Beskrivelse: Mørk variant af Lærkefalk, 1K. Denne fugl har varmt brun baggrund på kroppen og lidt bredere samt mere diffuse striber end normalt. Undervingen er ganske mørk, kun med smalle lyse tværbånd på dækfjerene og mørkere bundfarve på svingfjerene, hvilket gav en mørk undervinge i felten (men ikke tofarvet) med tendens til mørk bagkant.
Størrelse og proportioner helt identisk med Lærkefalk, så ingen "eleonoralarm" her.
Hej Klaus,
Forstår godt hvad du mener (at denne fugl ligger i den mørke ende af den normale skala), men syntes ikke at der er grund til at kalde den 'mørk variant', da de 'ægte' mørke varianter af arten konstateret i Italien, (men endnu aldrig fra norden?), jo er meget anderledes i udseende.
Nemlig så mørke på undersiden at striberne kun anes, og de hvide felter hovedet så formørkede at udseendet mere ligner mørk fase af Eleonorafalk.
Mener at nærværende fugl er ret normal, og at der kan findes mange billeder af ungfugle med ligeså brede striber med lige så gulbrunlig bagrundsfarve, især fra om efteråret.
Lærkefalken varierer ikke ret meget - langt mindre end ung Vandrefalk. Hovedets overside/pande er nok mere variabel end striberne på undersiden, da nogle fugle har så brede lyse bræmmer, at de næsten tangerer unge Aftenfalke, hvilket nærværende fugl slet ikke gør.
Hej Peter
Jeg påtænkte at skrive "mørkere type", hvilket ville have nuanceret udtrykket en anelse, men valgte bevidst det mere provokerende "mørk variant", da dette mere radikale udtryk lettere vil kunne modsiges, og dermed diskuteres.
Fuglen fremstod som mørkere på kropsunderside i felten, og på en del andre fotos virker den tydeligt brunere; jeg valgte dette foto, der bedst viste undervingens tegning også.
Der var tale om et ræt mættet farvet individ, hvilket måske bedre ses på et andet foto, hvor oversiden ses godt. Her er den mørkere end de illustrationer, man kan se i f.eks. "Fugle i Felten" (hvor reproduktionsfasen nok har skabt et let forvirrende blåstik) eller hos Jonsson, der vælger at vise en usædvanlig lys overside, der under alle omstændigheder er udtryk for den lyseste del af variationsspektret (s. 166; undersiden s. 167 matcher bedre den her viste fugl). "Rovfugle i Felten" illustrerer en fugl med tydeligt lysere undersiden, men en overside, der er mørkere end i Jonsson. Alle illustrationer viser dog en overside, der er lysere end denne fugl fremviste i felten, hvor den nærmest virkede sortagtig.
Jeg er enig i, at overside nok varierer mere end undersiden, men er opmærksom på, at de fleste bøger viser oversider i den lysere ende af spektret. Jeg vælger at vise en fugl der er mørkere end gennemsnittet, men i felten kommer tæt på det ret ensartede mørke indtryk, en Lærkefalks overside normalt giver.
Beskrivelse: Mørk variant af Lærkefalk, 1K. Denne fugl har smallere lyse rande på oversidens fjer end normalt samt ganske velmarkerede og kontrastrige ansigtstegninger; en svag tendens til lys pande ses, men hovedet i øvrigt så ret adult ud.
Beskrivelse: Efterårets store optræden af Steppehøg fortsætter, idag med 2 i Falsterbo, hvoraf denne 2k han trak ud 0940 efter at have passeret over golfbanen og lavt ud over Måkläppen.
Der er ikke så mange 2k hanner i Galleriet, og da de tager sig lidt forskelligt ud ,præsenteres her en ret mørk af slagsen. Oversiden er især mørkere end man traditionelt opfatter Steppehøg han; især ryg og dækfjer samt hale. Derved ses den hvide overgump tydeligt - og her usædvanligt tydeligt, da den fremstår renhvid, uden 2k+ Steppehøgens normalt tydeligt grå tværbånd. Lysere fugle og ældre hanner har grå tværbånd på overgumpen af farve som resten af oversiden, og derved ses lys overgump dårligt nok på afstand.
Undervingen har indslag af mørke juvenile armsvingfjer, ligesom hovedet er ret mørkt med lyse tegninger.
Fuglens jizz var fortsat så påfaldende, så bestemmelse uden dragtkarakterer var direkte mulig på baggrund af falkeagtig silhuet i aktiv flugt, lange glid med den spidse hånd bagudrettet (forstærker, at den både er smallere end hånden og meget "falkespids" i formen) og stive, stødende vingeslag, der egentligt er mere ala Blå Glente end Hedehøg. Vingen set fra siden påfaldende kort, hoved/bryst fremskudt og lang, tyng hale samlet.
Beskrivelse: Two Richard's Pipits passed by at the observation point late in the afternoon. Landed out on Måkläppen, but eventually came back and flew north.
Beskrivelse: Artsblandet svømmeandeflok ved Falsterbo, hvor synet kan nydes ved Nabben i lagunen mellem Nabben og Måkläppen.
Hvor mange svømmeande-arter kan i finde på billedet her?
Ja, dennegang var der ingen indlagte finter - den "hvidvingede" pibeand, et par af jer har studset over er en Pibeand, men vingetegningerne kunne pege på Atlingand; fuglen er dog for stor. Og der er ikke Spidsænder på billedet, så vidt jeg kan vurdere, selvom der også var Spidsænder i flokken.
Flot procentfordeling fra MKP:)
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Dennne smukke 1K Steppehøg trak ud - efter et kort rast - ved Nabben 0925, og blev senere set indtrækkende ved Stevns. Fuglens tydeligt mørke ansigt - med isoleret hvid plet bagerst på kinden) og distinkt lysorange halskrave mod massive mørke hovedsider - er direkte iøjnefaldende, men i flugten også det ret kortvingede og spidshåndede falke-indtryk. Håndfladen er grålig med markeret sort komme ved knoen, men uden Hedehøgens tydelige sorte spidser på salle håndsvingfjer. Dette får hånden til at virke mørkværdig og karakteristisk kort og utehnet! Ofte et godt første-kendetegn.
Beskrivelse: Dennne smukke 1K Steppehøg trak ud - efter et kort rast - ved Nabben 0925, og blev senere set indtrækkende ved Stevns. Bemærk den spidse hånd og fuglens ringe strørrelse - formentligt var det en han, da den knapt er større end Spurvehøgen på billedet! Fra oversiden er Hede- og Steppehøge ret ens, men denne fugl havde mange Steppehøges tydeligere gule felt på armens overside, samt bredere lyse spidser påde store dækfjer, end man ser på Hedehøg. Hvis overvingen er så lydttegnet som her er fuglen en Steppehøg!
Yes, og for os, der bor lidt langt væk fra de store træksteder, er det altså rigtig fedt at se fuglene i landskabet, så man kan se, hvor man er. Så flere af den slags feltbestemmelses- og fuglene-i-landskabet-billeder, tak!
Fuglen kom jo fantastisk fint, som fuglene ofte gør i Falsterbo.
På DOF-basen kan man læse Tim Andersens grundige kommentar til bestemmelsen. Selvom tegningerne på fuglen ikke kunne ses, virker beskrivelsen fin - jizzet og størrelsen passer på denne fugl; som det kan ses var fuglen lille, hvilket passer på en ung han. Ved Falsterbo trak en ung Hedehøg ud lidt over 9 - 5 minutter før Steppehøgen, men mens Hedehøgen trak direkte igennem, rastede Steppehøgen en kort stund.
Jeg er fuld af beundring over alle de flotte og skarpe nærbilleder man ser af diverse fugle, men jeg er meget enig med Morten DD i at specielt fotos som dette gør sig godt og i særdeleshed for os som måske ikke er helt så øvede i at feltbestemme.
Mvh,
Torben
Beskrivelse: Udtrækkende 1K Hedehøg på Nabben - en af dagens 3 hedehøge (de andre var ældre hunner), der i nogen grad blev undtagelsen,der bekræfter reglen om, at "heppehøge" ved Falsterbo før 1.9 er Hedehøge, efter 1.9 Steppehøge. I nogen grad, fordi dagen også bød på en smuk 1K Steppehøg.
Hedehøgens brede hvide "motorbriller" var meget iøjnefaldende og en bekræftelse af, at hos Hedehøgen lægger man først og fremmest mærke til de hvide buer over og under øjet, mens det hos Steppehøgen er den lyse halskrave, der står frem i et ret mnørktegnet forparti. Fra oversiden er Hede- og Steppehøge ret ens, men denne fugl havde mange Hedehøges mere dæmpede og rusttonede lyse felter på overvingen i forhold til Steppehøgens lysere (se fotos ). Håndens underside var typisk hvidlige med skarpt afsat og bred sort bagkant.
Beskrivelse: I felten er et af Lille Præstekraves kendetegn at den mangler andre hjemlige præstekravers hvide vingebånd. imidlertid ser man undertiden unge fugle med ret tydelige hvide spidser på store dækfjer, incl.hånddækfjer, der kan danne et smalt hvidt vingebånd, som her fremtræder i sin maximale version. Sjovt nok virkede denne -og andre lignende fugle - i felten fortsat ret ensartet brune på overvingen.
Ved sådanne Lille Præstekrave har man stor hjælp af den anderledes flugt og de anderledes proportioner. Lille Præstekrave er slankvinget (især armen) og langhalede med et lille rundt hoved, hvor Stor Præstekrave er ret brutal med stort hoved og langt mredere krop. Stor Præstekrave er en tonsr, Lille Præstekrave en ballerina.
Beskrivelse: Juvenil (1K) Sortterne med ret lyse vinger, hvilket ikke er helt ualmindeligt. Bemærk dog den ret brede mørke maske over øjet samt den meget tydelige mørke plet på halssiden (der samme med mørk hætte gør, at de hvide halssider undertiden opfattes som en lys halsring ala ung Steppehøg, og visse Hedehøge).
Mange Sortterner har mørke brune og mere ensartede overvinger. Specielt i "skævt" lys kan man opfatte ryggen som ret afstikkende mørk imod lysere vinger, men aldrig i klasse med den direkte slående sortbrune "sadel" imod lysere vinger og hvid overgump som hos ung Hvidvinget Terne. Den mørke halssideplet er her tydelig, men undertiden er den reduceret til enkelte mørke fjer, og kan næsten forsvinde på afstand, hvorfor Hvidvinget Terne og Hvidskægget Terne kan mistænkes.
Der dukker næsten årligt enkelte af de sydlige moseterner op herhjemme -især efter sydøstenvinde. Ofte er de lette at kende, men i den forbindelse skal det da påpeget - og det er tidsaktuelt just nu - at Hvidvinget Terne undertiden kan have en meget smal brun plet på halssiden, der dog er lysere (hundelortsfarvet) og altid smal, ligesom en del Hvidskæggede har en halssideplet, der kan nærme sig Sortternes. Den er i så fald lysere grå, ikke sortgrå som hos Sorttterne -selv de med reduceret halssideplet.
Beskrivelse: Juvenil (1K) Sortterne med ret lyse vinger, hvilket ikke er helt ualmindeligt. Bemærk dog den ret brede mørke maske over øjet samt den meget tydelige mørke plet på halssiden (der samme med mørk hætte gør, at de hvide halssider undertiden opfattes som en lys halsring ala ung Steppehøg, og visse Hedehøge).
Mange Sortterner har mørke brune og mere ensartede overvinger. Specielt i "skævt" lys kan man opfatte ryggen som ret afstikkende mørk imod lysere vinger, men aldrig i klasse med den direkte slående sortbrune "sadel" imod lysere vinger og hvid overgump som hos ung Hvidvinget Terne. Den mørke halssideplet er her tydelig, men undertiden er den reduceret til enkelte mørke fjer, og kan næsten forsvinde på afstand, hvorfor Hvidvinget Terne og Hvidskægget Terne kan mistænkes.
Der dukker næsten årligt enkelte af de sydlige moseterner op herhjemme -især efter sydøstenvinde. Ofte er de lette at kende, men i den forbindelse skal det da påpeget - og det er tidsaktuelt just nu - at Hvidvinget Terne undertiden kan have en meget smal brun plet på halssiden, der dog er lysere (hundelortsfarvet) og altid smal, ligesom en del Hvidskæggede har en halssideplet, der kan nærme sig Sortternes. Den er i så fald lysere grå, ikke sortgrå som hos Sorttterne -selv de med reduceret halssideplet.
Hej Hans
Jeg tror du har ret, det er ikke noget jeg har tænk over, men efter at jeg har nær kikket ligner det en ring, men uden jeg kan se detaljer.
Mvh Jan Helbo
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
det refererede foto er det, du nævner. Det er godt nok et dogmefoto, men alligevel kan der muligvis uddrages noget omkring undervingens tegning. Bemærk, at kina-gøgen fortsat står som "tvivl om bestemmelsen". Ingen har indtil videre turde udtale sig.....
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.