Fuglen er en 3K+, da de 3 slidte yderste håndsvingfjer er for markant tegnede til at passe på en 2K, ligesom alle armsvingfjer er adulte; her ville en 2K formentligt fortsat have indslag af juvenile fjer. Den er næppe ældre, da øjnene er mørkere end hos en ældre fugl
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: En lys og ret slidt Lille Skrigeørn, der må være til at kende, hvis den trækker ind i Danmark. Fuglen er et lille eks., der kan tages for en våge. Ret slidt og falmet, men med tanke på de lyse spidser på de store overvingedækfjer, der danner lyst vingebånd - samt ret ensartet lyst gulbrunt felt på oversiden af armen, er det måske mest nærliggende at betragte fuglen som 2K. Fældningsgrænse i inderhånden antyder også dette.
Beskrivelse: En lys og ret slidt Lille Skrigeørn, der må være til at kende, hvis den trækker ind i Danmark. Fuglen er et lille eks., der kan tages for en våge. Ret slidt og falmet, men med tanke på de lyse spidser på de store overvingedækfjer, der danner lyst vingebånd - samt ret ensartet lyst gulbrunt felt på oversiden af armen, er det måske mest nærliggende at betragte fuglen som 2K. Fældningsgrænse i inderhånden antyder også dette.
Beskrivelse: Denne kærhøg, der passerede Falsterbokanalen kl. 13.40 ovennævnte dato, blev af flere bestemt til Steppehøg på baggrund af hoved- og kropstegning. Dens vingeform og lidt stive flugt afveg dog ikke fra Blå Kærhøgs, og en forklaring er, at der er tale om en ung Blå Kærhøg med maximalt kraftige (og steppehøgeagtige) hovedtegninger, i en giftig kombination med minimalt stribet underside, der på afstand blev opfattet som ret ensartet lysorange.
Da den på mange måder ligner en blanding mellem steppehøg (hoved- og kropstegning) og blå kærhøg (vingeform og vingetegning), uploades den som hybrid, idet jeg som altid betoner, at man aldrig skal overvurdere hybridfrekvensen. Mange hybrider kan formentligt ikke kendes fra den ene eller den anden art - og bestemmes fornuftigt nok til den art, de ligner, mens andre er en perfekt blanding.
Uploadet 2013-09-27
Publiceret
2013-09-27Circus cyaneus x Circus macrourusHen Harrier x Pallid Harrier
This harrier passed the Falsterbo Canal, 28 Sept. at 1:40PM. The jizz and flight set was like Hen Harrier, but the head and underbody pattern was rather similar to juvenile Pallid Harrier, with well-marked head-pattern and seemingly unstreaked or very faintly streaked, pale orange underbody. It was suspected as a hybrid Hen X Pallid Harrier on the base of combination of the above mentioned characters. But could a 1-year Hen Harrier combine extremely well-marked head with atypically indistinct streaking (if any) in underbody?
The referred unstreaked juvenile from Bornholm was a bird i saw myself, which - together with a few birds more, made me realize than almost unstreaked Hen´s do exist. What is special about the Falsterbo bird is, that it too had head-pattern very similar to Pallid. Few Hen´s I have seen have appeared so contrasting regarding head-pattern. As jizz, wing-shape and flight set was practically identical to Hen Harrier it is likely that the bird indeed was a Hen. Judged from the hudsonius I have seen in USA, they all had a darker and deeper reddish ground colour to the underparts and darker head-pattern, as the least pale-marked Pallid or even darker.
I have photoes of the upperparts as well, which could be uploaded.
Thanks Klaus.
I realise that the identification of harriers such as the one here, be it a possible Hen x Pallid or an unusual Hen, or for that matter, Pallid - is probably not always as straightforward as some of us might think. The discussion of Hen x Pallid, with a couple of birds here on Netfugl, all seemed rather straightforward, however, not all 'peculiar' birds are though. Much to be learned!
For what it´s worth, it would be interesting to see more pic Klaus!
JanJ
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: En smuk hvidfarvet ung Landsvale, der 26 og 27.9 sås ved Falsterbokanalen, og samme fugl formentligt om morgenen 27.9 på Nabben.
Formen - med dyb halekløft - siger Landsvale, og brunt på struben udelukker helt anden langhalet svale....bemærk, hvordan undervingedækfjerene er brune i stor kontrast tio de smukt gennemlyste svingfjer. Enhver svale med undervingekontrast som vist er altså ikke en af klippesvalerne:)
Nis Lundmark har på Galleriet uploadet et foto af en fugl, fotograferet 11.10 2012 ved Falsterbo, der mistænkeligt ligner denne. Kan det være den samme fugl, der begge år noget sent på sæsonen trækker forbi Falsterbo som en moderne, nedtonet version af 80´ernes legendariske Kejserørn, Kaizer Franz?
Hej Klaus,
Så selv ungfuglen i 2012 på Nabben, og da dit billede også viser en ungfugl, er det nok ikke en 'repeat performance', men snarere en ny single.....
Da jeg så dette billede tænkte jeg det samme som Klaus - gad vide om det kunne være samme fugl. Og, er I helt sikre på at ovenstående er 1K. Hvis ikke, så er genganger et rigtigt godt bud i mine øjne...
Bh
9s
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Efter gårsdagens udladning af ørne ved Falsterbo sås idag 2 Lille Skrigeørn på trækforsøg. Den første fugl var en 2K med tydeligt fældningshak på de inderste håndsvingfjer, meget ensartet lyse overvingedækfjer og store hvide håndrodspletter.
Fugl nr. 2 havde mere anonym overside, ligesom undersiden var ret karakteristisk. Mest påfaldende var en hvid rand omkring hånddækfjerene (knoen) og kun svagt lysere baser af hånddækfjerene. Desuden var indre håndsvingfjer ret lyse, hvilket kan ses på en vis gennemskinnelighed i yderdelen af de indre håndsvingfjer.
Begge disse kendetegn var mere ala Stor Skrigeørn, ligesom fuglen ikke var den mindste Lille Skrigeørn jeg har set. Den 7. finger manglede grundet fældning, hvilket kan ses hås 2K og 4K; Jeg ville dog gerne have set længden af denne finger, eller en komplet hånd for nøjagtigt at kunne afgøre håndens form. Da fuglen gled imod os kuplede den vingerne ganske meget, hvilket vi tilskriver den friske modvind, da en lignende silhuet ses på dagens første fugl, der m.h.t. dragt og jizz var "ur-typisk".
Den viste fugl er i det mindste ret karakteristisk, og bør kunne genfindes de nærmeste dage.
Beskrivelse: 3.9 2012 bød på hele 3 Lille Skrigeørn i Falsterbo. Dette er nr. 3, en 2k der sås fra Falsterbokanalen 1355.
Fuglen har stort set juvenile svingfjer, bortset fra inderste håndsvingfjer og nok enkelte armsvingfjer; vingebagkanten var let udbuget som hos netop meget unge fugle. Oversiden var ganske kontrastrig med meget lyse, helt ensartede dækfjer og et smalt, men komplet hvidt bånd gennem store dækfjer. En lignende fugl huserer, men kendes på mere flossede indre håndsvingfjer, et hak i halen samt mere ujævn tegnet overvinge.
En 3.fugl er betydeligt mørkere på oversiden og kun med meget svage lyse håndrodsfelter samt generelt mørkere underside med ret tydeligt hakket vingebagkant samt de to yderste håndsvingfjer i vækst - denne sands. en 3K.
Ingen af fuglene er set trække ud eller observeret på Stevns.
Beskrivelse: Steppehøg 2k hun ved Falsterbokanalen 3.9 2012 kl. 1440,senere set udtrækkende på Nabben samt på Stevns.
I felten så fuglen mere langvinget ud end her, og især forvirrede én ting: hovedet, der havde en for steppehøg giftig kombination af meget svag halskrave og større hvidt felt under øjet end normalt. Desuden opfattedes den ret grovtegnede underside af kroppen som mere i line med Hede-og Steppehøg.
Fuglen bestemtes preliniært til Hedehøg, men fotos - og bl.a. senere fotos fra Nabben, der kan ses på Svalan - viser steppehøgekarkterer i vingen: manglende sort bagkant på hånden og ikke mindst overvejende mørke armsvingfjer; armsvingfjer er en blanding af ensartet mørke (bruntonede og slidte) juvenile og nye sorte med meget smalle lyse tegninger. Armhulefjerene er mørke med små lyse pletter, ikke de distinkt tværbåndede som hos Hedehøg.
Fuglen passerede "kanalen" i aktiv flugt, og blev opfattet som ganske langvingt med fyldigere inderhånd end ventet fra Steppehøg. Men hun Steppehøg afviger en del fra den hanner, vi den sidste tid har set. Hanner er små og storhovede/langhalede med meget bred arm og tydeligt smallere, spids hånd. Hunner er større og lidt tungere, og synes tit at have lidt mere fyldig inderhånd, der kan lede tanken til såvel Hede- som blå Kærhøg. Efterårets første hun forvirrede altså en del. Nu er vi forberedte.
Beskrivelse: Mindst 3 Lille Skrigeørn sås i Skåne mandag 3.9; 3 fugle i Falsterbo og desuden observationer fra det skånske sø-område, der dog kan være de samme fugle, som midt på dagen optrådte i Falsterbo.
2 af fuglene, der allerede er uploadet, er 2K. Denne fugl er en 3k+, og på oversiden mørkere end de to øvrige, meget typiske fugle; denne fugl har desuden mindre hvide håndrodspletter end man oftest ser det hos arten, og oversiden virker langt mere ensartet og ukarakteristisk end hos de to mere kontrastrige 2k´ere.
På undersiden er fuglen mere typisk. "Fingeraftryk" er hakket vingebagkant (typisk for 3k) og de yderste 2 håndsvingfjer i vækst. Kombinationen af disse karakteristika siger 3K, men en 4K med mindre avanceret fældning kan ikke udelukkes.
Nu er alle tre skånefugle lagt ud her på Netfugl - så er et op til skånefarere eller observatører på Stevns at genfinde dem; kommende weekend ser ikke helt tosset ud vejrmæssigt.
Beskrivelse: Årets første Lille Skrigeørn ved Falsterbo, en immatur, trak over Falsterbokanalen 1.9 kl. 1210,og blev siden set på Ljungen samt trækkende mod nord ved Knösen, hvilket kunne antyde returtræk.
Fuglen var en typisk Lille Skrigeørn med lysebrune dækfjer (lysest på de mellemste/store dækfjer) og mørkere svingfjer med et erkendtligt "dobbeltkomma" ved knoen. Oversiden var med lyse dækfjer og moderate hvide pletter ved håndroden; lyse bånd over store dækfjer kunne ikke ses, men er tit svære at se på 2k+ Lille Skrigeørn, da de allerede i juvenildragten er smallere end hos andre aquila-arter med vingebånd.
I det skarpe lys opfattedes oversiden som noget spraglet med indslag af meget afblegede lysere partier og mørkere friske.
Fuglen havde et karakteristisk hak midt i halen, der dog ikke kan erkendes her, men var tydeligt på den spredte hale, hvilket man kan være opmærksom på, hvis den ses sidenhen i Skåne eller i Danmark.
Beskrivelse: For tredje dag i træk sås denne Lille Skrigeørn vende ved Falsterbo, hvorfor der er gode chancher for at den vil kunne ses i weekekden 2-4.9, hvor der er både Falsterbo Bird Festival og Bivråkens Dag ved det sydsvenske hot-spot.
3K kan endeligt fastslåes, da de 2 yderste håndsvingfjer er slidte og falmede, i ret god kontrast til mørke, friske mellemste. Som det ses har denne fugl ret mørkt hoved og forhals imod lysere bug og undervingedækfjer (især de mellemste). Oversiden kendetegnes ved meget lyst sandfarvede "skuldre mod mørk ryg, og ret små hvide håndrodspletter.
I øvrigt ende en god rovfugledag, der med flere musvåger, røde glenter og begyndende træk af Blå Kærhøg antydede september. mindst 4 steppehøge sås rundt om (og der meldes fra Nabben og 4 hede/steppehøge), 4 sorte glenter og 4 havørne indgik i vågestrømmen, der idag var nede på et mere humant niveau.
Beskrivelse: Én af dagens 3 små skrigeørne, og den lyse af gårsdagens to fugle (den nederste på foto fra 31.8). Denne er ret mørk på hoved og forhals, men lyst gulbrun på bug og undervingedækfjer, og ser adult-agtig ud på oversiden. Den blev grundet ret ensartet fjerdragt bedømt til 2K igår, men er nærmere 3k+.
Alle tre små skrigeørne kom for sig selv, udenfor dagen imponerende hvepsevågestrøm (ca. 2800 trak ud!)og gik retur ved 13-tiden, så der er gode chancer for at de også vil være på plads til Falsterbo Bird show og Hvepsevågens dag i weekenden. Om søbdagen - Hvepsevågens dag- så byder på nogle hvepsevåger vil tiden vise. Trækket 1.9 2011 er vist det største på stedet siden 26.8 1989.
Totaklt 17 rovfuglearter registreredes ved Falsterbokanalen, der idag blev valgt som obs.sted- og så mangler Blå Kærhøg. Af andre højdepunkter var 1 slangeørn, 2 sorte og 18 hvide storke, 27 fiskeørne, 4 1k steppehøge (ved kanalen; yderligere 1 rastende på Ljubgen før de ved kanalen trak iflg. Matthias ullman), 5 sorte glenter, 4 havørne og en 1k hedehøg. En af de bedste dage jeg har oplevet på Falsterbo.
Tak, KLAUS, for lysbuget Pomarina foto,
og for glædelig F.bo rapport med HVEPSEVÅGE antal
som i gamle dage.
Mht rovfuglearter på én dag, ligger SKAGEN med 20
(skriver t-y-v-e) arter d. 10. maj 2000
vel stadig foran Falsterbo-halvøen?
Vh .............. Yours C.
Ja,største antal rovfugle på en dag i Falsterbo er (vist) fortsat 17. 1,9 manglede blå kærhøg, der kunne have øget antallet til 18.
Skagens 20 arter på nævnte dato står sig.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: 2 immature Lille Skrigeørn trak sammen ved Falsterbokanalen 1257, og forsvandt mod nord efter at have vendt over Ljungen/Falsterbo by. Altså et af de regelmæssige trækforsøg.
Skulle fuglene dukke op i Danmark kan man fæste sig ved at den ene havde et ret stort hak i den ene hånd og var mørkere på undervingedækfjerene end ex. 2, der desuden var lidt mindre med relativt længere hale og mere "ordentlig" dragt uden synlige hakker, samt med mørkere hoved/forhals end bryst til bug. Den sidstnævnte var formentligt en 2K, den mørkere 3k+.
Der skulle være gode muligheder for indtræk ved Stevns i løbet af nogle dage.
Beskrivelse: En fin ung Steppehøg, dr passerede midt over Falsterbokanalen 1050, og formentligt siden rastede en tid førend den trak ud ved Nabben.
Fuglen var ret lille og let med næsten tårnfalkeagtig fremtoning, og med de for arten typiske stive, gennemførte vingeslag.
Den lyse halskrave var lysere end undersiden, men virkede ikke så tydelig som man er vant til. Dette skyldes at det mørke "halstørklæde" bag halskraven var ret lille og lysere end man er vant med. Til gengæld har flugt, jizz og håndens tegning lige i øjet. Bemørk ret ensartet grå håndflade uden tydelige sorte spidser på svingfjerene,som Hedehøgen har, bred mørk kno står tydeligt ud mod hvidlige baser af håndsvingfjerene (den såkaldte "boomerang")og svingfjerenes bånding er tydeligst midt på.
Størrelse og jizz signalerede han. Lyse øjne, der kan ses på andet foto beviser det. Desuden er bugen lysere end flankerne, hvilket er set hos adskillige små, kortvingede og storhovede ungfugle med han-jizz 8og lyse øjne)og det er nok en tendens til at de mellemste håndsvingfjer er mørkere gråtonede end de øvrige. Dette afspejler noget de ældre hanners sorte kile i hånden.
Én af hele 3 steppehøge totalt set denne dag ved Falsterbo, der desuden bød på 2 små skrigeørne på trækforsøg, fine hvepsevågeflokke, 3 hedehøge og godt med fiskeørne.
Det kunne jo så meget vel være en af årets finske ungfugle. Finske fuglevenner har fortalt, at der har været to par ynglende steppehøge i Finland i år i form af en han med to hunner, som hver har fået et kuld unger.
Formentligt har der også været ynglefugle i Sverige. Trækket nordpå af adulte fugle i Danmark ult.april.-pri. maj var stort for arten, og det kan have resulteret i ynglefugle i Skandinavien. Ungfugletrækket i år er stort og tidligt, og har sine paraleller i nogle år først i 00´erne, hvor der ligeledes var godt træk af Steppehøge pri. maj i Danmark, herunder Skagen og stor optræden af ungfugle på sydtrækket ved f.eks. Falsterbo (hvor der idag var min. 4 1K trækkende ved Falsterbokanalen)
Har hørt om helt op til 10 par i filand, bl.a. et par med en 2k hun, der fik 4 unger!
Ved ikke om nogle har check på, hvor mange der kan ynglet i Sverige i 2011, og hvor mange der har kurtiseret Blå Kærhøge m.m. Steppehøg han synes ret intensivt at kunne spille op til kærhøgehunner, og med tanke på, at bestanden af Blå Kærhøg for øjeblikket synes at være ret lille, er der mulighed for at en del blandpar kan have ynglet med succes. Langt de fleste fugle den sidste tid har været uproblematiske at bestemme, men der er meldt om fugle med mistænkelige blandkarakterer fra Sverige og Finland. Bare at have i tankerne, specielt i år.
En forespørgsel i det nye Facebook-forum "Vår Skådarvärld" gav omgående var fra Magnus Hellström: i finland mindst 10-15 par i år.
"Vår skådarvärld" er et innovativt tiltag, som alle facebook-folk kan tilmelde sig. Topaktuelle diskussioner og informationer med tyngdepunkt på feltornitologi. Lige noget for os feltbisser.
Beskrivelse: Denne, Falsterbo Lille Skrigeørn nr. 2 trak over Falsterbokanalen 10.9 2006 kl. 11.43. den havde tilsyneladande ret ensartet vingebagkant med ganske smalle lyse spidser, ligesom små og mellemste overfingedækfjerene var lyst sandfarvede og ret ensartede. De store dækfjer var mørke med maget smalle lyse spidser. Ensartetheden antyder en meget slidt juvenil dragt, men kraftigt slidt, og fuglen havde fældet de inderste håndsvingfjer. Dette siger 2K.
Denne fugl gjorde trækforsøg over Falsterbo, da den senere blev set nøle over Ljungen og sidenhen forsvinde mod nordøst. Man skal altså kigge efter fuglev ved f.eks. Stevns. Fuglen er et lille exemplar, ca. med vingefang som en Rød Glente, og har særdeles tydelig kontrast på overvingen. Undervingen er ret mørk, dog med et smalt lyst bånd gennem armen, dannet af lyse spidser på de store dækfjer.
Bra dokumentert. Når skal den første dukke opp i Norge tro?
Ett lite spørrsmål: Når dere teller rovis på eksempelvis skagen, hender det at noen av aquilane trekker rett ut i rettning Norge?? Det finnes jo en håndfull obervasjoner av Lille Skrigeørn på Mølen, Larvik.(en av de så jeg selv) men foreløpig er ingen funn godkjennt.
Er jo ikke akkurat ekstremt langt fra Mølen til Skagen akkurat..
Mvh,
Robin Johansson
Hej Robin
Sjeldne aquila-ørne ses normalt bare på trækforsøg ved Skagen, hvor de vender om og trækker sydpå igen efter at have tvivlet overfor det store vand. Jeg tror faktisk ikke at nogle bevisligt har trukket ud mod retning Norge.
Der er nok større chance for at en fugl som trækker genem Østdanmark siden bevæger sig gennem Vestsverige og kan ende i Norge.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Hej Klaus
Hvilken festdag ved Falsterbo :o).
Kan se at du har skrevet at Slangeørnen trak over Kanalen 13.45, mener du ikke 12.45 ?, da vi havde den trækkende 13.15 ved Ljungen.
Hilsen
Anders
Hej Anders!!!
Tak. Fuglen trak 1305 ved kanalen, i øvrigt samtidig med dagens 3. Lille Skrigeørn og 2 Havørne! Hermed var det ikke ovre. 1440 trak en smuk 1K Steppehøg over kanalen, og den efterfulgtes på utopisk smuk vis af en adult han 1330!!! Frem til 1645 trak 17 rovfuglearter ved kanalen, og desuden er der rapporteret om en 1K Hedehøg ved Ljungen (så i noget til den?), hvilket bringer dagstotalen ved Falsterbo op på 18 rovfuglearter, hvilket må være ny lokalitetsrekord. Det slår fortsat ikke 20 arter rovfugle ved Skagen 10.5 2000.
Beskrivelse: Dette var dagens Lille Skrigeørn nr. 1 uf ad 3(!) ved Falsterbokanalen, hvor den trak sammen med Hvepsevåger 1054. Senere set udtrækkende på Nabben, og nok samme ex. ved Stevsn og senere Hyllekrog. Af hensyn til observatørerne i Danmark er billedet lagt ud som dokumentation. Bemærk fuglens størrelse sammenlignet med Hvepsevågen. Arten lever meget godt op til navnet som en lille aquila.
Fuglen er en 3K+, da de 3 slidte yderste håndsvingfjer er for markant tegnede til at passe på en 2K, ligesom alle armsvingfjer er adulte; her ville en 2K formentligt fortsat have indslag af juvenile fjer. Den er næppe ældre, da øjnene er mørkere end hos en ældre fugl
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.