Tak atter til Klaus for fine feltfotos og altid lærerige phiph! Jeg ser det for mig: Selv prøvede feltbisser kan komme i tvivl: "Havde den hvid bagkant eller ikke?"
Men men de lyse "glentefelter" - se her har man straks noget håndgribeligt.
Forhåbentlig varer det ikke længe, førend Danmarkslisten får endnu et kryds!
Mange hilsener
Kim
Som det kan ses på flere fotos kan man godt fornemme en svag lys vingebagkant på Sibirisk Bekkasin. ¨Den er så svag, så lysforholdene godt kan påvirke den på en helt anden måde end hos dobbeltbekkasin, hvor man aldrig er i tvivl om at vingebagkanten er reelt hvid - forstærket af de generelt mørkere svingfjer (der bl.a. ses på det foto, hvor de to arter ses sammen).
Desuden fornæmmes det kortere næb og den smallere mørke tøjlestribe her.
Andrea Corso, der netop er ved at fuldende en artikel om artsbestemmelsen tilføjer de korte yderste halefjer (der godt kan anes her) som en yderligere karakter, dog især i forhold til Taigabekkasin. Det medvirker til en mere kileformet hale (ravneformet, iflg. Andrea), som jeg undertiden har bemærket i flugten, hvor de meget tynde halefjer under landing kan give indtryk af en lidt plusket og "slidt" hale.
Noget man af gode årsager ikke kan klare med foto er stemmeforskelle. Pin-tailed er faktisk uden megen øvelse (og uden stort "musikøre") ret let at kende fra vores egen Dobbeltbekkasin. Mon ikke Klaus kan give nogle gode "billeder" på det? Alternativ kunne man prøve at få kinesiske Jesper Hornskov til at beskrive forskellene.
/ASF
Sågerne!
Dobbeltbekkasinens kald er velkendt for de fleste: et gemmemtrængende "kræætch", der er sammenlignet med en gummistøvle der hives op af vådt mudder! Jeg har mest opfattet Sibirisk Bekkasins kald som lave, mere snøftende forkølet og ikke så gennemtrængende. Det er blevet sammenlignet med en ands rappen, aletnativt et forkølet kald fra Storpiber.
Alt dette 6 meget mere om bestemmelse og forekomst af fuglene i Beidaihe og omegn kan læses i den rapport jeg har lagt på nettet fra området (rapport 1997 og 2008, men med opdateringer fra tilgængelige rapporter m.m.). Den er på godt 230 tryksider, til almindelig skræk og advarsel.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Forskellene i hoved- og næbtegning mellem de to arter, der kan forveksles af de mindre erfarne fremgår fint her: Sortklire har tydeligt hvidt øjenbryn og rød stribe langs næbbets underkant, Rødben fremstående hvid øjenring og kortere, tykkere næb med rødlig basis, og uden Sortklirens fine lille vanddråbe i spidsen.
Klaus, vi er mange som meget påskønner dine detaljerede billedbeskrivelser. De hjælper de af os, der ikke kommer så ofte i felten, så vi ser, hvad der faktisk er at se.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Indisk Skrigeørn, der yngler spredt på det indiske subkontinent, er en af Bbharatpurs specialiteter. Da der på samme sted findes en del Stor Skrigeørn er bestemmelse aldrig helt let.
Et af de vigtigste kendetegn er den lange mundvig, der er i klasse med Steppeørnens, og længere end hos Stor Skrigeørn med maximal mundvig. Vingerne er ikke helt så kantede, da "fingrene" generelt er kortere - især med kort 7. finger som hos Lille Skrigeørn.
Indisk Skrigeørn ligner på oversiden noget Lille Skrigeørn, men grundfarven på dækfjerene er ikke så gulbrun, mere "steppeørnebrun". Desuden er overgumpens lyse U ofte bruntonet, ikke hvidt (iflg. Naoroji: Birds of Prey of the Indian Subcontinent) og de hvide felter ved håndsvingfjerenes basis mere distinkte, ala Lille Skrigeørn.
Undersiden ligner Stor Skrigeørns med kontrast mellem mørkere dækfjer og lysere svingjer. De underste håndsvingfjer danner tit en lys kile ala Kejserørn, ligesom håndfladen nok generelt er lysere end hos de fleste andre ørnes.
Bånding inderst på hånden er endnu ikke blevet udredt, men det ses at bånding er mest koncentreret til midt på fjerene - det kan være artstypisk, eller blot individuel variation.
Beskrivelse: Indisk Skrigeørn, der yngler spredt på det indiske subkontinent, er en af Bharatpurs specialiteter. Da der på samme sted findes en del Stor Skrigeørn er bestemmelse aldrig helt let.
Et af de vigtigste kendetegn er den lange mundvig, der er i klasse med Steppeørnens, og længere end hos Stor Skrigeørn med maximal mundvig. Vingerne er ikke helt så kantede, da "fingrene" generelt er kortere - især med kort 7. finger som hos Lille Skrigeørn.
Indisk Skrigeørn ligner på oversiden noget Lille Skrigeørn, men grundfarven på dækfjerene er ikke så gulbrun, mere "steppeørnebrun". Desuden er overgumpens lyse U ofte bruntonet, ikke hvidt (iflg. Naoroji: Birds of Prey of the Indian Subcontinent) og de hvide felter ved håndsvingfjerenes basis mere distinkte, ala Lille Skrigeørn.
Undersiden ligner Stor Skrigeørns med kontrast mellem mørkere dækfjer og lysere svingjer. De underste håndsvingfjer danner tit en lys kile ala Kejserørn, ligesom håndfladen nok generelt er lysere end hos de fleste andre ørnes.
Bånding inderst på hånden er endnu ikke blevet udredt, men det ses at bånding er mest koncentreret til midt på fjerene - det kan være artstypisk, eller blot individuel variation.
Beskrivelse: Det ret lille hoved, korte næb, kun smalle mørke tøjlestribe samt gråtonede vinger med tydelige lyse "glentepartier" på armen, brede hvide spidser på hånddækfjerene, men højst svagt antydet lys bagkant er alle karakterer der afviger fra Dobbeltbekkasin.
Beskrivelse: Sibirisk Bekkasin har rundere og mere gråtonet hånd end dobbeltbekkasin. Overvingens mest påfaldende karakterer er de lyse "glentepartier" på armen og de brede hvide spidser på hånddækfjerene. Vingen mangler dobbeltbekkasinens tydelige hvide bagkant (kan dog være svag) - der ses fint på den betydelige mere mørkvingede Dobbeltbekkasin til højre.
Hi everybody,
Don't you think this is a Tawny Eagle Aquila rapax (of the Indian subspecies vindhiana), and not an Imperial? The head may look similar to an adult Imperial, but check the underwing coverts, and the type of barring of the flight-feathers and tail and you will be convinced that it cannot be one. The plumage and proportions only fit an adult Tawny.
Hey Dick.
You are absolutely right, a Tawny it is – of course.
To be honest, I never considered Tawny at sight. I just ruled out Steppe Eagle and apparently focused too much on what seemed like a clear pale window between primaries and secondary’s and then got locked on to Eastern Imperial…
To my knowledge Tawny Eagle has become increasingly rare in Keoladeo NP in recent years (I guess it’s more common to the west in India). So I am glad it’s a Tawny Eagle after all.
Best regards
Søren Kristoffersen
Ps. Vil Netfugl rette artsnavnet til Rovørn?
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.