Beskrivelse: Rødrygget svale fra vestlige del af det europæiske udbredelsesområde synes at have kraftigere rustrød overgump end fugle fra østlige del af Middelhavet.
Beskrivelse: Ung Rødrygget svale har kortere haleforlængelse end adulte (med lige så bred), hvidlig overgump og tendens til brystbånd, og kan derfor forveksles med Bysvale
Beskrivelse: Vestlige Hvidskægget Sanger bliver splittet fra østlige. Denne vestlige hun har ganske udbredt rusttoning på bryst og flanker, og afspejler dermed hannens rustorange underside, der kan dække hele underkroppen.
Beskrivelse: Vestlige Hvidskægget Sanger bliver splittet fra østlige. Denne vestlige hun har ganske udbredt rusttoning på bryst og flanker, og afspejler dermed hannens rustorange underside, der kan dække hele underkroppen.
Titel: 1K <i>michahellis</i> og 1K <i>lusitanius</i>
Beskrivelse: Algarve-kysten i Portugal er mødested for to former for Middelhavssølvmåge: <i>michahellis</i> (Middelhavet) yngler formentligt, og er almindelig gæst fra Middelhavet. 1K-fugle har hvidt hoved og underside med begrænsede mørke tegninger, bortset fra mørk øjenmaske. De er langt fremme i fældningen. Fuglen til venstre, der er en <i>michahellis</i>, har udskiftet alle ryg- og skulderfjer samt en del dækfjer, der er i kontrast til slidte juvenile fjer.
Formen <i>lusitanius</i> (Iberiske Atlantershavskyst) er lidt mindre med kortere, mere afskåret næb. Ungfuglene - der her ses til højre - ligner særdeles meget sølvmåge, og bestemmelse af ungfugle må anses for meget vanskelig.
De har typisk grovspættet underside og større andel af lyst på dækfjerene end <i>michahellis</i>. Om efteråret er ungfuglenes fældning længere tilbage, og fuglen t.h. har kun udskiftet nogle få ryg- og skulderfjer. Den er her mere i linie med Sølvmåge.
Beskrivelse: En af 6 af arten, set fra en særdeles vellykket havfugletur på 3 timer udfor Sagres. Foruden Wilsons Stormsvaler sås 200+ Storskråper og meget andet på klodshold, da vi var heldige med at finde en trawler med mængder af havfugle efter sig.
Wilsons Stormsvale er ikke svær at kende fra Lille Stormsvale, der er talrigere på lokaliteten. Den mere dansende flugt og de anderledes kontraster i flugten er direkte afvigende fra Lille Stormsvales bysvaleindtryk (hurtig, lav flugt og sort overside), idet oversidens lyse felter "lysner" overvingen, mens undervingen er mørk. Lilles hvide midterbånd i vingen er meget tydeligt når man ser fuglen fra siden.
Beskrivelse: Indenfor trioen almindelig Skråpe/Ægæerskråpe/Balearskråpe er Balearskråpen den største, mest klodsede og dragtmæssigt mest variable. Formen er ganske karakteristisk, da den er tykkere med reel ølmave og næsten for korte vinger til kroppen. Især virker den tung og besværet i stille vejr, hvor lange intervaller af aktiv flugt ses. Fuglen ligner da en hybrid mellem alkefugl og almindelig skråpe! I mere uroligt vejr er flugten mere som andre skråpers, men med ret korte buer og længere aktive perioder.
Dragten varierer, og denne fugl er ret lys og kontrastløs, andre mørkere. I langt de fleste tilfælde er den lyse mave afslørende, da undervingerne er mørktegnede (dog altid med lysere midte) og ofte ser mørke ud, hvor den brede ølvom lyser op. Et godt kendetegn fra almindelig Skrope, hvis slankere hvide krop falder helt sammen med hvide úndervinger der giver et langt mere ensartet indtryk end Balearskråpens
Beskrivelse: 2 Wilsons Stormsvaler med Storskråpe - begge arter repræsenterede til overflod på en 3 timers bådtur. Det var muligt at komme meget tæt på blandflokke af Stor- og Kuhls Skråper, men når endeligt stormsvalerne slog til måtte de komme i focus. Den dansende flugt med hængende ben og den kontrastrige overside gjorde wilsons lette at kende fra de talrigere Lille Stormsvale.
Beskrivelse: En sort håndflade, som det ses her, er et sikkert kendetegn for Atlantisk Skråpe, der nyligt er splittet fra Kuhls Skråpe (fra Middelhavet), der har hvidlig håndflade, og derfor kun smal sort indramning af vingespidsen.
Beskrivelse: Storskråpe er lidt mindre end Kuhls Skråpe, og kendes bedst på sin langt mere kontrastrige dragt: skarpt afsat sort hætte står ud mod brede hvide halssider, oversiden er mørkere med stor kontrast mellem gråbrun indervinge og mørk hånd, og den smalle hvide overgump står altid tydeligt frem (er mere diffus hos Kuhls). Mod mørkt hav forsvinder den sorte hætte og de hvide halssider giver da et morsomt indtrlk af et meget kort, bredt hvidt hoved!
Beskrivelse: Storskråpe er kun er godt navn i farvandene nord for de Britiske Øer, da arten på nedtrækket i Atlanten - hvor den kan være talrig i en kort periode i septembers første halvdel - ofte ses med Kuhls Skråpe. Liggende er der tale om to helt forskellige fugle.
Beskrivelse: PÅ 3 timers pelagic udfor Sagres ved Portugals sydvesthjørne taltes bl.. 225 af denne meget attraktive havfugl. Bemærk de hvide øjenlåg og profilen med stive vinger holdt lige ud fra kroppen, ikke med sløvt hængende hånd som Kuhls Skråper gør det
Beskrivelse: PÅ 3 timers pelagic udfor Sagres ved Portugals sydvesthjørne taltes bl.. 225 af denne meget attraktive havfugl. Endnu flere Kuhls sås, bl.a. enkelte Scopoli´er
Beskrivelse: Balearskråpe til venstre. Bemærk de uforholdsmæssigt korte vinger for en skråpe, det ensartede indtryk og de tydeligt udstikkende tæer, og sammenlign form og størrelse med storskråpen til højre. Billedet er taget da vi "udspionerede" en fiskende trawler, der havde en hale af alt godt fra havet fuglemæssigt efter sig.
Beskrivelse: Fotos af efterårs/vinter storkjover på tæt hold er ikke helt lette at finde. Denne fugl er typisk for immature eller adult vinterdragt, der adskiller sig lidt fra de dragter, felthåndbøgerne viser."Fugle i Felten" har dog en imm./ad. i flugten.
Først og fremmest er disse fugle mere ensartet og lidt koldere brune end de tit rusttonede ungfugle, men ikke med så tyddelige strågule indslag som striber som hos adult i yngletiden. Herved kan de forveksles med de sydlige kjovearter, hvis status nord for ækvator endnu ikke er helt klarlagt, i det mindste for Atlantens vedkommende. Bemærk dog den trods alt ret mættet brune farve, der ikke matcher den mere gråtonede Sydpolarkjover, der i ekstreme tilfælde er karakteristisk "krigsskibsgrå". Grundfarven genfindes dog hos visse indenfor det andet sydlige konpleks, Brown Skua. Fælles for de sydlige alternativer er, at de er langt mere ensartet brune på oversiden og mangler de lyse pletter, der ses på ryggen af denne Storkjove. Da de sydlige arter fældningsmæssigt afviger fra Storkjove, da de jo stammer fra den modsatte ende af kloden og derfor fælder "omvendt" af Storkjove kan tillægges stor værdi, men en del yngre Sydpolarkjover og Storkjover kan falde udenfor det forventede mønster, er fældning - som man kan sætte sig ind i andetsteds - ikke af så essentiel betydning som hidtil antaget.
Beskrivelse: Fotos af efterårs/vinter storkjover på tæt hold er ikke helt lette at finde. Denne fugl er typisk for immature eller adult vinterdragt, der adskiller sig lidt fra de dragter, felthåndbøgerne viser."Fugle i Felten" har dog en imm./ad. i flugten.
Først og fremmest er disse fugle mere ensartet og lidt koldere brune end de tit rusttonede ungfugle, men ikke med så tyddelige strågule indslag som striber som hos adult i yngletiden. Herved kan de forveksles med de sydlige kjovearter, hvis status nord for ækvator endnu ikke er helt klarlagt, i det mindste for Atlantens vedkommende. Bemærk dog den trods alt ret mættet brune farve, der ikke matcher den mere gråtonede Sydpolarkjover, der i ekstreme tilfælde er karakteristisk "krigsskibsgrå". Grundfarven genfindes dog hos visse indenfor det andet sydlige konpleks, Brown Skua. Fælles for de sydlige alternativer er, at de er langt mere ensartet brune på oversiden og mangler de lyse pletter, der ses på ryggen af denne Storkjove. Da de sydlige arter fældningsmæssigt afviger fra Storkjove, da de jo stammer fra den modsatte ende af kloden og derfor fælder "omvendt" af Storkjove kan tillægges stor værdi, men en del yngre Sydpolarkjover og Storkjover kan falde udenfor det forventede mønster, er fældning - som man kan sætte sig ind i andetsteds - ikke af så essentiel betydning som hidtil antaget.
Beskrivelse: lille stormsvale lever virkeligt op til navnet: stormSVALE. Dette er en af ca. 10 set til havs på en pelagic udfor Sagres - ofte er antallet langt større og inkluderer næsten dagligt Wilsont Stormsvale frem til de første oktoberdage (her var vi desværre en dag for sent på den). Det blæste op undervejs, hvilket betæd, at havfuglene kunne ses under betingelser, der minder om de, der hersker ved kysterne herhjemme. Lille Stormsvale holder sig altid lavt nede i bølgedalene, og kan sagtens tages for en Bysvale, hvis kun oversiden ses. En rigtig god - og velkundt karakter er undervingens hvide midterstribe, der ses på meget langt hold - mindre kendt er det, at den hvide overgump er bred og strækker sig godt ned på gumpens sider, således at man - når fuglen ses bagfra - opfatter hvidt bånd på undervingen samt overgumpen som glimtende hvide tegninger, der giver fuglen er spraglet udseende.
Beskrivelse: lille stormsvale lever virkeligt op til navnet: stormSVALE. Dette er en af ca. 10 set til havs på en pelagic udfor Sagres - ofte er antallet langt større og inkluderer næsten dagligt Wilsont Stormsvale frem til de første oktoberdage (her var vi desværre en dag for sent på den). Det blæste op undervejs, hvilket betæd, at havfuglene kunne ses under betingelser, der minder om de, der hersker ved kysterne herhjemme. Lille Stormsvale holder sig altid lavt nede i bølgedalene, og kan sagtens tages for en Bysvale, hvis kun oversiden ses. En rigtig god - og velkundt karakter er undervingens hvide midterstribe, der ses på meget langt hold - mindre kendt er det, at den hvide overgump er bred og strækker sig godt ned på gumpens sider, således at man - når fuglen ses bagfra - opfatter hvidt bånd på undervingen samt overgumpen som glimtende hvide tegninger, der giver fuglen er spraglet udseende.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.