I "Pipits & Wagtails" omtalet Mongolsk Piber som extremt lig Storpiber, og at bestemmelsen bedst baseres på kaldet.
Den aktuelle fugl er min 4. skandinaviske Mongolsk Piber, og desudne har jeg set en del i Indien, Sri Lanka og Kina.
Dette har lært, at jizzet og størrelsen er mindst ligeså vigtigt. Da Nis Lundmark og jeg besøgte Falsterbo i oktober 2002 for at se den stedlige "Mongol" overså vi faktisk fuglen først, da vi forventede en reelt stor piber. Da vi endeligt så fuglen blev vi påny forbløffede over, hvor lille den var. Det samme idag, hvor fuglen på en uoplagt dag kunne passere som en lidt velvoksen Engpiber - i modsætning til Storpiber, hvor førsteindtrykket ofte er af en slank og langhalet Sanglærke.
Nogle fotos på www.praktejdern.se kan forvirre lidt, da fuglen her ser ret stornæbbet og lysmavet ud. I felten var fuglen meget mere påfaldende lille og kompakt - igen som forvokset og langbenet engpiber, da næbbet virkede lille og slankt, påsat det ret store, runde, og svagt tegnede hoved.
Nogle fotos giver det indtryk at midterdelen af bugen var næsten hvid. Det er den ikke i felten, hvor den udbredte rustorange farve på undersiden var ret tydelig, dog med tendens til lidt lysere farve på bugen - men hvid som hos Storpiber blev den aldrig.
Bagkloen var i den længste ende, men virkede dog ikke som den lange, lige "ski" man tit ser hos Storpiber.
En enkelt adult mellemste dækfjer havde den for arten tydelige afrundede center, og de ret slidte juvenile havde en meget lignende tegning. Selvom de juvenile mellemste dækfjer hos Storpiber kan tage sig lignende ud, anes også hos juvenile Mongolsk Piber en tendens til mere "oppustede kanter", som hos adulte.
Blandt de store pibere, incl,Rispiber fra Indien, har Mongolsk Piber det retativt mindste og slankeste næb, hvor det ret lige undernæb afviger fra det fyldigere hos Storpiber. Lidt som forholdet mellem næbbene hos Sortstrubet Lom og Islom.
Besværet med at bestemme arten i felten har muligvis været noget overdrevet - den lille størrelse og det slanke næb afviger fra alle de Storpibere, jeg gennem tiden har set på skind, fotos og i felten. Små Storpibere forekommer, men næbbets relative størrelse har - i lighed med Storpibers tydeligere og længere øjenbryn - været udslagsgivende.
Måske burde tidligere forkastede danske fund genbehandles? Især med tanke på den øgede erfaring fra udbredelsesområdet, der er opnået via åbningen mod øst.
I øvrigt endnu et stationæst hit fra "Guldkysten" - den svenske vestkyst. En satsning på kystlokaliteter om vinteren herhjemme kunne måske bringe for dagen, at flere hits overvintrer? Nå, det ved alle "Landkæmperne" sikkert allerede!
Having been asked to supply an english summary of my note above in Danish, I herewith translate it to English:
In Alström & Mild´s Pipits & Wagtails is is stated, that Blyth´s Pipit is extremely similar to Richard´s Pipit, and identification best based on calls.
I regard this as a too cautious point of view. This was my 4th Blyth´s Pipit in Scandinavia, and furthermore I have seen several in China, India and Sri Lanka.
All have been smaller than typical Richard´s, and in some cases, un an unalert day, they could at a first glance be overlooked as large Meadow Pipits, whereas Richard´s typically is at first glance taken as a slender Skylark.
In certain photoes in e.g. www.praktejdern.se the bird shows certain characters that could be related to Richard´s, e.g. rather large bill for Blyth´s, rather pale (but still buffish-tinged) central belly and very long legs with moderately long hindclaw. In the field, however, the bird looks typically jizzed for Blyth´s, looking large-headed and short-necked with narrow bill, more suggesting a smaller pipit. The lower mandible is probably not the ideal very straight of most blyth´s, but the bill indeed looked smallish in the field.
The hindclaw is in the longest range for Blyth´s - most Blyth´s indeed shows shorter, more curved hindclaw.
The supercilium is rather short; most richard´s shows a longer supercilium which is whiter behind the eye that the brownish-tinged of thos bird, and the crown has narrow, but distinct blackish streaks, in line in what is expected from Blyth´s.
I can furtmore add, that the tail looked shorter in the field than in Richard´s.
Tricky small Richard´s exists, but the long whitish supercilium and the heavier bill as well as longer and more straight hindclaw should confirm its identification. The impression of the larger, heavier bill of Richard´s with the narrower in Blyth´s can be compared to the differences between Great Northern and Black-throated Diver.
Better photoes should confirm that the 2. generation median coverts shows the rounded centres, noted as typical for Blyth´s, compared with the more triangular of Richard´s.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Forfra bemørket den meget distinkt stribede isse med mørkere sider, men kun kort og ret svagt lyst øjenbryn. Hele undersiden orangebrun-tonet.
Beskrivelse: Dokumentationsfoto optaget under kummerlige forhold: Småregn og kraftig blæst, ISO 1600, 1/60 sek., bl. 5.6. Afstand ca. 10 meter.
Ud over feltkendetegn som bl.a. nævnt i Fugle i felten kan det nævnes, at fuglen af og til opførte sig som en anden roadrunner, idet den pilede af sted på sine relative lange ben gennem vegetationen. Lige som man troede, man havde tjek på den, lettede den pludselig 20 meter fra ens venstre eller højre side. Når den lettede, fløj den ganske lavt over jorden i en forholdsvis ret linje. Stemmen hørtes aldrig, men det kunne skyldes den voldsomme blæst.
Fuglen fouragerede i opskylszonen og var i øvrigt ganske svær at se, idet den faldt fint sammen med omgivelserne.
Piberen blev fundet d. 26/12-2007 og var endnu på plads d. 02/01-2008.
Hej Steen,
Dette "dokumentationsfoto" har helt tydeligt krævet hårdt arbejde at få i kassen. Det er efter min mening væsentligt mere interessant end mange teknisk uangribelige billeder af stillesidende dyr i solskin og vindstille. Billeder som ikke nødvendigvis fortæller mere og andet end det jeg kan læse i felthåndbøgerne.
Hvis Netfugls redaktion lægger et foto i galleriet, behøver det hverken bortforklaringer eller undskyldninger!
Og tak for beskrivelsen af adfærden. Rart at vide hvad man går ind til.
Troells
Hej Troells
Tak for din kommentar. Der skulle faktisk lidt overvindelse til at lægge billedet på netfugl på grund af billedekvaliteten. På flere svenske websites ligger der væsentligt bedre billeder. Piberen skulle tidligere have optrådt på få meters afstand fra folk og fæ. Det gjorde den dog ikke på noget tidspunkt, den dag jeg var til stede.
Beslutningen om at lægge billedet på netfugl skyldtes to ting. Dels kunne jeg bidrage med lidt adfærdsbeskrivelse, som jeg ikke havde set andre steder, og dels lå der kun 6 billeder på netfugl i forvejen.
Læg i øvrigt mærke til de gulagtige, lange ben. I det mørke lys, der herskede den dag, var benene meget kontrasterende mod resten af fuglen og i visse situationer mod omgivelserne. Desværre står den `på hug` her, men den var markant højbenet.
Mvh. Steen
Vedr. benfarven:
Jeg har indtil nu kun set ret få fotos taget med Canon 40D, men kameraets farvegengivelse forekommer mig meget neutral. Det giver så vidt jeg kan se tre muligheder:
- farvejusteringen i efterbehandlingen kan være en tand for varm,
- gul slår, som du skriver, hårdt igennem mod en grålig baggrund,
- fuglen har mere gule ben end normalt for arten.
Det sidste må østfarende ornitis kunne give et bud på.
Jeg tror det kan skyldes billed-chip/billed-behandling. Se på stråene i baggrunden, de har også en ret intens ('kunstig')gul farve, ligesom græsset er heftigt grønt. Næbbets gule er også ret kraftig.
Se dog også foto 209 på: http://www.birdphoto.fi/lajikuvat/antgod/
Efterbehandling med øgning af kontrast, og lysning vil gøre de lyserøde nuancer mere gullige. Se evt http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=15283 .
I øvrigt bifalder jeg til fulde billedets berettigelse på Netfugl.
Bh
9s
Hej Steen,
Tak for linket. På de fleste af billederne opfatter jeg benfarven mere typisk - mere kødfarvet vil jeg sige. Men der er absolut også nogle, hvor de fremstår meget gulligt, som på dit billede. Selve lysforholdene spiller også ind på, hvorledes farver - specielt de mere sarte farver - opfattes. Med Rosenmågen i Esbjerg er det f.eks. meget tydeligt, at det rosa skær fuglen har på brystet ses langt tydeligere i skyet og mere gråt vejr, end fuld sol. Se f.eks. her og her af samme fugl fotograferet under forskellige lysforhold.
Kan du i øvrigt løfte sløret for, om du har lysnet og øget kontrast i biledbehandlingen?
Bedste hilsener
9s
Hej Nis
Jeg har faktisk ikke gjort ret meget ved billedet. Ud over at beskære det kraftigt, bruge Niveauer og 2 gange Uskarp maskning (Mængde 50%, Radius 0,6 pixel, Tærskelværdi 2 niveauer), har jeg intet andet gjort - hverken kontrast eller farvemætning.
Jeg har lige taget et genkig på originalfilen i RAW-format. Her ser benfarven fuldstændig ud som på ovenstående bearbejdede foto.
Uanset graden af gullighed, var benene særdeles iøjnefaldende i felten.
Hilsen Steen
Fik selv set fuglen idag. Benene var ret kraftigt farvede, men det er de hos de store pibere - givetvis en kombination af såvel farve som at de er ret brede.
Benfarven synes ikke at adskille sig væsentligt hos de store pibere, men de ret mørke forhold, fuglen kan ses under,synes at forstærke den lyse farve. I modsætning til i de "varme lande", hvor man normalt ser de store pibere.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.