Dværgcanadagås inddeles p.t. i 5 underarter hvoraf én er uddød.
Jeg er enig i tidligere indlæg omkring den aktuelle fugl ved Helligsø/Draget, at den ser ud til at tilhøre underarten ssp. minima, der yngler i det nordvestlige Nordamerika. Eneste anden underart, som det evt. kunne være er ssp. taverneri, der er lidt større og mindre mørk på brystet - dog ikke så lys som ssp. hutchinsii.
Hvis sådan en fætter af vild herkomst overhovedet skulle dukke op i Danmark, så er det nok netop blandt en flok lysbugede knortegæs, der yngler på en biotop meget svarende til Dværgcanadagås. Yderligere er der ikke overkommerligt langt mellem yngleområderne for ssp. minima og de candadiske/grønlandske yngleområder for Lysbuget Knortegås.
Når dette er sagt, så skal det også nævnes, at ssp. minima vist ikke er ualmindelig i fangenskab. Men vil en undsluppen minima dukke op blandt lysbugede knortegæs, være uden burfugleringe etc.? Ja, måske, men vild ser den jo ud.
Det kunne være spændende, at høre lidt mere om denne fugls adfærd.
Hej
Fuglens adfærd er nok svær at sige meget om - ihvertfdald opførte den sig som knortegæssene. Men i forhold til de knortgæs den følges med, kommer de vel fra Svalbard? En af knortegæssene var ringmærket (blev ikke aflæst) men jeg antog den var mærket i fjorden og dermed var en svalbard-fugl. Dermed er der jo lidt længere imellem fuglenes yngleområde. Det er mega svært at sige, om en fugl er god eller undsluppet. Det er nok nærmest kun ringfund, der kan afgøre dette - men fin fugl er det i hvertfald, det er skægt at se en "canadagås" der er mindre end en knortegås.
Nogle af knortegæssene fra Svalbard besøger regelmæssigt Nordøstgrønland, jf. studier fra DMU/Preben Clausen:
http://netnatur.dk/netfauna/ringmaerkning/arkiv/gaaserejse-i-ringmaerkningens-rumalder/
De må derfor betragtes som én bestand.
De besøger ikke bare regelmæssigt Nordøstgrønland. En væsentlig del (måske 20 %) af hele bestanden yngler og fælder der. Så det er slet ikke usandsynligt at vores minima-ven skulle ha' fulgt en flok lysbugede knortegæs til Helligsø.
Hov, der skulle naturligvis have stået '... er der ikke uoverkommeligt langt ...' i mit indlæg lige ovenfor.
Erling Andersen, Snedsted har i øvrigt meddelt til DOF, at han mener at have set dværgcanadagåsen (eller en lignende fugl) ved Ørum Sø allerede 9. februar i år.
til info:
jeg var på lokaliteten søndag den 7-3 uden at se fuglen.
der var kun 3 knortegæs. så blev den set man og tirsdag d 8 og 9/3 med ca 700 knorte. onsdag d 10-3 negativ 0g jeg var idag fredag 12-3 på stedet igen uden at se den. der var ca 200 knorte idag, kørte herefter på agger tange, hvor der var mange knorte gæs i krik vig , så her kan den sagtens opholde sig.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Hej Gerner
Måske her er tale om Dværgcanadagås, ssp. Hutchinsii??, eller er næbbet for lille?. Jeg er langt fra gåseekspert, men med den hovedtegning tvivler jeg dog på hybrid med Bramgås. Jeg har aldrig set en hybrid med Knortegås, men ville antage at en sådan fugl ville have en anden hovedtegning og måske en anden undersidetegning.
Kunne umiddelbart godt ligne en ssp. minima. Kort påsat næb, stort set rundt hoved og mere eller mindre rødbrunt mørkt bryst. Har dog ikke tjekket litteratur, så tør ikke sige det med sikkerhed. Hvordan var omstændighederne for observationen? Og hvor stor var fuglen sammenlignet med andre fugle?
Spændende.
Det er et rigtig godt bud på en Dværgcanadagås i Danmark. Men det er nok tvivlsomt om et individ af denne underart skulle dukke op i Danmark, men hvem ved?, jf. hvad der står nedenfor i noget jeg fandt på nettet:
"Cackling Canada Goose (B. c. minima). The smallest subspecies, usually weighing 3 to 5 pounds (1.4-2.3 kg), and they have a distinctive high-pitched call. Cacklers nest only on the outer coast of the Yukon-Kuskokwim Delta in western Alaska and winter primarily in California's Central Valley. In recent years, increasing numbers of cacklers has wintered in western Oregon. Spring migration takes cacklers up the Pacific coast, with a stop in Cook Inlet marshes, through the Alaska Range to the nesting grounds. Fall migration includes staging on the upper Alaska Peninsula for several weeks, then a trans-oceanic flight to Oregon and California. Through the 1970s and early 1980s, overharvest and nest predation reduced the population from over 350,000 to about 30,000. Through a cooperative management effort among wildlife agencies and user groups from Alaska to California, cacklers rebounded to 160,000 by 1993 and are increasing. A few have been reported from eastern North America as well as Western Europe. In the Netherlands, minima regularly occurs in large flocks of Barnacle Geese, but has not been added to the Dutch list because of its westerly range, and the fact that many of the birds have had captive-style rings. Wild banded birds may have yellow collars. Wild birds are reported to be relatively tame."
http://www.oceanwanderers.com/CAGO.Subspecies.html#cackling
Så vidt jeg forstår på navnegruppen er det i øvrigt en misforståelse/fejl, at underarten Branta c./h. minima har fået navnet Dværgcanadagås og hovedarten Branta hutchinsii har fået det længere navn Lys Dværgcanadagås.
Arten Branta hutchinsii skulle nok snarere hedde Dværgcanadagås; underaten B.h. hutchinsii hedde Lys Dværgcanadagås og B.h. minima hedde Lille Dværgcanadagås.
Men dette er tilsyneladende endnu ikke afklaret endeligt, og det det sker forhåbentlig snart.
Som supplement til Knuds kommentarer kan nævnes, at Cackling Goose er stort set årlig gæst i Champlain Valley, Vermont i det østlige USA, som regel sammen med de store snegåse flokke, hvor også enkelte Dværgsnegæs kan gemme sig, der jo kommer fra nogle af de samme områder som Cackling Goose.
Synes i øvrigt også at alle feltkendetegn for Cackling Goose er på plads.
Hvor hulen ligger denne Helligsö?
Angående hvor vidt gåsen er undsluppen kan man vel sige, at det nok er temmelig sandsynligt, at denne art kan forekomme spontant i Danmark - virkeligheden har allerede overgået min fantasi med flere längder,
Navnegruppens navngivning er I-K-K-E fulgt under denne gås. Og vi har ellers fået at vide, vist endda flere gange, at på Netfugl der bruges Navnegruppens navne konsekvent.
HVIS Navnegruppen var fulgt under dette foto af ssp. minima, ville "Fugleart" lyde: Canadagås (Branta canadensis) Canada Goose; og "Titel/info" kunne så lyde: ssp. minima, eventuelt tilføjet: Dværgcanadagås (Branta (canadensis) minima) Cackling Canada Goose.
I Navnegruppens liste er minima en del-art under Branta canadensis, og ikke som den mere rettelig burde være under Branta hutchinsii.
Konceptet med del-arter stammer fra Navnegruppens første år, hvor Monroe & Sibley (1993) "A World Checklist of Birds" blev fulgt. Som en konsekvens heraf havde Branta canadensis 4 del-arter i Navnegruppens tidlige år, nemlig: (1) Branta (canadensis) canadensis, (2) Branta (canadensis) leucopareia, (3) Branta (canadensis) minima (Cackling Goose) og (4) Branta (canadensis) hutchinsii (Hutchins´s Goose). Og alle 4 del-arter havde fået deres danske navne i 2001. DENGANG var minima og hutchinsii "ligeværdige" racer/del-arter, og der var en vis fonuft i, at del-arten hutchinsii (som jo ikke omfattede minima og leucopareia) blev kaldt: Lys Dværgcanadagås.
Senere droppede Navnegruppen Monroe & Sibley til fordel for Gill & Wright (2006). Sidstnævnte har ingen del-arter (eller racer). Alligevel valgte Navnegruppen at beholde del-arterne, som var et arvestykke fra Monroe & Sibley.
Imidlertid er nogle af Monroe & Sibley´s del-arter blevet til "hel-arter" i Gill & Wright, f.eks. Branta hutchinsii. I den slags tilfælde har Navnegruppen åbenlyst haft den opfattelse, at det var jo bare et spørgsmål om at fjerne nogle paranteser (og deres indhold), hvor dette var relevant. Navnegruppen har åbenlyst ikke haft øje for, at den i nogle af disse tilfælde burde foretage en revurdering. Og det er gået ud over de 2 arter af Canadagås. Derfor må den polytypiske art Branta hutchinsii (der vel nærmest er navngivet som om den var monotypisk) slæbe rundt med navnet: Lys Dværgcanadagås; og derfor er minima (og leucopareia) stadig del-arter af canadensis.
Gill & Wright har som nævnt ingen racer, så vi får derfor ikke (direkte) at vide, hvor minima ville være opført, såfremt arternes racer også var blevet nævnt. Men det faktum at Gill & Wright kalder Branta hutchinsii for Cackling Goose antyder meget kraftigt, at Gill & Wright ville have minima (og leucopareia) opført som racer af hutchinsii, hvis ....
Mange hilsner
Bent
jeg har været forbi stedet idag søndag, uden at se den lille canadagås. der var også kun 3 lys knortgæs at se. den dag gerner tog billedet var den sammen med 700 lys knortegæs.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.