Beskrivelse: Gennem en måneds tid er der ved Filsø set en ubestemmelig storfalk af flere birdere uafhængig af hinanden. I tirsdags fik Per Poulsen, Svend Rønnest og undertegnede chancen ved selvsyn at se, hvad vi formoder er den ubestemmelige falk.
Det lykkedes mig at få en serie fotos af falken på en afstand af ca 800 m. og medgivet, kvaliteten er også derefter. Imidlertid viser det foreliggende billedmateriale i den fremstillede collage nogle karakterer, der bør kunne hjælpe til en bestemmelse.
Feltnotaterne siger storfalk. Hovedet var uden synlige markeringer og forekom ensfarvet mørkt som kroppen. Undervingen var tofarvet med mørke dækfjer og en lys hånd. Vingeoverside og ryg var brun og lysere brun nederst på ryggen. Falken havde bytte i fangerne, og skjulte dermed underhaledækfjerene.
Svend Rønnest skriver sådan om iagttagelsen: ” Mit indtryk af fuglen var først og fremmest en stor robust falk (større end Vandrefalk) med brede og spidse vinger, hvor hånden viste fingre. Oversiden var overvejende brun med mørkebrun hånd og lysere brun (chokoladebrun, dog ikke flødechokolade, nærmest som en hengemt mørk Rittersport) arm, ryg og hale med en overgump, der var lidt lysere. Halen synede ikke af meget og var tydeligt smallere, end jeg havde forventet af så stor en fugl.
Undersiden så jeg ikke tydeligt, vel sagtens fordi solen var så kraftig at undersiden bare fremstod mørk, men en tofarvet undervinge med især lyse svingfjer var (mere eller mindre) tydelig. Jeg bilder mig ind, at jeg fornemmede længdestriber på kroppen, men det er måske efterrationalisering. Hals og strube lysere end kroppen.
Hovedet var ganske vist mørkt, men mest forstået på den måde, at der ikke var kontraster i selve ansigtet. Altså ingen tydelig skægstribe som ved Vandrefalk. Nakken skilte sig ud ved at være lysere og i det hele taget var hovedet lysere end kroppen. Jeg så dog ikke hovedtegninger tydeligt nok til at kunne beskrive det.”
Jagtfalk kan have en bruntoning på oversiden, men kan det være i en grad som her? Over- og underside peger vel mere i retning af Slagfalk, mens hovedet synes dårligt at passe her? Hybridteorien bør måske medtænkes?
Det var ikke muligt at konstatere eventuelle stropper.
Hjælp til bestemmelse er meget velkommen.
jeg vil gerne sige det samme. Proportioner, busket hvid undergump, kort hånd og bred arm. Jeg tror eneste problem er, at man er begyndt at tænke "falk" og så har det kompliceret alt. Det kender jeg fra mig selv.
Især fotoet nederst til højre viser "høgepropotioner". "Sofapuden" med de strittende, hvide fjer tillige er næsten diagnostisk for duehøghun. Indimellem kan hun på åbent land præstere en storfalklignende, magtfuld, lige ud flugt.
Der er så afgjort ikke noget at være flov over; og det er glimrende indtil det velgørende at nogen udstiller sin tvivl. Det er den sikre måde at få felterfaring på!
Mere af samme, gerne!
Bedste hilsener
Kim
Tak for kommentarerne, som jeg finder overbevisende i forhold til artsbestemmelsen.
Situationen under observationen var præcis som Carl Christian Tofte nævner, at der hurtigt blev sagt ”Storfalk!”.
Fokussporet blev efterfølgende fastholdt på falk og der var ingen, der holdt hovedet koldt på en meget varm eftermiddag og stillede spørgsmålet om evt. duehøg. Dermed kørte vi alle grøften og fucked up bestemmelsen!
Jeg deler Helge Sørensen bemærkning om det hængende hoved og duknakken på det venstre profilbillede. Det relativ lille hoved giver her association til hvepsevåge.
Kim Frost mener at kunne se duehøghunnens diagnostiske ”sofapude” under halen. Imidlertid oplevede vi alle, at det er byttet i fangerne, man ser.
Forunderligt og tankevækkende, at fuglebestemmelse stadig kan byde på udfordringer, selv om man har øvet sig gennem halvtreds år!
Ja, hvis man kan acceptere, at man kan se en mærkelig falk, må man også acceptere, at man kan se en mærkelig Duehøg. Jeg vil nu stadigvæk mene, at der er mest, der taler for, at vi har set en falk: de brede tydelige halebånd hos Duehøg manglede, striberne på undervingen hos Duehøg manglede. Det, der bliver opfattet som fuglens undergump, tror jeg, er en del af det bytte, fuglen flyver med, evt. en vinge, der stikker bagud.
Der findes mængder af billeder på nettet hvor jizz også passer til Slagfalk. Jeg har ingen stor erfaring med Slagfalk. Har kun set den en gang i Israel, svæve højt oppe, så det er ikke en brugbar erfaring. Men det, jeg kan se på billederne, er en vis lighed med netop Duehøg, den kraftige krop med et fremstikkende bryst, de brede vinger med kort hånd og lang arm, lys undergump.
Eneste kendetegn, som jeg må medgive er unikt for Duehøg, er det lille hoved, og hvis det er afgørende, er det jo nok dér vi lander.
God tid
Svend
Hej Svend,
"Eneste kendetegn, som jeg må medgive er unikt for Duehøg, er det lille hoved, og hvis det er afgørende, er det jo nok dér vi lander."
Ikke enig i ovenstående, fordi:
Hvor tydelige halebånd er på en Duehøg afhænger af høgens alder. En adult har ikke særlig markante halebånd, og da slet ikke på oversiden af de midterste halefjer. Gamle (og eetårige) Duehøge fælder halen på dette tidspunkt, så det at nogle observatører har bemærket en meget smal hale, er ikke så underligt.
Vingerne er simpelthen ikke rigtige for en falk, noget som jeg selv bemærkede straks jeg så billederne. Nøjagtig som flere af feltornitologerne ovenfor gjorde.
Ingen af de øvrige kommentarer hævder at 'sofapuden' er det eneste som gør fuglen til en Duehøg. Et støttekendetegn, som snildt kan undværes, i fald det måtte vise sig ikke at være blevet opfattet rigtigt (hvis det altså vitterlig var et byttedyr, og ikke høgens underhaledækfjer)
Vist ser der ikke ud til at være nogen særlig stribning på undervingen, men der er der jo heller ikke meget af på en adult Duehøg set på afstand, så også her passer pengene...
Jeg gætter på at de øvrige fortalere for Duehøg lægger mere vægt på helhedsindtrykket (jizz) end blot på at hovedet såmænd også er høgeagtigt. Jeg gør i hvert fald.
Mvh.
Peter
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.