Beskrivelse: Bjergrødstjert er sammen med kaukasisk kongehøne, sort urfugl og stor rosenfinke de eftertragtede højfjeldsarter, mange er taget til Stepantsminda/Kazbegi i Georgisk Kaukausus for at opleve i maj, før varme og snesmeltning får fuglene til at fortrække til større og vanskeligere tilgængelige højder. Nu har anlæggelsen af en ny lift op ad bjerget Tednuldi i Svaneti, Georgien medført anlæggelse af en grusvej op til 3100 moh. Fuglen her kunne sammen med tre artsfæller ses hvor bilvejen ender (2015), og efter yderligere bestigning af ca. 200 m bjergskråning vest for vejen fandt vi fem kongehøns, syngende rosenfinker, murløber, alpejernspurv, husrødstjert, rødpandet irisk, alpekrage og snefinke. Ved næstsidste liftstation har man udsigt over bjergskråninger med Rhododendron, hvor vi i morgengryet fandt tre urfugle på ret kort afstand.
Pas og dale i høje Kaukasus fungerer også som trækkorridorer. Vi så tårnfalk, hvepsevåge, spurvehøg, steppevåge og steppehøg trække forbi os.
Man når dertil ved at køre fra Mestia ad vejen mod Øvre Ushguli. Efter knapt 15 km når man det første pas, hvor et vejskilt viser til højre mod Tsvirmi. Her går grusvejen mod liften til venstre. Efter en halv times kørsel gennem granskov (med bjerggransanger og Krüpers spætmejse) kommer man over trægrænsen til området med liften (stadig byggeplads i 2015). Grusvejen fortsætter længere østpå og opad til koordinaterne 43°01’47,22’’N, 42°55’34,17’’Ø.
Stedet blev oplevet i forbindelse med besøg på trækobservationsposterne i Batumi, og organisationen Batumi Birding arrangerede kørsel (firehjulstrækker ikke nødvendig), en lokalkendt og meget fuglekyndig guide og to overnatninger i Mestia. En uventet bonus på vor tur til Batumi!
Beskrivelse: Kazbegi - der nu om dage hedder Stepantsminda - i Georgiens fjerne kaukasusbjerge, rummer flere specialiteter, hvoraf toppen udgørs af denne art, "jordbærtuden" og Kaukasisk Kongehøne.
Første halvdel af maj er et godt tidspunkt at gøre området på - senere på moneden trækker sneen sig tilbage, og de dyre bjergarter forsvinder til større højder - og dét kræver bjergerfaring, gåpåmod og kondition.
Vi ledte tre dage efter hannerne af de to småfugle, som vi antog var forsvundet til større højder i det fine vejr. Det blev knoklet uden resultat på bjergskråningerne. Så sidste nat kom et lavtryk ind, først med regn, senere sne, og resultatet ses her: selve vejen umiddelbart syd for flækken Stepantsminda fungerede som fourageringssted for ca. 20 Bjergrødstjerter, mend den store røde finke endeligt kom hjem.
Medio maj er det altså sneen, der afgør om man lykked eller ej.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.