På vandet kan Svømmesnepper (miniputterne) i
proportioner og farve have Meget til fælles med
små Mågearter.
Ved granskning af især NETFUGL fotos opdagede jeg,
at både visse Thorshøns og Dværgmåger kan have en vis fortykkelse ude ved næbspidsen...
[I BEAMAN synes alle Dværgmågerne at have et
ultra(!)kort næb, der bestemt ikke 'passer' på fuglen
ovenfor].
Meeen, alt i alt, har ÅGE MATTHIAS' fugl et rigtig Højt
og langt MÅGE-bagparti, med lange Dværgm. vinger, der
rager godt ud over sort yderhale (bånd).
Det bagerste 'rygparti har stadig markante hvide rygskæl, der kendetegner juv. Dværgmåge.
Med tak for lærerigt foto, bør BENT og BJARKEs opfordring følges.
__________
ENGLISH
Agree, a Little Gull, 1k. Rgds ........ C.
Her skrives MATHIAS korrekt, sorry.
HANS HENRIK L.s Dv.måge foto 10. sep. Hirtshals
viser den markant sort/hvide overside af 1k sep.
ydervingen, der anes på MATHIAS' billede.
Vh ....... C.
Ovenfor kommenteres Dværgmågers NÆBlængde og -form,
som fremstillet i fotos og BEAMAN.
I JONSSONs 'Birds of Europe' er adult Dværgmåge
udstyret med RØDT næb!
Kreativt(?) men misvisende. Jfr. adult SORT næb
i K.M. OLSEN's 'Gulls', 2003.
NETFUGL bedes atter venligst ændre 'Bird species'
ovenfor.
VH .............. C.
Beskrivelse: Billedet vinder ingen priser, men det dokumenterer nogenlunde Sønderjyllands og Rømøs første Amerikanske Sortand.
Fuglen ses nok lettest om morgen, hvor der er medlys på sortænderne.
Flokken af Sortænder ligger i et tyndt bånd op langs Sønderstrand og Lakolk Strand og mellem nedkørslerne til Lakolk Strand og Sønderstrand.
Fuglen blev i dag fundet fra følgende koordinat: <a target='_blank' href='http://maps.google.com/maps?q=loc:55.11697%2C08.47014'> N 55°7'01,07", E 8°28'12,51"</a>
Fuglen blev fundet af Michael Schwalbe.
Beskrivelse: Bemærk i forhold til Sølvmågerne, som den står iblandt:
- Hvidt ustribet hoved.
- Mørkt øje.
- Lidt mørkere ryg.
- Lange, tynde, fesengule ben.
- Langt parallelt næb uden synderlig gonysvinkel.
Fuglen er i håndsvingfjersfældning, hvor p6+7 er fuldt udvokset, p8 er næsten fuldt udvokset og p9+p10 er på vej ud og ligger under p8.
Se snart flere mågebilleder fra samme dag på Lakolk Strand på <a href='http://aarhusbirder.blogspot.com/'>Århusbirder</a>.
Hej Henrik
Angående pågældende fugls håndsvingfjer, så er den hvide spids på p6 (talt indefra) generelt den første "hvide plet", man ser bag tertialerne hos store måger.
På denne fugl ses tre hvide håndsvingfjersspidser, dvs. p6, p7 og p8 er synlige på den lukkede vinge. Jeg vurderer, at p8 endnu ikke er fuldstændig udvokset, idet jeg synes, at generelt på Kaspiske Måger er afstanden mellem spidsen på p7 og p8 og afstanden mellem p6 og p7 ens.
Når fuglen har afsluttet sin håndsvingfjersfældning, vil man desuden kunne se p9 stikke ud bag p8, og også ofte lige akkurat kunne se p10 stikke ud bag p9.
Jeg håber, at dette kaster lys, hvilke fjer jeg taler om, når jeg skriver p et eller andet.
Mvh Rune
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Halløjsa
Efter observationen læste jeg artiklen: 'Gulärlor - går det at skilja på flavissima och lutea? i det svenske Roadrunner 2/2006.
Artiklens forfatter Mats Waern konkluderer i artiklen, at der er så meget overlap i racernes dragtudseende og kald, at man ikke bør racebestemme Gulhovede Gule Vipstjerter udenfor deres respektive yngleområder, som ligger meget langt fra hinanden.
Artiklen er kort men meget oplysende og giver stof til eftertanke og er således meget anbefalelsesværdig. Selvom det er den eneste artikel jeg har læst om emnet, er der for mig ingen tvivl om, at det eneste rigtige er, at ændre racenavnet fra flavissima til flavissima/lutea, også selvom sandsynligheden taler klart for ssp. flavissima.
Det kunne være spændende med kommentarer fra dem der har læst yderligere litteratur om emnet og har felterfaring med begge racer...
Go' obs
Martin Søgaard
En af de ting, man bør være opmærksom på, er forskelle i kaldet. Flavissima hører til det vestlige kompleks, der har de ret bløde kald, der også kendes fra hjemlige fugle -ynglende flava og gennemtrækkende nordlig gul vipstjert (thunbergi). Dette er hørt fra flavissima i f.eks. Vestafrika om vinteren.
Lutea hører det det østlige kompleks, der ofte kalder mere rullende, ala Citronvipstjert. Dette er hos gulhovede fugle hørt i Kenya, UAE og på Sri Lanka - samt fra det østlige kompleks på en lang række lokaliteter fra Balkan og østpå.
Den vestlige gulhovede (flavissima) yngler i Storbritannien, mens lutea findes betydeligt længere mod øst, og formentligt er meget uregelmæssig i Vesteuropa.
Stemmen er alstå vigtig: en gulhovedet med meget gult hoved og brede vingebånd, der kalder som en Citronvipstjert er altså en rigtig god kandidat til en lutea.
Forsigtighed er en dyd, men ovennævnte fugl befinder sig ret nu altså stort set indenfor flavissimas udbredelsesområde.
I "Pipits and Wagtails" af Alström og Mild står flg: "Breeds in Britain and locally in south-westernmost Norway, Helgoland (Germany), and in coastal Netherlands, Belgium and France. Udbredelseskortet har i øvrigt en plet i det vestlige Jylland.
Alt i alt synes det ganske sandsynligt at en Gulhovedet Vipstjert på Rømø (som vel at mærke ikke afviger hovedtegning og stemme) givetvis er en flavissima. Men igen, forsigtighed er en dyd...
Halløjsa
Tak for jeres kommentarer. Mht stemmen, kan jeg tilføje, at jeg dengang jeg så fuglen, var meget opmærksom på at høre den kalde. Jeg hørte den kalde flere gange med en stemme lig ssp. flava. Det overbeviste mig dengang 100% om, at det var en flavissima, hvilket jeg da også helt klart forventede grundet Danmarks geografiske placering.
I den artikel jeg refererer til under billedet, behandler de også kald hos gule vipstjerter bla. illustreret med sonogrammer, og som jeg læser det, kalder nogle lutea som ssp. feldegg, mens andre kalder som flava! Det overraskede mig meget, og gør jo racebestemmelse af disse "gulstjerter" til noget af en udfordring!
Jeg er enig i, at der ikke er noget på denne fugl der indikerer ssp. lutea, men med den viden jeg har nu, vil jeg ikke kunne skelne de 2 racer (i hvert fald når det gælder type 2 og 3) og selvom geografien taler klart for flavissima, synes det for mig mest korrekt at benævne sådanne fugle som raceubestemte.
Alt andet lige synes emnet spændende, og selvom der kun ses få fugle hvert år, synes der at være en mulighed for at der en dag dukker en lutea op.
Go obs
Martin
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
'Tyknæbbet look-allike' skriver Alex. Fuglen har da også dragtmæssigt en påfaldende lighed med den islandsk rapporterede Tyknæbbede Dværgryle fra i lørdags (14/7). I 'VP obs' er der link til tre fotos (undskyld jeg kan ikke lige det der med at linke...).
Næbbet på Alex's fugl giver måske en smule for slangt indtryk. ER det en 2k fugl (dværgryle)? For mig at se ligner det adultdragt (især ryg/skulderfjer) uden ad. Dværgryles sædvanlige varme rødbrune farveindslag.
Fuglene generelle form passer fint på Dværgryle, incl. korte vinger. Næbbet ligeledes, idet spidsen virker ret tynd. Nu antyder navnet Tyknæbbet Dværgryle et stærkt fortykket næb, hvilket ikke helt er tilfældet. Det kan - ligesom hovedstørrelsen - sammenlignes med Sandløber, og vil på fotos nok være tydeligt bredere og - tykkere - spidsen end det ses her.
Enkelte skulderfjer ligner mørke pletter, der antyder helt mørke fjercentre, som man ser det hos Dværgryle. Dette er fjer fra sommerdragten, og de burde dominere helt og aldeles. Da denne fugl kun har enkelte sådanne fjer er den altså noget tilbagestående i sin udvikling. Indenfor smårylerne gælder dette i øvrigt ikke Temmincksryle, der tit optræder i en sommerdragt, hvor kun dele af skulder- og rygfjer er fældet. Dene fugl har dog bl.a. for tydelige lyse hovedtegninger til at passe på en sådan.
Tyknæbbet har oftest noget lysere baser af skulderfjerene end denne fugl, hvorfor eventuelt mørke pletter ville være mindre brede, og massivt mørke.
Så en "retarderet" Dværgryle, hvor dele af dragten (de lyse partier) virker nedslidte, i stor kontrast til afvigende få sommerdragtsfjer.
Jeg skal måske lige tilføje, at fuglen iflg. Alex, som jeg har talt med, virkede ubetydeligt større/kraftigere end de øvrige tilstedeværende Dværgryler, men dog nok inden for variationsbredden.
En fugl meget lig denne sås her til aften (04/08-2008) på Ølsemagle revle. Fuglen blev først mistænkt for at være en Tykn. dværgryle, men lidt for karftige rygstriber og tyndt næb afslørede fuglen om Dværgryle.
Mojn
Rart at se at nikon kameraene også bruges i stedet for canon. Nikon fan. Fint billede af den hvidryggede, som jeg håber kan få at se en af dagene, hvis kræet ellers bliver på stedet. Men så er der jo så meget andet man kan kigge på.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.