Beskrivelse: A picture taken from the distance. Look west from the fort for 'the profile of the troll'. Not the most common bird in Portugal.
The brookei ssp. is a bit smaller, more dense barrs on the belly and a tendency to show rufous spots or coloring in the neck area. The two later ID-features fits my bird - as well as the geographical location.
Beskrivelse: Grå fase af silkehejre er meget sjælden. Grå fase er langt hyppigere hos Revhejre, der dog her effektivt udelukkes, da Revhejre er større med kraftigere næb (med let krummet overnæb). denne fugls næb er proportioneret helt som de omkringstående Silkehejres.
Beskrivelse: Bestemmelse af tyndnæbbet Måge fra hættemåge er ikke særligt svær. Faktisk er det kun vingetegningen, de to arter har til fælles. Tyndnæbbet Måge (t.h.) har højst ganske svag grå øreplet i hvidt hoved, lyse øjne og anderledes hovedprofil med længere næb, der normalt er ensfarvet, hvor den mørkøjede hættemåge har tofarvet næb.
Beskrivelse: Ung Lille Stormsvale har et smalt lyst bånd over overvingens store dækfjer, men det er langt mindre end øvrige stormsvalers bredere, og derfor tydeligere.
Beskrivelse: Denne Okkertræand opholder sig p.t. ved Lagoa do Salgados ved Algarve i Portugal. "Fugle i Felten" anfører 2 fund fra Marokko (heraf et fra sept.) som de eneste WP-fund, men i Portugal er der de sidste år gjort et par fund. Arten yngler i troperne, bl.a. i Afrika, og foretager sæsonbetonede træk. Traditionelt regnes de fleste afrikanske vandfugle i sydeuropa som undsluppet fra fangenskab. På mine rejser i middelhavsområdet har jeg dog både haft Lille Flamingo i Spanien (som siden regnes som spontan), Afrikansk Skestork ved Po-deltaet og denne and. Mange afrikanske vandfugle i Europa er formentligt spontane, og da denne fugl ikke viste tegn på fangenskab - vi kunne således konstatere, at den ikke var forsynet med ringe, er den et bud på en spontan forekomst.
Beskrivelse: Fotos af arten om efteråret er ganske få. Denne fugl kaldte med det nedadgående kald, der høres fra denne art, og som adskiller den fra Løv- og Gransanger. Den havde tydeligt gult i øjenbrynets forreste del samt en håndsvingfjersprojektion, der bedømtes ligge midt mellem Gran - og Løvsangers.
Beskrivelse: Rødrygget svale fra vestlige del af det europæiske udbredelsesområde synes at have kraftigere rustrød overgump end fugle fra østlige del af Middelhavet.
Beskrivelse: Ung Rødrygget svale har kortere haleforlængelse end adulte (med lige så bred), hvidlig overgump og tendens til brystbånd, og kan derfor forveksles med Bysvale
Beskrivelse: Vestlige Hvidskægget Sanger bliver splittet fra østlige. Denne vestlige hun har ganske udbredt rusttoning på bryst og flanker, og afspejler dermed hannens rustorange underside, der kan dække hele underkroppen.
Beskrivelse: Vestlige Hvidskægget Sanger bliver splittet fra østlige. Denne vestlige hun har ganske udbredt rusttoning på bryst og flanker, og afspejler dermed hannens rustorange underside, der kan dække hele underkroppen.
Beskrivelse: En svagt tegnet, gråtonet ung Dværgryle kan forveksles med flere sjældne alternativer, men bemærk formen og de ret lange ben, samt de nederste skulderfjers mørke centre, der giver en mørk perlerække på langs af oversiden; her har Tyknæbbet og Alaskaryle lysere fjer med sort tegning begrænset til ankermønster nær spidsen. Hvide ryglinier kan - som hos denne fugl - være svage. Næbbet er i forhold til Tyknæbbet tyndere med smalnende spids, ikke med Tyknæbbets svage opsvulmen i spidsen.
Titel: 1K <i>michahellis</i> og 1K <i>lusitanius</i>
Beskrivelse: Algarve-kysten i Portugal er mødested for to former for Middelhavssølvmåge: <i>michahellis</i> (Middelhavet) yngler formentligt, og er almindelig gæst fra Middelhavet. 1K-fugle har hvidt hoved og underside med begrænsede mørke tegninger, bortset fra mørk øjenmaske. De er langt fremme i fældningen. Fuglen til venstre, der er en <i>michahellis</i>, har udskiftet alle ryg- og skulderfjer samt en del dækfjer, der er i kontrast til slidte juvenile fjer.
Formen <i>lusitanius</i> (Iberiske Atlantershavskyst) er lidt mindre med kortere, mere afskåret næb. Ungfuglene - der her ses til højre - ligner særdeles meget sølvmåge, og bestemmelse af ungfugle må anses for meget vanskelig.
De har typisk grovspættet underside og større andel af lyst på dækfjerene end <i>michahellis</i>. Om efteråret er ungfuglenes fældning længere tilbage, og fuglen t.h. har kun udskiftet nogle få ryg- og skulderfjer. Den er her mere i linie med Sølvmåge.
Beskrivelse: En af 6 af arten, set fra en særdeles vellykket havfugletur på 3 timer udfor Sagres. Foruden Wilsons Stormsvaler sås 200+ Storskråper og meget andet på klodshold, da vi var heldige med at finde en trawler med mængder af havfugle efter sig.
Wilsons Stormsvale er ikke svær at kende fra Lille Stormsvale, der er talrigere på lokaliteten. Den mere dansende flugt og de anderledes kontraster i flugten er direkte afvigende fra Lille Stormsvales bysvaleindtryk (hurtig, lav flugt og sort overside), idet oversidens lyse felter "lysner" overvingen, mens undervingen er mørk. Lilles hvide midterbånd i vingen er meget tydeligt når man ser fuglen fra siden.
Beskrivelse: Indenfor trioen almindelig Skråpe/Ægæerskråpe/Balearskråpe er Balearskråpen den største, mest klodsede og dragtmæssigt mest variable. Formen er ganske karakteristisk, da den er tykkere med reel ølmave og næsten for korte vinger til kroppen. Især virker den tung og besværet i stille vejr, hvor lange intervaller af aktiv flugt ses. Fuglen ligner da en hybrid mellem alkefugl og almindelig skråpe! I mere uroligt vejr er flugten mere som andre skråpers, men med ret korte buer og længere aktive perioder.
Dragten varierer, og denne fugl er ret lys og kontrastløs, andre mørkere. I langt de fleste tilfælde er den lyse mave afslørende, da undervingerne er mørktegnede (dog altid med lysere midte) og ofte ser mørke ud, hvor den brede ølvom lyser op. Et godt kendetegn fra almindelig Skrope, hvis slankere hvide krop falder helt sammen med hvide úndervinger der giver et langt mere ensartet indtryk end Balearskråpens
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.