Beskrivelse: Da der i DOFbasens Kvalitetsudvalg er udtrykt tvivl om vores bestemmelse til Steppehøg 05.05. 2012 Øst-Møn, er samtlige 6 brugbare fotos af fuglen sendt til Netfugls galleri til almindelig diskussion. Kommentarer er således velkomne.
(Medobservatører: LPa, JES, PRa).
Sås først i flere perioder på lang afstand (3-400 m) lavt over enge og marker syd for Høvblege. Senere sås samme fugl fouragere over markerne syd for Bødkermosen, men på meget tættere hold (100 m). Ud fra et lille, karakteristisk fældningshak i venstre, indre hånd, var det også klart, at det har været samme fugl, som sås og blev fotograferet af KKN dagen før mellem Møn fyr og Bødkermosen.
Ved Høvblege var vi periodevis overbeviste om, at fuglen var en Hedehøg pga tilsyneladende slanke proportioner og manglende hoved-/halstegninger, men da det lykkedes at få en del fotos af den ud for Bødkermosen, var der mest, der tydede på, at det var en Steppehøg 2k i unormalt fremskreden fældning af krops-, hoved- og halsfjer.
De 6 fotos tilsammen afslørede bl.a.: Lyse spidser på overvingens hånddækfjer og store armdækfjer = 2k og altså ikke en ældre hun. Undervingen med generelt lys hånd i kontrast til mørk arm og uden bred, sort, sammenhængende bagkant på hånden (svarende til Steppehøg i alle hun- og juvenile dragter). Fingerspidserne ret lyse (ikke sorte som Hedehøg).På brystet ses smalle, mørke striber af nyfældede fjer, og på flankerne enkelte mørkere, rustbrune skjolder (rester af den mørkere, juvenile underside). De manglende hovedtegninger forvirrede noget i starten, men på et par af billederne kan ses en meget svag, ganske smal, lysere krave under den mørke kind. En 2k-fugl i næsten tilsvarende dragt ses i KMO’s ”Rovfuglene i felten” side 84. Proportionerne afslørede en bred arm og en smal, tilspidset hånd med indadbuet, eller i nogle situationer, lige bagkant (ikke svagt udadbuet som hos Hedehøg). Alt efter flugtmåde og vindpåvirkning kunne den i nogle situationer virke ret slank og i andre betydeligt mere kompakt, som billederne også viser.
Tak Per for at du har sendt disse fotos ind. Retligt skal jeg sige at det er mig og ikke resten af DKU der er i tvivl om bestemmelsen af denne kærhøg.
Lad os endeligt høre hvad i andre mener om denne fugl.
Med venlig hilsen
Rasmus
Som jeg ser fuglen, så har den en ret lang hånd, som ikke er så kort og tilspidset som hos steppehøg. I det hele taget er det overordnede indtryk en meget langvinget fugl, og ikke tårnfalkeagtig i siluet som steppehøg. Hvorvidt der er sorte spidser på håndsvingfjerene, synes jeg er vanskeligt at vurdere udfra billederne pga. belysningen. Den for mange unge steppehøges karakteristiske knotegning synes ikke at være tilstede på denne fugl. Jeg synes, at de fleste ting peger på, at det er en hedehøg.
Dette er en Hedehøg, bedømt ud fra den lange vinge med arm og hånd stort set lige smalle, samt hovedtegninger: brede hvide klammer såvel under som over øjet og inden antydning af lys halskrave.
Det kan forvirre, at håndens inderdel tilsyneladende mangler den distinkte mørke bagkant, der kendetegner Hedehøg, men denne bagkant er ofte afbleget om foråret - manglen på en sådan har forvirret tidligere, mens håndsvingfjerenes mørke spidser ser mere typiske ud for Hedehøg; de er dog i den svagere ende, men som andre kendetegn varierer dette.
At mørkt komma omkring knoen mangler er også nohget, der peger på Hedehøg, da mange Steppehøge har bredere mørkt komma ved knoen (ala Børringevåge!), der i øvrigt forstærkes af lyse hånddækfjer og ofte lysere baser af håndsvingfjerene (den såkaldte "boomerang"). Hedehøg har generelt smallere mørke spidser på hånddækfjerene, men mørke pletter på baserne, samt ofte bredere mørke tværbånd på håndsvingfjerene.
Fuglen har mørke armsvingfjer og rester af rustbrunt på underkroppen, der - sammen med lyse spidser på overvingens hånddækfjer viser, at fuglen er en 2K. Hedehøg i denne alder fælder typisk hoved og dele af kroppen, samt armhuler og dele af dækfjer i løbet af vinteren: tit også de melleste halefjer. Populært sagt giver det om foråret en art "mellemdragt" mellem adult og juvenil, hvor Steppehøg typisk optræder i juvenil dragt på forårstrækket. Kun mindre indslag på hoved og krop kan være udskiftet.
Att stäpphök har kortare yttre hp 1/10 (beroende på hur man räknar), är svårt att bedömma i fält men ses bra på många foton, dvs om individerna är någorlunda fräscha och visas i flera vinklar, tex hos denna
JanJ
Tak for mange gode og konstruktive kommentarer.
Som nævnt, var vores første indtryk, da vi så fuglen på lang afstand, klart en Hedehøg grundet det slanke jiz, men da jeg lidt senere fik billeder af den, blev vi mere i tvivl bl.a. ud fra underhåndens tegning, som stærkt pegede på Steppehøg. Personligt var jeg heller ikke klar over variationsbredden for Hedehøgs underhånd. Vi valgte derfor at henføre den til en fremskredent fældet Steppehøg 2k.
Vi er dog nu alle enige om, at fuglen var en Hedehøg. Samtidig viser det, at man skal være varsom og forsigtig med bestemmelsen af nogle af disse overgangsdragter, og det er jo ganske lærerigt...
Jeg regner med, at Netfugl retter navnet øverst fra Steppehøg 2k til Hedehøg 2k (jeg er ikke klar over, om man selv kan gøre det).
Bedste hilsner, Per S.H.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Billedet er taget på "Stuer patter Tour 89" til Møn.
Fra venstre ses Jens Ditlev Fromsejer, Rasmus Turin og Morten Heegaard - alle bærende hit-hat.
Hit-hat er et begreb der startede i de flade 80'ere, hvor en del fuglekiggere bar diverse alternative hovedbeklædninger (og i dette tilfælde også den resterende del af beklædningen) i tro på, at der ville dukke sjældne fugle op af den grund.
Dette års legendariske stortur til Møn foregik i strålende vejr, og begyndte ved midnat fra Præstegården i Roskilde over Gundsømagle Sø, Barup Mose til Møn, med det obligatoriske stop ved Nielstrup sø på vejen hjem til Roskilde sidst på dagen. Vi nåede 108 turarter, og bedste obs blev den hemmeligholdte lærkefalk, den meget sjældne aftenfalk, savisanger og den dengang opnåelige høgesanger. Sort glente var også en stor lækkerbidsken, sammen med de uundgåelige linser fra bageren i Stege. Det var dengang man hørte "De Nattergale", som vi hørte på kassettebånd på hele turen, hvorfor turens navn af i øvrigt glemte grunde blev kaldt "Stuer Patter Tour 1989". Van Halen var også populær musik i disse år, særligt nummeret "Jump", men få har set det opført så graciøst som her på billedet.
Det er desværre længe siden jeg har mødt Jens, men Rasmus og Morten har ikke forandret sig nævneværdigt. Billedet kunne lige så godt være fra 2006. Da det ikke er muligt at se stuer patter på de tre afbillede turdeltagere, er det nærliggende at gisne om omfanget af fotografens korpus....
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.