er 180 grader, men ikke desto mindre er det en vinkel. Stump vinkel er bedst.
Jamen så siger vi stump, eller en vinkel. Hovedsagen er at linien mellem øje og næb slår et knæk, der ser ganske påfaldende ud her, og som måske kan bruges hvis man engang skulle være i tvivl om terek- eller andet. Det er man nu sjældent.
Beskrivelse: Terekklire med Rødben. Kropsstørrelsen er ikke så meget mindre, men især de kortere ben skaber indtrykket af en mindre fugl i felten - sådan på afstand ala en stor rødbeneunge, når fuglen findes i håndkikkerten - under bedre forhold er der ingen tvivl. Lyst helhedsindtryk, som det her ses, var dog knapt så påfaldende i skævt lys eller i lyst overskyet. Terekkliren har påfaldende stejl pande med næsten fejlanbragt næb med let opadbuet spids. En let vader at bestemme.
Lokaliten er ikke svær at finde og ikke så langt væk. Fra Helsingborg kører man vel en ca 15 km af E6 mod Göteborg, og tar her vej 112 mod Höganäs ca 3-4km.
her th mod Utvälinge, i T krydset her, tv et par km . Der er fint P ved et busstoppested ( nr 2 el 3 swå vidt jeg husker) lige efter et rødt hus med et stengærde. her kan man gå ned langs grøn mark langs stengærdet tv for det røde hus, det er ok, jeg spurgte husejeren der var ude i haven.
Man går langs markkanten ned til enden, ca 500m hvor der er hegn , men de mange sten i hjørnetgør at man nemt, og helt legalt kommer over ( hurra for almansretten)
ligefor udfor den lille halvø Rönnen, tv i inderste indsø sås Terekkliren fint tæt på. Midt inde på den lille halvø i største/nærmeste indsø sås Amerikansk krikand, svenskerne om eftermiddagen havde haft problemer med den da den lå gemt i den NØ lille kanal, men vi fandt den lidt inde på den NV græsmark ( bag flere af de store sten i vandet) med 3 andre krikænder. senere var den også ude i indsøen i NV hjørne i fint sollys sammen med klyderne.
mvh Paul
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Dokumentationsfoto af den adulte Jagtfalk fra Rönnen i Skåne - et ret lille eks, der sagtens kan foveksles med Vandrefalk. Bemærk dog lidt længere arm samt mere afrundet vingespids, samt ret lang hale imod temmelig tyk mave, hvis tyngdepunkt ligger omkring forreste dele af bugen. Hovedet er ret mørkt og kontrastløst og kropsundersiden og undervingen hvidlig med fine mørke pletter, og med mørkere store dækfjer der i visse vinkler danner et mørkt bånd gennem undervingen.
Flugten var ret hurtig og vandrefalkeagtig; ved direkte sammenligning kunne man dog se, at Jagtfalken virkede næsten dobbelt så stor som en ad, han Vandrefalk.
Ja, det ville jeg også gerne. Men dette foto er udelukkende ment som dokumentation, da vi under observationen gjorde flere iagttagelser, vi mener er nyttige, hvis man de nærmeste dage besøger Rönnen.
Fuglen opdagedes først efter nogen tid, hvor den kom til hvil på Rönnen, hvor den kunne ses fint fra vejen langs kysten. Fra tid til anden foretager den udflugter langs med kysten eller ind i landet. Der er ikke adgang til selve Rönnen, men til Axel og andre fotografer: prøv at stå hvor der er bedst udsigt mod Rönnen øst for Farhult. Vi havde forladt dette sted for at bese falken nærmere ved reservatgrænsen, hvorefter den lettede og fløj lige over det sted vi først havde set fuglen.
Et andet godt sted er den lille havn som ligger ca. 1000 meter vest for Rönnen. Her har man godt overblik. Vi så falken meget flot fra denne position, dog ikke i fotoafstand. Men falken kunne lige så godt tage en tur langs kysten her, og så.. I øvrigt boltrede et par Nordiske Lappedykkere sig lige uden for havnen samt sæler.
Vi talte i øvrigt med en svensker, som fortalte, at der havde været to fugle. Den gamle, som vi så, samt en ungfugl.
I dag mødte jeg en svensker i Nivå ved sortstrubet drossel.
Han anbefalede det samme sted, som Klaus nævner, da der er taget flere gode billeder der.
Så nu venter vi kun på lidt godt vejr, så vi kan få den i søgeren.
Hvis dette elendige doku-foto kan medvirke til at skabe opmærksomhed omkring den stationære adulte Jagtfalk på Rönnen, og herved gennem kommentarerne på henledt opmærksomheden omkring den bedste taktik for at få bedre fotos til Netfugl af bæstet, har det mere end opfyldt sin funktion.
Falken er så sent som idag meldt ud fra stedet, så mon ikke der er gode chancer, når vejret bliver bedre?
Det er i hvertfald en fin oplevelse, der dog i reglen må nydes på behørig afstand, da hele Rönnen er afspærret. Fotografer vil måske også blive tiltrukket af de fine Skægmejser, der kan ses ved Vegeå´ns udløb ved Utvälinge, der ligger et par kilometer øst for Rönnen.
Fuglen er der igen denne vinter. Jeg så 7 december 2008 og igen i går lørdag 14 feb. 2009. Den havde fanget en gråand som den åd (desværre så jeg ikke jagten) - den sad længe og fordøjede måltidet, og fløj kun et par gange lidt rundt. Bl.a. da en adult havørn kom til den "lokale Mcdrive" og nemt snuppede en gråand .
Som Klaus nævnte i janauar 2008 et mindre eks. måske en han??
Uden at have statistisk grundlag derfor - virker det dog som om den oftest er på rönnen om eftermiddagen - dog ikke i går , hvor den vist var der hele dagen.
hilsen Per
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
I forbindelse med for af Stribet Ryle, Borreby Mose 24.7 2005 nævnte jeg de unge Rødbens brysttegning som noget, der havde snydt selv drevne observatører. Dette billede viser, hvad der blev ment: unge Rødbens ret tætstribede bryst, der i nogle vinkler ser ud til at ende temmeligt afskåret fra den hvide bug.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Individuel variation: dugæen fra Kråkenabben havde ret tydelig lyst øjenbryn foran øjet, men det blev i høj grad forstærket af den meget tydelige, sorte tøjlestribe, der helt forbandt næbbet og øjet. Dette er en karakter for hanner (og såvel øjenbryn som tøjlestribe kan være endnu tydeligere). Fuglen fra Rönnen (som jeg selv fik set idag) havde langt svagere hovedtegninger - især var tøjlestriben langt mindre tydelig (men varierede fra ret komplet når man så fuglen forfra til tydeligst midt mellem næb og øje (som mørk plet) i andre vinkler - og undertiden kunne man ikke opfatte, at tøjlen var mørktegnet. Øjenbrynet på Rönnen-fuglen var beigetonet frem til øjet, og svagt lysere lige over (sås på 10 meters afstand med 60x forstørrelse). Rönnen-fuglen forekom lidt blegere, mindre varmt sandfarvet end Kråkenabben-fuglen, og virkede noget mindre. Bedømt ud fra hovedtegningerne må dette vær en hun.
Så individuel, men i nogen grad også kønsmæssige variationer.
Nogle har strøet tvivl om denne fugls korrekte artsbestemmelse, bl.a. finder man at Isabellastenpikkers karakteristiske holdning ikke fremgår.
På begge de svenske fugle (Kråkenabben og Rönnen) lagde jeg mærke til, at de virkde knapt så strunke i holdningen, som man er vant til fra Mellemøsten. Dette må kunne forklares ved, at de begge pustede sig op, formentligt grundet det for arten ganske rå vejr. Dragtkendetegnene var imidlertid hos begge fugle afgørende.
Når man bestemmer Isabellastenpikker må såvel Stenpikker som Grønalnds Stenpikker inddrages - hvilket naturligvis også blev gjort her.
Haletegningen fremgår ikke på billedet, men fuglen havde stenpikkerhale med hvide sider. Disse var dog i forhold til Stenpikker kortere, således at det sorte endebånd på halen virkede bredere end hos Stenpikker, og følgagtigt blev den sorte midterforlængelse i halen kortere. Begge fugle havde i forhold til Stenpikker smallere hvidt bagtil, incl. såvel overgump som halesider. Ørkenstenpikkeren har en længere og i felten helt sort hale (og de fleste har om efteråret sandfarvet overgump). Grønlandsk Stenpikker er nok den største forvekslingsmulighed, ikke mindst da de er store med relativt brede sort halebånd (når fuglen står slutter vingen ca. halvvejs ude i halebåndet). Grønlandsk Stenpikker har dog varmere rusttoning i dragten (især kind og brystsider) end Isabellastenpikker, og vigtigt: dækfjerene har mørkere centre, der ikke får vingen til at tage sig så ensartet lys ud som hos Isabellastenpikker. Den mørke alula, som begge arter har, står typisk isoleret frem som en mørk stribe i vingen hos Isabellastenpikker, men står - grundet de mørkere omgivelser - ikke så tydeligt frem hos Grønlandsk (og andre) Stenpikker.
I flugten var begge de svenske Isabellastenpikkere utroligt lysvingede, således med helt hvide undervinger.
Mindre kendetegn var bl.a., at man kun så 5 frie håndsvingfjer hos Rönnenfuglen, hvor Grønlandsk Stenpikker har mindst 6.
På afstand stående var især Rönnenfuglen meget ensartet lyst "gråt" sandfarvet. Et indtryk, jeg aldrig har fået hos Grønlandsk Stenpikker (men godt nok hos Ørkenstenpikker hun).
Som nævnt havde også Rönnenfuglen en øjenbrynstribe, men den var svag (beigeagtig foran øjet, lidt hvidere over øjet, men stort set manglende bag øjet. Stenpikkers hvide øjenbryn er normalt kraftigst bag øjet, hvor det - i modsætning til hos Isabella- og Ørkenstenpikker - ikke har manglet hos de fugle jeg har set.
Så kombination af karakterer siger klar Isabellastenpikker.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.