Fotogalleri

Fundomstændigheder sakset fra SU-beskrivelsen: Jeg havde netop færdiggjort min madpakke i bilen, og gjorde mig klar til at endevende krattet for småfugle. Under iklædning af felttøj og forberedelse af kamera bag bagklappen, opdagede jeg en lille fugl, som fouragerede i kanten af krattet på p-pladsens grus ca. 25 meter væk. Jeg værdigede den hurtigt et kig i kikkerten, og kunne se det drejede sig om en værling. Den så straks alarmerende ud med sine hvide, markante hovedtegninger og en lille top, hvilket fint kunne ses i håndkikkert på denne afstand. Da Pileværling var det oplagte bud, var jeg først opmærksom på næbbet, hvilket så rigtigt ud med lige, næsten konkav næbryg og lyst, let rosafarvet, undernæb. Flankerne så også fine ud med deres rustrøde sværtning og vingebåndene var hvide, dog mindre kraftige end man kunne forvente, men stadig en klar indikation på Pileværling i forhold til Dværgværling og Rørpurv. Efter i alt 3-4 minutters obstid (svært at vurdere under stres!) greb jeg kameraet og lagde an til sigte. Fuglen må have fornemmet bevægelserne, eller være blevet forstyrret af sandormsgraverne som var særdeles aktive denne dag på vaden udfor. Fuglen fløj op i en pilegren over den forreste hybenbusk, og mens jeg forsigtigt sigtede med kameraet, bevægede den sig lidt længere ind bagved og lidt længere op, som om den ikke var vild med at dykke ned i hybenbusken. Jeg kunne nu ikke se fuglen, men skød blot løs med kameraet i retning af de pilebuske, hvor fuglen var. Jeg tog kikkerten op igen og spottede nu atter fuglen i pilen. Den sad bomstille med ryggen til, og det lykkedes mig at finde den i søgeren på kameraet og, på trods af bøvl med autofokuseringen, fik jeg et par skud med fuglen sikkert i søgeren, inden den igen bevægede sig. Jeg skød yderligere ca. 20 skud af busken mere eller mindre tilfældigt, hvorefter jeg igen fandt fuglen i kikkerten, blot som en silhuet bagest i buskadset. Jeg fornemmede at den var ved at sive væk, selvom jeg lagde mindst muligt pres på fuglen, og umiddelbart efter fløj den videre. Jeg kunne se den forsvinde bag krattet i en flugt der enten var lige ud lavt eller svagt nedadgående, og fornemmede således at fuglen stadig rastede i området et sted bag krattet. Jeg mente at have set hvad jeg skulle, og havde endda fornemmet at få et nogenlunde skud af fuglen. Det mikroskopiske kameradisplay og de billeder af buskads gjorde at det virkede omsonst at checke billederne på dette tidspunkt. Jeg besluttede ikke at stresse den med hverken at afspille kald eller forsøge at ’flushe’ den, hvorfor jeg meldte den ud på DOFcall, som rastende i området. Dernæst bevægede jeg mig i en stor bue uden om krattet, og placerede mig med teleskopet i den retning jeg fornemmede fuglen måtte være gået ned. Imens lavede jeg en lynskitse af fuglen i notesbogen, samtidigt med at jeg forsøgte at ringe til lokale og besvare diverse opkald. Det skulle hurtigt vise sig at DOFcall var helt nede denne dag, hvorfor det tog lang tid før folk dukkede op. Da de folk, som havde meldt at de var på vej, var ankommet, afspillede vi Pileværlings stemme på telefon, mens vi forsøgte at vente fuglen frem. Dette uden held trods stor tålmodighed. Selvom jeg kun har dårlige erfaringer med ’flushing’ af Dværgværling, forsøgte vi til sidst alligevel at presse den frem fra krattet, men igen uden held. Jeg forsvandt fra stedet efter ca. tre timer, og selvom eftersøgningen fortsatte det meste af eftermiddagen, var den som sunket i jorden, og blev ikke set siden. Det blev desværre kun til enkelte rapporteringer om noget der kunne ligne en skulkende værling inde i kratbunden.