Billedet er udlagt p.g.a. en tråd omkring en mistænkt hybrid netop i Sortedamssøen. Jeg har kommenteret tråden og spurgt, om denne fugl kunne være den samme, Peter Enemark refererer til.
Og det vrimler ikke ligefrem med fotos af disse særegne gråande-varianter i galleriet.
Det vil være endnu mere usædvanligt med en han der fører ællinger. Hanner har normalt krølle på halen og har ikke det brune strøg i fjerdragten som denne har. Jeg er helt overbevist om at det er en hun.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
HeM og undertegnede så denne fugl 18. januar ved Sortedamssøen. Vi undrede os meget over den og kom frem til, at det kunne være en hybrid.
Det, der undrede os, var, at den i forhold til en knarand havde mørkt brunt hoved, kraftigt orange ben og intet hvidt vingebånd (i hvert fald aldrig synligt).
Disse karakteristika første til, at vi vurderede, at det nok var en hybrid. Det er klart, at der er rigtig meget knarand i den, men der er der måske 1/8 gråand eller pibeand i den?
Alle kommentarer er meget velkomne. Måske er det bare os, der ikke er så vandt til at se på knarænder i januar.
MvH Silas
Man kan selvfølgelig ikke helt fraskrive muligheden for hybrid, eftersom det undertiden ikke kan ses at der er "fremmede" gener i en fugl. Denne her ser dog umiddelbart ud til at være "ren".
De hvide armsvingfjer kan undertiden gemme sig (endog i lange perioder!) under håndsvingfjerene. Fødderne ser på dette foto fint gule ud (Jeg vil dog medgive, at de ser lidt mere orange ud på det andet foto!). Det er svært at erkende, at hovedet er specielt mørkt på de uploadede fotos. Jeg kan således ikke se, at der er noget ved hovedets tegning, som skulle pege væk fra Knarand
Umiddelbart tror jeg såmænd "bare" der er tale om en Knarand.
Kys fra SeK
Hej Silas mfl
Bemeldte knarande-dyr har efterhånden været længe i Sortedamsøerne, og du har fuldstændig ret - den er usædvanligt mørk i hovedet i forhold til de knarænder man normalt ser. Bort set fra det opfattede jeg den som en 'ren' knarand. Lehn Schøiler (Danmarks (ande)fugle 1925) - guruen over alle andeguruer - omtaler at enkelte hanner kan have mørkere hoved, og ved billedsøgning på Google kan man finde knarænder med noget mørkere hoved end normalt. Men mørkhovedet, det er sortedams-dyret...
Lynx
hej
Jeg synes den ser ok ud for knarand. Tog forleden et par billeder af knarænder ved Listed på bornholm og jeg loader et af disse billeder når den ringnæbbede måge har ligget "øverst" i galeriet et par dage. Ellers kan et billede ses af dem på www.bornholmsfugle.dk under akt. obs. Billedet af bornholmske knarænder ligner den diskuterede fugl meget.
mvh sune
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
HeM og undertegnede så denne fugl 18. januar ved Sortedamssøen. Vi undrede os meget over den og kom frem til, at det kunne være en hybrid.
Det, der undrede os, var, at den i forhold til en knarand havde mørkt brunt hoved, kraftigt orange ben og intet hvidt vingebånd (i hvert fald aldrig synligt).
Disse karakteristika første til, at vi vurderede, at det nok var en hybrid. Det er klart, at der er rigtig meget knarand i den, men der er der måske 1/8 gråand eller pibeand i den?
Alle kommentarer er meget velkomne. Måske er det bare os, der ikke er så vandt til at se på knarænder i januar.
MvH Silas
Jeg er blevet meget i tvivl om de måger, men der står også ssp., da jeg altså ikke er sikker på den, men den havde tydligt længere ben, meget grå, grønligt næb dog lige lovligt kraftigt og så det mørke øje, gjorde at den skildte sig ud fra de andre. Men jeg har heller ikke meldt denne ud som klar kaspisk, de gjorde jeg heller ikke med den anden, men jeg synes den havde nogle træk der mindede om kaspisk. Men jeg skal nok lade være med at sende flere billeder, før jeg har en klar kaspisk igen.
Jeg synes da absolut du skal fortsætte med at sende billeder ind! Dette foto er jo egentlig bedre end en klar Kaspisk til at lære noget af. Og jeg har meget at lære endnu, har taget grueligt fejl masser af gange og haft lyst til at kyle mågebog og kikkert ud af vinduet!
Ja du Jakob Dall, det är inte lätt! Det blir nog ingen cachinnans av denna. Angående ögonfärg, varierar cachinnans också, och ett närliggande exempel är den individ från Tyskland som ligger i början av galleriet just nu. Jag tycker också att du skall skicka in fler bilder! Mer måger! Hälsn. J.J
Ja, selvfølgelig skal Jakob og alle andre sende flere fotos ind! Og det er helt korrekt at nævne en sådan fugl med et "?". Ud fra et enkelt billede er det næppe muligt at bestemme den, men jeg synes ikke den ser helt kæv ud. F.eks. ser det ud til, at der er ret meget sort i vingespidsen, og på et lidt mere finkornet billede kunne man måske have set, nøjagtigt hvor meget sort der var på de inderste sorttegnede håndsvingfjer, og hvor sort sluttede. En spredt vinge ville have gjort underværker. De smalle hvide spidser på håndsvingfjerene kunne skyldes slid, hvilket faktisk ville være bedre for den generelt tidligere fældende Kaspiske end for de fleste Sølvmåger.
Næbformen er næppe helt dum. Mange Kaspiske (set om efteråret, hvor bestemmelse er lettere) har haft den ret smalle næbbasis og ligesom påsatte "næse2 som denne fugl har, dog endnu mere udpræget. En del Kaspisk har lysere øjne (men aldrig så lyse som en typisk Sølvmåge), hvor tofarvning vil kunne ses på den afstand. Benene er ikke umulige (men da nederste del er dækket er det umuligt at bedømme den nøjagtige længde).
Så jeg kan godt forstå meldingen, og synes det er godt at se fotos af så mange fugle som muligt.
Kom igen, Jakob - og alle andre, der på spændende vis kommmenterer de mange fotos. Det er skønt at se, at alt for detaljeret fjer- og fældningknepperi endnu ikke har fundet vej til de senest uploadede fotos.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: En Lille Snegås i Sortedamssøen fik mere end 40 fuglekiggere til at drage til lokaliteten. Fra venstre mod højre: Andreas Bruun Kristensen, Lars Paaby, Alex B. Bühring, Henrik T. Rask, Lars T. Rask og Jesper Bay.
Hej Erlend
Hvad er historien bag den norske bestand?
Jeg går ud fra, at fuglene er sat ud i naturen?
Hvem har sat fuglene ud?
Yngler de sammen med andre gæs? (hvilke)
Er de ringmærket? (metalringe / plastikringe)
Hvor mange fugle blev der sat ud i begyndelsen?
Hvilket år blev de sat ud? (ynglestart i 1981)
Hvor mange unger har de fået? (i alt / per år)
Trækker de væk om efteråret/vinteren?
Hvis ja – hvornår vender de tilbage?
Hvor trækker de hen?
Trækker de sammen med andre gæs?
Hvor stor er bestanden i dag?
Har nogle af gæssene særlige kendetegn?
Hvilken kategori er bestanden af de omtalte snegæs?
Er der skrevet nogle artikler om snegæs i Norge?
På forhånd tak for de mange svar
Hilsen
Kenneth
det var nok rømte fugler og noen få ville som kom til Østensjøvannet, årstiden er jeg usikker på. De har deretter etablert seg som ville fugler. Noen er nok ringmerket men er ikke helt sikker, det er ikke bare i Østensjøvannet det hekker men også i indre Oslofjorden og de trekker nok til høsten ja. PS: den er i kategori D og E og hekkebestanden i Norge ligger på 1-3 par men er faste på Østensjøvannet og er ganske stor sjanse for og se dem på våren,sommeren eller høsten. Hilsen Erlend.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.