Individuel variation: dugæen fra Kråkenabben havde ret tydelig lyst øjenbryn foran øjet, men det blev i høj grad forstærket af den meget tydelige, sorte tøjlestribe, der helt forbandt næbbet og øjet. Dette er en karakter for hanner (og såvel øjenbryn som tøjlestribe kan være endnu tydeligere). Fuglen fra Rönnen (som jeg selv fik set idag) havde langt svagere hovedtegninger - især var tøjlestriben langt mindre tydelig (men varierede fra ret komplet når man så fuglen forfra til tydeligst midt mellem næb og øje (som mørk plet) i andre vinkler - og undertiden kunne man ikke opfatte, at tøjlen var mørktegnet. Øjenbrynet på Rönnen-fuglen var beigetonet frem til øjet, og svagt lysere lige over (sås på 10 meters afstand med 60x forstørrelse). Rönnen-fuglen forekom lidt blegere, mindre varmt sandfarvet end Kråkenabben-fuglen, og virkede noget mindre. Bedømt ud fra hovedtegningerne må dette vær en hun. Så individuel, men i nogen grad også kønsmæssige variationer.

Nogle har strøet tvivl om denne fugls korrekte artsbestemmelse, bl.a. finder man at Isabellastenpikkers karakteristiske holdning ikke fremgår. På begge de svenske fugle (Kråkenabben og Rönnen) lagde jeg mærke til, at de virkde knapt så strunke i holdningen, som man er vant til fra Mellemøsten. Dette må kunne forklares ved, at de begge pustede sig op, formentligt grundet det for arten ganske rå vejr. Dragtkendetegnene var imidlertid hos begge fugle afgørende. Når man bestemmer Isabellastenpikker må såvel Stenpikker som Grønalnds Stenpikker inddrages - hvilket naturligvis også blev gjort her. Haletegningen fremgår ikke på billedet, men fuglen havde stenpikkerhale med hvide sider. Disse var dog i forhold til Stenpikker kortere, således at det sorte endebånd på halen virkede bredere end hos Stenpikker, og følgagtigt blev den sorte midterforlængelse i halen kortere. Begge fugle havde i forhold til Stenpikker smallere hvidt bagtil, incl. såvel overgump som halesider. Ørkenstenpikkeren har en længere og i felten helt sort hale (og de fleste har om efteråret sandfarvet overgump). Grønlandsk Stenpikker er nok den største forvekslingsmulighed, ikke mindst da de er store med relativt brede sort halebånd (når fuglen står slutter vingen ca. halvvejs ude i halebåndet). Grønlandsk Stenpikker har dog varmere rusttoning i dragten (især kind og brystsider) end Isabellastenpikker, og vigtigt: dækfjerene har mørkere centre, der ikke får vingen til at tage sig så ensartet lys ud som hos Isabellastenpikker. Den mørke alula, som begge arter har, står typisk isoleret frem som en mørk stribe i vingen hos Isabellastenpikker, men står - grundet de mørkere omgivelser - ikke så tydeligt frem hos Grønlandsk (og andre) Stenpikker. I flugten var begge de svenske Isabellastenpikkere utroligt lysvingede, således med helt hvide undervinger. Mindre kendetegn var bl.a., at man kun så 5 frie håndsvingfjer hos Rönnenfuglen, hvor Grønlandsk Stenpikker har mindst 6. På afstand stående var især Rönnenfuglen meget ensartet lyst "gråt" sandfarvet. Et indtryk, jeg aldrig har fået hos Grønlandsk Stenpikker (men godt nok hos Ørkenstenpikker hun). Som nævnt havde også Rönnenfuglen en øjenbrynstribe, men den var svag (beigeagtig foran øjet, lidt hvidere over øjet, men stort set manglende bag øjet. Stenpikkers hvide øjenbryn er normalt kraftigst bag øjet, hvor det - i modsætning til hos Isabella- og Ørkenstenpikker - ikke har manglet hos de fugle jeg har set. Så kombination af karakterer siger klar Isabellastenpikker.