Er det ikke nærmere en ung Jagtfalk (og ikke en ung Vandrefalk som angivet)? Bryststriberne ser noget spraglede ud for en Vandrefalk, der normalt er mere tydeligt længdestribet. Jeg medgiver dog, at der også er lidt vandrefalke-look over den.
Hej Knud.
Det er en Vandrefalk (ung hun).
Helt normalt at striberne ser sådan ud. Også de pilespidsformede pletter.
På dette foto er fjerdragten ikke helt velordnet idet fuglen sikkert har bakset rundt med byttet.
Hvis samme fugl havde siddet i lodret hvilestilling ville man tydeligere have kunnet se striberne, der dog på mørke individer som denne har en tendenss til at være så brede at de næsten flyder sammen, især på flankerne.
Mvh.
Peter
Tak, Peter.
Helt normalt, skriver du.
OK, lidt speciel, synes jeg nu stadig, den ser ud, bl.a også med den grumsede kind. Og flere som jeg har gjort opmærksomme på billedet i løbet af dagen, har da også umiddlebart sagt Jagtfalk, og er så, ligesom jeg, blevet i tvivl bagefter. Der er faktisk ingen, der skråsikkert har sagt, at det er en Vandrefalk, og ej heller Jagtfalk.
Der er nogle af disse falke, der ikke er så lette som man måske umiddelbart lige forestiller sig. Der er i al fald nogle individer, hvor man tænker, at de har lidt af karaktererne fra begge arter.
Hej Knud,
Jeg tror at grunden til at ingen du har vist billedet 'skråsikkert' har sagt enten det ene eller andet, er at når man -af en kyndig person som du- bliver forelagt et billede at udtale sig om, så er mere tøvende end man måske ville være i en anden situation.
Man vil nødig blive opfattet som bedrevidende, når nu du selv har vist tvivl.
Din tvivl kan ligeledes få andres tvivl til at blusse op/overskygge deres egen feltornitologiske basisviden.
Vi så noget lignende(gætter jeg på) i tråden om Eleonorafalken fra Bosperus, hvor en debattør erkendte at være meget påvirket af at en autoritet som KMO oprindelig bestemte fuglen til Lærkefalk.
Simpel psykologi tror jeg.
At fuglen er en Vandrefalk mener jeg nemt at kunne dokumentere:
1.Kropsstørrelsen er for lille (en Jagtfalk ville have proportionelt mindre hoved/større krop.
2.Skægstriben er for markant til Jagtfalk (at kinden er grumset er korrekt, men falder indenfor det normale hos unge mørke Vandrefalke)
3. Striberne/pletterne på undersidens fjer er meget mere typiske for Vandrefalk, netop med disse trekanter/pilespidser, end for Jagtfalk hvor striberne sjældent/aldrig viser disse mønstre, men blot danner mere enkelt udsende længdestriber.
4.Den synlige del af tarsen- og tag her højde for at den nedeste del af tarsen er skjult af byttedyret-er for lang til Jagtfalk. Du vil oftest se at Jagtfalk har store bukser der nærmest rører jorden, og at selve tarsen er mere fjerklædt og derfor virker kortere end hos Vandrefalk, der som her viser en længere, nøgen mellemfod.
5. Summen af alle disse ting, og flere som bare uden at kunne defineres nærmere, indgår i et helhedsindtryk der siger mig at fuglens hele statur/væsen/jizz er en Vandrefalks.
Jeg håber dette indlæg vil få nogle støtter af Jagtfalke-teorien til at poste begrundelserne for deres opfattelse.
Det mest stimulende og lærerige ved disse fotos er jo netop at 'det sete afhænger af øjnene der ser'!
Et billede af en ung måge på Fugle og Natur gjorde mig igår så tøvende, at jeg svingede mellem to arter. Da var jeg langt mindre sikker end jeg er her:-)
Mvh.
Peter
Spøg til side, jeg er på ingen måde sikker i kønsbestemmelsen, burde have skrevet (ung hun?), men mener at stormmågens størrelse, og det mindre kompakte udseende peger på en hun.
Men for at understrege min egen pointe....jeg bliver sørme usikker nu....skal vi ikke nøjes med at sige juvenil?
Mvh.
Peter
Hej Peter.
NB: Jeg viste et print af billedet uden at oplyse, hvad jeg mente om fuglen. Så min holdning har næppe spillet nogen rolle.
Du (og Jens Kristian Kjærgaard naturligvis) kan meget vel have ret i, at det er en Vandrefalk. Jeg har bemærket, at fuglens farve, kontrast og helhedsindtrykket varierer betydeligt i forhold til hvilken skærm man ser billedet på, og hvilken printer billedet er skrevet ud på.
Mht. kropsstørrelse, kindplet, skægstribe, overside, tarselængde etc., så se fx denne Jagtfalk:
http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=8797
Det ligner da noget, men har så til gengæld anderledes længdestriber.
Jeg stemmer for Vandrefalk.
Et par betragtninger vedrørende Jizz forskelle de to arter imellem:
Der er betydelig mere fylde i kroppen på Jagtfalk i forhold til Vandrefalk.
Jeg vil sammenligne de to arter med Kjovernes kropsbygning. Vandrefalk i forhold til Jagtfalk svarer til Almindelig Kjove i forhold til Mellemkjove i krop og fylde.
Tyngdepunktet er derfor også længere bagud på Jagtfalken end på Vandrefalken. Jagtfalk har mere vom..
Derfor opfatter jeg Vandrefalken som "atletisk" og Jagtfalken som "robust" og "kraftfuld".
Bh
9s
Et par mindre fjerkarakterer kan også fremhæves:
1: undergumpen har tydelige tværbånd. Her er Jagtfalk stribet.
2: Den synlige underside af håndsvingfjerene har ret brede mørke tværbånd. Her er Jagtfalk nogmalt svagere båndet, hvilket i felten forstærker lysere håndflade.
Desuden er bukserne nok lidt for lystegnede.
Kinden virker stribet, men det er tilladt hos ung Vandrefalk, ligesom nogle Jagtfalke har ret svagt stribet kind, og dermed får mere vandrefalkeagtige hovedtegninger.
Kære JENS
På slum (!)synes vingerne af længde som halen.
Du har vel ikke endnu et foto af den siddende
fugl, der mere nøjagtigt belyser dette?
Iflg. SIBLEY og KLAUS' foto (ref. ovf.) rager
Jagtfalks hale et pænt stykke uden for
vingespidserne.
Hopefully ........... Yours C.
Tak til Klaus og Carsten for gode diagnostiske vandrefalkekriterier som jeg ikke fik med.
Den med de stribede undergumpsfjer og de kraftige tværstriber på håndsvingfjerenes underside er oplagte ligesom vinge/hale ratioen.
Nis, hvad køn er fuglen her?
Mvh.
Peter
Peter,
Jeg regner ikke med at jeg kan vurdere kønnet bedre end dig og de andre kompetente bidrags ydere til denne debat.
Men, når man nu kan komme i tvivl om, hvorvidt der er Jagt- eller Vandrefalk, så indikerer dette i sig selv, at der nok er tale om en hun...
Og, jeg opfatter denne Vandrefalk som relativt langhalet og storhovedet - hvilket også understøtter hun teorien..
Bh
9s
Mange tak for jeres bidrag, alle sammen.
Lærerigt, i hvert fald for mig.
Mht. kønsbestemmelse, så prøv at tage et kig på billederne af yngleparret i Helsingborg på nedenstående link. Det er 'rystende' så svært det er at se forskel på hannen og hunnen, selv når begge fugle er med på samme foto. Se fx fotos fra 8. juni 2008.
http://www.kof.nu/falkarna/pf2008/falk_2008.html
Above, KLAUS indicates Peregrine's distinct
cross bands on undertail-coverts
[Danish 'undergump har tydelige tværbånd'].
On JENS' photo of a sitting JUVENILE P. it
may be difficult to determine if these
coverts are banded or streaked.
Illustrations of Juvenile P. in SIBLEY
(viz. the 'Tundra' form) and in BEAMAN et
al. (i.e. the Sitting bird), make it hard
to tell if dots on the undertail coverts
come as streaks or cross bands.
Similar trouble appears in the Sitting
Juvenile P., portrayed in KLAUS'
"Rovfugle...", 2008.
- The referenced illustrations were pre-
- sumably based on actual birds, photos
- or museum specimens.
We prefer clear ID 'rules of thumb'.
But, as friendly pointed out by EINSTEIN
or was it BOHR ?, clarity may deviate from
a more complicated reality (Truth).
Thanks for the fine stream of new photos
- incl. JENS'.
Best rgds. ............. C.
En lille detalje omkring kønsbestemmelsen af vandrefalk er at ofte har hunnen længere vinger end hale mens hannens vinger flugter eller er kortere end halen.. om det holder hver gang tør jeg ikke sige for der kan jo være forskel osse på vandrefalke...
Mvh...RR
Omkring tegning på undergump på Vandrefalk (baseret på adskillige skind, fotos og live-fugle):
De fleste Vandrefalke har tværbåndet undergump, og dét har ikke fundet hos Jagtfalk. Denne har striber. Dette kan dog også ses hos nogle Vandrefalke, ligesom de lyseste Vandrefalke har helt utegnet undergump (ala Slagfalk). Men tværbånd er Vandrefalkekarakter.
Dear KLAUS,
Just a note on Your above statement
that cross-banded undertail coverts
- '...are not found with Gyr falcon.
- It has [longitudinal] stripes'.
Obviously, this character is valid
for the JUVENILE Gyr, only.
Many Adult Gyr are cross-banded.
With EINSTEIN, everything should be
made as simple as possible,
but NOT simpler!
Best rgds
Yours .............. C.
Min bemærkning relaterede til den aktuelle dragt,altså juvenil, hvorfor konklusionen omkring undergumpens tegning ikke er til diskussion. Heller ikke på engelsk.
Dear KLAUS
Thanks for Your clarifying comments.
The discussion on Peregrine and Gyr
plumages - as demonstrated by photo
and world class painters - was
worthwhile.
______________________________
Re Your unexpected statements
'...not for discussion.
Neither in English (language)'
I feel that GALLERIET's non-Danish
attendants may benefit from opinions
expressed in English.
KR................ C.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Fuglen fouragerede ivrigt og rastløst i åbent vand i Lønnerup Fjords vestlige del, med næsten konstant sænket næb. Den voldte en del problemer, især fordi vi dårligt nok nåede at se næbbet oven vande. Dog var der dette her billede til allersidst, lige inden hele flokken røg op.
Mistanken om Sneppeklire meldte sig spontant pga. den ringe størrelse – de omkringstående Dobbeltbekkasiner virkede blot en anelse mindre. At det skulle være en Sneppeklire virkede dog usandsynligt, hvorfor vi i første omgang slog det hen som en sandsynlig Lille Kobbersneppe (dog uden for alvor at være overbevist), men efter at have set nærmere på billederne i dag, og have diskuteret emnet adskillige timer og stort set forgæves (bortset fra et fransk foto som bragte sveden frem på panden!) ledt efter Sneppeklirer i vinterdragt, valgte vi alligevel at lægge billedet ind til kommentarer.
Vh/Anni og Peter
Imponerende med et vinterfund efter det ret sene fund den 22/11 2008 på Tipperne/Værnengene. Netop Langnæbbet Sneppeklire optræder ofte ret sent. Flere af vores nabolande har vinterfund og det eneste danske fund udenfor Jylland er desuden næsten også et vinterfund - nemlig 27/11 1960 på Vestamager.
Det nøjagtige findersted er: Hovsørvej ca. 200m inden krydset ved Sennelsvej – og når man kommer østfra fra Hovsør, er det på højre side af vejen på det sted, hvor et åudløb/sumpsted når næsten helt ned til landevejen.
Dette forløb, med den nærmest totale mangel fotos af Langnæppet Sneppeklires vinterdragt, viser med al ønskelig tydelighed, at der er et stort og umætteligt behov for at fotografer bestræber sig på at opsnappe dok. af fugles (måske især vadefugles) overgangs- og vinterdragter (som Jens Overgaard Christensen netop så glimrende har gjort!), hvad enten man fotograferer i andre verdensdele eller hvor det måtte være.
Hej Anni og Peter
Tillykke med fundet - fedt!
Jeg synes nu, at det er relativt let at finde billeder af Langnæbbet Sneppeklire i vinterdragt på nettet. Eksempelvis kan man bare skrive det engelske artsnavn i Google og lede under billeder, så popper der masser af billeder af arten, også i vinterdragt, op!
En lille bøn generelt. Hvis man finder noget, som man mistænker er sjældent, ret da henvendelse til andre med det samme i stedet for at vente adskillige dage. Der er oftest masser af birdere, der er behjælpelige med kommentarer.
Det skal selvfølgelig stå folk frit for, men hvis man selv interesserer sig og kører efter sjældne fugle, så synes jeg også, man har en vis forpligtelse til at informere andre relativt hurtigt. Jeg forestiller mig scenariet, hvor en Stor Taffeland er blevet fotograferet i Egå Engsø, men pga. tvivl er billederne først blevet offentliggjort en måned senere - og fuglen er væk.
Mvh Rune
När man 'googlar' skall man vara medveten om att den ofta stora svårigheten (särskilt i sommar, men speciellt i vinterdräkt)att skilja långnäbbade från kortnäbbade gör att artbestämningen inte alltid är pålitlig! Även en hel del juvenila långnäbbade och kortnäbbade byter namn med varandra.
Det samma gäller om man söker på artsnamnet+Pbase.
Kroppsformen på Jyllands fågeln är en bra start.
JanJ
Tak for kommentarerne.
Holdningen skal der ikke et øjeblik herske tvivl om, Rune, den står klokkeklart: I samme øjeblik, man værdsætter og gør brug af andres præcise udmeldinger, bør dette helt naturligt have som konsekvens, at man selv efter bedste evne forsøger at betale denne goodwill tilbage. Alt andet ville være både ulogisk og uforskammet. Og det er såmænd udmærket, at dette enkle princip kommer til at stå under billedet her.
(I dette tilfælde er der i øvrigt andre, private grunde, som ikke kan offentliggøres på nettet, til at udmeldingen kommer for sent.)
Hvis det holder stik, hvad Jan Ingvaedt pointerer om den relativt høje rate af fejlbestemmelser blandt googlede fotos, så underbygger det blot synspunktet om, at man selv ideelt set må fare ud og skaffe de fornødne dokumentationer for vinterdragter m.m. I bedste fald kunne man måske google sig frem til Sneppeklire sp.
Fuglen bliver i øvrigt eftersøgt ved Lønnerup Fjord her til formiddag!
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Fuglens hoved og næb var næppe i ro et øjeblik ad gangen, mens den koncentreret søgte føde med påfaldende symaskinagtige bevægelser.
Benfarven virkede mat olivengrøn.
En musvåge fik alle på vingerne - dobbeltbekkasinernes hæse "kretsch" lød under denne fugls skarpe og hektisk gentagne "keip".
Hej Anni & Peter!
Et kæmpe tillykke med fundet og oplevelsen!
Og hold da så lige op for nogle super fede billeder i ligger op af arten her på site! Jeg glæder mig allerede til at se et af dem i bl.a "fugleåret 2009" ;-)
Bedste hilsner, Benny.
Tak for de overstrømmende ord, Benny!
Netop den dag var også Vejlerne pakket ind i et regulært ispanser – Bygholmengen f.eks. var i realiteten fugletom. Bortset fra en Vandrefalk, der sad skulptur på en pæl og kortvarigt tog sig et sving ud over Limfjorden og så Hvinænder og Lille Skallesluger an – og en Isfugl ved et kanaludløb.
Vadefuglene havde derfor ikke forfærdelig mange alternativer når det gjaldt fourageringsmuligheder; der kunne i sagens natur kun blive tale om små kildevæld, åløb, kanaler og lignende. Det var lidt som den lille butik henne i sidegaden, der som den eneste havde åbent på en høj helligdag.
Med den følgende dags noget mildere vejr, var situationen en helt anden (– alle butikker havde nu åbent!): fuglene havde igen hundredvis af fourageringssteder og behøvede ikke at ty til den sidste skanse.
Hvorfor det atter var som at finde en nål i en høstak!
vh/Peter
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: På dette sted, tæt ved kanten af vegetationen, stod fuglen blot i ca. 10 sekunder. Så røg alle på vingerne, da en musvåge fløj forbi.
Der var samtidig gledet en sky for solen og da var det påfaldende at fjerdragten, i samme øjeblik fuglen stod i skygge, skiftede til mere grålige nuancer.
Beskrivelse: Det er ikke altid rosenrødt at kigge fugle, denne havde fået foden amputeret, jeg kunne se på et andet foto det var sket fornylig. Der var en gruppe på 3 fugle en anden havde åben benbrud - er der noget som måske har en forklaring?
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.