Beskrivelse: Sardinsk Sanger på Korsika blev især fundet i lav, knæhøj garigue med cistusbuske og enkelte højere småbuske. Der kunne gå lang tid uden aktivitet, og pludseligt var fuglen i fuld sang -på sin højde i længere, næsten forceret lærkekvidrende forløb. Desuden afsløredes fuglene tit ved at kort, gulspurveagtigt kald, der signalerede øget aktivitet.Aktiviteten var ret stor i timerne før solnedgang.
Vi fandt flere syngende, samt Provencesanger på denne lokalitet, der har GPS positionen N 42 grader, 39,966, E 9 grader 8,488.
Hej Klaus du har før væeret behjælpelig med kendetegn, fugleviden etc. Jeg sidder lige her til morgen og surfer nye billder i galleriet, og ser denne: Balearsanger - (Sylvia balearica) - Balearic Warbler, er denne en underart af sardinsk sanger på Balearerne, og er den blevet adskilt. Hvori adskiller den sig fra den "almindelige sardisnk sanger"?
Casper
Hej Casper
Som ofte når det gælder splits er der i fagkundskaben delte meninger. I "Sylvia Warblers" er de to arter splittet, hvilket synes at være den gængse opfattelse, men i den nye "Fugle i Felten" er holdningen lidt mere tilbageholdende. De behandles med særskilte tekster, men det betones, at de i bogen behandles som én art indtil de er bedre studerede.
Hanner kendes bedst på, at Balearsangeren har lys strube, der hos Sardinsk er mørk. Balear er desuden lidt lysere med rosabruntonede flanker, og generelt lidt mindre med længere hale. Desuden er benene mere orangetonede end hos Balearsanger, og undernæbbet har ofte rosa, ikke gul basis.
bedste hilsener
KMO
Den nye udgave adskiller sig på mange punkter fra den gamle. Teksten og pileteksterne er helt opdaterede, ligesom bogen er udvidet med 12% = 40 sider, der giver bedre plads til f.eks. de store måger, tornskader og sangere, inkl. flere nymalede tavler. Langt de fleste af tavlerne vil dog være velkendte fra førsteudgaven.
Forfatteren lægger selv vægt på, at den taksonomiske rækkefølge er ændret, således at man nu indleder med andefuglene. Selv finder jeg det væsentligere at f.eks. de "nye måger" er med. Det er jo en felthåndbog!
Og så lige til noget helt andet. Er lige kommet hjem fra Øland og planlægger en tur derover i oktober, der har jeg aldrig været i denne måned......ville gerne satse på "phyller" og især schwarz er et af målene for turen....primo oktober skulle være bedste tid for denne art. Har du måske et par gode lokaliteter udover ottenby området. Burde kapelluden ikke også være et godt sted sammen med stenåsa???
Primo oktober er bedste tid for Schwarz, men ingen lokalitet er bedre end den anden. De, jeg har set derovre har holdt til i lav bevoksning - ikke nødvendigvis speciel tæt, og i ét tilfælde forsvandt en fugl opad i træ (under observation af mange) og trak formentligt siden sammen med andre småfugle.
Chancen for at Schwarz dukker op pri. okt. på Öland er faktisk god, og den blev efterhånden en af dem, man realistisk håbede på, da man fra club 300's side satsede på uge 40-41 i stedet for uge 42.
I øvrigt bør øvrige kommentarer til Öland, Schwarz Løvsanger m.v. nok startes på en ny tråd. En detaljeret beskrivelse af taktikker til at finde Schwarz Løvsanger vil være umulige at finde for eftertiden, hvis de ligger under et foto af Sardinsk Sanger!
Er netop hjemvendt fra en lille uges birding på Korsika. Biotopen, den knæhøje garigue, du beskriver, Klaus, dækker faktisk store dele af det nordlige Korsika. Har man base i hovedbyen Bastia, kan jeg anbefale bjergskråningen ovenfor byen ved Col de Teghime. Fra Bastia følger man vej D81 ca 5 km vestpå, og i bjergpasset på toppen er der en lille rasteplads, hvorfra der går to hjulspor/grusveje sydpå ind i makien. Her vrimlede det med Provencesangere og Sardinske ditto trods det sene tidspunkt - medio juli. Jeg fulgte øveste spor ca. 1 km ind og så og hørte på halvanden formiddagstime 32 provencesangere og 18 Sardinske Sangere , og skråningen boblede af sang fra begge arter på trods af at vi er henne i midten af juli, hvilket jeg slet ikke havde forventet! De to arters sang er vidt forskellig - Provencesangerens er en hård gnidrende strofe, mens Sardinsk synger mere melodisk afsluttende med en lidt gærdesmutteagtig trille. Sidstnævnte arts lidt gulspurveagtige hårde kald oplever jeg iøvrigt væsentligt forskelligt fra Balearsangerens mere dæmpede og blødere 'treet'.
Jeg så også begge arter ved Bonafacio på sydspidsen af øen, men her var de svære både at høre og se, og der var kun aktivitet den første morgentime. Resten af dagen var der totalt dødt. Der findes også store områder her mad lav maki, men af en lidt anden karakter end på nordøen. Den dominerende Sylvia var her Sorthovedet Sanger, som jeg kun fandt en af i makien ved Bastia den omtalte morgen. Trods det fremskredne tidspunkt hørte jeg også en del syngende Sorthovedede sangere her, men altså kun den første time ved daggry. Korsika er med andre ord et Sylvia-eldorado...
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: I hvile havde sangeren en vis lighed med en meget lille babbler. Her ses en morsom vane: spredte ben med kløerne forankret omkring hver sin siddepind, som det ofte sås.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.