Beskrivelse: Samme som på <a href='http://netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=5452'>http://netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=5452</a>.
Denne kan vist roligt kaldes Kaspisk, vil jeg mene.
Tyndt,langt,parallelt næb med befjering langt ud på overnæbbet, fesengule ben, lille mørkt øje i et lille hoved, peger alle i retning af adult cachinnans, måske en hun, synes jeg.
Medmindre nogen gar noget, at indvende retter jeg artsnavnet til Kaspisk, som også var den oprindelige bestemmelse foretaget af fotografen.
Mvh Rune
Cachinnans känsla! Ingen tvekan - eller? Jizzen, näbbform/längd, öga och lång övernäbbsbefjädring (på denna)karaktäristiskt. Nästa bild på hela fågeln verkar också rätt. Kanske en sen ruggare vad gäller hp. 6,7,8 och lite av 9:an synliga, den sistnämnda knappt utanför 8:an. Om man vill känns tarsen lite kraftig.
Jan har givet gode argumenter for cachinnans (Kaspisk Måge), hvilket jeg istemmer. Sen fældning (ruggning) kan godt ses hos cachinnans.
Fældning, der giver forskelle hos art X kontra art Y, er allervigtigst, hvis f.eks. art X indleder fældningen tidligere end art Y. Ved bestemmelse af en fugl, der fælder tidligere end det ses hos art Y (f.eks. Kaspisk ungfugl om efteråret, der skifter ryggen og nogle dækfjer, hvor Sølvmåger kun fælder ryggen) kan fældning være afgørende. Men forsinket fældning ses hos alle fuglearter - siær hos strejfgæster, hvorfor sen fældning ikke udelukker Kaspisk. Det er min overbevisning, at fældningsforskelle ofte overbetones på bekostning af vigtigere karakterer, herunder kombination af jizz og flere afgørende fjerkarakterer, og en overbetoning tit leder til urigtige eller ukomplettet bestemmelser. Måske især indenfor de store måger.
Nej en ev. sen hp-ruggning som i detta fallet kan ju inte vara avgörande för arttillhörigheten vilket KMO förtydligar. Min notering gjordes bara i förbifarten.
JJ.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Der var 45.000 måger den dag. Billederne er taget ved at fotografere fra
midt i forekomsten nordpå mod Fanø Bad og sydpå mod Galgerevet. Omkring
35.000 måger fouragerede, mens omkring 10.000 lå længere oppe på stranden og
"slog mave". Billederne af mørkøjede måger fra den dag er fra kun fra disse
rastende, fordøjende måger.
Heaven!
Kim... det der er bare for vildt! Selvom det er fantastisk, må det vel skabe lidt kaos i mågeentusiastens sind. Hvordan griber man sådan en bette flok an?
MVH. OZG
- død misundelig!
Hej Ole!
Tjah, der er vel tre måder at gribe sådan en bette flok an på:
1: Hvis det er en vandfugletælling er det bare at gå i gang fra en ende af, med at vurdere antal af de forskellige arter.
2: Hvis jeg ikke har tid, så vender jeg om.
3: Hvis jeg har tid, finder jeg den mest tilgængelige del af flokken og prøver at gå dem systematisk igennem for farveringmærkede eller afvigende/sjove måger.
Det er forøvrigt sket, at jeg er blevet træt af måger...
(Ville gerne have været med til din mågeaften - godt initiativ, men skulle på arbejde den dag.)
de bedste hilsener
Kim.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Der var 45.000 måger den dag. Billederne er taget ved at fotografere fra
midt i forekomsten nordpå mod Fanø Bad og sydpå mod Galgerevet. Omkring
35.000 måger fouragerede, mens omkring 10.000 lå længere oppe på stranden og
"slog mave". Billederne af mørkøjede måger fra den dag er fra kun fra disse
rastende, fordøjende måger.
Kim – er det knivmuslinger og søstjerner som mågerne fouragerer på?
Søren Nygaard og jeg var på Lakolk Strand et par dage før og hvis jeg ikke erindrer meget forkert, så havde vi også et femcifret antal måger. Stranden var ”fuld” af måger og fælles for dem var, at de fouragerede på knivmuslinger og søstjerner som en storm en par dage tidligere havde skyllet i land.
Kan du bekræfte om det også var tilfældet på Fanø?
Mvh
Morten
Regner med, at dette er en af de billeder, Kim nævnte, der viser mørkøjede adulte måger.
Nu skal man ikke regne med, at alle måger kan bestemmes ud fra et enkelt foto. I dette tilfælde synes jeg ikke formen, incl. hoved og næb, afviger nok til at man mistænker noget andet end en sommerdragts Sølvmåge, der har mørkere øjne end normalt. Havde fuglen haft "vinterhoved" - som den fugl fra Enghaven, der har været kommenteret, havde man haft endnu et indicium, men det savnes på denne fugl.
Tælles man udefra må håndsvingfjer 6 have lige meget sort på begge faner. Her burde man se mere på en Kaspisk, især på yderfanen (og vigtigere: omm der var sort på hsf 5, og i givet fald: hvor meget).
Det er svært at argumentete mod denne, når man argumenterer for Enghavefuglen. Men Enghavefuglen har tidligere på vinteren været fotograferet, og så vidt jeg kan forstå har flere med meget jævne mellemrum set mågen. På januar fotos af Enghave-fuglen ser den ganske typisk ud i formen.
Godt at der bliver lagt fotos ud af måger - et emne, der optager få, men som mange føler sig skræmt af. Jeg håber inderligt, at kommentarer til dette emne her på Netfugl ikke udvikler sig i rent fjerknepperi og fældningsdetaljer. Måger er tilstrækkeligt variable til at skabe problemer. Men de er tilstrækkeligt mangfoldige til, at de er et prægtigt studieemne for de, der vil lære noget om dragtvariation og aldersbestemmelse hos fugle. Derfor er de velegnede til kommentering - alle og enhver kan jo afprøve informationerne direkte. Og selv bidrage med nyt, vi andre måtte have overset.
Hej
Jeg kan godt få den til at passe på Kaspisk, bla. pga. meget sort på p5 (som vel er den man ser inderst eller hyr.).
Nok bedst at bedømme jizz på en stående fugl, men den ser i mine øjne ikke helt skæv ud som den ligger der.
Når det er sagt syns jeg ofte man kan komme i tvivl ved bestemmelse af ældre/gamle kaspiske måger - omend de jo også godt kan være helt ligetil.
Bedste hilsner Troels
Man skal være opmærksom på at mågers helhedsindtryk/jizz kan ændres markant i forhold til hovedtegninger – altså f.eks. vinterdragt vs. Sommerdragt.
Øjet har været meget ens og karakteristisk hos de omkring 20 adulte fugle i sommer/yngledragt jeg har set primo januar til medio februar på Fanø. På afstand som et peberkorn, men på nært hold bizart katteagtigt med rød (+ anelse purpur) orbital/øjering – de ligner noget fra en anden planet!
Jeg bliver nød til at sende en CD til Netfugl, derfor varer det et par dage førend de andre fotos kan komme på. Spørgsmålet er om det kan betale sig at kommentere før da! Der bliver også nogle hoved-close ups.
Jeg vil give KMO ret i at den ikke ligner en Kaspisk Måge. Jizzet virker ikke rigtig, hovedet ikke rigtig fladt. I samme periode som Kim Fisher nævner har jeg kigget mange tusinde måger igennem fra Hvidbjerg Strand til Blåvand. Her har jeg fundt ca. 5 mørkøjede fugle, som udover denne karakter ikke havde andet til fælles med Kaspisk Måge. Jeg har ikke kunnet fundet nær så mange Kaspiske Måger som på Fanø. Jeg har blot fundet 5 fugle, hvor de 4 af fuglene var 2K mens det kun er blevet til en adult. De 5 fugle blev fundet i to omgange, 2 primo jan og 3 primo feb. Herefter har jeg ikke kunne finde en eneste. Lidt pudsigt der er så stor forskel på Fanø og Blåvand hvad angår aldersfordeling samt hvor lang tid de er i området. Det kan nævnes at den ene 2K fugl fra feb var farvemærket og ringmærket i det sydlige Polen som unge i 2004. I denne koloni skulle man have kendskab til at vores alm Sølvmåge skulle have hybridiseret med Kaspisk Måge. Hvilket jo ikke gør livet nemmere for os feltornitologer.
I mina ögon är detta ingen cachinnans. Har sett åtskilliga fåglar med dylikt utseende i sydöstra Skåne på sista tiden.
Härom veckan var jag nere och studerade trutar med bl.a. Hans Larsson i sydöstra Skåne. Vi hittade då en fågel vid Skillinge hamn som vi initialt tyckte såg bra ut för en ad cachinnans. Den fågeln var mycket lik den ovanstående fågeln. Hasse lyckades videofilma fågeln när den lyfte och när vi sedan studerade vingteckningen i still-mode på kameran kunde vi bara konstatera att den såg helt normal ut för argentatus.
Adulta argentatus med mörk iris verkar uppträda mer och mer frekvent ju längre fram på vintern man kommer. Tror därför personligen att det är lätt att låta sig luras att man ser en cachinnans när det i själva verket bara rör sig om en mörkögd argentatus. Det krävs alltså, enligt mig att man är extra kritisk när man bestämmer ad cachinnans vid den här tiden på året.
Normalt hos trutar ligger ju hp5 dold under tertialerna (om ej slitna). Om man som KMO räknar pennorna utifrån och in så blir det ju hp6 som ligger där på 5:ans plats. Var är då 5:an? Om man förutsätter att 9:an och 10:an överlappar (?) så ligger ju 5:an där med ett brett svart band! För övrigt får man inte direkt cachinnans känsla. Hälsn jan Jörgensen
Hej alle
Som Troels tidligere påpegede er den ovennævnte inderste synlige håndsvingfjer i venstre vinge vel p5?
p10 er vel skjult bag p9, som er den der ses yderst i venstre hånd?
Ellers er der meget forskel på tegningen/mængden af hvidt i de to p10´ere, idet p10 i den højre vinge ser ud til at have helt hvid spids (dvs. sammensmeltet vindue og spids).
Er jeg helt galt afsporet?
For at kommentere på noget helt andet, så nævnes det i ”Gulls”, at blot én ud af 5000 Sølvmåger har mørkt øje (finsk undersøgelse). I skærende kontrast hertil læste jeg under kommentarerne til et billede af en mørkøjet sølvmåge på http://www.fugler.net/, at ca. 2 % af Sølvmågerne har mørk iris. Hvor dette tal haves fra ved jeg ikke. Hvad skal man tro? Andelen er i hvert fald noget højere end 1/5 promille efter min bedste overbevisning.
Mvh Rune
Rune citerer fra "Gulls". Oplysningen om under 1 af 5000 er korrekt, den er stilet til rådighed af Harry J. Lehto. Hvis man læser længere nede - under adult summer, fines en supplerende oplysning: Eye might darken slightly before onset of breeding season; in mid.-late Jan. iris colour of 222 birds recorded: pale yellow to creamy in 217, dark geryish-yellow in 2 and brownish in 3". Dette er i linie med de alternative oplysninger, der refereres til.
Upplysningen på www.fugler.net som RSN refererar till - att 2% av gråtrutar har mörk iris korrigerades dagen efter till 0,02%.För övrigt håller jag med DE om att vara extra ktitisk när det skall bestämmas ad cachinnans. Det finns ju fler tyngre vägande karaktärer att ge akt på än ett mörkt öga! Hälsn Jan Jörgensen
Hej kim
Det er nogle fine billeder du har lagt på netfugl, men jeg kan nu heller ikke få det til andet end en Sølvmåge med kraftigere rød øjenring end normalt, der gør øjet mørkt. Vingen ser også for lys ud i forhold til kaspisk. Jeg har selv lige fotograferet en lignede Sølvmåge i går ved Utterslev mose og sendt billedet til netfugl sammen med nogle af en Kaspisk fra søerne i kbh., så der er noget til sammenligning. Hilsen Jakob Dall
Med risk för att vara tjatig - om det nu inte är en cachinnans vi ser här, på grund av ovanstående kommentarer, utan istället en argentatus, så är det ju en intressant sådan! Om man bortser ett ögonblick från det mörka(re)ögat och koncentrerar sig på vingen så ser envar att där är mycket svart, som sträcker sig långt innanför tertialsp,(typ michahellis, och föralldel även vissa argentatus). Framförallt gillar jag inte att se en argentatus med så brett svart band på 5:an. Hlsn J.J
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Titta på benen (låren)-visst ser dom långa ut. och visst sticker vingspetsen långt utanför stjärtspetsen. Någon kanske tycker att den inte har den sk. typiska (hane)cachinnansjizzen vad gäller huvudformen, eller att näbben kunde varit smalare och längre. Dock tror jag cachinnans. Hälsn J.J
Hej
Meget enig i at denne her virker langlemmet som en cachinnans, ikke bare i sammenligning med argentatussen ved siden af, som puster sig mere op. Og de færreste var nok faldet ned af stolen hvis fuglen - eller de fleste andre uploadede fanø-fugle for den sags skyld - var fotograferet inden for yngleudbredelsen for kaspisk måge. Men ingen af dem er jo ligefrem skoleeksempler mht jizz. Forudsat at det ikke drejer sig om look-a-like argentatusser, hvad kan forklaringen på dette så være? Puster de sig op eller er der en overvægt af syge individer og mindre klassiske hunner (da mere klassiske hanner i vidt omfang kunne tænkes at have forladt området allerede medio januar). Måske nogen med større indsigt i sagerne end jeg kender noget til om alle populationer af kaspisk måge er lige ”klassiske” mht. jizz, hvilket sammen med hybrider kunne være andre muligheder. Jeg foretrækker i øvrigt at stole på observatørens oplevelse (og bestemmelse) af fuglene nu hvor billederne i disse tilfælde ikke i mine øjne udelukker noget. Overflødigt at sige at stormåge-bestemmelses kræver stor forsigtighed og at det ikke er nogen skam af skrive et spørgsmålstegn bag artsnavnet hvis karaktererne er for tvetydige.
Det kunnne tilføjes at det som ses af vingespidsen vel heller ikke taler imod kaspisk. Så jeg har umiddelbart ingen mistanke om andet end cachinnans i dette tilfælde.
Alle, der har studeret mængder af cachinnans er blevet slået af den store individuelle variation med hensyn til størrelse, næbbets længde og form samt benlængde. Som en skotte engang nævnte i mail "det er utroligt at der er tale om samme art!".
Der findes altså kortbenede cachinnans, ligesom der findes ret kortnæbede fugle. Men jizzmæssigt ligger alle cachinnans nærmere på hinanden: lille hoved med øjet anbragt langt fremme, slankt næb, lang ryglinie uden tydeligt tertiærtrin, fremskudt "push-up-bh" bryst, hængerøv (nedad-poset gump giver indtryk af et par jeans der er flere numre for store) og normalt lange ben med tydeligt synligt knæ. Mest udpræget forskellige er store hanner, mindst forskellig fra det "gængse" stormågejizz er visse hunner.
Som om det ikke skulle være nok er de vestlige fugle - der jo gæster Danmark - de største og mest groteske, mens mange østlige cachinnans er mere sølvmågeagtige med kortere næb og ben. Disse synes næsten trinløst at gå over i barabensis, den virkelige Steppemåge.
At bringe hybrider på banen kan forekomme relevant; enkelte cachinnans yngler med sølvmåger i Østeuropa - men antalsmæssigt er det så få, så de stort set kan negliceres, hvis der da ikke ligefrem er tale om ringmærkede fugle.
Hver mågeobser har sine tolerancer for hvad man vil kalde en cachinnans. Jeg kunne godt være betænkelig ved at så mange bestemmes netop nu, hvor Sølvmågerne er hvidhovede (og nogle få adulte Sølvmågers øjenfarve kan mørkne), men inderst inde er det observatøren, der beslutter om en fugl skal rapporteres eller ej. Gennem Galleriet er der i det mindste mulighed for at få syn for sagen, og give sit besyv med. Cachinnans er et veletableret fænomen herhjemme, men bestemmelse vil nok fortsat være en disciplin, der kun tiltrækker få.
KMO
(der har studeret cachinnans og andre måger i årtier, men som må indrømme, at feltbestemmelse og studier af rovfugle rykker 10 gange mere... Måger er arbejde, rovfugle passion)
Klaus, jeg forstår udmærket din holdning til måger efter alle de år. Jeg bliver også selv træt af dem, men for tiden er der kun måger og Vandrefalke på øen. Det bliver rart med noget forårsinflux af andre fugle!
Har brugt noget tid på mågeøjne 6-7.marts. Ud af i alt 750 adulte Sølvmåger havde 6 fugle mørke øjne. 1 havde kun et mørkt øje, det andet var typisk gult. 2 havde gråbrunlige øjne. 1 havde mørkt alugrå øjne. 1 havde mørk orangebrune øjne og 1 havde en ubestemmelig farve. Ingen havde rød orbitalring. Ingen mindede om Kaspisk Måge. I øvrigt er det nu lang tid siden jeg har set en yngledragtsfugl, den sidste Kaspiske stod på en mark for en uge siden og var vinterdragtstype.
I forbindelse med udarbejdelsen af Gulls kiggede jeg øjenfarve - som tidligere har været oppe at vende på Netfugl. Af 222 adulte sølvmåger ult, januar havde 217 lyse øjne, 2 mørkt grågule og 3 brunlige. Dette ligger meget godt i line med Kims observationer, og er størr end de <1 af 5.000, som Harry J. Lehto meddelte fra Finland; dette er uden årstidsangivelse, hvorfor det ser ud til, at Sølvmåger med mørkninde øjenfarve er hyppigst senvinter/forår.
De 222 måger blev kigget igennem i en sæson, siden er blot noteret mørkøjede fugle, der er set fra nov. til marts, men efterår-vinter er den tid, Sølvmågers hovedtegninger er studeret mest, og man derfor lettere ser uregelmæssigheder med hensyn til æjenfarven. Resten af året er de jo hvidhovede, hvorfor en afvigende øjenfarve jo nok kan smutte.
Mørkøjede Sølvmåger eksisterer altså. Endu en god grund til at foretage bestemmelser ud fra kobinationer af så mange karakterer som muligt.
Den viste fugl her svarer fint til cachinnans, i lighed med den på nærbilledet, hvor kun hovedet ses. Der ser ud til at have været overvintrende iår end normalt, men noget stort influx er der næppe tale om, snarere normal optræden, der nu erkendes af flere og flere.
Billede 1/Pic 1.
Fanø Strand 9.januar 2005
Så er det endelig lykkedes at få billeder på Netfugl.
Om gamle fugle i yngledragt.
Illustrationer: Tegningen i ”Gulls” s. 315 af adult i yngle/sommerdragt. I ”Gulls” er der kun et foto af Kaspisk i yngledragt, men det er benævnt som vinterdragt (billede 450 s. 332).
I Netfugls galleri er der måske 1-2 Kaspisk i yngledragt. Denne fugl er fra juni: http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=3359,
mens denne er for langt væk til at jeg vil konkludere noget: http://www.netfugl.dk/pictures/birds_uploaded/3611_Kaspisk%20Maage%20020204AarhusOesthavn%20BIG.jpg
Der er ikke voldsomt mange fotos på nettet i det hele taget, men se disse:
http://birding.ch/cgi-bin/fotos/ch/img/578.jpg
http://birding.ch/cgi-bin/fotos/ch/img/558.jpg
http://www.birding.ch/gulls/steppenmoewe/adromanshorn220203.html
http://www.surfbird.de/fotos/steppenmoewe09.jpg
http://www.czaplon.most.org.pl/p/zimowanie-mew/cachinnans.jpg
http://www.birding.ch/gulls/steppenmoewe/img/adRapperswil0203031.jpg
http://www.bavarianbirds.de/what2003/mp040111.jpg
bedst og med flest fotos er dog denne side med fotos fra Polen:
http://www.illustrated-db-discography.nl/vogels/polen2/cachinnans.html
Ole Zoltan Göller har et godt foto fra Børsmose, men det fra 16. november 2003, altså lige tidligt nok til at være i yngledragt.
http://www.dofribeamt.dk/Gallerimappe/maager.asp
Jeg kan jo ikke sige med sikkerhed, at de drejer sig om Kaspiske Måger. Jeg kan kun forholde mig til den forhåndenværende information. Ifølge den, vil jeg hårdnakket påstå, er det stadigvæk en Kaspisk. I forhold til argumentationen indtil videre:
KMO: ”I dette tilfælde synes jeg ikke formen, incl. hoved og næb, afviger nok til at man mistænker noget andet end en sommerdragts Sølvmåge…”, HKN: ”Jizzet virker ikke rigtig, hovedet ikke rigtig fladt”. Angående fladt hoved: Ud af 18 fugle i yngledragt på nævnte links har 15 enten mere eller ligeså rundt hoved som den kommenterede fugl og de andre kendetegn (jizz, form og næb) er meget variable, men kan godt passe.
Mørkt øje: Der nævnes to mørke farvenuancer hos mørkøjede måger af KMO. Alle de viste fugle har en påfaldende konsistent farvenuance, som går igen på samtlige de fugle på nettet jeg kan finde.
For mig at se virker det som en grå farve, hverken mørk grålig-gul eller brunlig, som nævnt af KMO.
Spids af svingfjer. Kan tegninger på en enkelt fjer overtrumfe alle andre kendetegn, eller er der ikke også variation her?
Venlig hilsen
Kim Fischer
I mine øjne er dette en L. cachinnans.
Øjenfarve, næb, hovedprofil, hovedtegning samt benfarve og -længde passer på kaspisk. Kun det sorte på vingespidserne er måske ikke lige i øjet, men alt i alt tror jeg på kaspisk måge.
Mener ikke jeg har set dette billede før. Måske et billede af samme fugl? Jeg giver Knud ret i, at denne virker Kaspisk-agtig, også med hensyn til tegningen på de inderste sorttegnede håndsvigfjer. Det mørke øje ser ud til at være anbragt ret langt fortil, ligesom benene virker tilstrækkeligt lange og tynde.
Det med øjenfarven 8grundfarven) er studeret hos en del. Sjovt nok; i cachinnans-bestemmelsens barndom (og dét er under 10 år siden9 nævner Jonsson, at øjnene så godt som altid er mørke. Et studie fra Ukraine (citeret i Gulls, s. 321) gav et noget andet resultat, og det ser - som nævnt - ud til, at andelen af lysøjede fugle kan varierer geografisk, med relativt flere lysøjede mod øst. Så måske viser øjenfarven mere hvor fuglene kommer fra? Fugle, der helt svarer til Kaspisk, er i Østersøen set med tofarvede øjne; sort pupil og en gulgrå grundfarve, der nes på tæt hold (men som for nogle år siden ville være "forstyrrende" fos Kaspisk Måge.
Det et vist på tide fuglen omdøbes til Kaspisk Måge.
Det er fint, at der har været valgt en forsigtig tilgang til bestemmelsen. Men efterhånden som vores viden tiltager, så er det på sin plads at præcisere bestemmelsen.
Vingetegningen synes jeg er rigtig fin for Kaspisk Måge med ensartet bredt sort bånd over p5 som netop er synlig grundet den hængende hånd og normalt er gemt under tertialer, husk at p10 ligger gemt bag p9. Desuden ses undersiden af p10 på højre vinge, hvor der ses grå tunge, der strækker sig ud i det sorte på inderfane foruden hele spidsen af p10 er hvid grundet sammensmeltet hvid spids og spejl. Endvidere er hvide spidser på eksponerede svingfjer bag tertialer relativt små.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.