Fotogalleri

Jeg skylder en forklaring til denne her. Jeg fandt fuglen liggende sammen med Taffelænder ca. 300 meter fra Skjulet ved Hejrede Sø. Som de fleste nok kan se ligner den temmelig meget en Hvidøjet And. Den grumsede underside-tegning ligner især den man ser på 1k-fugle. Ikke desto mindre er der nogle ting, der ikke synes helt i skabet for en ren Hvidøjet And. Først og fremmest har undergumpen en lille sort horisontal streg, som går lidt op i det hvide nede fra bugen. Det er desværre ikke synligt på billederne, da denne del af undergumpen i reglen var gemt under vandlinjen, men jeg så det flere gange. Det er en tegning, jeg ikke har set på nogen fotos af Hvidøjet And, men har tidligere set det hos hybrider af Hvidøjet And X Taffeland både i Maribo-søerne og hos en fugl i Vilsted Sø i foråret 2010 (http://www.youtube.com/watch?v=4VjHDkB7bb8&feature=plcpfra), som i øvrigt lignede den aktuelle fugl til forveksling. Vingetegningen så fuldstændig ud som hos Hvidøjet And, da jeg så den i felten, men på fotoet er jeg lidt i tvivl om den muligvis har reduceret hvidt på de yderste af overvingens håndsvingfjer (tydeligst på det andet foto af fuglen, men nok stadig tvivlsomt). Næbbet så gråsort ud og hovedtegningen virkede ikke markant afvigende fra Hvidøjet And. Normalt er hybrider ret store, men denne så umiddelbart ret lille ud og virkede ofte mindre end Troldand. En helt igennem giftig fugl, som viser, hvor svært det nogle gange er med de dykænder... Mvh Sebastian

Er overnæbbet knækket eller er det synsbedrag?

Jørgen, Jeg tror det er nogle plantedele (frøskapsel?), som hænger fast på næbspidsen. Den fouragerer jo tydeligvis. Fugle med manglende overnæbsspids (en sjælden deformitet), vil ofte se lidt uplejede ud, da de ikke rigtigt kan pleje fjerene. Denne fugl ser imidlertid meget net ud. Måske findes andre og skarpere billeder?

Overnæbbet er intakt, men det ser ganske rigtigt lidt mystisk ud på dette foto. Andre fotos af fuglen (og dens overnæb) kan ses her: http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=46511 og http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=46509 og http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=40792 Grunden til, at jeg oploadede disse fotos var pga. af en lille snak med Rasmus Strack, som var i tvivl om, hvorvidt Christiansø-fuglen var identisk med fuglen fra Skåne den 17-18 maj. Skånefuglen blev, pga. et tilsyneladende blegere næb, indledningsvist bestemt til hun, men senere (såvidt jeg er orienteret) ombestemt til en 2k han - ligesom Christiansø-fuglen. Chrø-fuglen havde dog tydeligt rødorange næb og lyserødt anstrøg på hale såvel som bryst og ansigt, hvilket burde fremgå af billederne.

Næbbet på en 2k han bliver mere orange i løbet af foråret, men det er vel indregnet i forskellene på de to hanner?

Hej Peter Jeg skal vist ikke kloge mig på Ørkendompaps to-ugers udvikling af næbfarve, men der ligger adskillige fotos af den skånske fugl på Svalan. Så døm selv:-)

Hej Sebastian, Den svenske fugl ser ud til at have størstedelen af næbbet griset til. Det ser helt atypiskt mørkegråt ud på den yderste 2/3, men billederne er ikke særligt gode.....

Jeg har lagt en forespørgsel ud på Vår Skådarvärld (http://www.facebook.com/groups/167537563320503/), så kan det være svenskerne kan hjælpe?

... Det ku' svenskerne åbenbart ikke.

Denne fugl blev fundet i forbindelse med mit 4-dages ophold på Christiansø i starten af juni 2011. Skønt vejret i de dage var præget af et meget kraftigt højtryk med høj sol og temperaturer op i nærheden af de tredive grader var der alligevel interessante fugle, der landede på øerne. Dagene bød således på to Lundsangere, 1 Natravn og øens til dato mest langtidsstationære Biæder. Derudover fandtes et par Små Fluesnappere i Kongens Have, som senere skulle vise sig at få et kuld unger på vingerne – og det sker sgu ikke så tit her til lands. Ørkendompappen blev fundet ved Kongens Bastion syd for Møllebakken. På min vej rundt om øen kl. ca. 0730 kommer en Hvid Vipstjert flyvende forbi mig fulgt af en sandfarvet småfugl. Jeg når ikke at få kikkert på fuglen, da den reelt kun er synlig i et eller to sekunder før den flyver om bag Kongens Bastion. Selv uden kikkert ser jeg imidlertid fuglen så godt, at de indre alarmklokker begynder at bimle. Hvad det præcist er ved fuglen, som får mig til at tænke på Ørkendompap ved jeg faktisk ikke, men et eller andet nåede jeg at se, for i næste nu ringer jeg til Peter Lyngs mobiltelefon og fortæller ham, at han skal skynde sig hen til mig og at han skal tage sit kamera med, fordi jeg muligvis har set en Ørkendompap. Peter meddeler, at han er på vej og efterfølgende står jeg i nogle sekunder og overvejer om det nu ikke var lidt forhastet at varsko Peter på den måde i betragtning af, at jeg havde set fuglen meget kort og kun i flugt. Jeg beslutter mig for at gå tættere på den del af bastionen, som fuglen forsvandt bag, for at se om den skulle være til at se. Idet jeg nærmer mig muren ser jeg fuglen sidde ovenpå selve muren. I kikkert ser jeg nu den sandfarvede fugl sidde på en afstand af ca. 20 meter. Fuglen har et kraftigt rødorange næb, hvilket atter får mig til at ringe til Peter for dels at fortælle ham, at det vitterligt er en Ørkendompap og dels for at bede ham om at skynde sig. Peter beder mig om at køle lidt ned (han sagde det vist mere kontant!) og fortæller, at han er lige bag mig. Da jeg vender mig om ser jeg at Peter Lyngs og Michael Funch er på vej ned af Møllebakken og øjeblikket senere ser vi alle tre på Ørkendompappen, mens den roligt fouragerer hopper rundt på murene og fouragerer på græsset mellem bastionens kanoner. Det røde næb, det sorte isolerede øje og den generelt sandfarvede dragt (dog med svagt gråligt hoved og pink anstrøg på hale, overgump og bryst) afslører, at det drejer sig om en 2k han Ørkendompap. Fuglen raster trofast i området omkring den sydlige del af Møllebakken og Kongens Bastion hele dagen. Pudsigt nok var det i nøjagtigt samme område af Christiansø, at Danmarks første Ørkendompap opholdt sig 22/6-3/7 1982. Fuglen eftersøges dagen efter, men er, til en håbefuld håndfuld bornholmske twitcheres store skuffelse, ikke til at genfinde. Fuglen høres kalde flere gange, især i flugten, med det klassiske trompet-kald ”Njaah”(lidt a la en lille legetøjstrompet), som måske kan sammenlignes med Hvidvinget Korsnæb (ikke helt, men alligevel). Den siger også andre lyde, som jeg dog ikke skal forsøge at gengive (ikke mindst fordi jeg ikke rigtig kan huske dem). Fuglen var desuden ganske tillidsfuld og lod os gerne ind på kort afstand (under 10 m.) før den viste tegn på frygt. Der var få øvrige nordeuropæiske observationer af Ørkendompap i 2011. En han sås på Lundy i Devon, England den 13-25. maj og en han (samme fugl?) rapporteredes 2. juni ved Morte Point i Devon, England. En fugl sås den 17-18. maj. ved Hörte Hamn i Skåne, Sverige. Der er blevet spekuleret i hvorvidt Christiansøfuglen kunne være identisk med den svenske fugl. Der synes dog at have været lidt uenighed om kønsbestemmelsen af Hörte-fuglen, da den både er rapporteret som hun og 2k han, hvilket ikke synes at stemme særligt godt overens med Christiansø-fuglen, som jo tydeligvis var en han. Der findes fotos af den svenske fugl på Svalan, men desværre ikke af samme kvalitet som Christiansø-fuglen, hvilket gør det lidt svært. Den svenske fugl viser på de fleste fotos et blegt ret hunfarvet næb, men på et foto viser den ret tydeligt rødorange inderdel af næbbet. Dette kunne indikere, at der på de øvrige fotos er tale om snavs på næbbet og at fuglen dermed muligvis kan være den samme, som Christiansø-fuglen. Det er dog ret usikkert – ikke mindst fordi der er over 100 kilometer mellem de to lokaliteter og 17 dage mellem de to observationer.

JUUHHHUUU ENDELIG KOMMER DEN I LOKALOMRÅDET :o) fedt fund også et meget godt dogmebillede. MVH Ragnar

Tak for ordene. Der er SU-godkendte fund fra Blåvand, Samsø, Asserbo og Læsø. Et indtastet fund fra Skagen er ikke godkendt, hvorfor det aktuelle fund (i fald det SU-godkendes) bør være det femte danske fund.

Hold kæft et ringe billede! Men fint nok; jeg anede faktisk ikke, at Sortænder åd Appelsinskaller. Din forvirring Martin kommer nok af, at fuglene fra hhv Blåvand og Samsø kun tæller som én fugl pr. lokalitet. Altså at det formodes, at det er det samme individ, der ses år efter år og ifølge "reglementet" derfor kun regnes som ét fund.

Hvis man trykker på [fund oversigt] (En oversigt over forekomsten af denne art i Danmark), som ses under billede information ved pågældende billede samt under samtlige andre fotos af SU-arter truffet i DK, kan man se en oversigt fundene af pågældende art i DK. Her oplyses netop om, at fx fundene fra Blåvand regnes som ét fund/fugl. Mvh Rune

Denne fugl kan vel meget vel være samme individ som Melby/Asserbofuglen som blot i år er rykket lidt længere vest på eller? henrik :-)

Der er ca. 60 km i fugleflugtslinie fra Asserbo til Roesnas. Hvis fuglen skulle have floejet langs kysten dog ca. 80 km. Der er ca. 200 km fra Laesoe til Roesnaes og ca. 15 km. fra Roesnaes til Samsoe. Afstandsmaessigt passer Samsoe og Roesnaes nok bedst sammen, men tidsmaessigt passer det klart bedst med Asserbofuglen.

Ja det lyder fornuftigt, men det kan vel også tænkes at der kun er et enkelt individ der har huseret i indre danske farvande de seneste år? AS ses kun i vinterperioden i de indre farvande! kan man sige noget om hvor fuglen/fuglene befinder sig i resten af året flyver den/de langt væk eller bare længere ud på havet? henrik :-)