Beskrivelse: Chinese Egret i forgrunden, er en kende større end silkehejre i baggrunden, mere i jizzet ala Revhejre. Det gule næb samt yngledragtens pjuskede nakketop adskiller den fra silkehejren i baggrunden. Denne sjældne art med en verdensbestand på nogle tusinde, er et økologisk modstykke til Revhejren, og findes ved vadeflader langs kysten af det Gule Hav.
Beskrivelse: Racen longpennis fra Ø-asien har i sommerdragt helt sort næb. Det ses sjældent hos hjemlige fugle, men yderligere kendetegn for longipennis er tendens til grålige små dækfjer, mørkere armsvingfjer set fra undersiden samt bredere sort bagkant på hånden
Beskrivelse: En del Hvidbrynet Løvsanger er om foråret afblegede og mere gråtonede end de friske (ung)fugle, der optræder herhjemme om efteråret på spredningstræk.
Sjovt nok topper trækker i Beijing-området (incl. Beidaihe/Happy Island) både forår og efterår på netop den tid, hvor de fleste ses i Sydskandinavien. Dette gælder også for en del andre af de asiatiske småfugle, dog ikke for de arter, der yngler længst mod øst i Asien, hvor de Nordeuropæiske fund ligger langt senere en træktoppen ved Beijing.
Det er en af de fedeste (på den fede måde) fugle jeg nogensinde har set!!!
På et ½ års trip i Mongoliet i '97 tonsede vi rundt i 43 graders varme midt inde i Gobiørkenen sidst i juli måned, og som der står i min notesbog:
"FOREST WAGTAIL 9!!!!!!! - kom flyvende ud af den blå luft, landede og vippede sidelæns med halerne i 30 sekunder, lettede og drønede sydover".
Sidenhen er min obs. blevet underkendt fra flere sider, fordi der bare IKKE SKAL være forest wagtails i Gobiørkenen, men det var ikke destomindre hvad jeg så. Iøvrigt på et tidspunkt hvor nærmest ingen vidste hvilke fugle der reelt kan ses i Mongoliet.
Men desuagtet: En røvfed fugl! Specielt halen...
Halebevægelserne er helt guddommelige, næsten sensuelle, hos denne let bestemmelige art.
Mon ikke den kan lægges ind under "Skovvipstjert", hvor de øvrige fotos i Gallegiet, af arten findes?
Ja, en utrolig fed fugl! Og så er det da ikke helt utænkeligt, at en fugl på omvendt træk pludselig sidder et sted i Nordvesteuropa. Dens trækrute fra Sibirien til sydøst Asien ligner jo mange af sibes, der er set i vp. Der er allerede ét vp-fund, så hold øje med den :-)
SiO
Det eneste WP-fund af arten er fra Kuwait, så det ville komme som en stor overraskelse, hvis sådan én dukkede op herhjemme, selvom man jo aldrig skal sige aldrig. Let er den at kende!
Hvis der dukker én op er det dog nærmere i forbindelse med ungfugle, der "nysgerrigt" søger i alle mulige retninger, fremfor egentligt "omvendt træk", hvis det da overhovedet eksisterer.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Dear RICHARD,
SWANS are not necessarily white, and
all DRONGOS not necessarily black.
_______________________
Thanks for showing us this exotic
glossy (in India termed 'Spangled')
EMERALD Drongo species.
With ruff-like gelly feathers (mane?)
around the face, a crest of at least
one spectacular 'hair'
+ a Curved vintage-car tail-design!
PS
Drongos may be aggressive and mimic
calls of other birds. This Asian
species stands out with straight
'hairs' :
WHY is it termed HOTTENTOTTUS?
KR ........... C.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Dværgterne af formen sinensis (Østasien) afviger på flere punkter fra andre bestande.
1: håndsvingfjerene har hvide skafter (sorte hos andre).
2: De yderste halefjer er generelt længere end hos andre former.
3: stemmen afv iger ved at være lidt kraftigere og dybere end hos f.eks. hjemlige fugle. I 1997 noteret som næsten splitterneagtigt.
Hejsa!
Jeg er p.t. ved at skrive en giga rapport om fuglene ved Beidaihe og Happy Island sammen. Den vil indeholde sammenligninger med de andre, på internettet tilgængelige rapporter samt "hvad jeg ellers kan finde" angående optræden og feltbestemmelse. Skulle nogle ligge inde med ikke offentliggjorte rapporter, eller trykte rapporter, der ikke længere kan findes på "nettet", modtages enhver information med kyshånd herfra. Enhver bidragyder vil blive takket.selv småting kan få brikkerne til at falde på plads!
venligst KMO
Kære Klaus,
En giga rapport om Beidaihe, hvor der indarbejdes tidligere rapporter/obs er et kanon initiativ.
Jeg har en publikation: Martin Williams (Ed.), 2000. Autumn bird migration at Beidaihe, China, 1986-1990. Beidaihe International Birdwatching Society.
Du meget velkommen til at låne bogen, selvom den muligvis er lidt til en side, da den fokusere på efterårstrækket ved Beidaihe, hvor danske/skandinaviske ornitter primært frekventere Beidaihe om foråret. Lidt synd for efteråret ved Beidaihe er spændende, tilbragte (sammen med legendariske Jesper Hornskov) hele efteråret 1987 ved Beidaihe, det var sgu fedt.
God fornøjelse med projektet!
Stig
Kære Stig
Tal for respons. Martin Williams´s rapport er nok den, der også er publiceret i "Forktail" 7: 3-55? I så fald ligger den allerede her på skrivebordet og bliver flittigt brugt, da også efteråret inkluderes.
Hvis du - eller andre - har materiale fra jeres egne ture, hører jeg gerne fra jer.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Tyknæbbet Sanger er næsten så stor som Drosselrørsanger, men dens form og adfærd er helt anderledes. Under trækket ses den således i krat og buskadser, hvor dens brede krop, lange halg, korte vinger og store, runde hoved med stirrende sort peberkornsøje giver den en vis lighed med en mindre larmdrossel. Bemærk også det korte næb, der bl.a. kan minde om Schwarz Løvsangers.
SUK!!!!
Søgte på "Tyknæbbet Sanger", som denne art jo hedder, og fandt intet. Mistænkte at Navneudvalget havde foretaget en eller anden ulogisk ændring, og ganske rigtigt: på trods af, at man har haft til hensigt at skabe så korte og præcise navne som muligt, er Acrocephalus aedon ændret til
Tyknæbbet Drosselrørsanger, på trods af, at artens eneste lighedspunkter med drosselrørsangeren er størrelsen og slægten!!! Ynglebiotopen er en meget bredere vifte af fugtige og tilgroede lokaliteter end den strengt rørskovslevende Drosselrørsanger. På trækket findes den i buske og krat, ikke specielt i rørskove, og så ligner den - hvis man gider kigge efter - overhovedet ikke en Drosselrørsanger, da hovedet er helt anderledes med stort, rundt hoved, utegnet ansigt og kortere og tykkere næb. Den er i jizzet tættere på Schwarz Løvsanger end Drosselrørsanger - og minder allermest om en babbler, når den klodset tonser rundt i buske og krat.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.