Beskrivelse: Chinese Egret i forgrunden, er en kende større end silkehejre i baggrunden, mere i jizzet ala Revhejre. Det gule næb samt yngledragtens pjuskede nakketop adskiller den fra silkehejren i baggrunden. Denne sjældne art med en verdensbestand på nogle tusinde, er et økologisk modstykke til Revhejren, og findes ved vadeflader langs kysten af det Gule Hav.
Beskrivelse: Racen longpennis fra Ø-asien har i sommerdragt helt sort næb. Det ses sjældent hos hjemlige fugle, men yderligere kendetegn for longipennis er tendens til grålige små dækfjer, mørkere armsvingfjer set fra undersiden samt bredere sort bagkant på hånden
Beskrivelse: En del Hvidbrynet Løvsanger er om foråret afblegede og mere gråtonede end de friske (ung)fugle, der optræder herhjemme om efteråret på spredningstræk.
Sjovt nok topper trækker i Beijing-området (incl. Beidaihe/Happy Island) både forår og efterår på netop den tid, hvor de fleste ses i Sydskandinavien. Dette gælder også for en del andre af de asiatiske småfugle, dog ikke for de arter, der yngler længst mod øst i Asien, hvor de Nordeuropæiske fund ligger langt senere en træktoppen ved Beijing.
Beskrivelse: Dværgterne af formen sinensis (Østasien) afviger på flere punkter fra andre bestande.
1: håndsvingfjerene har hvide skafter (sorte hos andre).
2: De yderste halefjer er generelt længere end hos andre former.
3: stemmen afv iger ved at være lidt kraftigere og dybere end hos f.eks. hjemlige fugle. I 1997 noteret som næsten splitterneagtigt.
Hejsa!
Jeg er p.t. ved at skrive en giga rapport om fuglene ved Beidaihe og Happy Island sammen. Den vil indeholde sammenligninger med de andre, på internettet tilgængelige rapporter samt "hvad jeg ellers kan finde" angående optræden og feltbestemmelse. Skulle nogle ligge inde med ikke offentliggjorte rapporter, eller trykte rapporter, der ikke længere kan findes på "nettet", modtages enhver information med kyshånd herfra. Enhver bidragyder vil blive takket.selv småting kan få brikkerne til at falde på plads!
venligst KMO
Kære Klaus,
En giga rapport om Beidaihe, hvor der indarbejdes tidligere rapporter/obs er et kanon initiativ.
Jeg har en publikation: Martin Williams (Ed.), 2000. Autumn bird migration at Beidaihe, China, 1986-1990. Beidaihe International Birdwatching Society.
Du meget velkommen til at låne bogen, selvom den muligvis er lidt til en side, da den fokusere på efterårstrækket ved Beidaihe, hvor danske/skandinaviske ornitter primært frekventere Beidaihe om foråret. Lidt synd for efteråret ved Beidaihe er spændende, tilbragte (sammen med legendariske Jesper Hornskov) hele efteråret 1987 ved Beidaihe, det var sgu fedt.
God fornøjelse med projektet!
Stig
Kære Stig
Tal for respons. Martin Williams´s rapport er nok den, der også er publiceret i "Forktail" 7: 3-55? I så fald ligger den allerede her på skrivebordet og bliver flittigt brugt, da også efteråret inkluderes.
Hvis du - eller andre - har materiale fra jeres egne ture, hører jeg gerne fra jer.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Tyknæbbet Sanger er næsten så stor som Drosselrørsanger, men dens form og adfærd er helt anderledes. Under trækket ses den således i krat og buskadser, hvor dens brede krop, lange halg, korte vinger og store, runde hoved med stirrende sort peberkornsøje giver den en vis lighed med en mindre larmdrossel. Bemærk også det korte næb, der bl.a. kan minde om Schwarz Løvsangers.
SUK!!!!
Søgte på "Tyknæbbet Sanger", som denne art jo hedder, og fandt intet. Mistænkte at Navneudvalget havde foretaget en eller anden ulogisk ændring, og ganske rigtigt: på trods af, at man har haft til hensigt at skabe så korte og præcise navne som muligt, er Acrocephalus aedon ændret til
Tyknæbbet Drosselrørsanger, på trods af, at artens eneste lighedspunkter med drosselrørsangeren er størrelsen og slægten!!! Ynglebiotopen er en meget bredere vifte af fugtige og tilgroede lokaliteter end den strengt rørskovslevende Drosselrørsanger. På trækket findes den i buske og krat, ikke specielt i rørskove, og så ligner den - hvis man gider kigge efter - overhovedet ikke en Drosselrørsanger, da hovedet er helt anderledes med stort, rundt hoved, utegnet ansigt og kortere og tykkere næb. Den er i jizzet tættere på Schwarz Løvsanger end Drosselrørsanger - og minder allermest om en babbler, når den klodset tonser rundt i buske og krat.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Hej Klaus,
Ja, vi så mange Brune Tornskader, men jeg fisker lidt for et billede af den meget lyse fugl vi så ved Frendchip Hotel i Beidaihe. Kunne være interessant at få på Netfugl! (måske med en kommentar fra Dig eller andre.)
Også jeg tilslutter mig ros for rigtig gode billeder Klaus, af relevante fugle med fine og brugbare kommentarer, specielt Phyllerne OG Ja! Tornhalesejleren...
vh
Troels
Hej Troels og andre.
Jeg har netop gjort billedet af den meget lyse fugl klar til oploadning, så den følger....
Eftersom ikke alle brune tornskader er forskellige, må vi jo op på hestene og kigge hver eneste igennem. Det er dog påfaldende, at vi så ganske få lyshovede fugle i år, da de i 1997 udgjorde et ret markant indslag. Men historie følger i forbindelse med kommentarer til den lyshovede fugl.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Sibirisk Bekkasin er afgjort lettere at bestemme fra dobbeltbekkasin i flugten end stående. Den mangler Dobbeltbekkasinens tydelige hvide vingebagkant, men har til gengæld ret tydelige lyse spidser på hånddækfjerene samt -ikke mindst - et tydeligt lyst panel midt over armen. Desuden ses at tæerne stikker ud bag halen.
Den letter lidt tungere end Dobbeltbekkasin, men forsvinder ofte ret højt i en let kastvis flugt, og kan udstøde et let forkølet snøft, der ikke helt matcher Dobbeltbekkasinens "trækken en støvle op af et mudderhul". På Happy Island trak vi ofte arten i noget mere tørre områder end dobbeltbekkasin - her letter fuglen fra en jordmark.
Beskrivelse: Den østasiatiske race af fjordterne - longipennis - har i adult sommerdragt helt sort næb. Undertiden rapporteres der sortnæbbede adulte Fjordterner om sommeren herhjemme, men der er større chance for, at de udgøres af extremer, der beholder vinterens sorte næb, end af strejfgæster østfra.
Udover det sorte næb skal en ægte longipennis have:
- mere udbredt grå underside end hos hjemlige fugle, der ofte går højt op mod brystet. Alstå mere som det ses hos Havterne.
- generelt er armsvingfjerene mørkere end hos hjemlige fugle, og danner tit en ret tydelig mørk vingebagkant. Dette ses dog hos hjemlige Fjordterner fra midt på sommeren, da armsvingfjerene kan slides noget mørkere.
- generelt bredere mørk bagkant på hånden.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.