Beskrivelse: Marabou Stork og Greater Adjudant har udover en oppustelig 'hudsæk' på halsen også en mindre 'sæk' øverst på ryggen.
Den skulle både fungere som kølemekanisme og til at imponere med under parringsspillet.
Tak for kommentarer - thanks for the comments.
Hvad er det den æder? Godt spørgsmål. Arten er jo nærmest altædende og mulighederne er derfor mange!
Måske er det en slags musling?
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Det er jo det.
Jeg havde ca 13000 billeder med hjem fra min tur til Kenya.
Jeg har endnu ikke gennemset alle billederne, men er temmelig sikker på at dette billede, ender i top fem over billeder som jeg er mest glad for fra turen.
Inden jeg sendte billedet ind til Netfugl, havde jeg sendt billedet til en kammerat, og han svarede tilbage "Hvor har du hugget det postkort". Han troede at billedet var blevet sammensat på PC.
Mvh. Hans Henrik.
Et virkeligt stemningsfyldt billed Hans Henrik.
Postkort eller ikke postkort, jeg synes bare at bøflen eller hvad det er, virker lille i forhold til alt det andet der er på billedet, jeg tvivler ikke et øjeblik på hvad du siger.
Spændende at se billeder fra jeres tur til Kenya.
Mvh Henrik.
Tak for det Henrik.
Det var også en virkelig spændende tur, og når man bruger tre uger hvor man hele tiden har sit kamera i hånden, så skal der også gerne komme en masse spændende billeder ud af det.
Mvh. Hans Henrik
Fedt billede, Hans Henrik !
Det er som at være der selv, hvad jeg også var i januar 2011 i forbindelse med NatureKenya's halv-årlige vandfugletællinger - det ligner unægtelig acacieskoven i Lake Nakuru's nordlige sektor ?
Det var i hvert fald et spændende sted at optælle fugle (til fods), dels grundet diversiteten af fugle, men også fordi det er denne del af parken, hvor der er flest bøfler.
Det kan godt være den virker lille på billedet, men den er lidt større, når man møder den til fods, Henrik :)
Op ad formiddagen blev tællingerne da også mere spændende end som så, da vi skulle forbi 120 bøfler.
Det var de ikke helt indstillet på, så efter en halv times tid, hvor flokken skiftevis havde nærmet sig og trukket sig væk, indledte de gentagne skinangreb, hvoraf det sidste først blev afbrudt, da den nærmeste del af flokken var 40-50 meter væk.
30 meter ude i søen lå der en flok flodheste, så aldrig har det været så spændende at tælle Brushøns, ryler og klirer...
Som bonusinfo kan det nævnes, at de klippepython-slanger Kenya Wildlife Service indfanger i det centrale Kenya, når der opstår konflikter med mennesker udsættes i netop denne del af parken.
Fra årsskiftet er det iøvrigt blevet en bekostelig affære, at besøge nationalparker som Lake Nakuru og Amboseli (60-75 US $). Man kan finde oversigt over diverse takster og et væld af andre informationer på www.kws.org
LAC
Hej Lars.
Mange tak for din kommentar/ros, og du har fuldstændig ret
med hensyn til at billedet er taget i den nordlige sektor.
Spændende fortælling du har tilføjet, det skal lige tilføjes at vi så væsentlig flere Bøfler ved sydenden af søen. De største flokke vi så var på ca. 250 dyr.
Angående priser når man besøger de forskellige Nationalparker dernede, så er det rigtigt at priserne er steget betydeligt.
Oppe i Samburu skulle vi give 60 USD. den første dag, og 70 USD for den anden dag, da der var en prisstigning på den dato ;-(
Mvh. Hans Henrik.
Bøffeltyren med massiv pondus, lavt ansat hoved,
sort-skægget kort underhals,
noget grånende ryg pga af alder/tørret mudder,
gi'r den perfekte kontrast til lysende Pelikaner
i pastel.
Ligesom ronkedorer, færdes de gamle tyre ofte solitary
ell. i klub på 3-5 stk., især om natten, ved vand.
Mødet med seniorer i klub overgår for mig den store
flok, fx op mod 1000 i Zambia.
Snu og hurtig, fx. fra baghold, med solidt pandepanser,
er Kafferbøffel den farligste af the Big Five.
Løve er den tykhudede Gamles eneste naturlige fjende.
Når han omsider skønnes svækket, angriber Løver
ofte i concerted action, for at minimere egne skader/
tab.
Tak HANS HENRIK, Du fandt ham, kontemplativ,
i skønne Lake Nakuru kulisser. Yours .......... C.
ja,dejligt billede....det må være smuttet forbi mig....men et forsigtigt bud på "pipperne" må være 6 stk. (pelikan, marabu,hvid brystet skarv,hellig ibis,Afr.ske-og Afr.skovstork).............???
Flot, HANS HENRIK.
I opret stilling kan d. her veludviklede, lysende røde Lampe rage op og melde 'Alt udsolgt'!
[ Vi ved NU, at det ikke er pga TUNG pose el. Folke-
tingsvalg, at Din fugl viser balancegang... ]
______________
ENGLISH
Notice the exorbitant hind Neck 'air bag': Nakuru Red
Light district...?
For Marabou lovers:
Notice the Rarely(!)* seen, naked Bluish PATCH between
frontal air POUCH and dorsal air Bulb!
* Cf. Stevenson and o. authors.
Early morning smile w/ M. Chocolate ...... C.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Tak, HANS HENRIK.
Ja, enorm pose. Den skulle være luftfyldt, men véd
nogen, om den fyldes ved særligt festlige lejligheder,
ved mavebesvær el. andet?
Ligesom hos Hvid Stork, skyldes det hvide på benene
med STEVENSONs ord: 'splattered with excrement'.
Vh ......... C.
Det er en del af storkefugles kølesystem at skide på benene, idet vandets fordampning køler benene.
Fænomenet ses ikke så tit på danske storke, måske fordi her ikke er særlig varmt, så her hos os er storkens ben flot røde.
Vh Leif
Hans Henrik,
Jeg studsede også da jeg læste 'ballonteorien'
Mig bekendt bruger denne - min spidskandidat til jordens mest frastødende fugl - alene sækken til opbevaring af den føde, oftest ådsler, som fordøjelsesapparatet ikke umiddelbart giver plads til.
Når man ser med hvor stor hastighed og glubskhed en Marabustork kan tømme et selvdødt stykke kvæg for bløddele, forstår man godt behovet for at kunne udnytte det mægtige vingefangs bæreevne til det yderste....bøvs!
Stor tak for yderst animerende meldinger om CHOKOLADE,
frastødende ...glubskhed, og BØVS.
1.
Well, HVIS der lå en død kalv + mavesaft i mega-posen,
ville Storken nok lægge sig ned el. sidde på tarsen
- og ville ihvertfald være afskåret fra at lette...
(Undertiden har forædte Gribbe - selv uden storpose -
som bekendt ret svært ved at komme på vingerne...).
2.
Allerede Gilliard 1958 (i Finn SALOMONSENs bearbejdelse)
gør opmærksom på, at 'disse mindst tiltalende af alle
Storke' har 'denne lidet kønne SÆK' der IKKE er en kro
(del af fordøjelseskanalen),
men 'et anhang(!) til åndedræts organerne'.
3.
Marabu'en (arabisk opr.) har faktisk 2 (t-o) luftsække,
der kan blæses op. Den anden sidder på baghalsen, men
synes ikke 'aktiveret' på HANS HENRIKs foto (jeg har
desværre ikke-digitale billeder med flot ildrødt blus
på begge lamper!).
Jfr. STEVENSON 2002 om 'two inflatable air sacs'
- flatus betyder bl. a. 'vind'.
PS:
Et NETFUGL foto 1. sep. 2010 af Lesser Adjutant i Nepal
viser IMO[ptik), en alle tiders HORROR (vederstyggelig)Marabu!!
Finder desværre ikke arten (og dermed fotografen) på NETFUGLs Species List, p.t.
Dette foto indføjes vel?
____________________________________
ENGLISH
With ref. to GUILLARD and STEVENSON:
WHAT stimulates Marabous periodically to inflate
their spectacular AIR sacs??
K. rgds. ................ C.
'Flatus' betyder bl.a. vind, og Stevenson 2002
PPS
Efter det med de bemøgede (kalkede) ben, kan
som curiosum tilføjes, at de 'krusede' underhale-
dækfjer - som anes på HANS HENRIKs foto - iflg.
GILLIARD (ikke Gui...) i ældre tid var
'efterspurgte som pynt'.
Smil ......... C.
I HBW, Volume 1 (1992), side 441 står:
"Another problem which faces a lot of large waterbirds, especially in the tropics, is that of excess of heat. Unlike many of these other birds, storks do not indulge in gular-fluttering, though it has been recorded in the Maguari Stork. Instead, they use other fairly common strategies, such as panting with the tongue raised, and ruffling up the feathers in order to separate the sun-heated surface from the body. Storks also practice urohydrosis, which involves defaecating directly onto the legs, thus favouring heat loss through evaporation. Many species use this system, but it is most celebrated in the Leptoptilos storks, which have repeatedly been described in the most unflattering terms, and this practice evidently adds to the repugnance that some people feel towards them. The Marabou and Greater Adjutant also use their pendant air-sacs to dissipate heat."
Også andre steder har jeg læst, at strubeposen er en sæk, der oftest er delvis fyldt med luft, og som indgår i Marabustorken køleanlæg.
Tak Bent,
Må med skam melde at jeg lod det blive ved tanken om at slå op i Verdens Bedste Fuglebog (HBW)....vil nok gøre det i aften, og så forhåbentligt blive yderligere oplyst om hvordan Verdens Grimmeste Fugl er indrettet:-)
Many thanks, BENT, for explaining that Marabous' air sacks
get inflated to cool the individual.
I guess the mentioned 'gular fluttering' alludes to e.g.
Cormorants, cf. flocks of White-breasted Cormorants
standing with quivering open bills/throat, in hot sun
at the Kazinga Channel (NETFUGL).
Also Pelicans flutter?
__________________
BUT:
Obviously the pendular sack - and the 'neck sack' -
are exposed to ambient temperature and frequently to
direct sun light.
So :
DID SOMEBODY explain HOW THE COOLING EFFECT is
generated ?.
NB :
Birds' breathing system is highly complicated /
sophisticated, rendering e.g. flight at high altitudes
as well as deep scub[a] diving possible.
Like our nose, the sack may remove a temperature peak
(in our case also a nadir, and adding humidity) from
the air, prior to entering neck and lungs?
PS re the solitary Marabou and Pelicans perpetually circling - like dots - high over Nairobi :
For COOLING ?
Knd rgds .............. C.
Tak for de mange informative indlæg.
Men jeg kan ikke forstå, hvorfor tråden skiftede fra dansk til Engelsk, da det er seks Danskere der har deltaget i debatten.
det er lidt synd for den stakkels stork.
den kan jo ikke gøre for at den ser ud som den gør.
og hvem ved, måske synes den vi er ligeså frastødende.
og så tror jeg at sproget skiftede fordi der kom et citat på engelsk fra HBW
vh nh
Tak, NIELS HENRIK
Det engelske ligger snublende nær. Som BENT,
sku' jeg naturligvis have inkluderet en dansk version.
I mine subjektive øjne er den afrikanske M. nærmest
SMUK og FESTLIG! sm.lignet med Nepal storken
refereret ovenfor.
Jeg bær' dog ikke de afrikanske krusede underhalefjer...
________________
Tilbage står stadig spørgsmålet om, HVORLEDES luftsækken
- i tropeklima ved højlys dag - genererer KØLING ??
_________________
ENGLISH
Can anybody explain HOW the air sack(s) may generate COOLING (BØGGILD ref. above: 'dissipate heat') in a
Marabou in tropical sunshine ?
- as an alternative to e.g. exhalation via an open
bill, like some other species
or 'gular fluttering' (Marabou's sack appears to be
motionless).
HOT rgds. ............. C.
GILLIARD (1960) anfører, at overfladen på Pelikaners tyndhudede næbpose i varme egne formentlig kan
'afgive meget betydelige mængder FORDAMPNINGSvarme'
(= afkøling).
Måske Marabus udspilede luftsæk køler på samme vis,
ved at afgive/udskille - og fordampe - fugt [sved]
fra overfladen ??
______________
ENGLISH
Perhaps the Marabou's inflated, thin airsac may cool,
by evaporation of humour/sweat ?
Cf. hypothesis about Pelican 'sack' in GILLIARD
1960.
Keep cool ....... C.
Hej Carsten.
Jeg vil prøve at sende yderligere et billede ind af samme Marabustork, hvor man tydeligt kan se det andet "køleorgan" på bagsiden af halsen.
Mvh. Hans henrik.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Marabustorken her fouragerede jævnligt mellem teltene i lejren. Dens størrelse aftvang en vis respekt hos min yngste datter, der ca. var et halvt hoved mindre end fuglen.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.