Titel: Han

Beskrivelse: Denne Aftenfalk blev fundet af Thomas Hellesen 11. oktober. En meget sen obs, hvor ingen næppe havde forventet, at fuglen skulle vise sig at hænge ud på Vestamager helt frem til 4. november, hvor Gert Østerby (ifølge DOF basen) så fuglen for sidste gang - altså 24 dage ! De mange dage gav mulighed for at studere falken og dens adfærd i detaljer - hvilket flere af os derfor gjorde.. Jeg konstaterede at fuglen i starten af perioden, hvor vejret stadig var meget mildt efter årstiden at dømme, primært fouragerede på guldsmede. Jagten foregik til tider i høj fart lavt over de våde enge. Men allerede fra første dag, fik vi syn for falkens evne som røver - den gik i frontalt angreb på en Tårnfalk. som netop havde fanget en mus - en adfærd det skulle vise sig at vi fik set jævnligt gennem hele perioden. Efter et par dage fandt falken sig til rette i et bestemt område med flere udgåede birketræer stående i fugtig eng. Her foretog fuglen primært standjagt fra træerne - og i takt med at det var blevet koldere, og de ikke var så mange guldsmede længere - ændrede Aftenfalken menu til "det, som den kunne finde". Halvstore sorte løbebiller blev nu flittigt spottet og fanget i græsset. Også regnorme blev en del af menuen. På dette billede er fuglen netop gået ned for at fange en regnorm. Jeg så en dag falken gå ned fra standjagt efter en mus. Den landede 1,5 meter fra mig, og sloges med musen i ca. 10 sekunder - så gav den op, og slog sig igen på biller og orme. Jeg undrer om "bentøjet" ganske enkelt er for spinkelt til at dræbe musene, og at det måske er derfor den hellere stjæler musene fra Tårnfalkene ? En anden gang så jeg falken slå ned og fange en sSalamander - denne tabte/smed den dog igen. Der er ingen tvivl om at fuglen var dygtig til at udnytte fødemulighederne på Vestamager i det sene efterår. Om falken til slut har valgt at trække videre, eller hvad der er hændt den må så i det uvisse - men dens adfærd med at hænge ud, så længe, og så sent, indikerede at den helt havde mistet trækdriften. Man kan derfor frygte at den til slut er gået til - Den store unge Vandrefalk hun, som var stationær i området på samme tid - så jeg én gang komme i et lyn-overraskelsesangreb efter Aftenfalken - det var med nød og næppe den undslap... /Nis