Beskrivelse: Dagens fugl i Vestjylland i dag den 9. sept. blev fundet ved Lyngvig Fyr af Ole Amstrup. Sjældenheden var meget publikumsvenlig og blev twitchet af mange tilrejsende i løbet af dagen.
Titel: Højfjeldsgæst med varsel om vinterens komme
Beskrivelse: Fundet af en ung Ismåge i Hanstholm Havn udløste massetiltrækning af birdere fra hele landet på årets korteste dag i Hanstholm. Som tidligere set, kastede en sådan sammenstimling twitchere på en lokalitet yderligere spændende fund af sig. Denne gang blev det en 1k Sneugle, som en bilfuld Århusfolk fandt på fyldpladsen syd for havnen.
Bemærk at man kan se fjerørerne. Lige nu er der en megainvasion på Newfoundland, med op til 300 fugle på en enkelt lokalitet. Her viser mange af fuglene fjerører. Ornitterne derovre tolker det, som at fugle er meget udmarvede, og mangler fedt under huden, som normalt vil gøre fjerdragten på hovedet mere fyldig og skjule ørerne.
Tja, hvis uglerne er set i helt vilde mængder ved Newfoundland, og mange er observeret trække direkte ud over Atlanterhavet, er det vel relevant at overveje, om krapylet her kommer fra Quebec i stedet for Nordskandinavien?
Med en fugl set på containerskib i Midtatlanten på vej til Europ for et par uger siden, en fugl igår ved havnebyen Zeebrugge i Belgien og 0 (?) meldinger fra Skandinavien peger indicierne stærkt på at Hanstholmfuglen er en yank.
Til Peter. Jeg er mildt skeptisk. Men nu har jeg aldrig haft lejlighed til at tjekke hvad en sneugle har mellem ørerne (;-)). Der er i øvrigt meget få fotos af sneugler hvor fjerører ses. Se Allan Kjær Villensens foto fra idag. Der er de meget tydelige.
Tak David,
Tænkte det nok. Jeg er faktisk endnu mere end bare 'mildt skeptisk', for fedtdepoter bliver vist sjældent anlagt på hovedet.....forskellen på en fed og en mager fugl, vil næppe kunne ses på de enkelte fjerbedes individuelle fjerspidsers indbyrdes højde...
Næh, det er såmænd nok mere et spørgsmål om sindsstemning.
Fugle kan jo rejse enhver fjergruppes fjer individuelt.
De små fjerhorns synlighed kan måske hænge sammen med at uglen føler sig iagttaget (er i en vis grad af 'forhøjet beredskab'), for det er nok de færreste sneuglebilleder som er taget fra skjul.
At Jørgen har set horn på Sneuglen ved Dalmose, giver ihvertfald ikke grobund for en tolkning om at den var stærkt afmagret. Den blev nemlig på lokaliteten en månedes tid uden at falde ned i svækket tilstand, og stak så af i april, sikkert i betryggende god foderstand til rejsen nordpå.
'Outlandish' kaldes det vist på engelsk når noget er 'lovlig langt ude i hampen' Hér skulle vi måske kalde det 'Newfoundlandish'....
En af de mere fantasifulde (og morsomme) teorier jeg har hørt siden den om at en Dompaps hvide overgumpsfjer er løstsiddende, fordi den så kan smide/tabe dem lige i sekundet inden en Spurvehøg slår kløerne i den.
Den lille hvide fjersky skulle angiveligt forvirre, eller blænde høgen tilstrækkeligt til at den slår fejl, og Dompappen slipper uskadt...
Naturen er smart, ikke sandt!
God jul:-)
Peter
Det kunne jo også skyldes, at fuglen der er en ung hun (endnu 1K) er sent på den og ikke har fuldt udvoksede fjer i panden og på issen, disse er de sidste steder sneugler bliver fuldfjeret. Fedtdepoter oven på hovedet har jeg endnu ikke været heldig at møde på sneugler. Jeg er i besiddelse af en gammel 4K+ han sneugle som hele tiden har synlige fjertoppe, jeg kan ved lejlighed lægge et tæt på foto på galleriet.Sneuglen er jo også nyligt blevet flyttet til Bubo familien.
Hilsen Palle
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Titel: Højfjeldsgæst med varsel om vinterens komme
Beskrivelse: Fundet af en ung Ismåge i Hanstholm Havn udløste massetiltrækning af birdere fra hele landet på årets korteste dag i Hanstholm. Som tidligere set, kastede en sådan sammenstimling twitchere på en lokalitet yderligere spændende fund af sig. Denne gang blev det en 1k Sneugle, som en bilfuld Århusfolk fandt på fyldpladsen syd for havnen.
Bravo!
Måske får jeg tæsk hvis jeg roser dette billede, for det er næppe tilfredsstillende teknisk set.
Grunden til at jeg er så begejstret, er den intense, kraftfulde energi, som formelig lyser ud af dette næsten sort-hvide flugtfoto.
Den uskarpe, bølgende marehalm giver uglen fremdrift i den stride modvind: Den flyver fandens flot!
Noget man ofte savner ved de superskarpe 'fastfrosne' flugtskud.
Giver mindelser om nerven og styrken i fuglemalerier af den gamle mester, Bruno Liljefors.
Eneste lille skønhedsplet er den hvide uldtot bag venstrevingen. Fjern den gerne, inden du sælger billedet til mig:-)
Tillykke også med de to boreale gæster på årets korteste dag!
Ung Ismåge og Sneugle er ikke blot begge hvide med sorte tegninger, men i høj grad karismatiske arter, som fortjener at blive set bedre end min første danske Sneugle, som bare sad, beskidt og ubevægelig på taget af en uskøn sportshal i en trøstesløs provinsby på en helgrå, sur vinterdag:-(
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: 1k Ismågen i Hanstholm Havn udmeldt på Birdcall/-Alarm i aftes,tiltrak i dag birdere fra det ganske land. Alle twitchere fik fuld valuta for pengene, idet den højarktiske og tillidsfulde sjældenhed kunne opleves hele dagen i havnen.
Beskrivelse: Fundet sidst eftermiddagen på Felttræffets fjerde dag i snusket regnvådt vejr et par hundrede meter nord for pælerækken af Niels Bahl Andersen. Var på plads på andendagen, og var meget samarbejdsvillig og tillidsfuld hele dagen.
Beskrivelse: Siden lørdag har man kunnet opleve denne skønne phyl i området nord for TDC-domicilet i Blåvand. Det var min 2. Hvidbryn i dag, idet Blåvand Fuglestation kort for inden havde fanget og ringmærket efterårets første, men næppe den sidste!
Beskrivelse: Gennem en måneds tid er der ved Filsø set en ubestemmelig storfalk af flere birdere uafhængig af hinanden. I tirsdags fik Per Poulsen, Svend Rønnest og undertegnede chancen ved selvsyn at se, hvad vi formoder er den ubestemmelige falk.
Det lykkedes mig at få en serie fotos af falken på en afstand af ca 800 m. og medgivet, kvaliteten er også derefter. Imidlertid viser det foreliggende billedmateriale i den fremstillede collage nogle karakterer, der bør kunne hjælpe til en bestemmelse.
Feltnotaterne siger storfalk. Hovedet var uden synlige markeringer og forekom ensfarvet mørkt som kroppen. Undervingen var tofarvet med mørke dækfjer og en lys hånd. Vingeoverside og ryg var brun og lysere brun nederst på ryggen. Falken havde bytte i fangerne, og skjulte dermed underhaledækfjerene.
Svend Rønnest skriver sådan om iagttagelsen: ” Mit indtryk af fuglen var først og fremmest en stor robust falk (større end Vandrefalk) med brede og spidse vinger, hvor hånden viste fingre. Oversiden var overvejende brun med mørkebrun hånd og lysere brun (chokoladebrun, dog ikke flødechokolade, nærmest som en hengemt mørk Rittersport) arm, ryg og hale med en overgump, der var lidt lysere. Halen synede ikke af meget og var tydeligt smallere, end jeg havde forventet af så stor en fugl.
Undersiden så jeg ikke tydeligt, vel sagtens fordi solen var så kraftig at undersiden bare fremstod mørk, men en tofarvet undervinge med især lyse svingfjer var (mere eller mindre) tydelig. Jeg bilder mig ind, at jeg fornemmede længdestriber på kroppen, men det er måske efterrationalisering. Hals og strube lysere end kroppen.
Hovedet var ganske vist mørkt, men mest forstået på den måde, at der ikke var kontraster i selve ansigtet. Altså ingen tydelig skægstribe som ved Vandrefalk. Nakken skilte sig ud ved at være lysere og i det hele taget var hovedet lysere end kroppen. Jeg så dog ikke hovedtegninger tydeligt nok til at kunne beskrive det.”
Jagtfalk kan have en bruntoning på oversiden, men kan det være i en grad som her? Over- og underside peger vel mere i retning af Slagfalk, mens hovedet synes dårligt at passe her? Hybridteorien bør måske medtænkes?
Det var ikke muligt at konstatere eventuelle stropper.
Hjælp til bestemmelse er meget velkommen.
jeg vil gerne sige det samme. Proportioner, busket hvid undergump, kort hånd og bred arm. Jeg tror eneste problem er, at man er begyndt at tænke "falk" og så har det kompliceret alt. Det kender jeg fra mig selv.
Især fotoet nederst til højre viser "høgepropotioner". "Sofapuden" med de strittende, hvide fjer tillige er næsten diagnostisk for duehøghun. Indimellem kan hun på åbent land præstere en storfalklignende, magtfuld, lige ud flugt.
Der er så afgjort ikke noget at være flov over; og det er glimrende indtil det velgørende at nogen udstiller sin tvivl. Det er den sikre måde at få felterfaring på!
Mere af samme, gerne!
Bedste hilsener
Kim
Tak for kommentarerne, som jeg finder overbevisende i forhold til artsbestemmelsen.
Situationen under observationen var præcis som Carl Christian Tofte nævner, at der hurtigt blev sagt ”Storfalk!”.
Fokussporet blev efterfølgende fastholdt på falk og der var ingen, der holdt hovedet koldt på en meget varm eftermiddag og stillede spørgsmålet om evt. duehøg. Dermed kørte vi alle grøften og fucked up bestemmelsen!
Jeg deler Helge Sørensen bemærkning om det hængende hoved og duknakken på det venstre profilbillede. Det relativ lille hoved giver her association til hvepsevåge.
Kim Frost mener at kunne se duehøghunnens diagnostiske ”sofapude” under halen. Imidlertid oplevede vi alle, at det er byttet i fangerne, man ser.
Forunderligt og tankevækkende, at fuglebestemmelse stadig kan byde på udfordringer, selv om man har øvet sig gennem halvtreds år!
Ja, hvis man kan acceptere, at man kan se en mærkelig falk, må man også acceptere, at man kan se en mærkelig Duehøg. Jeg vil nu stadigvæk mene, at der er mest, der taler for, at vi har set en falk: de brede tydelige halebånd hos Duehøg manglede, striberne på undervingen hos Duehøg manglede. Det, der bliver opfattet som fuglens undergump, tror jeg, er en del af det bytte, fuglen flyver med, evt. en vinge, der stikker bagud.
Der findes mængder af billeder på nettet hvor jizz også passer til Slagfalk. Jeg har ingen stor erfaring med Slagfalk. Har kun set den en gang i Israel, svæve højt oppe, så det er ikke en brugbar erfaring. Men det, jeg kan se på billederne, er en vis lighed med netop Duehøg, den kraftige krop med et fremstikkende bryst, de brede vinger med kort hånd og lang arm, lys undergump.
Eneste kendetegn, som jeg må medgive er unikt for Duehøg, er det lille hoved, og hvis det er afgørende, er det jo nok dér vi lander.
God tid
Svend
Hej Svend,
"Eneste kendetegn, som jeg må medgive er unikt for Duehøg, er det lille hoved, og hvis det er afgørende, er det jo nok dér vi lander."
Ikke enig i ovenstående, fordi:
Hvor tydelige halebånd er på en Duehøg afhænger af høgens alder. En adult har ikke særlig markante halebånd, og da slet ikke på oversiden af de midterste halefjer. Gamle (og eetårige) Duehøge fælder halen på dette tidspunkt, så det at nogle observatører har bemærket en meget smal hale, er ikke så underligt.
Vingerne er simpelthen ikke rigtige for en falk, noget som jeg selv bemærkede straks jeg så billederne. Nøjagtig som flere af feltornitologerne ovenfor gjorde.
Ingen af de øvrige kommentarer hævder at 'sofapuden' er det eneste som gør fuglen til en Duehøg. Et støttekendetegn, som snildt kan undværes, i fald det måtte vise sig ikke at være blevet opfattet rigtigt (hvis det altså vitterlig var et byttedyr, og ikke høgens underhaledækfjer)
Vist ser der ikke ud til at være nogen særlig stribning på undervingen, men der er der jo heller ikke meget af på en adult Duehøg set på afstand, så også her passer pengene...
Jeg gætter på at de øvrige fortalere for Duehøg lægger mere vægt på helhedsindtrykket (jizz) end blot på at hovedet såmænd også er høgeagtigt. Jeg gør i hvert fald.
Mvh.
Peter
Beskrivelse: Den genoprettede Filsø har tiltrukket overraskende mange spændende fugle allerede inden det første år er gået. Sandternen hører til blandt overraskelserne.
Beskrivelse: Omkring 40 begejstrede fuglefolk blev fra obspladsen på Nordstrand lørdag morgen vidner til denne fiskeørns suveræne effektive fangst af morgenmaden. At det er en fladfisk kan næppe diskuteres, men hvilken fiskeart er der tale om?
Beskrivelse: Kl. 11.05 ringer PPO: "Skal du hentes..?" -"Desværre, det bliver nok lidt svært, er på vej fra Tilsvilde til Vestvolden for at finde Buskrørsen!" -"Ok, pøj, pøj!"
Hjemme i Hjerting kl.18 er aftensmaden sat på bordet, da en Dofcall melder om Bonapartemåge pp på Hukket. Osten og rødvinen må vente, og fruen fortrækker næsten ikke en mine, da jeg smutter! Halvanden time senere er dagens 2. succesfulde twitch i hus, og maden kan nydes under afslappede forhold. Horisonten er gylden og Blåvand Fyr blinker mod nordvest.
Beskrivelse: Relativ tillidsfuld og sulten adult Gøg hun af den brune variant, som ivrigt fouragerede med stor succes på Bjørnespinderlarver(?)på kanten af digegraven ved Gl.Hviding Engsø i dag
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.