Beskrivelse: Fuglen blev for efterhånden lang tid først set i Lønstrup, senere i Hirtshals, derefter i Skagen, for nu at opholde sig på havnen i Frederikshavn.
Fototeknisk info
Kameramodel: Canon EOS 90D Blænde: 5.6 Brændvidde: 400 Lukkertid: 1/512 ISO: 3200 Flash: Flash did not fire Dimensioner: 974x1440
Beskrivelse: I Havterne kolonien på havnen har nogle Gråspurve specialiseret sig i at finde Maddiker, ved at løfte op i overkørte Havterneunger, og tage Maddikerne når de falder nedenud.
Ingen farvemutation her.
Fem minutter i fældning, som netop sidst i juli - bemærk begyndende svingfjersfældning - har den grå farve på de godt brugte kropsfjer, nu antaget et brunligt skær.
Slid og lyspåvirkning resulterer altså ikke i en lysere farvetone, men derimod i en mørkere, smudsigt bruntonet farve på de ellers nydeligt lysegrå partier.
I øjeblikket (aug/sept.) kan man ofte se kontrasten mellem nye lysegrå fremvoksende, og gamle nu bruntonede fjer på Gråkrager.
Hvis de altså ses på tæt hold.
Ingen farvemutation her.
Fem minutter i fældning, som netop sidst i juli - bemærk begyndende svingfjersfældning - har den grå farve på de godt brugte kropsfjer, nu antaget et brunligt skær.
Slid og lyspåvirkning resulterer altså ikke i en lysere farvetone, men derimod i en mørkere, smudsigt bruntonet farve på de ellers nydeligt lysegrå partier.
I øjeblikket (aug/sept.) kan man ofte se kontrasten mellem nye lysegrå fremvoksende, og gamle nu bruntonede fjer på Gråkrager.
Hvis de altså ses på tæt hold.
Tak for viden-deling. Det inspirerede mig til et up-load af et ældre billede af 'Huskrage' C. splendens fra Indien. MANGE af fuglene var så brune at jeg i min 'uvidenhed' først søgte på om der skulle være en lokal ssp. med brunt i dragten.
Beskrivelse: I forbindelse med de nylige diskussion vedrørende en <a href="http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=49217">afvigende Landsvale på Stevns</a>, synes jeg, at det kunne være relevant med et foto af en formodet Land- X Bysvale.
Billedkvaliteten er forfærdelig, men jeg mener ikke, at pågældende hybridform er repræsenteret i Netfugls galleri, hvorfor jeg tillader mig at oploade en collage af fuglen.
Uploadet 2012-06-16
Publiceret
2012-06-16Delichon urbicum x Hirundo rusticaCommon House Martin x Barn Swallow
Hvad er det Klaus Malling plejer at sige?
"Denne slags billeder er netop højest relevante, for fugle ses jo heller ikke altid perfekt i felten!"
Og dine "dokumentationsskud" af svalen er meget spændende, for hér er vitterlig god grund til at tro på en hybrid.
Den rustrøde strube er lysere (for en 2k+ forårsfugl af Landsvale)- den er også for stor - og er tilsyneladende ikke afgrænset nedadtil af et mørkt brystbånd (som hos Landsvale).
Der ses intet (eller højst meget lidt) rustrødt på panden, som man ville se hos Landsvale, men ikke hos Bysvale.
Der er tilsyneladende ingen hvide pletter på inderfanerne af halefjerene (Bysvalen har ensartet mørke halefjer), men selve halen har ingen trådformede forlængelse på det yderste par, som hos Landsvale 2k+, og er med sin dybere kløft end Bysvalens, dermed faktisk en perfekt blanding af de to arters haler.
Underhaledækfjerene ser for lyse ud til Landsvale, som burde være gulbrunlige, og er derfor mere Bysvaleagtige.
Vingeundersiderne ser lysere ud end på Bysvale, og er følgelig mere Landsvaleagtige.
Tilslut er den hvide overgump mindre, og ikke renhvid som hos Bysvale 2k+ om foråret.
Alt i alt en nærmest 50/50 blanding mellem de to arter, så IMO kan din bestemmelse næppe være mere plausibel, og tilføjelsen til galleriet værdifuld, fordi der vitterlig er mangel på billeder (som ikke blot er håndholdte fugle) af denne hybrid.
Tak til Peter Sunesen for en meget grundig gennemgang af karaktererne på denne fugl - de er værdsat!
i øvrigt er det tredje gang, at jeg ser denne hybridtype i DK, de to øvrige gange har været ved hhv. Nordstrand, Skagen og Grimhøj, Århus.
Mvh Rune
Jeg har set 5 "Blandsvaler" i DK, hvoraf jeg har fundet de fire selv. Det er præcis det samme med Rødrygget Svale, så jeg vil anslå, at de er sådan cirka lige sjældne. Jaja, på et spinkelt grundlag, men det er nok ikke helt ved siden af...
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
En 'klassisk' adult hun med varmt gule, næsten appelsinfarvede øjne (der tyder på en flere år gammel fugl),brunligt skifergrå ryg, svagt defineret øjenbrynstribe og rustbrunt tonede kinder, flanker og tværstriber.
Fuglekiggere bliver af og til i tvivl om kønsbestemmelse af adulte fugle, for hunnerne kan godt være endnu mere rusttonede end denne fugl.
Hannerne har således langt fra 'patent' på at være rustbrune på undersiden, men har altid væsentligt lysere, mere rent blågrå ryg og oftest mindre, eller slet ingen øjenbrynsstribe, samt spinklere ben og næb.
Når høgen sidder med en Tamdue som her, er der jo ingen tvivl om kønnet, da hannen er langt mindre.
Tak til Arnold for dette instruktive foto af vores almindeligste rovfugl.
Mvh.
Peter
Godt spørgsmål, JAN, men det kunne måske
specificeres, fx mht :
- Udbredt som ynglende i flest 1x1 km kvadrater
i DK ?
- Totalt flest ynglepar i DK?
- Den mest sete rovfugl i by og landskab, inkl.
træk- og vintergæster - af ornitologer ? eller
andre borgere ?
- I gennemsnitsdanskerens bevidsthed den
almindeligste - dvs. høgen vs. våge, falk.
ørn ?
___________________________
PS til ARNOLD:
Kan vi få historien om, hvorledes Du fik det fine
billede, evt. inkl. hvad der skete før og efter ?
VH ............. C.
I "Fuglenes Danmark" af MB Grell, udgivet af DOF i 1998 er bestanden af Survehøg vurderet til 3.500- 4.000 par mens tallet for Musvåge er estimeret til 5.000. Så som ynglefugl må Musvågen være den almindeligste.
Go' obs fra Feehaar
Hej Morten og Jan,
Nøgleordene i "Fuglenes Danmark" når bestandene af disse to arter angives, er "vurderet" og "estimeret".
Jeg tror imidlertid at Spurvehøgen er talrigere end Musvågen som ynglefugl i Danmark, da den i højere grad overses i feks. større haver og tætte skove, end den mere synlige og stærkt vokale Musvåge.
De meget store træktal af Spurvehøg i Falsterbo, vidner om at den også i vores nabolande nok reelt er mere talrig end de 'officielle' bestandsvurderinger leder een til at tro.
Men det er en kendsgerning at Musvågen (stadig) angives som den talrigste herhjemme. Tak for korrektionen:-)
De nyeste bestandestimater findes her:
http://www.dofbasen.dk/ART/
Musvåge 6000 par (2000)
Spurvehøg 3500 par (2000)
Siden er Musvågen gået markant frem, og Spurvehøg formentlig svagt tilbage.
Spurvehøgens foretrukne ynglehabitat i skove (30-40 årig gran,så vidt jeg husker) er i øvrigt også reduceret væsentligt i både offentlige og private skove. I haver og byområder yngler Spurvehøg i højere grad i løvtræer, hvilket kan blive dens fordel i fremtiden.
Hej carsten murmann
Kom cyklen ved havnen så så jeg ud af øjenkrogen
der kom en rovfugl og den jagede nogle duer op og snuppet en jeg havde ikke noget kamera med så jeg stod og så på den 15 min mens den baksede med den due,de plejer at være en halv til en hel time om at få sådane en spist så mig op på cyklen hjem efter kameraet så jeg var der i løbet af 20min i bil og den var der i nu og jeg kunne komme 10-15 fra den og den blev siden og jeg skulle også passe på ikke at jages den væk når den havde fået så god en fangst og den fik duen jeg fik en masse gode bielleder med en 300mm 2,8 og 1,4ext
Hielsen Arnold
TAK for Din herlige beretning, ARNOLD med
hurtige beslutninger og GEVINST!
____________________
TAK, KNUD for opgørelserne af estim. antal ynglepar
- uhyre essentielle for overvågning af miljø-
tilstande, naturområder og rovfuglenes trivsel.
Alligevel en tanke værd, at ALMINDELIGHED også kan defineres ved, hvor hyppigt / hvor udbredt en given
art FÆRDES og OPLEVES på Danmarks areal - uanset
antal ynglepar, trækgæster mv. - i BY og ude i landet.
Fx ville få 100 ynglende storkepar i Jylland og
på Øerne give den folkelig status som 'almindelig',
og måske endog MERE 'almindelig' end fx Hejre og Skarv.
VH .............. C.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Oploades, da der kun er få billeder af adulte hanner af racen <i>exipiles</i> i galleriet.
Holdt til sammen med nogle få Store Gråsiskener og en flok på ca. 25 Bjergirisker.
Se flere billeder af denne fugl på <a href='http://birdingnj.blogspot.com/2011/01/sneboldseffekten.html'>BirdingNJ</a>.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.