Beskrivelse: Sølvmåge varierer jo notorisk i ungfugledragten. De mørkeste fugle, som denne, kan let forveksles med Amerikansk Sølvmåge, men har en mere urent tegnet underside end typiske Amerikanskes mere ensartet fløjlsagtige. Desudne er underhaledækfjerenes mørke markeringer smallere hos Slvmåge end hos Amerikansk, ligesom den yderste halefjer har smallere mrke tegninger, der er tydeligere jo nrmere fjerspidsen man kommer. DEsudne har de fleste Amerikanske mere udvandet mønster på yderdelen af dækfjerene, ofte ala Kaspisk Måge.
Beskrivelse: Sølvmåge varierer jo notorisk i ungfugledragten. De mørkeste fugle, som denne, kan let forveksles med Amerikansk Sølvmåge, men har en mere urent tegnet underside end typiske Amerikanskes mere ensartet fløjlsagtige. Underhaledækfjerenes mørke markeringer er smallere hos Sølvmåge, den yderste halefjer har smallere mørke tegninger, der er tydeligere jo nærmere fjerspidsen man kommer Undervingedækfjerene er her helt som de skal være hos Amerikansk - men altså også mulige hos hjemlige Sålvmåger.
Meget mrke fugle som denne er ikke ualmindelige hos Slvmåge, men de ligner unægteligt mere illustrationerne af Amerikansk Sølvmåge i f.eks. "Fugle i Felten".
Beskrivelse: Denne mørke Sølvmåge er identisk med den, der er uploaded fra Skagen 30.8 2016 - en meget mørk ungfugl. Selv hos mørke Slvmåger er det lyse "vindue" inderst i hånden normalt fremtrædende, men kan også genfindes hos lige så mørke Amerikansk Sølvmåge. Denne fugl ligner Amerikansk Sølvmåge, men har for smalle og generelt for distinkte mørke tværbånd på overhaledækfjerene. Amerikansk Sølvmåpge har generelt mere udvandede og bredere mrke markeringer, der i felten synes at flyde sammen med ryggens farve. Desuden har haleroden lidt for meget hvidt, ligesom hvide spidser på halefjerene passer bedre på Sølvmåge.
il at være sjældne hos Amerikansk Sølvmåge.
Meget mørke fugle som denne er ikke ualmindelige hos Sølvmåge, men ligner unægteligt mere illustrationerne af Amerikansk Sølvmåge i f.eks. "Fugle i Felten".
Det er altså ikke så særlig med de der "tukannæb", som de så vittigt kaldes. For nogle uger siden var jeg med Anders Wiig Nielsen i Havneby Havn på Rømø, hvor næsten samtlige måger havde mere rødgult næb end normalt. Tilsyneladende levede mågerne der delvist af muslingeaffald fra conatainer på havnen. Er der noget, der ved noget om, hvordan føden kan påvirke næbfarven?
Jeg tænker ikke umiddelbart Kaspisk Måge på nogle af de afbillede fugle på ovenstående foto. Sommerdragtsfuglen har lyst øje og et ikke særligt tyndt næb. Hvad får dig til at sige Kaspisk Måge, HHL?
Mvh RSN
Jeg ser ingen Kaspisk måge på billedet, blot en hvidhovedet Sølvmåge. Selvom langt de fleste Sølvmåger efterår-tidlig vinter har variuerende plettet hoved har enkelte hvidt hoved vinteren igennem. Ligesom man allerede fra omkring nytår kan se de første adulte der anlægger hvidt hoved før yngletiden.
En regel, der ALDRIG kan gentages nok er:
bestem ikke en stor måge på blot én karakter.
Vi står overfor den sæson, hvor flest Sølvmåger bliver fejlbestemt. Senvibnter og forår, hvor hovedet bliver hvidt og bløddelene bliver kraftigt farvede. Mange Sølvmåger får da gulstik på tarsen - og gule ben ses jo hos en del argentatus-Sølvmåger.
Må vist en tur omkring Louis Nielsen efter nogen nye briller.
I felten mente jeg at kunne jeg se hvidt hovede, slank næb og mørkere øje mm.
Tak for hjælpen.
Vil Netfugl slette billedet eller flytte det over til Sølvmåge.
Mvh. Hans henrik.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Den type dér var der en del af sidste vinter i Peblingesøen mm. i København. Også i denne vinter har jeg set eksemplarer, der kommer derhenad mht. næb- og benfarve samt det lyse hoved her i vinterdragt.
Sidste vinter var der lidt forskellige indrapporteringer af disse fugle - jeg tror der en dag blev meldt 9 kaspiske måger i Peblingesøen!
Selv fandt jeg aldrig noget, der med sikkerhed kunne bestemmes som kaspisk, men hvad er det så? En østlig variant af alm. sølvmåge? Hybrid mellem sølv- og kaspisk?
Venligst
Peter
Sølvmåge ældre immatur. Næbbet er helt normalt tegnet og det hvidere hoved kan skyldes at fuglen er ved at fælde til yngledragt. Det ses hos mange fra omkring nytår. Jizzet siger klart Sølvmåge, og det er vigtigt, da Kaspisk netop afviger her. Ingen grund til at introducere hybrid her - som det alt for ofte gøres.
Mente også selv det nok var en Sølvmåge. Udover det mørke øje og det ikke specielt kraftige næb, var der ikke rigtig noget i fuglen der tydede på Kaspisk. Men kan da godt forestille mig at den slags eksemplarer kan forvekles med Kaspisk, hvis man ikke helt har styr på proportionerne.
Beskrivelse: Gråvinget Måge er et godt eksempel på, at når bare der er folk til at finde dem, så er der sjældenheder overalt. I den tid den sjældne måge har været i Universitetsparken er der yderligere blevet set Hvidvinget Måge, Sibirisk Stormmåge (heinei) og nu også Middelhavssølvmåge. Ganske godt gået.
god idé, det er naturligvis bedst at forklare hvorfor man mener en art på et billede bør ombestemmes…
I tilfældet her vil jeg henvise til de mange gode billeder, hvor kommentarer gennemgår kriterierne for Middelhavssølvmåge som eksempelvis her og her foruden GullDK, hvor afgørende karakterer fremgår under de enkelte billeder.
Andre sølvmåger med gule ben kan ses her.
God mågetur
Efter vejledning fra RUNE, finder jeg i KMO's 'Gulls',
2003, p. 262, at 'omissus' tidligere (1950'erne ff) refererede til gul-benede baltiske Sølvmåger.
Vh ........ C.
Sølvmåger fra det østlige Fenno-Scandia er typisk dem, der kaldes Baltisk Sølvmåge alias “omissus”. De har gerne lys ryg (altså ikke mørkere end argentatus Sølvmåger i NW-Europa og lysere end nordlige argentatus Sølvmåger fra eksempelvis Finmarken, hvor der ofte ses lidt mørkere overside), de har lidt længere hånd, ofte et sort bånd på tværs af p5 og en tendens til ofte at have gule ben.
Farvningen af benene er til dels genetisk nedarvet, men det har vist sig også at være diætafhængigt. Særligt denne vinter er der set mange Sølvmåger med nærmest orangegule ben og meget farverige næb og øje-ringe. Det inkluderer det, der af andre er blevet kaldt Tukanmåger.
Derfor mener jeg, at betegnelsen ”omissus” bør forbeholdes fugle, hvor der er mere end benenes farve, der indikerer østlig oprindelse. Efter min overbevisning er gule ben ikke længere er tilstrækkelig indikation til definitivt at kalde en fugl "omissus" og da slet ikke om benene har et klart orange skær.
Jeg havde nok ventet en reaktion på denne måge, for helt ligetil er den ikke. Alligevel vil jeg fastholde, at det er en Middelhavssølvmåge (L.m.)
Måske har jeg ladet mig blænde af de meget gule ben og det kraftigt farvede næb, men følgende ligger til grund for min bestemmelse som (L.m.) Jeg har tidligere set individer med karakter af den såkaldte omissus-type, men aldrig med så klart farvede nøgne dele.
Vores sædvanlige anvendelse af jizz på disse måger mener jeg ikke kan gøre sig gældende i vintertiden, når det er koldt. Den kompakte form, som jeg regner med får Kent Olsen og Klaus Malling til at sige Sølvmåge, fremkommer, fordi mågen løfter sine fjer i den ekstreme kulde. Dermed får den ikke den slanke, langbenede form som ellers er kendetegnende for (L.m.) Læg mærke til at fjerene når ”knæet”. Forestiller man sig, at fjerene blev holdt rigtigt, ville formen på mågen være meget mere langstrakt, og det fremskudte bryst vil fremstå mere klart. Det er mit indtryk at (L.m.) i højere grad end Sølvmåge (L.a.) regulerer kropsvarme ved enten at lægge fjerene helt ind til kroppen eller puste sig op.
Bag tertiærerne er der 5 hvide spidser. Den inderste lige synlig og bliver sikkert delvist dækket på grund af løftede fjer. 3. hvide spids er på højde med yderste kant af halen. På undersiden af H10 ses en hvid spids afbrudt af en lys grå tunge og derefter et hvidt felt.
Hovedformen er mere til fordel for L.m. end for (L.a.) Nakken er afrundet og afstanden fra nakke til øje er stor. Mundvigen når knap øjet, næseboret er langt og man kan kigge igennem. Næbbet er både kraftigt og kraftigt farvet med rødt både på undernæb og et stykke op på overnæbbet. Orbitalringen er kraftigt farvet, mere orange end gult, meget lig farven på næbbet.
Rygfarven er mørkere end hos (L.a.) De hvide omgivelser får de grå nuancer til at virke mørkere, men farven på denne måge var lig med farven på Stormmåge.
Der var jo en farlig ballade da jeg kom med franskbrød og baconstykker og flere af mågerne markerede sig ved deres skrig. Hvor (L.a.) afslutter skriget med at løfte hovedet højt, afsluttede denne måge ved at pege næbbet frem.
Desværre tog jeg kun dette ene billede. Mit formål med besøget i parken var jo et andet, og bag ved mig stod konen og frøs og ville have os back on the road again.
Jeg har efterhånden en del erfaring med (L.m.) fra flere dele af Middelhavet (fra Gibraltar og Marokko over Mallorca, Ebro-flodens udløb over Korsika til Slovenien, Kroatien, Bulgarien, Tyrkiet og Cypern) samt den spanske Atlanterhavskyst foruden Tenerifa (hvor formen adskiller sig på flere fronter fra de øvrige former) Det er mit klare indtryk, at der er en kolossal forskel fra vest til øst, hvor de bredeste, kraftigste forekommer mod vest og de slankeste mod øst. Ved kysten ud for Bilbao har jeg set de individer, der i form lignede (L.a.) mest. Det individ, jeg har set, ligner mest af alt en vestlig form.
venligst
Svend Rønnest
Den fotograferede måge på billedet her er en Sølvmåge og ikke en Middelhavssølvmåge, da eksempelvis orbitalringen mest af alt er gul og ikke blodrød som den skal være hos en Middelhavssølvmåge.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
spørgsmålet er om det egentlig er en omissus-type eller blot en Sølvmåge, der har abnormt farvede nøgne dele evt. som resultat af føde med højt indhold af organisk pigment som f. eks. carotenoider. Synes mågens ben har et særligt orange skær over sig samtidig med næb er ekstremt farvet, hvilket jeg ikke forbinder med omissus-typer.
i Østjylland har jeg på det seneste set en del fugle med orangeguld nøgne dele på tværs af nærmest alle aldersklasser, se her og da netop selv 1k har orange-gule ben tænker jeg det mest sandsynligt skyldes fødeindtag
er der nogle, der har referencer på publiceret materiale om sammenhængen mellem føde og eksempelvis farvning af nøgne dele? Spiser de noget hormonforstyrrende eller blot føde med højt indhold af organisk pigment?
Enig- det må være en "Tukan måge" men de korte ben/-Jizz mm. kunne godt indikere en omissus type sølvmåge...-Å de ka vel- også foræde sig i "Øred/Laksemad"
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Iær senvinter og forår ses en del Sølvmåger med gule ben, hvilket kan lede til fejlbestemmelse til Middelhavssølvmåge. På denne gulbene fugl bemærkes dog, at vingespidsen har for lidt sort til at passe på en Middelhavssølvmåge. Således har den yderste håndsvingfjer (p10) bred hvid spids, hvilket kun meget sjældent ses hos Middelhavs-, og den næstyderste (p9) har alt for stor hvid plet til at passe på Middelhavssølvmåge. Vigtigt er det desuden at checke de mellemste håndsvingfjer (p5), der her mangler sort markering. Hos Middelhavs- er der altid sort tegning på denne fjer, ligesom også de efterfølgende imod vingespidsen har mere sort end her.
Desuden har Middelhavssølvmåge mørkere grå overside end fuglen her, der er en gulbenet variant (kaldet "omissus") af Sølvmåge.
Netfugl har modtaget følgende af Jesper Johs. Madsen fra Ringmærkningscentralen.
/Jens
Sølvmågen er ringmærket af Andreas Buchhiem på en losseplads ved Datteln nær Dortmund 28. december 1999 i en alder af 3½ år gammel. Siden er fuglen aflæst flere gange om vinteren i Tyskland (Hannover-Köln området), to gange i Danmark (Hanstholm og Ørhage) og én gang i det sydlige Norge. Det tyder således på at fuglen er en norsk eller russisk ynglefugl som tilbringer vinteren i Tyskland og undervejs passere den jyske vestkyst (se nedenstående kort kort). Da fuglen blev set ved Ørhage var den 11½ år gammel.
Kjeld & Jesper Johs., Ringmærkningscentralen, Zoologisk Museum
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.