Beskrivelse: En art som mange kender fra Alperne eller Pyrenæerne, hvor den kan optræde tillidsfuldt; f.eks. ved Heilligenblut på grossglockner Hochalpenstrasse. Den er ogs almindelig i de centralasiatiske bjerge, men kan være svær at komme på fotohold. Med mindre, det er minus femten, vinter og der er madrester at hente - så er de der!
Som eksempelvis denne fugl som sammen med en lille flok artsfæller holdt til ved "hullet i muren." En kirgisisk opsynsmand og hans familie frister også tilværelsen langt fra nærmeste naboer. Affaldet fra familiens husholdning bliver dagligt hældt ud på jorden, og ganske praktisk er der huller i den omgivende mur, så affaldet bekvemt og snildt bliver usynligt, når det lempes igennem. Det har alpekragerne fundet ud af og de hygger sig... Her på 2.Juledag hvor masser sidder og mæsker sig til julekalads er billedet af en sove-reste-indsmurt alpekrage ganske nærligggende.
Når resterne er søbet op, tilbragte alpekragerne tid med tiltrængt fjerpleje (når rester endelig smides ud på landet hernede kan man være sikker på at holdbarhedsdatoen forlængst er overskredet... og derfor temmelig ildelugtende) eller også var de nede ved hundenes madskåle og lede efter rester; iøvrigt ganske morsomt at se dem narre hunden væk og så ellers stille sig op midt i maden.
Alpekrager såvel som andre mørke kragefugle er altid en udfordring for fotografer - der skal overeksponeres og derfor kan omgivelserne ofte bliver overbelyste... og kun sjældent bliver man helt tilfreds - til gengæld er de en sjov fugl, og ganske nydelig med det røde næb og bentøj.
Beskrivelse: bestemmelse til racen kirghizorum bør tages med et vist forbehold, da jeg pt ikke har tilstrækkelig litteratur. To mulige racer forekommer i regionen: ssp kirghizorum og ssp korejevi. Sidstnævnte kunne være potentiel vintergæst fra Altai bjergene længere mod nord, men vi har ikke nok information pt - og sagen skal undersøges nærmere.
Bjergirisk er ynglefugl i de kirgisiske bjerge - fåtallig. Derfor var det overraskende at vi stødte på flere større flokke (c.300) i det område vi besøgte i november - Centrale Tien Shan bjerge.
De to racer er tydeligt blegere end nominate flavirostris og har med tydelige kontrasterende længdestriber på bryst og flanker. Overgumpen er heller ikke synderligt pink og på flere fugle virkede overgumpen faktisk ufarvet bleg!
Jeg modtager MEGET gerne kommentarer og henvisninger/kopier af relevant bestemmelseslitteratur såfremt I skulle lægge inde med sådan.
Beskrivelse: bestemmelse til racen kirghizorum bør tages med et vist forbehold, da jeg pt ikke har tilstrækkelig litteratur. To mulige racer forekommer i regionen: ssp kirghizorum og ssp korejevi. Sidstnævnte kunne være potentiel vintergæst fra Altai bjergene længere mod nord, men vi har ikke nok information pt - og sagen skal undersøges nærmere.
Bjergirisk er ynglefugl i de kirgisiske bjerge - fåtallig. Derfor var det overraskende at vi stødte på flere større flokke (c.300) i det område vi besøgte i november - Centrale Tien Shan bjerge.
De to racer er tydeligt blegere end nominate flavirostris og har med tydelige kontrasterende længdestriber på bryst og flanker. Overgumpen er heller ikke synderligt pink og på flere fugle virkede overgumpen faktisk ufarvet bleg!
Jeg modtager MEGET gerne kommentarer og henvisninger/kopier af relevant bestemmelseslitteratur såfremt I skulle lægge inde med sådan.
Beskrivelse: Brandt’s Mountain Finch, som givetvis indtil videre må lide den tort at hedde ID: xxxxx, har et fint engelsk/latinsk artsnavn efter en Brandt som sikkert ikke er fra Esbjerg men fra en anden tid og et andet geografisk sted...
BMF er en art som krydrer den besøgende europæiske ornitologs fantasti inden afrejse; for naturligvis er ikke mange bekendte med de centralasiatiske bjergfugle.
Brandt’s Mountain Finch (Black-headed Mountain Finch) Leucosticte brandti er sammen med Plain Mountain Finch (tidl. Hodgson’s Mountain or Rosy Finch) nogle af de fugle som året rundt giver liv i landskaberne i de karske råkolde Tien Shan bjerge (Himmelbjergene) langs Kirgisistans grænse ind til Kina. Der er ikke mange fugle over trægrænsen, og især ikke om vinteren og i det tidlige forår, men når man støder på bjergfinkerne er det altid interessant. Om sommeren og i de store vinterflokke på flere hundrede individer er BMF temmelig sky – medmindre man uforvarende kommer til at komme reden for nær; så popper de op på den nærmeste sten, og sidder roligt og nedstirrer Klodshans med sine klare sorte øjne. Om vinteren – sidst oplevet for ganske få uger siden, oplevedes flere flokke af BMF der rastløst og ængsteligt flagrede rundt langs de åbne græsarealer i det ellers snedækkede landskab. Umiddelbart ingen prædatorer – fare på færde, eller hur… Måske skyggen af en storfalk i horisonten tolder bestanden nu og da. Hvorfor ellers så forskrækkede?
22. april er sagen ganske anderledes. Det er forår; endnu koldt 3.200 m.o.h. De Hvidkronede Rødstjerter eller Güldenstädt’s Redstart som jeg foretrækker at kalde dem… er også på plads i landskabet. Faktisk årstiden hvor man kan opleve den ellers så sky rødstjert for fuld skrue. Hannerne har travlt med at hævde territorierne og ignorerer fuldstændigt nysgerrige ornitologer. GR gør sig også til for hunnerne – desværre blev billederne ikke Netfugl-skarpe da en han GR med himmelfaldent åbent næb, udslåede vinger og oppustet korpus krukkede sig foran en cerutfarvet hun.
BMF er på plads i yngleområderne og parrene er allerede dannet, i hvert fald gav denne aprilmorgen gode nærobs af flere par BMF. Dels er vinteren på vej mod syd, foråret i buldrende anmarch og fedtdepoterne skal fyldes op med de tidligt spirende planter og andet æde bart – også de små seje sorte insekter som jeg ikke kender navnene på, men nogle edderkopper er i hvert fald at iagttage – måske de andre er SNELOPPER eller noget tilsvarende sjovt klingende. BMF æder mest planter/frø, men på denne årstid tror jeg de æder mangt & meget. Når de fouragerer blandt de åbne snefrie pletter er de i hvert fald ikke sky… Faktisk ganske tillidsfulde. Sætter man sig stille ned på den sjappede jord kommer de ganske nær og pusler rundt mens de vender og drejer stængler, småsten og roder i mulden som små Vildsvin.
Det er en årstid man længes efter – især når termometeret viser minus en-og-tyve grader dags dato, og der endnu er måneder til foråret – men… det er på vej! Sammen med Jomfrutranerne (der allerede er samlet nede ved Issyk Kul søen 22.april), Hærfuglene, tornskaderne, etc.
Alt det som findes i drejebogen for ornitologernes årscyklus.
Foråret ER på vej!
Beskrivelse: Brandt’s Mountain Finch, som givetvis indtil videre må lide den tort at hedde ID: xxxxx, har et fint engelsk/latinsk artsnavn efter en Brandt som sikkert ikke er fra Esbjerg men fra en anden tid og et andet geografisk sted...
BMF er en art som krydrer den besøgende europæiske ornitologs fantasti inden afrejse; for naturligvis er ikke mange bekendte med de centralasiatiske bjergfugle.
Brandt’s Mountain Finch (Black-headed Mountain Finch) Leucosticte brandti er sammen med Plain Mountain Finch (tidl. Hodgson’s Mountain or Rosy Finch) nogle af de fugle som året rundt giver liv i landskaberne i de karske råkolde Tien Shan bjerge (Himmelbjergene) langs Kirgisistans grænse ind til Kina. Der er ikke mange fugle over trægrænsen, og især ikke om vinteren og i det tidlige forår, men når man støder på bjergfinkerne er det altid interessant. Om sommeren og i de store vinterflokke på flere hundrede individer er BMF temmelig sky – medmindre man uforvarende kommer til at komme reden for nær; så popper de op på den nærmeste sten, og sidder roligt og nedstirrer Klodshans med sine klare sorte øjne. Om vinteren – sidst oplevet for ganske få uger siden, oplevedes flere flokke af BMF der rastløst og ængsteligt flagrede rundt langs de åbne græsarealer i det ellers snedækkede landskab. Umiddelbart ingen prædatorer – fare på færde, eller hur… Måske skyggen af en storfalk i horisonten tolder bestanden nu og da. Hvorfor ellers så forskrækkede?
22. april er sagen ganske anderledes. Det er forår; endnu koldt 3.200 m.o.h. De Hvidkronede Rødstjerter eller Güldenstädt’s Redstart som jeg foretrækker at kalde dem… er også på plads i landskabet. Faktisk årstiden hvor man kan opleve den ellers så sky rødstjert for fuld skrue. Hannerne har travlt med at hævde territorierne og ignorerer fuldstændigt nysgerrige ornitologer. GR gør sig også til for hunnerne – desværre blev billederne ikke Netfugl-skarpe da en han GR med himmelfaldent åbent næb, udslåede vinger og oppustet korpus krukkede sig foran en cerutfarvet hun.
BMF er på plads i yngleområderne og parrene er allerede dannet, i hvert fald gav denne aprilmorgen gode nærobs af flere par BMF. Dels er vinteren på vej mod syd, foråret i buldrende anmarch og fedtdepoterne skal fyldes op med de tidligt spirende planter og andet æde bart – også de små seje sorte insekter som jeg ikke kender navnene på, men nogle edderkopper er i hvert fald at iagttage – måske de andre er SNELOPPER eller noget tilsvarende sjovt klingende. BMF æder mest planter/frø, men på denne årstid tror jeg de æder mangt & meget. Når de fouragerer blandt de åbne snefrie pletter er de i hvert fald ikke sky… Faktisk ganske tillidsfulde. Sætter man sig stille ned på den sjappede jord kommer de ganske nær og pusler rundt mens de vender og drejer stængler, småsten og roder i mulden som små Vildsvin.
Det er en årstid man længes efter – især når termometeret viser minus en-og-tyve grader dags dato, og der endnu er måneder til foråret – men… det er på vej! Sammen med Jomfrutranerne (der allerede er samlet nede ved Issyk Kul søen 22.april), Hærfuglene, tornskaderne, etc.
Alt det som findes i drejebogen for ornitologernes årscyklus.
Foråret ER på vej!
Jeg må gå til bekendelse, jeg fatter ikke en hat af kommentarerne. Dette til trods for at jeg nu i 5 minutter VIRKELIGT har prøvet at forstå (og/men der er jo så meget man ikke forstå jvf. Lynx og Funch )
- Fehår please forklar dig, så selv jeg kan forstå din pointe..
Bh
9s
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Siden jeg for snart 14 år siden så denne fugl i Tyrkiet, har den ændret navn fra Rødpandet Sisken til Rødpandet Irisk.
Da den jo i form og størrelse ligner Gulirisken en del, kan jeg sagtens følge, at den nok bør hedde irisk, men hvad adskiller irisker og siskner ?
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.