Beskrivelse: Gråvinget Måge er et godt eksempel på, at når bare der er folk til at finde dem, så er der sjældenheder overalt. I den tid den sjældne måge har været i Universitetsparken er der yderligere blevet set Hvidvinget Måge, Sibirisk Stormmåge (heinei) og nu også Middelhavssølvmåge. Ganske godt gået.
god idé, det er naturligvis bedst at forklare hvorfor man mener en art på et billede bør ombestemmes…
I tilfældet her vil jeg henvise til de mange gode billeder, hvor kommentarer gennemgår kriterierne for Middelhavssølvmåge som eksempelvis her og her foruden GullDK, hvor afgørende karakterer fremgår under de enkelte billeder.
Andre sølvmåger med gule ben kan ses her.
God mågetur
Efter vejledning fra RUNE, finder jeg i KMO's 'Gulls',
2003, p. 262, at 'omissus' tidligere (1950'erne ff) refererede til gul-benede baltiske Sølvmåger.
Vh ........ C.
Sølvmåger fra det østlige Fenno-Scandia er typisk dem, der kaldes Baltisk Sølvmåge alias “omissus”. De har gerne lys ryg (altså ikke mørkere end argentatus Sølvmåger i NW-Europa og lysere end nordlige argentatus Sølvmåger fra eksempelvis Finmarken, hvor der ofte ses lidt mørkere overside), de har lidt længere hånd, ofte et sort bånd på tværs af p5 og en tendens til ofte at have gule ben.
Farvningen af benene er til dels genetisk nedarvet, men det har vist sig også at være diætafhængigt. Særligt denne vinter er der set mange Sølvmåger med nærmest orangegule ben og meget farverige næb og øje-ringe. Det inkluderer det, der af andre er blevet kaldt Tukanmåger.
Derfor mener jeg, at betegnelsen ”omissus” bør forbeholdes fugle, hvor der er mere end benenes farve, der indikerer østlig oprindelse. Efter min overbevisning er gule ben ikke længere er tilstrækkelig indikation til definitivt at kalde en fugl "omissus" og da slet ikke om benene har et klart orange skær.
Jeg havde nok ventet en reaktion på denne måge, for helt ligetil er den ikke. Alligevel vil jeg fastholde, at det er en Middelhavssølvmåge (L.m.)
Måske har jeg ladet mig blænde af de meget gule ben og det kraftigt farvede næb, men følgende ligger til grund for min bestemmelse som (L.m.) Jeg har tidligere set individer med karakter af den såkaldte omissus-type, men aldrig med så klart farvede nøgne dele.
Vores sædvanlige anvendelse af jizz på disse måger mener jeg ikke kan gøre sig gældende i vintertiden, når det er koldt. Den kompakte form, som jeg regner med får Kent Olsen og Klaus Malling til at sige Sølvmåge, fremkommer, fordi mågen løfter sine fjer i den ekstreme kulde. Dermed får den ikke den slanke, langbenede form som ellers er kendetegnende for (L.m.) Læg mærke til at fjerene når ”knæet”. Forestiller man sig, at fjerene blev holdt rigtigt, ville formen på mågen være meget mere langstrakt, og det fremskudte bryst vil fremstå mere klart. Det er mit indtryk at (L.m.) i højere grad end Sølvmåge (L.a.) regulerer kropsvarme ved enten at lægge fjerene helt ind til kroppen eller puste sig op.
Bag tertiærerne er der 5 hvide spidser. Den inderste lige synlig og bliver sikkert delvist dækket på grund af løftede fjer. 3. hvide spids er på højde med yderste kant af halen. På undersiden af H10 ses en hvid spids afbrudt af en lys grå tunge og derefter et hvidt felt.
Hovedformen er mere til fordel for L.m. end for (L.a.) Nakken er afrundet og afstanden fra nakke til øje er stor. Mundvigen når knap øjet, næseboret er langt og man kan kigge igennem. Næbbet er både kraftigt og kraftigt farvet med rødt både på undernæb og et stykke op på overnæbbet. Orbitalringen er kraftigt farvet, mere orange end gult, meget lig farven på næbbet.
Rygfarven er mørkere end hos (L.a.) De hvide omgivelser får de grå nuancer til at virke mørkere, men farven på denne måge var lig med farven på Stormmåge.
Der var jo en farlig ballade da jeg kom med franskbrød og baconstykker og flere af mågerne markerede sig ved deres skrig. Hvor (L.a.) afslutter skriget med at løfte hovedet højt, afsluttede denne måge ved at pege næbbet frem.
Desværre tog jeg kun dette ene billede. Mit formål med besøget i parken var jo et andet, og bag ved mig stod konen og frøs og ville have os back on the road again.
Jeg har efterhånden en del erfaring med (L.m.) fra flere dele af Middelhavet (fra Gibraltar og Marokko over Mallorca, Ebro-flodens udløb over Korsika til Slovenien, Kroatien, Bulgarien, Tyrkiet og Cypern) samt den spanske Atlanterhavskyst foruden Tenerifa (hvor formen adskiller sig på flere fronter fra de øvrige former) Det er mit klare indtryk, at der er en kolossal forskel fra vest til øst, hvor de bredeste, kraftigste forekommer mod vest og de slankeste mod øst. Ved kysten ud for Bilbao har jeg set de individer, der i form lignede (L.a.) mest. Det individ, jeg har set, ligner mest af alt en vestlig form.
venligst
Svend Rønnest
Den fotograferede måge på billedet her er en Sølvmåge og ikke en Middelhavssølvmåge, da eksempelvis orbitalringen mest af alt er gul og ikke blodrød som den skal være hos en Middelhavssølvmåge.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Som KLAUS Malling O. forudså med bogen 'Gulls', 2003',
er Måger blevet HOT stuff,
- tænk at Arterne nu - stor-guffende - tropper op ved
selve Universiteterne!!
Smil, og tak til SVEND ......... C.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Hej Jens Kristian
Nej, jeg mener ikke denne fugl kan bestemmes til Kumlien's Måge. Fuglen er en 3k og er en ret brunlig variant. Disse brune varianter har været meget almindelige under denne invasion.
Når vi har med disse mørke fugle at gøre er det vigtigt, at vi vurderer fuglen ud fra dens helhedsfarve. Og på denne fugl er primærerne på ingen måde mørkere tegnet end fuglen generelt, nærmere noget lysere.
Det giver forøvrigt ringe mening, at den yderste del af p7-p9 er den lyseste del at de ydre primærer, når det på en Kumlien's Måge skulle være der, der skulle være aller mørkest (idet det er der hvor den mørke tegning i adult dragt ville fremkomme).
Og selv om det er en meget variabel karakter, så har de fleste 2. vinter Kumlien's Måge mørkt øje... denne har tydeligt særdeles lyst øje.
Derfor mener jeg, at farven på primærerne blot er aldersrelateret uden at indikere ssp. kumlieni.
Hej Silas
Mange tak for dit uddybende svar. På stedet var der en del drøftelse, også blandt hardcore oritologer om det var det ene eller andet. Helhedsindtrykket når den stod på isen var klart en "factsheet". Og ja - øjet er meget lyst.!
Hej Jens Kristian.
Har du flere billeder af fuglen i forskellige situationer? Synes det ser interessant ud med den markant mørke streg på yderfanen af P9.
Bedste hilsener
Henrik
Undskyld, men for mig giver det altså slet ikke mening, at man kalder den en kumlieni, når det er p5-p7 der er de mørkeste svingfjer på fuglen. Det passer meget dårligt med en kumlieni, men passer meget godt med de fleste af de snart 1000 3k fugle, der er set på Færøerne i januar.
Folk der har birdet Newfoundland kendes ikke ved disse såkaldte "brunvingede fugle". Jeg har skrevet lidt om den her:
http://birdingfaroes.wordpress.com/2012/01/25/2-winter-id/
SiO
Da jeg så fuglen i Århus, lagde jeg ikke mærke til noget mørkt på det yderste af svingfjerene, der ledte tankerne hen på kumliens. Især på den stående fugl var det slående, hvor ensfarvede hvide håndsvingfjerene så ud. Der er efterhånden en del fotos af fuglen på DOFbasen, og ser man på dens (manglende) aftegninger på spidsen af håndsvingfjerene og sammenligner med de mange billeder, der er taget fra vestkysten af kumliens i samme alder, så synes jeg, det peger i retning af, at der her er tale om glaucoides, uden at jeg dog skal gøre mig til ekspert.
Bedste hilsner
Flemming
Undskyld, men for mig giver det ikke mening, at man er mindre kritisk i bestemmelsen af glaucoides end man er i forhold til kumlieni.
Denne vinters invasion af mere eller minder hvidvingede måger ligger i den grad ud over det sædvanlige. Man kan derfor, efter min mening, ikke bare sige, at de fugle, som ikke opfylder kriterierne for en typisk kumlieni så må være glaucoides.
Vi har haft besøg af tre dybe lavtryk, som på deres vej her over har været forbi Newfoundlands-området, og der er set mængder af Kumlien’s Måger på Færøerne og i Storbritannien såvel som på kontinentet. Derfor synes jeg også det vil være rimeligt, at vi lægger den samme kritik for dagen over for glaucoides som de gør på den anden side af Atlanten. Og denne måge ville næppe blive betragtet som en typisk 3k glaucoides i Newfoundland.
Havde vi set denne fugl sidste vinter, havde vi nok bare tænkt, at den da var lidt markeret i hånden. Men denne vinters situation taget i betragtning, så synes jeg godt man kan tillade sig at stille spørgsmål ved om denne måge opfylder kriterierne for en typisk glaucoides… men det er måske bare mig?
SKr
Tja, jeg korresponderer jævnligt med folk ovre på Newfoundland. Og det sjove er, at de fleste af vores mørke fugle ikke ligner deres mørke Kumlien's Måger. Så det er vitterlig lidt underligt, at vi ser en masse af disse brunlige fugle.
Og dog mener jeg ikke din fugl er en af de typiske brune, men faktisk ligner en temmelig typisk glaucoides meget godt. De har jo langt fra alle sammen rent hvide svingfjer, men derimod ofte samme farve sum fuglens grundfarve, hvilket din fugl nydeligt demonstrerer.
Så generelt skal svingfjerenes farve vurderes ud fra fuglens grundfarve. Og er svingfjerene så de mørkeste fjer på fuglen samtidig med, at de yderste (ca. p6-p10) er mørkere end de inderste, så er vi ude i en kumlieni.
Så grunden til at jeg ikke kalder den en kumlieni er, at jeg synes den "opfylder kriterierne for en typisk glaucoides".
Mvh Silas
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Billedet er taget fra næsten samme position som Søren Kristoffersens oploadede foto af fuglen. Søren anvendte en 400 mm objektiv, mens dette et taget med hvad der svarer til 280 mm. Der er stor forskel på især baggrunden.
Om man er til det ene eller andet er fløjtende ligemeget. Det jeg vil påpege, specielt for dem der ikke har investeret i lang dyrt teleudstyr, er at se mulighederne for fuglefotografering med korte teler eller måske endda med normal-objektiver. Ofte hører jeg, "men vi har ikke noget ordentligt udstyr". Det er bare at komme i gang. Parker er et udmærket sted at starte fuglefotografering - man kan ofte komme ganske tæt på fuglene.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.