Juvenil=1k
Et væsentligt bidrag til Netfugls galleri, for en hastig gennemgang af de 89 fotos viste kun en lille håndfuld sikre juvenile. Den helt ensartet friske dragt med meget mørkebrun isse er diagnostisk.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
åh, hvor er jeg TRÆT af denne usle, snøvlende dovne svedisme.
Giv mig den Lille Regnspove tilbage....
Dansk sprognævn har iøvrigt netop fundet ud af at danskerne ikke har taget de 'lettere' stavemåder majonæse og sjampagne til sig, som nogle kloge hoveder ellers troede ville ske.
Derfor er disse stavemåder røget ud af ordbogen, og betragtes nu ikke længere som korrekte.
Der er måske derfor håb forude når det drejer sig om at få genindført eksempelvis Steller's Havørn og Hvidstrubet Nattergal?
....man har i sprognævnet nemlig beluttet at hvis et nyt ord eller stavemåde ikke bliver brugt (ikke slår igennem), vil den alment brugte form blive betragtet som den korrekte.
til det vil jeg sige at jeg med stor fornøjelse anvender navnene småspove og storspove.
så jeg håber de bliver.
til gengæld siger jeg bomlærke.
sorry Sunesen.
vh nh
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Fejlen er helt og holdent min, idet jeg fik oploadet den i en forkert rækkefælge i forhold til, hvad jeg ville, idet jeg synes, det så bedre ud at bringe Kortnæbbet Sneppeklire og Islandsk Ryle efter hinanden. Så derfor gemte jeg billedet og oploadede det igen bagefter den Islandske Ryle og slettede det originale billede. Desværre skete der en fejl, hvorved jeg fik oploadet thumbnailen to gange.
Mange gange undskyld til Dennis.
Mvh RSN (Admin)
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: En trykkende sommerdag ved middagstid sjokkede jeg rundt på Kongstrup Klint på Røsnæs. Jeg var på sommerfuglejagt, og var på et tidspunkt nede ved stranden. I en lille bugt, på en masse tangopskyl, holdt denne småspove til, og den ønskede åbenbart ikke at forlade lokaliteten lige med det samme. Den fløj blot rundt og rundt om mig, indtil jeg havde fortrukket igen, hvorefter den landede.
Jeg tror, jeg har taget fejl ved at kalde fuglen en Storspove på et andet foto.
Øjenstriben er ret tydelig og i kombination med de båndede armhuler, som ses på det andet foto, som MWK og SEK skriver, passer det bedst med Småspove. Pinligt!
Hej Anne,
Lille regnspove er et smukt navn og dit foto har noget særligt over sig der rigeligt kompenserer for de unødvendige og IMO oftest ringere nye navne, som navneudvalget har påtvunget brugere af dette forum.
Mvh.
Peter
Hej Peter
Jeg kalder den også stadig for Lille regnspove, og tak for rosen af billedet. Det var noget af en opgave med alle de mennesker og hunde, der også bruger denne populære badestrand
Efter min mening er det en ung Storspove.
En Småspove (Lille Regnspove) ville have haft en mere markeret ansigtstegning med mørk øjenstribe og mørk isseside.
Det ret korte næb passer fint med en ung (han) Storspove.
Enig i at det er en Storspove.
Og så vil jeg gerne rose Navnegruppen for det enorme arbejde de har udført med at foreslå danske navne for alle verdens fuglearter. De fleste af dem havde ikke noget dansk navn i forvejen. Vi er en hel del der sætter pris på navnegruppens store frivillige indsats. I langt de fleste tilfælde er det gode navneforslag.
Enig i at det er en Storspove.
Og så vil jeg gerne rose Navnegruppen for det enorme arbejde de har udført med at foreslå danske navne for alle verdens fuglearter. De fleste af dem havde ikke noget dansk navn i forvejen. Vi er en hel del der sætter pris på navnegruppens store frivillige indsats. I langt de fleste tilfælde er det gode navneforslag.
Enig med Knud i at Navnegruppen fortjener ros for det enorme arbejde den har udført med at foreslå danske navne for alle verdens fuglearter. De fleste af dem havde ikke noget dansk navn i forvejen. Men, du skriver at der i langt de fleste tilfælde er tale om gode navneforslag. Dermed har du også sagt, at ikke alle Navnegruppens navneforslag er gode. Og så kan man jo spørge hvorfor kan man så ikke nøjes med at opfatte dem som FORSLAG, hvorfor skal vi tvinges, som bl.a. Netfugl gør, til at bruge dem alle sammen, rub og stub. Der er faktisk en hel del tilfælde hvor Navnegruppen direkte har kvajet sig og navnet således bør glemmes hurtigst muligt.
Et eksempel på nye navne, der bør glemmes hurtigst muligt, er det nye Rynkenæb for nogle af næsehornsfuglene. At kalde næsehornsfugle for Rynkenæb er i mine øjne langt ude.
De bedste hilsner
Søren Skov
Den med rynkenæbbene kom, efter hvad jeg har hørt, på grund af arten Rhinoceros Hornbill, den ville jo blive oversat til næsehorns-næsehornsfugl, og det lød jo lidt fjollet. Navnegruppen havde dog i al deres visdom vis glemt arten Wrinkled Hornbill, der jo ikke meget bedre ville blive til rynket rynkenæb (eller da rynkerne jo sidder på næbbet endda rynkenæbbet rynkenæb). Hvad det egentlig er endt med, ved jeg ikke. Her på netfugl er rynkenæb vist kun brugt én gang: http://netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=30983, næsehornsfugl forekommer ikke, de små afrikanske arter kaldes toko'er (et gammelkendt zoo/burfuglenavn afledt af det videnskabelige), mens øvrige billeder af næsehornsfugle på Netfugl, så vidt jeg kan se, ikke er forsynede med danske navne.
Vi er nogen, der synes det var skønt, at fugle fra andre verdensdele ikke havde danske navne, så kunne man nøjes med at lære sig et sæt af navne, nu må man prøve at huske 2, da man jo langt over halvdelen af de gange, man har brug for et navn, taler med fuglekikkere fra andre lande eller er ved at slå op i en engelsksproget guide, så de engelske slipper man ikke for.
Jan skrev:
"Vi er nogen, der synes det var skønt, at fugle fra andre verdensdele ikke havde danske navne, så kunne man nøjes med at lære sig et sæt af navne, nu må man prøve at huske 2, da man jo langt over halvdelen af de gange, man har brug for et navn, taler med fuglekikkere fra andre lande eller er ved at slå op i en engelsksproget guide, så de engelske slipper man ikke for."
Der er ingen grund til at lære sig 2 sæt navne, når man aldrig kommer til at anvende den ene, nemlig de danske. Er man på fjerndestinationerne anvendes jo kun navne, der figurerer i den litteratur, der er aktuel på stedet, og den er ikke på dansk. På de rejser, jeg selv leder til fjerne egne, anvendes danske navne kun hvor de er etablerede i forvejen, som ved arter, der omtales i f.eks. "Fugle i Felten". Ellers benyttes de engelske, thi dét er sproget i de anvendte felthåndbøger.
Det er stærkt uhensigtsmæssigt, at man i DOF-sammenhæng tvinger igennem, at danske navne skal anvendes i artikler om fjerndesinationer. Det gjorde f.eks. udbyttet af en spændende artikel om Equador for nyligt til unødvendigt svær at få noget ud af, da hvert enkelt navn partout er det konstruerede danske, fremfor det engelske, alle anvender når de er i felten derude.
Hvis der søges konsekvens i anvendelsen vil en lignende tvangsforanstaltning være på plads overfor turrapporter fra DOF-institutionen DOF-Travel, der om nogen burde være garant for øget brug af navnene, da foretagenet vel er tæt forbundet med DOF. Os andetsteds fra kan tage lidt mere frit på tingene. Også ved bogudgivelser.
Jeg er nu ikke helt overbevist om, at det er en storspove. Ansigstegningen kan snyde lidt med vinklen, og især gamle småspover har på nuværende tidspunkt ofte en meget svag ansigtstegning.
De meget båndede undervinger har jeg svært ved at få til at passe på en ung storspove. Jeg synes også benene burde være længere og stikke ud bag halen. Næbbet ser i mine øjne også ret småspoveagtigt ud, med et nærmest flamingoagtigt dyp yderst, i stedet for storspoves mere jævne bue.
Jeg vil ikke rynke på næsen af Jans og
Sørens sidespring og gode humor.
Inden for danske svampenavne har navn-
giverne bevidst arbejdet med smil, jfr.
db. betydninger af fx PILfinger (finger-
formet på Pil) og NÅLESTRIBET Ridderhat.
Bravo!
_______________
Nå, til Sagen: SPOVENAVNE.
I Felten vil hardcore folk NATURLIGVIS
kontinuerligt udvikle nye 'navne' for
kræene :
Herligt med egen, lidt indforstået jargon.
Ligesom når 'munken' dukker op i samtalen
og ikke betegner en fugl!
Kær fugl kan så få mange navne, som fx.
LÅDDENbenet(musv.), jfr. Harriet I. Jørg.s
'Nomina...' 1958, LODDENbenet i Salm. 1972),
VINTER(mus)våge og det højst SVECOfile el.
-mane FJELD- (læs Fjäll) våge, jfr. Dybbro
1978 og Danske Navne, 2008.
'Navnegruppen' for DOF m.fl. er naturligvis
plantet i samme dilemma som nævn, der fast-
lægger dansk retskrivning:
Følge gammel hævdvunden eller en del
udøveres nyere praksis?
'NAVNEGRUPPEN' griber dog (heldigvis!) ikke
til sprognævnenes hyppige kompromis:
VALGFRIHED - ml. gammelt og nyt.
________________________
Personligt - og indrømmet konservativt -
hylder jeg KONTINUITET i vores FUGLEnavne.
DELS nærer jeg respekt og ikke ringe
kærlighed (!) til de etablerede skrevne
navne for danske fugle,
[Ikke fra hedenold, men dog fra siden
1800-tallet.
Emnet berørtes vist ikke ved DOF 100-året
i DOFT 2006, #3].
DELS bliver det ganske svært for danskerne
og udlændinge at orientere sig i publikationer
om danske fugle, når artsnavne skiftes ud
undervejs. Jfr. Digesmutte/Stenpikker og Bomlærke/Kornværling.
____________________
Der vogtes om det engelske og franske sprog,
vel også fordi de er modersmål for mange
uden for UK og Frankrig. De ændres IKKE
overnight, så Du kan trygt bruge gamle
ordbøger og oversigter.
Alligevel må englænderne nu lide den tort,
at GREY Phalarope internationalt omdøbes
til RED, øjensynligt pga generel nordameri-
kansk kulturel dominans. Gad vidst hvad der
vil ske, når Kina ta'r over om nogle årtier?
_____________________
Vi bør vogte om de gamle danske fugle-
navne, som netop REGNspove. Selvom der i
perioder opstår mundtlige kælenavne som
Småspove (svecofil Falsterbo influens: SMÅSPOV?)
bør de vel ikke uden videre annammes og føre
til en KASSERING (!) af gammelt DANSK.
_____________________
En autentisk Spovehistorie fra Hov Vig:
Trods spovefløjte havde Klitplantøren
haft svært ved at tillokke de trækkende
Regnspover: "Jæ' havde kun skott i'én!"
Han kom så i tanke om det gamle kneb,
at kaste en skudt fugl op i luften...
Dét gjorde han, og hvad skete :
'Så fløy den sgu' !!'
____________________________
Kommentér gerne.
VH ......... C.
Fuglens ansigtstegning minder mest om Storspove, men undervingens tegning plejer vel normalt ikke at lyve og den siger for mig at se "Lille Regnspove".
Som Mikkel nævner synes benlængden også at indikere Lille Regnspove.
Hej Klaus
"Det gjorde f.eks. udbyttet af en spændende artikel om Equador for nyligt til unødvendigt svær at få noget ud af, da hvert enkelt navn partout er det konstruerede danske, fremfor det engelske, alle anvender når de er i felten derude."
Helt enig, mange af rejseartiklerne læser jeg simpelthen ikke mere, fordi jeg ikke aner, hvilke fugle, de handler om, og jeg orker simpelthen ikke at slå dem alle op. Jeg må vente, til DOFs blade begynder at udkomme elektronisk, så kan man forhåbentligvis lave en funktion, så man ved mouseover eller lignende kan se et forståeligt navn.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Småspover har mørkere og koldere brun overside end Storspove, hvorved vingen bliver mere ensartet sortbrun. Bemærk også at fødderne ikke stikker ud bag halen. Det ser lidt sådan ud hos den venstre fugl, men det skyldes, at landingsstellet er ved at blive trukket op! Dette gælder hos alle vadere, hvor fødder bag halen eller ej er kendetegn, og har ofte forvirret på fotos af hits, der gerne tages mens fuglen ikke er helt i luften endnu.
Hej Morten.
Tak for det. Det var vist mere held end forstand.
Første dag på Tenerife og så er det et lorte fotolys.
Men fotograferes skulle der, så Isoen op på 400 og så prøve at få det bedste ud af det, og dette billede er så et af resultaterne.
Venlig hilsen. Hans Henrik
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.