Fotogalleri

Her findes den glimrende artikel af Ole Friis Larsen fra Strømstæren: http://www.dof-storstroem.dk/artikler.htm

Hvis dette er er 2K, så er den temmelig avanceret med lys iris og meget gult næb og rød plet. Det kunne også være en noget retarderet 3K? Når en måge er intermediær med hensyn til alderskarakterer, så er jeg tilbøjelig til at lægge mere vægt på næb- og iriskarakterer end på fjerfarver. Derfor vil jeg mene, at det snarere er en 3K på trods af den noget mørktegnede hale.

Hej knud . Fuglen her er en avangseret 2k . Den mangler nemlig de hvide apical pletter i håndsvingfjer som 3k fugle har på dette tidspunkt . En anden detalje er det kraftige sorte endebånd . Prøv og se dette link. http://www.gull-research.org/ylg1cy2cy/2cynov/micha171.htm

Spændende og muligvis helt rigtigt, men hvordan kan man være sikker på at både ovenstående måge og den på det link, du henviser til, virkelig er 2K, når de ikke er ringmærkede? En stor måge med rød næbplet allerede i 2. kalenderår, mener jeg er temmelig usædvanligt.

Hi Knud. Man kan ikke vere helt sikker på aldern på en michahellis som denne, men som Lars siger en god indikation er at det mangler hvide apical pletter(hvide spidser)på håndsvingfjer og det ser ud som den mangler en spejl (mirror) på hsf 10, en god indikation på en 2k. Det ser dog ud som det er noget lyst på hsf spidsen på den venstre vinge. JanJ

Fuglen her er for længst færdig med fælde til 2k anden vinterdragt , Da fuglen avanceret i dragten er den nu på vej over i sommerdragt . Som jeg skrev tidligere . Så kan man med stor sikkerhed bestemme alderen på fuglen udfra de manglende hvide pletter i håndsvingfjer ( apical pletter ) , som en 3k fugl i 3 vinterdragt ville havde haft på dette tidspunkt , og det selv om den havde været bagud eller avanceret dragten

Sorry under titel/info skulle der naturligvis havde stået 1k 1vd /1cy 1nd winter

Rettet.

Fin, instruktiv trio! JanJ

Glimrende sammensætning - flere af den slags. Kunne du ikke skrive et par ord om de væsentligste forskelle, nu da lejligheden er der? Uden at undervurdere nogen - jeg er bange for at nogle forveksler sølvmåge og sildemåge på billedet. Især når ledsageteksten (utilsigtet) nævner sildemåge først, som om den stod til venstre, mens den står til højre. vh/Peter

Sildemågen står længst til højre. Her presenteres tre store mågearter i hver sin størrelseskategori. Sildemågen er den mindste, men især den slankeste med det mindste hoved og næb, men de længste vinger. Denne forskel er særligt udpræget, når man som her konfronteres med den lille, slanke østersøform fuscus. Kattegats og Nordsøens sildemåger er lidt større og kraftigere, mere sølvmågeagtigt i formen, men det slanke og langstrakte bagparti er fortsat typisk. Dragtens tilstand og fældning kan også vejlede. Sildemågen er stort set juvenil, hvilket kan ses på rygfjenene, der er brunsorte med smalle, lyse markeringer i kanter. Sammenlign med Sølvmågen og svartbagen - her er fjerene lysere med mørke tværbånd, altså fældet til 1. vinter. De fleste Sildemåger om efteråret er i juvenil dragt, kun med enkelte 1. vinter fjer. Meget påfaldende forskelle er tegningen bagtil: sildemåger har mørke baser af de store dækfjer, kun med smalle lyse spidser (samt lidt bånding på de inderste nærmest kroppen), der danner et vingebånd. Tertiærerne er meget mørke, kun med smalle lyse rande i spidsen, og vingespidsen virker helt sort. Sølvmåge og svartbag har ret jævn lys og mørk bånding på store dækfjer samt brede lyse tertiærkanter, der nær hele vejen langs kanten til de store dækfjer. I felten er de to store arters bruntoning på svingfjerene ret tydelig, hvorfor en Sildemåge ofte mistænkes først på det meget massivt mørke bagparti. Sildemågen har kortere og smallere ben. Proportionsforskelle er som nævnt tydeligst hvis man ser Østersø-sildemågen. Denne kan i formen sammenlignes med Stormmåge, og den klejne størrelse formindsker ikke dette indtryk. De fleste østersø-sildemåger (fuscus) virker næsten brunsorte på den juvenile overside, der kan stå ret tydeligt ud mod lysere underside - som regel har fucus meget lys midterdel af maven. Katterags og Nordsøens sildemåger virker brunere med kraftigere brunspættet mønster på undersiden. Forskellene virker ret konstante, men dog bør man - hvis man forsøger sig indenfor racebestemmelse - altid kombinere helhedsindtryk med dragtdetaljer. De fleste fuscus har dog været påfaldende små og "sort-hvide" - som Keld. T. Pedersen så malende beskrev det, dengang ingen havde anelse om, hvordan man kendte ungfugle af Østersøens sildemåger fra dem i Kattegat og Nordsøen. Forskelle mellem sølvmågen og svartbagen: bemærk sølvmågens typisk noget diffuse, gråbrune helhedsindtryk, hvor svartbagen virker mere kontrastrig med lyst hoved og næsten "ternet" overside med ret stor kontrast mellem mørkt og lyst. Og naturligvis svartbagens overdimensioneret store og grumme slagternæb, der i 1. vinter er helt sort. Det går her næsten direkte over i den flade pande. Før den ønskede forklaring bliver for lang slutter jeg for denne gang.

Tak - for den koncise og mærkbart erfaringsmættede gennemgang, Klaus. Håber ikke at disse indsigter på nogen måde "går tabt" i systemet. Guldkorn! Så er det ikke for meget sagt. vh/Peter

Det er en fornøjelse at kunne videregive erfaringerne, samt illustrere dem på aktuelle fotos. Netop de store måger kan jo spaltes ned til atomer, så helheden let går tabt - især hvis man ikke er indsat i forvejen. Et par andre links bringer også koncis og let forståelig information om bestemmelse af de store måger. Benyt således linket på starsiden til to anbefalelsesværdige: Storstrøms Amt, hvor Per Schiermachen Hansen - en af mågepionererne - præsenterer de store måger på en let forståelig og pædagogisk måde. Skåne-web. Her går man ind på starsiden og klikker videre til "Trutskolan", hvor David Erterius på en meget fin måde præsenterer kommentarer ud fra fotos taget i Skåne. Med disse links, og bl.a. det efterhånden svulmende mågearkiv på Netfugl har man meget fine supplementer til det, man kan læse i bog- eller artikelform. God fornøjelse med denne, ofte så ildesete gruppe af fugle.

En fin klassisk Kaspisk Måge med slankt næb, hvidt hoved og underside, hængerøv og lange, underligt gråtonet lyserøde ben. Her ses også det eneste, lægfolk virkeligt har glæde af hvad angår de store mågers forskelligartede fældning: ikke alene ryggen/skulderfjerene, men også et antal dækfjer er fældet til 1. vinter. Denne fældning er "udvidet" i forhold til Sølvmåge, der kun fælder ryggen/skulderfjerene (sjældent 1-2 dækfjer). Også middelhavssølvmåge fælder på samme måde. Den i forhold til Sølvmåge "avancerede" fældning forklares ved, at de er klækket tidligere end Sølvmåge, da de bebor sydligere himmelstrøg, og derfor fælder lidt mere om efteråret end den nordligere Sølvmåge (samt Sildemåge og Svartbag). I alle senere dragter opvejer lighederne forskellene. med mindre man er så besat af måger, så man kan finde nogle marginale forskelle. For almindeligt fugleinteresserede har dette mindre interesse - den slags er for specialister.