Netop hjemvendt fra 2 måneder på Indiske Subkontinens blev det latinske navn forkert : den hedder ikke indidus (der allerede skulle have været indiCus), men benghalensis.
Benghalensis regnes i det seneste Sydasiensepos: Birds of South Asia, the Ripley Guide (af Rasmussen & Anderton 2005) som egen art, udskilt fra Stor Hornugle under det engelske navn Indian Eagle Owl (alternativt navn: Rock Eagle Owl). I forhold til hjemlige fugle er denne form mindre og forekommer slankere, med mere kontrastrige hovedtegninger og tilsyneladende større øjne. Vi fandt 3 fugle i halvørkenbiotop med spredte, forkrøblede akacielunde, og i denne fugls nærhed fandtes en del uglefjer, der tilsyneladende stammede fra Mosehornugle. De store hornugler er jo grufulde slagtere, og i dens nærhed sås en flok på 10 Indiske Trapper....
Hej Klaus,
FEDE billeder fra Indien... der ser dejligt lunt ud, masser af fugle & kultur mm.
Står du på en indisk trappe eller hoppper du bare?
VH/Michael
Den seneste opgørelse over verdensbestanden antyder 500-700 individer af denne unægteligt meget store fugl. Disse fugle er en del af en flok på 10 eks, der sås ved Sonkhaliya, ca. 3 timers kørsel syd for Jaipur i Rhajastan. Gennem efteråret synes der kun at have været meget få observationer fra denne lokalitet, der ligger ret behændigt fra det velbesøgte Bharatpur, idet man dog skal regne med 1 dags transport. Eventuelt interesserede er velkomne til at kontakte mig for adresser m.v. til et overnatningssted i landsbyen Junia, hvorfra det stedlige hotel arrangerer meget fine udflugter til trappelokaliteten, med yderligere mulighed for godbidder som White-naped Tit, Spotted Creeper samt flere ørkenfugle, der ikke ses ved Bharatpur.
Et andet godt sted er Desert National Park nær Jaisalmer, hvor vi så mindst 8 eks. Hvis man har planer om at besøge denne park skal man dog regne med op til 2 dage til ansøgninger, hvis dette ikke er klaret hjemmefra (og selv med disse tilladelser går der mindst en eftermiddag i Jaisalmer med at cleare med skovkontoret). Indisk Trappe er alstå en art, der kræver lidt ekstra - men når man så står overfor en flok af denne imponerende art har det været hele besværet værd!
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Eftersom Kim Frost efterlyste lidt ørne-bestemmelseskommentarer, iler jeg flux videre med en overvejelse, der slog mig og andre i Indien for nyligt.
Under observationer af steppeørn blev mundvigen diskuteret. Vi fandt, at Steppeørnens lange, gule mundvig sluttede et sted mellem midten og bagkanten af øjet, kun sjældent bag øjet. Denne variation ligger på niveau med, hvad der for nyligt fremkom i en artikel i British Birds, baseret på fugle fra Oman.
På trods af variationen forekom Steppeørnens mundvig altid påfaldende og lang, idet den tit ender i et "kødfuldt" let smil bagtil. Checker man en anden mørkhovedet ørn - Stor Skrigeørn - slutter mundvigen hos denne normalt under øjets midte, svarende til Steppeørne med kort mundig - alligevel er man aldrig i tvivl, når der er tale om Steppeørn.
Yderligere kendetegn er Steppeørnens store "ørnenæb" med oval næsebor kontra Stor Skrigeørns mere vågelignende næb og runde næsebor. Men lige så tit blev vi opmærksomme på en karakter, jeg ikke mener at have set på tryk før.
Steppeørnens øje synes at ligge lidt mere centralt og dybt placeret i hovedet end Stor Skrigeørns, der sidder mere "åbent" og længere fortil, givet forstærket af Stor Skrigeørns længere, let strittende nakkefjer.
Desuden har steppeørn tydelig befjering til langt foran øjet, hvor det i ca. 50-60 graders vinkel går mod næbroden, og slutter vi i niveau med næseboret. Denne tætte befjering medvirker sammen med øjets placering til, at man opfatter Steppeørnens mundvig som ekstra lang.
Stor Skrigeørn har tit mere afrundet eller vinkelret befjering fremme på næbbet, og tit virker befjering ikke lige så "tætsiddende" mellem næbrod øg øje. Ved flere tilfælde ser mundvigen derfor bredere ud lige ved næbroden, men spidser herefter hurtigt til til i niveau med øjets midte. Fllere gange har jeg opfattet næbbets helhedsindtryk på Stor Skrigeørn som lidt i stil med ung Hvepsevåges næb (og modsat: mange mørkhovede unge Hvepsevåger ser ret Stor Skrigeørneagtige ud).
Dette kendetgn er - hvis det er anvendeligt - sikkert ganske sekundært, men jeg synes alligevel det er værd at skrive lidt om det. Fllere ørnefotos vil forhåbentligt finde vej til Galleriet snart.
Dette giver muligheden for at bringe en stor tak til Galleri-bestyrererne, der sikkert sveder og kæmper i timer ideelt med de mange, gode fotos der lægges ud på denne mere og mere uslåelige site.
Nye kendetegn opdages tit ved et tilfælde. Netop billedkommentarer i Netfugls Galleri er særligt velegnede til at diskutere karakterer på de tidlige stadier af fastsættelsen af nye bestemmelseskriterier. Håber på kommentarer omkring disse kendetegn og andre - det var danskerne der startede balladen med aquilabestemmelse, så vi kan lige så godt fortsætte!
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.