Beskrivelse: Godt nok er Pintail Snipe kendt for at foretrække lidt tørrere områder end Dobbeltbekkasin, men det var stadig lidt overraskende at træde en fugl op i en lille bypark ude midt i ørkenen, adskillige hundrede km fra nærmeste naturlige bevoksning.
Fuglen holdt til i de fugtige lavninger omkring de kunstvandede daddelpalmer, hvor der nok var løs og fugtig jord, men absolut ingenting at gemme sig i.
Hi Matti -
Well, strictly speaking, no.
When the bird flushed from the ground it gave the usual weakish Pin-tailed Snipe call, and showed no white trailing edge to the wing.
My only experience with Swinhoe's lies some 20 years back in time, when I spent a Spring at Beidaihe. I remember Swinhoe's as a larger Snipe (more Great Snipe-like) with a different call.
As for this bird, I couldn't say, that I gave it more thought, as it didn't sound and look any different than expected.
Jens
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
All the 10+ snipes at the spot raised like typical Pin-taileds = marginally slower than Common Snipes. The Swinhoe´s I have seen raised slower, more like Great Snipes, their marginalky larger size adding to the impression of a bird clearly heavier than common.
Add to this, that Pin-tailed in Ccentral Thailand is a common winter visitor, and Swinhoe´s a vagrant.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
This bird was a very vocal one, and we flushed it for several times, in size it was close to a Common Snipe (a bit smaller), and all the calls it gave sounds typical for Pin-tailed Snipe. The call was higher pitched than that of Swinhoe's and was repeated more often.
I checked some more pictures of this bird, and on all of them the leg projection is very obvious, which is also typical for Pin-tailed.
But you are right Matti, separating Pin-tailed Snipe and Swinhoe's in the field is often very hard.
Due to separating difficulties "swintail" is the name.
Not that I can verify the identification of all these but there are some good images there.
JanJ
Tak atter til Klaus for fine feltfotos og altid lærerige phiph! Jeg ser det for mig: Selv prøvede feltbisser kan komme i tvivl: "Havde den hvid bagkant eller ikke?"
Men men de lyse "glentefelter" - se her har man straks noget håndgribeligt.
Forhåbentlig varer det ikke længe, førend Danmarkslisten får endnu et kryds!
Mange hilsener
Kim
Som det kan ses på flere fotos kan man godt fornemme en svag lys vingebagkant på Sibirisk Bekkasin. ¨Den er så svag, så lysforholdene godt kan påvirke den på en helt anden måde end hos dobbeltbekkasin, hvor man aldrig er i tvivl om at vingebagkanten er reelt hvid - forstærket af de generelt mørkere svingfjer (der bl.a. ses på det foto, hvor de to arter ses sammen).
Desuden fornæmmes det kortere næb og den smallere mørke tøjlestribe her.
Andrea Corso, der netop er ved at fuldende en artikel om artsbestemmelsen tilføjer de korte yderste halefjer (der godt kan anes her) som en yderligere karakter, dog især i forhold til Taigabekkasin. Det medvirker til en mere kileformet hale (ravneformet, iflg. Andrea), som jeg undertiden har bemærket i flugten, hvor de meget tynde halefjer under landing kan give indtryk af en lidt plusket og "slidt" hale.
Noget man af gode årsager ikke kan klare med foto er stemmeforskelle. Pin-tailed er faktisk uden megen øvelse (og uden stort "musikøre") ret let at kende fra vores egen Dobbeltbekkasin. Mon ikke Klaus kan give nogle gode "billeder" på det? Alternativ kunne man prøve at få kinesiske Jesper Hornskov til at beskrive forskellene.
/ASF
Sågerne!
Dobbeltbekkasinens kald er velkendt for de fleste: et gemmemtrængende "kræætch", der er sammenlignet med en gummistøvle der hives op af vådt mudder! Jeg har mest opfattet Sibirisk Bekkasins kald som lave, mere snøftende forkølet og ikke så gennemtrængende. Det er blevet sammenlignet med en ands rappen, aletnativt et forkølet kald fra Storpiber.
Alt dette 6 meget mere om bestemmelse og forekomst af fuglene i Beidaihe og omegn kan læses i den rapport jeg har lagt på nettet fra området (rapport 1997 og 2008, men med opdateringer fra tilgængelige rapporter m.m.). Den er på godt 230 tryksider, til almindelig skræk og advarsel.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Det ret lille hoved, korte næb, kun smalle mørke tøjlestribe samt gråtonede vinger med tydelige lyse "glentepartier" på armen, brede hvide spidser på hånddækfjerene, men højst svagt antydet lys bagkant er alle karakterer der afviger fra Dobbeltbekkasin.
Beskrivelse: Sibirisk Bekkasin har rundere og mere gråtonet hånd end dobbeltbekkasin. Overvingens mest påfaldende karakterer er de lyse "glentepartier" på armen og de brede hvide spidser på hånddækfjerene. Vingen mangler dobbeltbekkasinens tydelige hvide bagkant (kan dog være svag) - der ses fint på den betydelige mere mørkvingede Dobbeltbekkasin til højre.
Beskrivelse: Sibirisk Bekkasin er afgjort lettere at bestemme fra dobbeltbekkasin i flugten end stående. Den mangler Dobbeltbekkasinens tydelige hvide vingebagkant, men har til gengæld ret tydelige lyse spidser på hånddækfjerene samt -ikke mindst - et tydeligt lyst panel midt over armen. Desuden ses at tæerne stikker ud bag halen.
Den letter lidt tungere end Dobbeltbekkasin, men forsvinder ofte ret højt i en let kastvis flugt, og kan udstøde et let forkølet snøft, der ikke helt matcher Dobbeltbekkasinens "trækken en støvle op af et mudderhul". På Happy Island trak vi ofte arten i noget mere tørre områder end dobbeltbekkasin - her letter fuglen fra en jordmark.
Se Klaus'kommentarer til et andet billede (samme fugl?) af en bortflyvende
sibirisk bekkasin.
Der er desværre ikke et eneste af de 52 dobbeltbekkasinbilleder i galleriet som viser en bortflyvende fugl, så man kan sammenligne vingebagkant og ben.
Med venlig hilsen
Gorm Vognsen Jensen
Beskrivelse: Sibirisk Bekkasin i doku-foto, visende den jævnt tværbåndede undervinge, der giver et ensartet indtryk (som hos Altaibekkasin). dobbeltbekkasin har lysere midterdel af undervingen. Oversidens mest slående karakter er de lyse ovaler over armen, samt manglen på hvid bagkant. dette ses også hos den større, tungere og generelt mere kortnæbbede Altaibekkasin, hvor dobbeltbekkasin har mørkere overvinge med tydelig hvid bagkant.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.