Smithsonianus i 2. vinterdragt er ofte meget ungfuglelignende; i vekslende grad ses rent grå felter i ryggen, da omgivet af "smuds" - men det er ikke tilfældet hos denne, der lettest aldersbestemmes på sorte tertiærer med bredere hvid tegning (typisk uregelmæssig) end hos ungfugle, næsten ensartede sortagtige store dækfjer (tegningen hos denne falder udenfor det, jeg normalt ser hos argentatus/argenteus) samt bred, heldækkende lys næbspids ala 1. års Svartbag. En sådan fugl burde skille sig ret godt ud i en sølvmågeflok
Der er en del ligheder med denne fugl og den, der er aktuel fra Skagen.
Bemærk f.eks. den intensivt mørkspættede kropsunderside, der har en tendens til at blive kraftigst og mest udflydende på bagbugen - omkring benene.
At næbbet ikke ligner skagensfuglens skal man ikke lægge for meget i. Næbbets udfarvning hos immature stor-måger er individuelt meget forskellig. Således ser man mere typisk i denne alder (og hos en del 1K) det gråmågeagtige næb, som skagensfuglen har.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
En typisk mørk smithsonianus - repræsentativ for østamerikanske fugle. Bemærk den rent tegnede mørke bug, og at striber på oversiden stort set kun findes på hovedsiderne. Tertiærerne ligner her Sildemåges (eller Kapisk og Middelhavssølvmåges) med sort center og smalle lyse rande omkring spidsen. Nye 1. vinterfjer generelt med bredere mørke, mere udflydende tegninger end hos Sølvmåge. De store dækfjer på dette individ afviger ikke fra hjemlige Sølvmågers.
I flugten sås helt mørk hale samt meget brede, gennemgående tværbånd på såvel over- som undergump.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.