Beskrivelse: Udbredelsen af rødt på bugen kunne vel indikere Husrødstjert ssp. ochruros, men tydeligt hvidt vingepanel og antydning af lyst pandebånd peger vel på hybrid.
Billederne er ikke behandlet, kun beskåret, og afspejler meget godt farverne som de blev opfattet i felten.
Fuglen fouragerede sammen med 2-3 Husrødstjerter ved Bygma v. rundkørslen Hovedvej 11 / Rømøvej.
Desværre fik jeg ikke flere billeder (out of battery - amatør... ;-) ) og da vi vendte tilbage et par dage senere var fuglen ikke at se.
Kommentarer er meget velkomne
Uploadet 2013-10-20
Publiceret
2013-10-20Phoenicurus ochruros x Phoenicurus phoenicurusBlack Redstart x Common Redstart
1315
Kommentarer
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
To billeder af samme fugl kan ses på DOF-basen. Søg under ’Sønderjylland, alle observationer, 21/10 2011’. De er lagt ind under observationer af 8000 Bramgæs i Ballum Enge. Det ene billede er oploadet af Kjeld Lund (KL), det andet af mig (TBR). Det var KL, der fik øje på den afvigende fugl.
Iagttagelsen er lagt under Bramgås, da hybridformen Bramgås x Rødhalset Gås ikke er oprettet i DOF-basen. Det virker dog meget sandsynligt, at den pågældende gås er sådan en størrelse.
Bl.a. flg. 6 forhold tyder på, at der er Rødhalset Gås i fuglen:
1) Den har en afglans af den Rødhalsede Gås’ kraftige, lange hvide tegning på flanken.
2) De hvide tegninger ved næb og kind forekommer, hvor der er kraftigere, rent hvide tegninger hos Rødhalset Gås.
3) Fuglen har to tydelige hvidlige tegninger på bagerste del af oversiden, som modsvarer de to kraftige hvide striber hos en voksen Rødhalset Gås. Dette ses meget tydeligt på mit billede i DOF-basen.
4) Der er en hvidlig tegning mellem bryst og hals, som ganske godt modsvarer den tydelige hvide streg hos Rødhalset Gås.
5) Næbbet forekommer mere spinkelt end hos Bramgås.
6) Undersiden er helt overvejende sort.
Man kan endelig sagtens forestille sig, at det rustrøde hos Rødhalset Gås er ’overmatchet’ af Bramgåse-gener. Bemærk dog de brunrøde tegninger på gåsens kind.
Ovennævnte hybrid er bestemt med hjælp fra Lars Michael Nielsen, der også har haft kontakt med udenlandske hybrid-folk.
Observationen på DOFbasen bør nok snarere lægges under gås sp. indtil den korrekte hybrid er oprettet. Man kan evt. bede om at få den oprettet, hvilket jeg nu vil bede om.
Glad for at se/læse dette! Piper Rosenfeldt (min kone) og jeg havde 18-04-2011 denne observation i Margrethekog fra grænsevejen (kopi fra DOFbasen):
Gås sp. (Anser/Branta sp.) 1
Adfærd: Fouragerende
Kommentar til obs.: Sammen med Bramgæs ved grænsevejen, nærobs. Størrelse og jizz som Bramgås - bryst + hals sort som Br. - gump hvid som Br. - øvrige krop inkl. kinder sortgrå med tydelig grænse til sorte og hvide felter - næb og ben gullige (orangegul) - hvid kant ved næbbasis og lille hvid pandeblis som Blisgås/Dværggås. Ikke set lignende X før - heller ikke set før af svensk ornit, som jeg viste fuglen. En prægnant og interessant fugl: Branta x Anser. Rimeligt mobilfoto haves.
Lokalitet: Margrethekog Syd (syd for Vidåen) (10:15 - 11:30)
Observatør: AO
Medobservatør: Piper R.
Metode: Delvis optælling
Kommentar til tur: Ænder og Blishøns er obs. i dobbeltsøen nær indre dige.
Skydække: 0/8
Temperatur: 18 grader
Observationen er: Indtastet via hjemmeside
Indtastet: 25-04-2011 19:04:48
Jeg mødte Hans Hagge senere på dagen ved Ballum sluse og fortalte om fundet. Han havde ikke noget bud. Sjovt at han har fundet en lignende fugl, for den samme er det nok ikke. Kinden var ensfarvet sortgrå (som kun nederste del af kinden hos den aktuelle gås og som underside og desuden havde den altså hvid kant og lille blis ved/over næb. Og næb/ben var gullige. Så jeg gætter fortsat på kryds med Blis- eller Dværggås. Men bortset fra dette så kroppen som helhed ud som fuglen på billedet.
Har Knud Flensted - eller andre - et forslag til bestemmelse? Jeg har ikke kunnet finde billeder af denne type på nettet - og DOFbase-billederne er jeg først blevet opmærksom på nu. Ben kan man ikke se hos nogen af fuglene, men næbbet er klart mørkt hos Hagges fugl.
A.O.
Hej Knud - og andre hybrideksperter!
Havde ikke fundet hydbridbillederne, da jeg skrev indlægget, fordi jeg søgte på Bramgås hybrider, man skal kun søge på Bramgås!
Har gennemkigget alle Bramgås hybrid billeder nu, og kun de to, som du peger på - nemlig Bramgås x Dværggås - giver mening, hvad jeg osse selv tænkte i sin tid (Dværggås eller Blisgås).
Disse bemærkninger til billederne i.f.t. vores observation:
Hjällsta-ungfuglen viser de lysgullige ben, som vores gås osse havde. Hjällstafuglen har imidlertid mørkt næb og ingen blis - måske fordi den er ungfugl? Kropstegningen er vel præget af ungfugl - spættet unders.
Ballumfuglen ligner godt i hoved, dog er blissen meget stor i.f.t. vores Margrethe kog fugl. Og næbbet er sort, ikke gulligt. Ben ses ikke - og kropstegninger er utydelige.
Men hybrider kan nok se ret forskellige ud - hybrid Dværggås ligger lige nu nærmest for ud fra Netfugls billeder. Desværre er der ingen billeder Bramgås x Blisgås. Det er måske nærmere?
Hilsen - A.O.
Hej igen
Ikke fordi jeg skal gøre mig klog på hybrider inden for gæs. Men jeg har fundet et billede af en gås set i England. Den er bestemt til en hybrid mellem bramgås og rødhalset gås:
http://www.flickr.com/photos/93372558@N00/6303950582/
Se selv!
venlig hilsen
Egon
Gåsehybrider - masser af billeder!
SVALAN HAR EN FLOT BILLEDBASE - OSSE FOR HYBRIDER.
I min fortsatte søgning efter billeder af Bramgåskrydsninger kom jeg i dag via de norske feltornitologers hjemmeside til svenske SVALAN (som jeg kender godt, men hvis billedside jeg hidtil faktisk har overset) - www.artportalen.se/birds/default.asp - vælg Bildarkiv.
Her er masser af fotos af gåsehybrider, faktisk af 11 X. Flest er Grågås x Kanadagås med 385 fotos! Men dernæst kommer Fjällgås x Vitkindad gås med hele 107 fotos!! Bläsgås er faktisk fåtallig - optræder kun med to x Grågås og 13 x Kanadagås. Vitkindad gås x Rödhalsad gås er der med 10 fotos.
Så Bramgås x Blisgås, som jeg gættede på, forekommer slet ikke. Derimod finder jeg i de meget varierede billeder af Bramgås x Dværggås flere, som udmærket matcher vores obs. fra Margrethe kog i foråret med gullige ben og næb og hele kinden ensfarvet. Jeg retter nu min obs. på DOFbasen fra Gås sp. til Bramgås x Dværggås.
Og jeg vil være meget opmærksom på SVALANs billedasrkiv fremover!
A.O.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Den er åbenbart notorisk vanskelig, denne underart af Landsvale. Da den for nogle år siden (2003) dukkede op i tilsyneladende flere eks. ved Esbjerg, var jeg overbevist om at det drejede sig om tytleri fra Sibirien med overvintring i Indien. Ikke så meget pga. udseende, men mere fordi transitiva er korttrækker (yngler i Libanon, Syrien, Israel med overvintring i Egypten) og med tidlig ynglesæson (i Israel allerede fra midten af marts) mens tytleri mere ligner vor egen rustica og dermed bør have en forekomst her i landet, der ligner øvrige sjældne trækgæster fra øst!
Men der tog jeg fejl! Når man kigger på det sparsomme billedmateriale på nettet, kan man se, at farven på tytleri er mere klar rød og at især strubepletten er mere fremtrædende samt at det sorte bånd mellem strube og bryst er tyndt og uregelmæssigt. Jeg er derfor kommet til den (foreløbige) konklusion nu, at de kastaniebrune eksemplarer vi har set er transitiva. Hvad siger vore rejsende fra Mellemøsten? De har været underligt tavse.
Det skal ikke glemmes at en lille %-del af vore egne svaler optræder i rødlige toner. Per Poulsens eksemplarer fra Sneum i 2004 kunne være sådanne.
Måske kunne problemet løses, hvis man fandt frem til dette fund: ”Forstuesvale Cecropis rustica orientalis: I Nærheden af Sønder Omme skød Collins i juni 1847 en Forstuesvale, der udmærkede sig ved brystets og bugens kastaniebrune farve, og som således syntes at nærme sig varieteten orientalis (Schlegel) Critische Uebers. D. Vög. Eur. Pag 41)”. Det bør befinde sig enten i en samling af udstoppede fugle eller evt. i Zool. Mus. samling af skind.
venligst
Svend
Det er vel værd at nævne, at FORSTUEsvalen altså
var nært tilknyttet den danske landbefolkning,
hvorimod den holdt afstand til svenskere og briter,
som udtrykt i BARN Swallow / LADU- [lade-] svala.
Selv er jeg dog både sueco- og anglofil.
Tak, SVEND ,,,,,,,,, C.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.