Beskrivelse: Variationen hos Sortand han omtales sjældent detaljeret i den gængse bestemmelseslitteratur. Den er dog nogenlunde dækket på tavlen i "Fugle i Felten", hvor man - såvel i tekst som på tavle - bemærker, at den orange tegning på næbbet er særligt tydelig, når fuglen ses forfra.
Denne han har nærmest maximal gulorange tegning på næbbet, og set forfra afviger sådan én ved at have uventet lysende næb, der kan minde om Amerikansk Sortands. Bemærk dog, at felten koncentreres til midt på næbbet og ikke er klinet ned mod mundvigen som en byggeklods (eller en appelsin), som hos Amerikansk Sortand, der jo desuden har større rund næbknop.
Super, Klaus - og ganske tankevækkende. En lille reminder om at være kritisk med bestemmelsen, når man står over for en Sortand, der kandiderer til Amerikansk...
Da der var fine muligheder for at nærstudere Sortænder denne dag kiggede jeg nøje flokke igennem for at finde en amerikaner. Det lykkedes ikke, men til gengæld kunne det konstateres, at fugle, der med hensyn til udbredelse af gult på næbbet nærmede sig denne, var repræsenteret med flere individer. Især når man ser en sådan forfra kan den virke påfaldende lysende. En endnu mere ekstrem fugl findes i "Svalans" fotogalleri, dateret 10.4 2011, Påarp. Som altid, når et individ bryder grænserne for, hvordan en art kan variere, trækkes hybridkortet frem i visse kredse. Det er der næppe grund til her, dertil er variationen i Sortands næbtegning alt for stor, selvom dette nok ikke er almindeligt kendt i bredere kredse.
Det er selvfølgelig essentielt at bemærke formen af det gule på næbbet hos en mistænkt Amerikansk Sortand.
De danske foto-dokumenterede fugle efterlader ingen tvivl om, at indtil flere Amerikansk Sortand optræder herhjemme. At de fleste er fundet på steder, hvor man bevidst kigger Melanitta-flokke igennem, er meget naturligt, men en god regel omkring hits er jo: er der kun én, kan det være en tilfældighed. Er der to der med garanti flere i omløb. I det forsinkede forår er disciplinen: find en sjælden Melanitta derfor oplagt. Udover den jyske vestkyst og områderne ved Halsnæs, der allerede er vel dækkede, bør Nordvestsjællands kyster checkes. Oplagte steder er Røsnæs, Sejerøbugten (med alt hvad det indebærer af øer og odder), Sjællands Odde, og det sørgeligt under-birdede Ordrup Næs, der anbefales til stille dage - dækkes bedre, end tilfældet er nu.
Beskrivelse: Variationen hos Sortand han omtales sjældent detaljeret i den gængse bestemmelseslitteratur. Den er dog nogenlunde dækket på tavlen i "Fugle i Felten", hvor man -såvel i tekst som på tavle - bemærker, at den orange tegning på næbbet er særligt tydelig når fuglen ses forfra.
Dette, samt Sortandrikkernes individuelle variation med hensyn til næbtegning var der rigelig mulighed for at studere i den friske østenvind, da fuglene søgte tættere på land end normalt. Den mest almindelige tegning er en orangegul klat midt på næbbet, som det ses på hannen til højre. Set fra siden er den smal og svag. Hannen til venstre har en anderledes tegning med mere udbredt orangegult, der til og med bliver varmere rødtonet mod næbbasis. Sådan én liggende mellem fugle med den almindelige tegning kan godt få pulsen i vejret, da næbbet set forfra godt kan lyse reelt op, og man kan fejltolke fuglen som "Amerikansk Sortand". Bemærk dog feltens aflange form, da det ikke er "kittet ned i siden" som hos Amerikansk Sortand, ligesom den mindre knop fortsat er sort. Det er dog vigtigt at se fuglen fra siden for at være helt sikker på næbbet.
Beskrivelse: Se også video på <a href='http://www.youtube.com/watch?v=Aoad_aKJblk&feature=mfu_in_order&list=UL'>http://www.youtube.com/watch?v=Aoad_aKJblk&feature=mfu_in_order&list=UL</a>.
Billedet er fra denne videosekvens omkring 7-8 sekunder efter start.
Tak for ordene. Der er SU-godkendte fund fra Blåvand, Samsø, Asserbo og Læsø. Et indtastet fund fra Skagen er ikke godkendt, hvorfor det aktuelle fund (i fald det SU-godkendes) bør være det femte danske fund.
Hold kæft et ringe billede! Men fint nok; jeg anede faktisk ikke, at Sortænder åd Appelsinskaller.
Din forvirring Martin kommer nok af, at fuglene fra hhv Blåvand og Samsø kun tæller som én fugl pr. lokalitet.
Altså at det formodes, at det er det samme individ, der ses år efter år og ifølge "reglementet" derfor kun regnes som ét fund.
Hvis man trykker på [fund oversigt] (En oversigt over forekomsten af denne art i Danmark), som ses under billede information ved pågældende billede samt under samtlige andre fotos af SU-arter truffet i DK, kan man se en oversigt fundene af pågældende art i DK.
Her oplyses netop om, at fx fundene fra Blåvand regnes som ét fund/fugl.
Mvh Rune
Der er ca. 60 km i fugleflugtslinie fra Asserbo til Roesnas. Hvis fuglen skulle have floejet langs kysten dog ca. 80 km.
Der er ca. 200 km fra Laesoe til Roesnaes og ca. 15 km. fra Roesnaes til Samsoe. Afstandsmaessigt passer Samsoe og Roesnaes nok bedst sammen, men tidsmaessigt passer det klart bedst med Asserbofuglen.
Ja det lyder fornuftigt, men det kan vel også tænkes at der kun er et enkelt individ der har huseret i indre danske farvande de seneste år? AS ses kun i vinterperioden i de indre farvande! kan man sige noget om hvor fuglen/fuglene befinder sig i resten af året flyver den/de langt væk eller bare længere ud på havet?
henrik :-)
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.