Denne fugl blev mistænkt for Nonnestenpikker, og kan vise sig at være en sådan. De mest mistænkelige karakterer ses ikke på dette foto: sort på halesiderne var tydeligt mere udbredt på halesiderne end de de øvrige hvidtegnede halefjer - sådan som man ser det hos Nonne- og Middelhavsstenpikker, og således afvigende fra gængse Østlige Middelhavsstenpikkere, der har et jævnt afskåret sort halebånd. Desuden forekommer hånden ret lang, dog ikke helt i klasse med de Nonnestenpikkere, der har længere håndsvingfjersprojektion end tertiærlængde.
Nonnestenpikker er dog ikke truffet i Nordindien.
Findes der nogle tilstrækkeligt vidende eller nysgerrige feltornitologer herhjemme, der kan bidrage med nyt om bestemmelse af Nonnestenpikker fra capistriata Østlig Nonnestenpikker?
Does anyone know the finer details regarding identification og Pied and Variable Wheatear ss. capistriata? (I am aware of mentioned differences in white extension to foremantle/lower back in Pied, as well as differences in tail pattern, but does Variable Wheataer invariable show a even clear-cut tailbar? This bird showed tail-pattern closer to Pied. The photoes can be uploaded if of interest.
Hej Klaus,
I centralasien, nærmere betegnet Kirgisien forekommer begge arter og ved flere tilfælde har jeg set begge arter optræde i samme biotop. Således er jeg så godt som 100% sikker på at der findes hybrider disse arter i mellem. Det gør det ikke nemmere. I frisk sommerdragt kan hannerne adskilles på især Nonnestenpikkers mørke tegninger på issen - disse mangler hos typiske capistrata.
Jeg har kigget på eventuelle biotopsforskelle men ikke fundet entydige forskelle; dog forekommer Nonnestenpikker flere steder uden tilstedeværelse af capistrata; dvs. biotoper med knæhøj og lavere græsbevoksning. I disse områder har jeg kun iagttaget Nonnestenpikker. I typiske stenpikker terræn som eksempelvis "grusgravslignende" biotoper og steder med klipper, har jeg iagttaget begge arter. Så måske har Østlig Nonnestenpikker forkærlighed for klippepartier; ihvertfald i yngletiden?
Det er en anelse tyndt at adskille disse to arter på biotopen, men måske det kan være en pegepil.
Vi har en formodning om, at der er forskel i stemmeytringer, men det er bl.a. noget af det vi skal arbejde med i foråret, hvor vi er en lille gruppe som drager til Kirgisien for at kigge netop på stenpikker-kompleksiteten (og den er massiv; idet flere ssp forekommer på de samme steder). Vi håber det kan bidrage til "mysteriet" men jeg skal være ærlig og fortælle at de er hamrende svære og at vi ofte har stået med fletningerne i postkassen når 10-12 stenpikkere af forsk. art og ssp. har feset rundt om ørerne.
Og så er der hunnerne...
Så det eneste jeg med nogenlunde sikkerhed kan sige, er at i frisk sommerdragt kan man med rimelig sikkerhed bruge Østlig Nonnestenpikkers renhvide isse som bestemmelseskarakter - og som jeg har iagttaget det, er det bedste feltkarakter pt.
VH/Michael
Mange tak til Michael for denne spændende kommentar! Jeg har selv iagttaget Nonnestenpikker på yngleplads i nordlige Kirgisien i et bakket terræn med en del buskvegetation, men desværre ikke Østlig Nonnestenpikker på yngleplads.
Derimod har jeg set arten i UAE i en ørkenwadi, kun med meget lav buskvegetation - en biotop, der kan sammenlignes med den, man finder Klippestenpikker og Broget Stenpikker i i Mellemøsten. Sjovt nok havde fuglen i UAE selskab af en Ørkensanger - de to fugle fløj hele tiden ret tæt sammen, som dannede de en birdwave i minuature, hvor den ene art skræmmer føde op til den anden. Denne adfærd - hvor en stor og en lille ørkenfugl samarbejder, har såvel i Marokko som i Gujarat og thar-ørkenen i Indien været påfaldende: stort set alle Ørkensangere set der har haft følgeskab af Ørkenstenpikker.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Eksperten med brilliantine-hår.
Mon en lykkelig lille lækkerbidsken kan få et et lille nys fra Sek`ken?
Billedet er fra eksotiske Jaisalmer,hvor KMO just har fået ayurvedisk olie massage under palladshvælvningerne.
Jamen jeg takker Ole for den fremragende treatment i morgengave! Kan godt forstå at du ønskede flere behandlinger af de kyndige endskiønt kyske hænder i de eksotiske omgivelser
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Himalayagribben - blandt nyvundne venner "Elefantgrib" på grund af dens enorme størrelse - ser ud til at være regelmæssig vinterhæst på sletterne i Nordvestindien, idet flere rejserapporter, bl.a. fra danske og svenske ornitter nævner enkelte observationer i syd til Ranthambore i Rhajastan. Har nogle check på, om fænomenet er nyt eller gammelkendt? Teoretisk kan forekomsten være overset, da alle gribbe måske ses ekstra nøje igennem nu, da især den indiske Hvidryggede Grib er gået boldsomt tilbage.
Og kan dygtige birdere videregive oplysninger om forholdet mellem Gåsegrib og Himalayagrib i områderne nærmere på himalaya, som f.eks. i Nainital, hvor flere har set de store gribbe gennem det sidste tiår?
Foruden den enorme størrelse, der er påfaldende når Elefanten ses mellem andre gribbe bemærkes det tydelige stribning på kropsundersiden (samt på ryg og vingedækfjer oventil, hvilket naturligvis ikke femgår af dette foto)samt den koldt gråbrune bundfarve.
På den nyligt gennemførte rejse til de indiske ørkener og sletter sås enkelte på 2-3 steder i Rhajastan. De var påfalden lette at få at se i lav flugt, da den tunge fugl på en eller anden måde synes at have svært ved at få "luft under vingerne" i lavlandet. I øvrigt blev de tit mobbet intenst af kragefugle og andre rovfugle - som udgjorde de et uventet stort og truende indslag. For feltbisserne var det en ren åbenbaring!
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.