Beskrivelse: Fuglen til højre er en hybrid Sølvmåge x Kaspisk måge (blandt mågenørder kaldet: "cactus"). Fuglens form samt mørke felter på undervingedækfjerene, der ses på det andet foto af arten,er træk fra Sølvmåge. Det renhvide hoved og underkrop samt ret mørke øje og slanke, blege ben er træk fra Kaspisk Måge.
Uploadet 2018-01-22
Publiceret
2018-01-22Larus argentatus x Larus cachinnansHerring Gull x Caspian Gull
1317
Kommentarer
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Den flyvende fugl til venstre er hybrid Sølvmåge x Kaspisk måge (blandt mågenørder kaldet: "cactus"). Fuglens form samt mørke felter på undervingedækfjerene,er træk fra Sølvmåge, mens det renhvide hoved og underkrop samt ret mørke øje og slanke, blege ben er træk fra Kaspisk Måge.Fra Kaspisk Måge er også helt hvid halerod og skarpt afsat, sort endebånd på halen. Læg mærke til den hvidhovede måge med "snusket" næb til højre bagest, som er en 4K Kaspisk måge. Resten er Sølvmåger
Uploadet 2018-01-22
Publiceret
2018-01-22Larus argentatus x Larus cachinnansHerring Gull x Caspian Gull
1354
Kommentarer
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Formentligt 4K, men muligvis avanceret 3K (hvilket det udbredt mørke på næbbet kan tyde på). Ligner adult, men bortset fra det "immature" næb ses enkelte mørktegnede dækfjer samt halefjer. Håndsvingfjerenes tegning er stort set som hos adult med lange sorte striber på de mellemste sorttegnede håndsvingfjer og vinklet tegning på den mellemste håndsvingfjer (p5)
Beskrivelse: En klassisk Kaspisk Måge med lyst hoved og underkrop, grålig ryg med smalle og ret uregelmæssige mrke tegninger (Sølvmågen i baggrunden har mere ensartet, bruntonet og tværbåndet ryg)og indslag af nye. grå dækfjer med svage mrke tegninger, i kontrast til juvenile, let slidste fjer.
Da man begyndte at finde Kaspiske- og senere Middelhavssølvmåger, focuserede man på førsteårsfugle som denne på, om der udover friske rygfjer også var enkel nye dækfjer, da Sølvmåge normalt ikke indleder fældningen af disse fjerpartier før senere. Informationer fra den mere avancerede mågebestemmelses gryende år middelalder (sidst i 1980´erne og først i 1990´erne) fra Østersen (Per Schiermacher-Hansen og Steen Christensen var blandt pionererne) godtgjorde, at 70-90% Kaspiske Måger havde indslag af dissse nye - på vingen lysere, friskere og mere grålige dækfjer. Selv har jeg en fornæmmelse af et faldende antal efter år 2000, hvilket kan hænge sammen med, at arten breder sig mod nord, hvor yngletiden indledes senere og ungfuglene derfor bliver udfløjet senere end de ungfugle, der er klækket tidligere på sommeren og derved når at fælde mere.
Jeg gennemså derfor fotos af ca. 200 fugle fra Østersøens sydlige del. Her viste det sig, at 38% ikke havde fældet, 55% havde 1-5 nye dækfjer og 7% havde 5-10 nye dækfjer. Den her viste fugl har et vidt antal.
Beskrivelse: En klassisk, let bestemmelig Kaspisk måge: tre-firefarvet med hvidt hoved og underkrop, grå ryg med smalle mærke tegninger, brunlige vinger og sorte næb og ben - samt blege ben.
Da man begyndte at finde Kaspiske- og senere Middelhavssølvmåger, focuserede man på frsteårsfugle som denne på, om der udover friske rygfjer også var enkel nye dækfjer, da Slvmåge normalt ikke indleder fældningen af disse fjerpartier før senere. Informationer fra den mere avancerede mågebestemmelses gryende år middelalder (sidst i 1980´erne og først i 1990´erne) fra Østersen (Per Schiermacher-Hansen og Steen Christensen var blandt pionererne) godtgjorde, at 70-90% Kaspiske Måger havde indslag af dissse nye - på vingen lysere, friskere og mere grålige dækfjer. Selv har jeg en fornæmmelse af et faldende antal efter år 2000, hvilket kan hænge sammen med, at arten breder sig mod nord, hvor yngletiden indledes senere og ungfuglene derfor bliver udfløjet senere end de ungfugle, der er klækket tidligere på sommeren og derved når at fælde mere. Jeg gennemså derfor fotos af ca. 200 fugle fra Østersøens sydlige del. Her viste det sig, at 38% ikke havde fældet, 55% havde 1-5 nye dækfjer og 7% havde 5-10 nye dækfjer. Den her viste fugl har en enkelt.
Bemærk desuden forskellen i tegning på ryggens og skulderfjerenenes tegning: de varierer har fra fjer med brede mrke centre til næsten ensartet grå (skulderfjerene), blot med smalle mørke skaftestriber. Det er typisk, at de først anlagte fjer i 1- vinterdragt har bredere mørke tegninger end de sidste anlagte, der næsten kan være ensartet grå, som det ses på denne fugls skulderfjer.
Beskrivelse: Kaspisk Måge af den mørkeste type - havde jeg ikke haft adgang til serier af nyligt udfløjne juvenile fugle fra Azerbaijan, havde jeg betragtet en fugl med så mørktegnet undervinge og så udbredt mrkt på hoved og bryst som en mulig hybrid, men sådan ser de mørkeste Kaspisk Måge altså ud. Fuegens jizz var "urtypisk".
Beskrivelse: Kaspisk måge af den mørkeste type - havde jeg ikke haft adgang til serier af nyligt udfløjne juvenile fugle fra Azerbaijan, havde jeg betragtet en fugl med så bredt sort halebånd og så mørkt hoved som en mlig hybrid, men sådan ser de mrkeste Kaspisk Måge altså ud. Fuegens jizz var "urtypisk".
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.