'Mrs. Gould'
----------------
Tak, Jon, for en perfekt(!) Hr. Gould blandt blomster på løvløse grene,
ikke uden grund kaldet 'Indiens smukkeste fugl'.
________________
Briten John Gould (1804-81) var konservator og en af Europas mest fremtrædende ornitologer og som fugleafbilder
en europæisk Audubon.
Gould's Petrel blev vidensk. navngivet af John.
Også hans hustru, Elizabeth, havde en kunstnerisk åre, der kom John til gode. Ganske exceptionelt i fuglenavnenes maskuline verden, optræder hun 2 (to) gange:
I 1831 opkaldte Vigors, Irland, Goulds Solfugl efter hende. Efter Elizabeths død navngav John i 1844 den ligeledes farveprægtige, australske Gouldsamadine E. gouldiae.
________________
Trivielt/Trivia
Danske Navne, 2008, har 'Goulds Solfugl' men Gouldsamadine i ét ord, så svage sjæle måske forestiller sig Samadiner i avifaunaen.
Det vil klæde Danske Navne at ære den, som æres bør, og gendøbe Solfuglen til 'Fru Goulds S.'.
Som Jon erindrer om d. 16. ds., bør Netfugl foto 2-3-12 af 'Fru Goulds' placeres under Green-tailed Sunbird.
______________
English
Exceptionally in bird taxonomy, John Gould's wife was commemorated in 2 bird names, by 2 authors.
Kind rgds ,,,,,,,,,,, C.
Hej Carsten,
Mange tak for de interessante informationer om artsnavnet her.
Om det virkelig er Indiens smukkeste fugl ved jeg ikke, for der er altså en del at vælge imellem. Flot er den ihvertfald, og fru Gould kan næppe være helt utilfreds med de to arter, som hun har lagt navn til.
Mvh.
Jon
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Bugun Liocichla, der først blev opdaget i 2005, er fortsat den helt store attraktion ved Eaglenest Sanctuary, hvor den findes i en enkelt dal (men formentligt er mere udbredt).
Da fuglen ikke vises i nogen felthåndbog (den er for "ny"!) offentliggøres her et foto af fuglen i mere "hel" figur end det tidligere. At fuglen er delvis dækket af blade gør den bare mere "naturlig", da denne tavse art har for vane at snige sig ubemærket og lavt gennem tætte bevoksninger - gerne i bunden af flokke af larmdrosler.
Fuglen er grundlæggende olivengrøn med sort isse og tydelige gule felter for og bag øjet. Vingerne har gule og røde felter, som fremgår ganske godt her, og halen har røde (han) eller gule (hun) spidser.
Der eksisterer ikke et egentligt typeexemplar, men nogle fjer er taget fra en indfanget fugl,og disse udgør "beviset". Bugun Liocichla er formentligt i nær slægt med Omei Shan Liocichla fra et bjerg i det sydlige Kina.
Pessimistiske vurderinger taler om en verdensbestand på 15-20 eks., fordelt i et par flokke, der findes nedenfor Lama Camp i Eaglenest. Det er dog sndsynligt, at de store og delvis uudforskede bjergskove i området huser en bestand, som man dog må regne med er både lille spredt og lokal. Ellers ville en trods alt ret påfaldende art næppe have kunnet gå uset for videnskaben indtil for et par år siden!
Det er en fornøjelse at lægge et foto af en fugl, der hverken eksisterer i en skindsamling eller i en felthåndbog på Netfugl. En del af informationerne stammer fra fuglens opdager, Ramana Athreya, der fungere som guide under opholdet i foråret 2009.
Hos denne fugl er området foran øjet jo klart orange, næsten orangerødt.
Typebeskrivelsen siger orange-gul. Det ser for mig ud som om Athreya's blitz har gjort hele øjenregionen lysere på fotoet i typebeskrivelsen og det er vel dette foto der er blevet brugt til at tegne efter på tavlen i Handbook of Birds of the World vol. 12, (hvor Athreyas foto vises på s. 130).
Så I eksemplarer med orangegul tøjle eller havde alle orange?
Hej Niels
Hvis du sammenligner dette foto med et andet, dateret 31.3 2009, ser du, tøjlepletten og pletten bag denne bedre. Jeg opfattede tøjlepletten som orangegul, og synes ikke at den ser rødtonet orange. Du kan nok bedre på et indtryk af hovedtegningerne på det andet foto.
Det er korrekt, at Ramana´s foto i HBW vol. 12 side 130 er taget med blitz, hvilket desværre har fejlfarvet hovedområdet, der derved kommer til at fremstå som for lyst.
Angående individuel variation, så sås kun et lille antal, og da observationerne gik hurtigt for sig var der ikke de store muligheder for at gøre sammenligninger. Jeg opfattede dog tøjlepletten som orangegul - rødt opfattedes kun på vingespidsen.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Bubun Liocichla kandiderer somen af klodens medt fåtallige og lokale arter,og er blevet den mest eftersøgte af det store område Eaglenests mamge specialiteter. Den store uberørte skov rummer en høj grad af endemere - herblands Liocichla´en, der kun findes i én bjergdal, nemlig i dalen nedendor Lama Camp - den øverste af de tre steder, hvor der er udlagt campingfasciliteter.
Beretningne fra skoven har lydt næsten lyriske - en art ShangriLa, hvor de forskellige sjældenheder beredvilligt viser sig frem som jomfruer i et islamisk paradis. Dér er selvfølgelig teatertorden, da mange arter er såfallige, skoven er høj og tæt - og en betragtelig del af specialiteterne -som stedets mange wren-babblers - færdes skjult og mørkt. Andre - som Beautiful Nuthatch - færdes øverst i trækronerne - og de er høje!
Liocichlaen færdes skjult og tavst, men ses undertiden i smågrupper med andre babblers - især ca. 2 km. nedad bjerget, hvor der er en lysning på højre side med udsyn til en lille primitiv landsby. Det lykkes de fleste af få den "boget" - men indsatsen kan tage dage - og hvis lignende sværigheder som Wards Trogon og diverse småbabblers skal have lige så lang tid kan man -selv med et 10dagesprogram - godt komme i tidsnød.
Er man ude efter de helt eksklusive og særegne himalayaarter er Eaglenest stedet. Men er man lidt mindre krævende, og blot ønsker et ødselt udvalg af Himalayas mange smukke og særegne væsener, kan Nepal nok i højere grad anbefales.
I en artikel i det nyeste "Fugle i Felten" genfindes dette foto i en artikel om Eaglenest. Indledningsvis beskriver artiklen brugen af stemmeoptagelser for at provokere den sjældne fugl frem.
Metoden er kritisabel, og jeg vil pointere, at stemmeoptagelser ikke blev benyttet ved fotograferingen, hvor Dorje - en af guiderne, der nævnes i artiklen, til gengæld bidrog med sin tålmodighed og sit skarpe syn. Han behøver nemlig ikke play-back.
Ifølge Ramana reagerer Bugun Liocichla´en nemlig slet ikke længere på play-back, der formentligt i de tidlige år har stresset fuglene, der hurtigere end guiderne har villet erkende har lært at afspilning med teknisk forvræbgning er "fake".
Det blev i 2009 diskuteret blandt de guides, der arrangerer ture til Eaglenest, om afspilning af artens stemme skulle forbydes. Holdningen til dette var blandt de professionelle guides splittet. Man ønskede ikke at gøre skade på fuglene, men heller ikke, at "klienterne" kunne få fornæmmelse af, at guiden ikke havde styr på hvordan arten skal findes. Her bliver afspilning altså et værn omkring guiden - man spiller for ikke at blive afsløret i, at man ikke aner hvor denne eller hin art er.
En anden sydasiatisk lokalitet med en eftertragtet art er Khao Nor Chuchi i Thailand, hvor Gurney´s Pitta findes. Her er al afspilning og provokation af de sjældne fugle strengt forbudt.
At spille stemmer for at skovenes fugle frem er ofte den eneste vej til at få dem på listen. Spilles de ikke, misses de som sete. Og hvad så. Hvor fedt er det at forstyrre lokale ynglefugle blot for at en samling rige vesterlændinge skal booste deres artsliste? Der er nok en grund til, at metoden ikke anses for god tone på hjemlige fugles ynglepladser. I den tredje verden er det åbentbart fuldt legalt. Ligesom DDT og andet af det, vi ikke skal have noget af i Vesten, uhæmmet eksporteres til Afrika.
I Naturturismens tidlige år i Afrika og Sydasien kunne man på mange lodges opleve, at et dyr blev bundet indenfor rækkevidde. Når så en tiger eller leopard havde slået det blev turisterne gennem ud til et skjul for at se det autentiske natursyn. Denne metode anses vist nu som uetisk. Det er på tide, at uetisk afspilning af fuglestemmer også tages op til diskussion.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.