Beskrivelse: Der er stadig lidt åben vand ved Nibe, efter den sidste uges hårde frost har lukket Limfjorden.
Her havde bla. denne lille flok af Islandske Rødben slået sig ned.
Ja, et billede med fornemme kvaliteter.
Suverænt i komposition, vandret + lodret
sten + bølge der krummer op mod fuglen
- det fås ikke bedre!
Det er jo vinter, og vi ser HER, at den
er Cirkel rund og et-benet for at mindske
varmetab.
SMUKT at fuglen står med neutral for- og
baggrund, i stoisk ro - intet forstyrrer.
Vi kan så hver især gætte på, om den reflekterer
over sidste sommer på Island el. endnu en
tangloppe ved Gilleleje
Tak, CARSTEN ............ C.
Den islandske (og færøske) underart af rødben hedder vel ikke tringa totanus icelandica, men t. totanus robusta, hvorfor der bør står ssp. robusta?
SiO
Hej Silas
Jeg ville adrig selv forsøge at spille klog her, men har af en hjælpsom sjæl fået oplyst følgende:
"Det er en Islandsk Rødben (Tringa totanus islandica), som forekommer især om vinteren i Danmark. Den er generalt mørkere end Almindelig Rødben (Tringa totanus totanus). Det korrekte videnskabelige navn er Tringa totanus subsp. islandica, så det er ikke en varietet (var.), men en underart (= race, = subspecies, = ssp., = subsp.)"
Måske er I slet ikke uenige?
Hilsen Carsten Siems
Mange tak for den pæne fotokritik Per, Carsten og Palle
En anden variant af dette billede (hvor en bølge skyllede op på objektivet, mens billedet blev taget) kan ses her:
http://www.naturephotos.dk/NaturePhotos_show_pic_ejergalleri.php?kgf=9577&art=1674&menu=3&_Ejer=91&sort=&start=0
Om inte taxonomin har förändrats känner jag den isländska rasen av rödbenan som robusta. Rödspoven (Limosa limosa)på Island däremot känner jag som islandica.
JanJ
Hmmm... Den danske udgave af "Fugle i felten" har efterhånden så mange rapporterede fejl, at det ender med at jeg køber den svenske udgave og smider den danske ud.
I gode malerier og bøger kan man fortsat
se/finde nye lag, fantasier, pointer.
I og med at CARSTEN S. formentlig henlå på
maven i havstokken i januar, kan Rødbenet
også opleves i dette perspektiv:
Før COLUMBUS opfattedes Jorden ofte som
en plade, og man skulle holde sig væk fra
kanten/randen.
På fotoet ser vi Rødbenet stå på den YDERSTE
sten ved den YDERSTE bølge.
Bagved: INGENTING!
Er det et symbol - en allegori - på :
¤ Mindre plads til naturen?
¤ Varsel om, at når jordens bef. runder 9 mia.
i 2050, må en del af os stå på et ben?
¤ Et billede på øboer (Maldiverne?) når havene
stiger pga CO2-opvarmningen ?
&c.
_______________________
SCHIØLER, Eiler Lehn - DOFs 1. formand, 1906-28,
beskrev som den første islandsk Rødben og
kaldte den ROBUSTA - det har den heddet siden.
Læs fascinerende beretn. om Schiøler i DOFT
2006, nr. 3.
______________
ENGLISH
You are free to interpret this motif as
an allegory :
¤ Standing on the EDGE of the Earth and the Sea?
¤ Nature gets smaller and smaller...
¤ Symbolizing an islander when sea level rises
due to CO2-climate change.
&c.
In 1928, SCHIØLER (Copenhagen) termed Icelandic
Redshank ROBUSTA.
Yours .......... C.
Tak Carsten M
Du har nu en særlig evne til at skrive underholdende kommentarer:-)
Det lader til, der er enighed om, at der skal stå ssp robusta i min titel.
Vil en fra Netfugl være rar at rette det?
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Lidt anden jizz end normalt, fordi tæerne
IKKE rager ud bag halen.
En islandsk (robusta/islandica) specialitet
at kunne trække futterne op i fjerene
(Fuselagen),
når vinteren strenges ??
___________________
ENGLISH
Toes/feet invisible!! Special Icelandic
feathery foot-protection on a frosty
Jan. 2nd?
Thx/tak for fint foto, HANS HENRIK,
VH / KR ............ C.
Næppe en 'islandsk specialitet'. Et simpelt spørgsmål om lufttemperatur. Velkendte undersøgelser af måger viser at når temperaturen kommer under et vist punkt, flyver en stor procentdel med fødderne trukket op under bugen.
English:
A common trait for gulls and shorebirds to retract their feet into the belly-feathers, when temperatures are below 0 Celsius.
Enig med Peter. Har selv set fænomenet i koldt vejr, således på en flok Traner, der i frostvejr begav sig nordpå ved Hellebæk.
Hos visse vadere er fænomenet med at trække landingsstellet ind dog ret almindeligt forekommende. Sortklire ses ofte med indtrukne ben, ligesom Brushøns undertiden gør det. Godt nok har Islandsk Rødben forholdsmæssigt lidt kortere ben end den hjemlige race, men ikke nok til at hele foden burde kunne forsvinde.
PETER og KLAUS: Tak for Jeres svar!
Sorry, når man rækker Fanden en lillefinger... :
Jeg vil holde øje med, om en Hejre mon
flyver 'benløs' her i vinter (jfr. Tranerne!) og
om nogen kan forevige det på foto - ligesom
HANS HENRIKs Rødben.
Appendix :
Strandskader står gerne på ét ben, el. synker ned
på substratet, i kulde, jfr. Eva F.H. foto 30/1'10.
Ænder og Svaner lægger sig ofte med benene trukket
op - på is, evt. i dage- el. ugevis.
Men Ænder, der i koldt vejr hviler på vandet,
trækker måske OGSÅ benene (evt. det ene) op??
[Måske usikkert, hvorfor svømmende Svaner i
sommervarme kan holde én fod oven vande...
Svaner og Grågæs kan flyve længere stræk
i sommerhede med udspilede fødder, vel for
afsvaling.
Også hos Sommer Lommer? ]
__________________
ENGLISH
Learning that Cranes(!!) may fly with legs
drawn up in cold weather, I ask :
Also a Grey Heron?
Swans and Geese may fly w/foot flaps out
in hot weather. Also some Loons, Boobies or
other species?
VH / KR .................. C.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Denne fugl er lidt mørkere på oversiden end virkelighedens fugl, hvilket skyldes lysforholdene under optagelsen. Fuglen var dog meget mørk og virkede stor, uden at der var noget som helst fjerkræ i nærheden at sammenligne med.
Ifølge en artikel i Anser 2006:2 side 65-73 af Peter Olsson og Richard Ottvall viser DNA-analyser på fugle fanget i Island og Sydvestskåne, at de svenske overvintrende Rødben stammer fra Island og dermed er af racen robusta.
Steen
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.