Personlig aftale med fotografen er påkrævet for brug af foto
Art
Omani Owl (Strix butleri) -
Stemmer kan høres her (eksternt link)
Lokalitet:
Judean Desert - Israel
2013-02-06
Fotograf: Silas Kristian Krag Olofson - Se profil

Beskrivelse: Februar er den bedste måned til at lede og lytte efter denne sjældne ugle. Vi hørte 3 ugler tude om kap og en af fuglene var meget nysgerrig og kom uhørt tæt på os. Af hensyn til artens velbefindende er vi blevet bedt om ikke at offentliggøre stedet. February might be the best time of year to look for this rare owl. We heard 3 different birds in the same area and one of the birds was very curious and gave exceptionally good views. Due to the sensivity of this species we cannot reveal the exact location. http://birdingturkey.wordpress.com/2013/02/10/hatzeva-and-the-judean-desert/

Uploadet 2013-02-20 Publiceret 2013-02-20 Strix butleri Hume's Owl
16 3966
Kommentarer
Peter Christiansen
22. feb. 2013 kl. 09:14
Hej Silas! Du skriver "Af hensyn til artens velbefindende er vi blevet bedt om ikke at offentliggøre stedet." Fandt I selv lokaliteten? Eller var det en guidet tur med Hadoram Shirihai? I sidstnævnte tilfælde, ville hans hensyn jo nok ikke være upåvirket af hans stærke interesser i at bevare sine indtjeningsmuligheder... Iøvrigt et fint billede! Med venlig hilsen Peter Christiansen
Silas Kristian Krag Olofson
22. feb. 2013 kl. 09:34
Hej Peter Jeg forstår dit anliggende, men nej, vi var ikke på nogen guidet tur - vi fandt selv fuglene. Der kommer i omegnen af 3000 fuglekikkere til Israel hvert forår, og hvis disse fugle blev forstyrret hver nat fra marts til maj, så ville det være en seriøs trussel mod arten - det vurderes, at der trods alt kun er omkring 40 par i hele Israel. Så det handler bestemt ikke om Hadorams indtjeningsmuligheder - ham mødte vi forøvrigt slet ikke - men om, at disse fugle meget let kunne blive stresset i en sådan grad, at det går ud over deres velbefindende. MVH Silas
Peter Christiansen
22. feb. 2013 kl. 10:40
Hej Silas! Tak for svar. Jeg har selv haft fornøjelsen af at møde Hadoram ved et drikkested for sandhøns, hvor han spurgte om vi var interesseret i en guidet ugletur. Da vi sagde nej, rejste han sig og gik, uden at sige så meget som farvel... Derfor min interesse! Med venlig hilsen Peter Christiansen
Jan Fischer Rasmussen
22. feb. 2013 kl. 11:09
Jeg har også flere gange været ud for, at guider bad mig om at holde mund med sjældne fugle "for at de ikke skal blive forstyrret". Så jeg tænkte det samme som Peter, da jeg læste billedteksten. Se f. eks. historien under dette billede: http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=50921 Brugte i play back eller troede den i var gophers?
Ole Zoltan Göller
22. feb. 2013 kl. 11:30
Det er sjovt at høre Peter! Præcis samme oplevelse har jeg (vores tur) med Hadoram tilbage i '96 tror jeg. Mødte ham ved drikkestedet for Lichtensteins Sandhøne. Han forsøgte også at sælge ture til de gode arter (til meget dyre priser) hvilket vi afslog. Heldigvis fandt vi også selv uglen. OZG
Rune Palmqvist
22. feb. 2013 kl. 13:26
Hej med jer Nu tilbragte jeg knap 2 mdr i Israel jan-mar 2012 og mit klare indtryk mht ørken-natugle blandt Israels fuglekiggere var et oprigtigt ønske om at beskytte arten. Jeg mødte heller ikke Hadoram, men en del ret flinke og meget hjælpsomme fuglekiggere. Mange af disse laver et kæmpe arbejde for fugle og natur-beskyttelse til en ret ringe løn, så hvis nogen af dem kunne tjene en skilling på at fremvise nogle ganske få par ØNU, synes jeg det bør være dem mere end velundt, fordi de derved sørger for at alle de andre par har fred. Jeg havde stort set kun gode oplevelser med de israelske fuglekiggere !! Af hjertet, Rune
Simon Sigaard Christiansen
22. feb. 2013 kl. 14:03
Man kan meget hurtigt komme til at sætte spørgsmålstegn ved forskellige guides' motiver, væremåde, evner m.m. Mange antagelser er garanteret sande - andre ikke, men derimod ved jeg, at det ikke er helt uden risici at køre rundt på egen hånd i Negev-ørkenen om natten uden nogen guide. I de fleste tilfælde går det nok meget godt, men hvis man er uheldig at møde militæret ude i ørkenen om natten kan man altså godt få nogle rigtig ubehagelige oplevelser med på vejen. Det israelske militær er ikke så lette at overbevise.... og de holder sig altså ikke tilbage med at vifte med deres våben. Man bliver ikke skudt – men man kan hurtigt ønske sig at være et andet sted. En af mine venner var i hvert fald glad for at have en officiel guide med, da militæret stoppede deres bil med geværerne højt hævet. Et andet aspekt er selvfølgelig at vi som fugleturister ikke kan vide, hvor meget vores forstyrrelser faktisk kan påvirke uglerne. Der kan det altså være en god ide at lytte lidt på de lokale, også selvom de har en tilbøjelighed til at overdrive (specielt i Israel). Andre lande – andre regler, hvad enten de synes dumme eller ej. Jeg vil helt sikkert fraråde, at man tager ud på egen hånd i Negev-ørkenen om natten. /SSC
Michael Westerbjerg Andersen
23. feb. 2013 kl. 03:55
Hvis man er interesseret i at høre/se ØNU er det ikke videre svært at finde beretninger om hvor man skal lede. Mvh Michael
Simon Sigaard Christiansen
23. feb. 2013 kl. 16:43
Ja, det kan man jo så gøre og så satse på man ikke får en pistol for panden. Pointen ligger i, at så længe det går godt... ja, så er alting godt, men rammer man det forkerte sted den forkerte nat, så er det en helt anden sag - og det er lige meget hvor barsk, man selv synes man er. Og så kan man jo komme med nok så mange historier om situationer fra forskellige steder i verden, hvor man har været ude i noget der var meget mere slemt... men hvis du er så uheldig at står der i situationen, vil jeg gerne love dig for, at du gerne vil have været den foruden. /SSC
Michael Westerbjerg Andersen
24. feb. 2013 kl. 09:14
Nu ved jeg ikke præcis hvem du taler om SSC, når du skriver "kan love dig" men hvis det er min kommentar, om at man kan finde beretninger om hvor man skal lede efter ØNU er det ikke det samme som at bede folk sjokke rundt i forbudte eller farlige områder. Jeg ved at ØNU bl.a forekommer steder hvor man ikke behøver frygte for sit helbred. De fleste som har været og birde i Israel (bl.a jeg) ved godt at man skal fare med lempe og ikke som en naiv idiot i områder hvor man ikke kender reglerne.
Simon Sigaard Christiansen
24. feb. 2013 kl. 10:59
At jeg brugte 'Du' og 'dig' var nu mest henvendt til den læser, som overvejer at tage ud alene. Sprogvalget var for at dramatisere advarslen lidt, hvilket jeg bestemt også synes den er berettiget til. For jeg mener det virkelig. Synes ikke det handler så meget om at være naiv eller dum, men Israel er et kompliceret land, og det er folket også. Det kan man hurtigt glemme når alt tilsyneladende virker fredeligt, men selv efter at have boet der i tre måneder havde jeg stadig svært ved at gennemskue, hvad som var 'kosher', og hvad som ikke var. Jeg ser ingen grund til at opsøge ballade - og at tage alene ud i Negev om natten det er altså at opsøge ballade. /SSC
Michael Westerbjerg Andersen
24. feb. 2013 kl. 11:39
Måske Silas vil uddybe lidt om hvordan og -ledes de fandt uglerne? Jeg forstår godt SSCs ord og mening; det er bestemt vigtigt at være påpasselig, men netop sydlige Israel er et af de få områder på kloden hvor militæret faktisk er godt bekendt med fuglekiggere. Mvh Michael
Silas Kristian Krag Olofson
24. feb. 2013 kl. 14:50
Hej Michael og I andre Tja, det er jo lidt svært, at fortælle om, hvordan og hvorledes vi fandt uglerne uden at røbe stedet, men... Uglerne er notorisk svære. Ikke fordi de er svære at høre, men fordi de er i områder, hvor færdsel om natten er strengt forbudt. Og som SSC er inde på, så skal man være påpasselig med militæret. Tyrkisk og færøsk nationalitet kombineret med teleskoper, kameraer, kikkerter etc er således en temmelig underlig kombi for den israelske hær - og vi blev da også stoppet to gange af hæren ude i felten (ved Yotvata ved Jordans grænse og Nizzana ved Egyptens grænse). Men efter pastjek og tjekning af bilen kunne vi fortsætte uden problemer). Nå, men disse forbud mod færdsel/militære områder gør uglerne svære - og guidede turen bliver foretaget i disse ellers utilgængelige steder med særlig tilladelse efter hvad jeg har hørt. Vi fandt imidlertid uglerne et sted, hvor man må opholde sig 24 timer i døgnet - og netop i februar er uglerne meget nysgerrige og kom tæt på kort efter solnedgang. Vi hørte som nævnt også tre ugler samtidig, så det var en aften, hvor de gejlede hinanden op. Hvorom alting er, så svarer situationen nok til, at en meget sjælden ynglefugl ynglede på et offentligt tilgængeligt sted i Danmark, og at man for at beskytte fuglene mod fuglekikkere, fotografer og andet godtfolk holdt lokaliteten hemmelig. Mvh Silas
Bjarke Dan Pii Korremann
24. feb. 2013 kl. 22:28
Glemmer vi ikke lidt at kommentere billedet udover første indlæg - jeg syntes det er et flot billede, der fortjener ros. Det er aldrig nemt at få gode billeder i mørke uanset uglers nysgerrighed kombineret med godt udstyr. Og lidt held er naturligvis ikke at foragte. Men dette foto er vist et af de bedre af denne misundelsesværdige art. Tillykke Silas.
Carsten Murmann
25. feb. 2013 kl. 11:45
Ja, Bjarke, et indtagende billede. Fremlænet på lave kokette ben, øjne som lysende rødgult rav, og fortryllende overdrysset af lyseblåt topas-skær. Tak, Silas ,,,,,,,,,,, C.
Bjarke Dan Pii Korremann
25. feb. 2013 kl. 19:55
Og som altid, poesi på højt niveau fra dig :-)

Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.

Annoncer