Fotogalleri

Fuglen her bør kunne bestemmes til 2K Kaspisk Måge af en mørkere type. Disse forvirrer tit, og for mange sådanne fugle kan man mistænke, at der er tale om hybrid med Sølvmåge. De to arter hybridiserer en del i Østeuropa. Der er dog gode argumenter for Kaspisk Måge her. Ret mange af vingens dækfjer er nemlig udskiftet med 1. vinter (= 2. generation)fjer, der er let kendelige på at være grå med mørke tegninger, og i god kontrast til de slidte juvenile dækfjer, der fremstår som gråbrune og afblegede. Dette antyder, at fuglen er klækket tidligt, da nordlige fugle ikke vil forekomme så slidte før senere på foråret. Sølvmåger lige nu ser ikke unormalt slidte ud, ligesom de kun har udskiftet ryg- og skulderfjer til 1. vinterfjer, ikke dækfjer (eller exceptionelt ganske få). Mere udbredte mørke tegninger i nakke og halssider er OK for en ren Kaspisk, omend de lettest bestemmelige vitterligt er rent hvidhovede og hvidmavede. Som Kristoffer så rigtigt er inde på, afslører Kaspisk Måge sig tit netop på renhvide dragtindslag - de kan lyse op mellem Sølvmåger, hvis "hvidhovede" fugle typisk har en mattere hvidlig grundfarve end Kaspisk, der virker nyvasket i typiske tilfælde. At rygfjerene har lidt bredere mørke markeringer end majoriteten af Kaspiske måger falder ind under den individuelle variation. Der ses efterhånden en del Kaspiske Måger, der har mere udbredt mørkt, inklusive på undervingerne) end man forventer sig. En del af disse virker om efteråret lige så friske i dragten som Sølvmåger, ligesom man hyppigere ser fugle, der ikke har udskiftet dele af dækfjerene; undersøgelser fra 90´erne var samstemmende inde på, at 70-80% Kaspiske (og Middelhavs-) i oktober/november havde skiftet dele af dækfjerene, men andelen synes at være faldet lidt de senere år. Dette kan skyldes, at vi nu hyppigere får besøg af fugle, der er klækket i nord, nemlig i nordlige del af Østeuropa, der ikke var besat af Kaspiske Måger i 1990´erne. Det er også herfra, man man forvente sig hybriderne, men denne fugl ser ud til at stamme længere sydfra, bedømt ud fra fældningsmønster og - især - slitage af vingens dækfjer.