Hej Jakob,
Tak for rosen fra den professionelle fotograf.Det bliver værdsat.
Det er meget svært at fotografere havfugle fra en lille træbåd,der lejligheds gynger voldsomt især ved sejlads mod bølger og vind.
Det er meget svært med center-fokuspunktet at ramme den lille fugle på det store hav ret lang tid ad gangen.
Det hele "kører" i alle mulige uforudsigelige retninger.
På langt de fleste billeder er fuglen uskarp mens havet udenom er skarp eller der er slet ingen fugl på.
Lysmåling er også svær med fuglen skiftevis mod himmel eller hav.
Den hurtige kombination:Mark 2 og 500mm IS/bl4 kommer her til sin ret.
Der er anvendt ret høje iso-tal :400-800 og helst tider på ca1/4000- 1/6000 sek.
Om stabilisator under disse forhold virker efter hensigten er måske tvivlsomt,men jeg havde koblet til det meste af tiden i stilling 1.
Bedste hilsner
Ole.
Hej Anni og Peter,
Tak for rosen fra gode kolleger.Håber i er tilfredse med jeres billeder i den nye "NOK-rapport".Jeg synes de står meget flot.Jeg satser på Klitmøller og havfugle i morgen.
Bedste hilsner
Ole
Hej Ole
Ja, det havde været fint med Klitmøller i morgen, MEN der er vist lovet regn og er herlig masse vind fra den forkerte retning. Vi tøver lidt. Der kommer alligevel snart en god dag.
Desuden er der nogen som er nødt til at sidde på pinden nu og da. Må jeg ubeskedent anbefale: http://www.information.dk/InfWebsite/FremvisningPHP/Common/Information.php?pShow=Bogsektion/BSeAnmeld.php&pTAvVis=182629
og
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=399538
og f.eks.
http://www.jp.dk/login?url=kultur/artikel:aid=3288370
Og lige nu lægges sidste hånd på næste opus fra manden.
Bedste hilsner
Peter og Anni
Hej Ole
NOK-rapporten ankommet her i dag. Det må være den flotteste lokalrapport i kongeriget! Glittet papir er vitaminer for de mange flotte billeder.
Hej Anni og Peter,
Det glæder mig, at i er tilfredse med NOK-rapporten.Det er da også ubetinget den allerflotteste indtil videre.
Den er god til at få at vide: hvor,hvornår og i hvilke antal fuglene er observeret i Nordjylland.
Redaktionen har lavet et kæmpearbejde.
Det gør vel heller ikke noget at "indpakningen" er lidt lækker.
Jens Frimer Andersen har igen prydet for-og bagside med lækre farveakvareller:
Brian Zobbe har bidraget med 7 fine sort/hvide tegninger.
9 forskellige fotografer-alle kendte fra Netfugl-har bidraget med ikke mindre end 81 fremragende farvefotos.
Alle er gengivet i topkvalitet takket være proffessionel indsats i layout og tryk ved Bettina fra Sats& Tegn i Viborg samt Skive Offset.
Aage V.Jensens Fonde skal takkes for den økonomiske støtte,hvorved det bla har været muligt at udgive bogen i farver.
Redaktionen mangler nye folk for at muliggøre næste års rapport - hermed en opfordring til evt interesserede.
Det er virkelig sjovt at prøve at lave rapporten endnu bedre år for år.
Håber de landsdækkende blade kan lære lidt om kvalitet ved at kigge i denne rapport.
Bedste hilsner
Ole.
Hej Ole!
Damm flot billede- så´n et vil jeg også gerne tage når jeg bliver stor...!
Jeg har også NOK rapporten og det må ski vist være enhvers fuglefotografs ønske, at få et billede med heri- med den banebrydende kvalitet i lægger for dagen...
respek!
mvh Benny.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse:
E-mail fra Killian Mullarney,Irland 06-01-2006 (uddrag/extract):
Hi Ole,
Thanks for your email re the terns you photographed last September at Funchal and the Desertas. They present an interesting problem, but I hope you will not be too disappointed if I tell you that in my opinion, all are Common Terns!
One thing that has become clear in recent years is how unsafe it is to age 'sub-adult' Common Terns if they do not definitely have retained juvenile feathers of one sort or another (see an excellent paper in British Birds Vol 94: 268 - 277, June 2001 for more on this; it is based on detailed analysis of the plumage and bare-part colouration of over 1000 known-age (ringed) Common Terns in the UK). So, at the time of year you saw your birds I don't think it can be reliably determined what age they are, beyond "2 cal-year +". It is probably true also of Roseate Terns, though it seems very few sub-adult-type birds venture this far north in the summer months, so it is difficult to say for sure without a larger sample of well-studied and known-age sub-adults. This is a project I have been meaning to apply myself to for some years, maybe I'll manage it this summer?!
Anyway, coming back to the birds you photographed: My observation of a small number of apparent first-summer-type Roseate Terns suggests that second-generation primaries (and presumably all subsequent generations) have much the same pattern as those of adults. This provides one of the most reliable (and least subjective) means of identifying 'sub-adult type' Roseate and Common Terns. As can be easly seen in photos of breeding adult Roseates, especially when perched, the inner webs of all but the (two, three or four - seldom five) dark outermost primaries are broadly edged white, which continues right to the tip of each feather. In fact, even on the dark outermost primaries the white inner web continues, finely, all the way to the tip. This means that on Roseate you never see the broad dark trailing edge to the outer primary tips, when viewed from underneath. I have taken the liberty of adding a crudely 'retouched' outer wing to one of your photos to give you an idea of how I would expect the outer wing of a Roseate to look...
In addition to the primary markings, the head pattern (Roseates tend to have a little more dark in front of and below the eye than Common) the bill structure (Roseate often has a very slightly finer and more pointed bill than Common), the dark on the outer rectrices (I have never seen this in Roseate..) and the stronger grey shade of the upperparts all point to your birds, without exception, being Common Terns. I will attach a couple of poor quality video-grabs of (probable sub-adult) Roseate Terns to illustrate some of these points.
I hope this helps you decide what you have photographed!
While I am writing, I'd like to compliment you on the many wonderful photographs of yours I have enjoyed over the years - keep up the good work!
With best wishes,
Killian Mullarney
Atlantis regnes som en race af Middelhavssølvmåge. der er dog en del uenighed om, hvor den yngler. Nogle mener, at kun fuglene fra Azorerne er af formen, andre at den yngle i hele Maceronesien, altså den samlede øgruppe Azorerne, Madeira og de Kanariske Øer.
Et kendetegn for atnantis er det i sensommeren og efteråret meget grovspættede hoved, der næsten kan ligne en komplet hætte på afstand. Dette synes at være mest udpræget hos azoriske fugle, mens bestande fra i det mindste Madeira har hovedtegninger som en mellemting mellem azorerfuglene og fugle fra Middelhavet. Flertallet af ungfugle fra såvel Azorerne og Madeeira er fortsat meget mørke på især hoved, underside og undervingedækfjer end bestande fra midelhavet, hvor det synes rimeligt at bevare racestatus for disse bestande.
Sidder og spekulerer lidt over det latinske navn.Hedder det egentlig ikke:
Larus argentatus ssp. michahellis var. atlantis form. madeira???
(I hvert så længe michahellis ikke er splittet op i egen art endnu, og uden autor på det latinske)
Det giver naturligvis ikke mening at skrive Larus argentatus michahellis atlantis, da den latinske artsbetegnelse højst kan bestå af tre dele: Slægtsnavn, artsnavn og evt. racenavn. Alt afhængig af om middelhavssølvmåge er egen art eller ej, burde den, hvis man regner atlantis for en race, benævnes som enten Larus argentatus atlantis eller Larus michehellis atlantis.
Indenfor planteverden kan den latinske betegnelse sagtens bestå af flere end tre betegnelser. Så jeg mener det gælder hele det "Linnéianske" system.. Og også for fugle, hvor dette måtte være fornuftigt. Og netop i tilfældet Sølvmåger og deres underarter ville det vist være en god idé at bruge det. Eftersom KMO selv nævner visse forskelle på atlantis-ssp./var. mellem de forskellige øer. Det er derfor jeg tillod mig at bruge form.(/var....hvis sølvmåge var splittet) madeire. Så jeg mener absolut det giver mening at bruge Larus argentatus michahellis atlantis madeira.
Til Jan Jörgensen
I Danmark følges BOUEC´s beslutninger med hensyn til artsopdeling. Medlemmer af BOURC har personligt meddelt, at man først ønsker at opdele de forskellige former indenfor komplekset når der foreligger klarhed over samtlige formers indbyrdes forhold. Og dét kan godt tage mange år.
Standpunktet kan accepteres ud fra et videnskabeligt synspunkt. Men det rykker ikke ved, at cachinnans og michahellis nu er så godt undersøgt, at en opsplitning, som foretaget af de fleste lande, er aldeles forsvarlig.
Sorry Klaus, men jeg forstår ikke rigtig din kommentar. Begrundelsen for et split er åbenbart ikke videnskabelig begrundet. Hvad er det så, der retfærdiggør den?
Mvh
Lasse
Hvad jeg mener er, at BOURC - ihvertfald indtil for nogle år siden (det var dér jeg snakkede med dem) vælger først at "splitte" dem allesammen en bloc, når der er fuld klarhed over samtlige store mågeformers indbyrdes slægtskab.
Et forsvarligt synspunkt, der dog ikke ændrer på det faktum, at adskillige undersøgelser uafhængigt af hinanden konkluderer, at michahellis og cachinnans er indbyrdes meget forskellige, og at de er forskellige fra Sølvmåge. Samt at forskellene er store nok til at retfærdiggøre en opdeling i arter.
Vetenskapligt försvarbart, sant egentligen, om man betänker 'de store måger' österut, 'östliga' cachinnans(?) heuglini, barabensis, vegae och mongolicus, för det är ju egentligen endast visat att argentatus är väl skild från michahellis som är väl skild från cachinnans som är väl skild från.....
JanJ
Jvf. ovenstående debat, er det nu åbenbart muligt at krydse Middelhavsmåge (Larus michahellis) på netfugl. Hvordan forholder det sig med Kaspisk Måge (cahinnans) - betragtes denne så som en underart af Sølvmåge eller Middelhavsmåge på netfugls lister?
Mvh Rune
Hej Rune,
Ja, kønt er det ikke! Netfugl har valgt at splitte en række arter pga. AERCTAC's og BOURC's seneste udmeldinger. En orientering herom er at finde her.
mvh. Jens
Ifølge en meget interessant artikel i British Birds (okt 2005, vol. 98), peger genetiske undersøgelser på en overordnet genetisk kløft mellem to hovedgrupper af de store hvide måger: En nordatlantisk gruppe med argentatus, michahellis, m.fl. og en aral-kaspisk gruppe med cachinnans, heuglini m.fl. Således er Middelhavssølvmåge genetisk set tættere på Sølvmåge, end Kaspisk Måge, hvorved et opsplitning mellem michahellis og argentatus automatisk burde føre til/”legalisere” en udsplitning af cachinnans.
OZG
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.