Titel: Little Owl predating Eastern Rock Nuthatch in Turkmenistan...

Beskrivelse: Pusterum på en regnfuld dag i Bishkek (med syngende Buskrørsanger uden for vinduet). Efter mere end to måneder i felten og kun halvvejs igennem programmet for forår/sommer 2013 - den travleste sæson nogensinde... sidder jeg ved skrivebordet med en kop kaffe og prøver at danne mig et overblik over en kaotisk mængde billeder som er hjemhentet... Et billede og hændelse som med garanti har fæstnet sig, var ovenstående oplevelse med en Kirkeugle der havde besluttet sig for at decimere bestanden af ferske just flyvefærdige unger af Østlig Klippespætmejse... Kom gående og hørte et spetakel fra en slugt. Kunne hutigt høre, at der var tale om ØKlip, men hvad der præcist udspandt sig fandt jeg først ud af lidt senere. Også en Østlig Nonnestenpikker deltog i hylekoret som bestod af adulte ØKlippespættemejser der skældte ud på en Kirkeugle der sad på en eksponeret klippeknold med blikket stift rettet mod jorden et-eller-andet sted i nærheden. Kirkeuglen havde fattet mod på klippespætmejsernes juvenile... Uglen baskede afsted skarpt forfulgt af forældrefuglene, og jeg tænkte at den sikkert var ked af min tilstedekomst og iøvrigt træt af de jamrende klippespætmejser. Fik øje på en fouragerende klippespætmejse på jorden og da arten endnu ikke er afbilledet i min kommende bog, var det en kærkommen lejlighed. I en halv time listede jeg omkring den relativt usky og tydeligt ivrigt fouragerende juvenlile ffugle. Pludselig stivnede den i en positur som den holdt i en halv time... (har nogle billeder af den, som jeg senere skal uploade...) og ganske rigtigt, Kirkeuglen havde igen indfundet sig på klippehylden. Forældrefuglene skældte ud, og havde travlt med at holde tal og beskytte de juvenile mod den fæle ugle. Ærlig talt kunne den ugle godt skride afsted og finde noget andet at hakke i, men på den anden side er ørkenformen af Kirkeugle og ugler i det hele taget, fascinerende, så på den ene side forståelsen for klippespætmejsernes jamren, og på den anden side forståelsen og spændingen ved at følge dramaet og udfaldet. Uglen var tydeligt irriteret af klippespætmejserne - mig gad den overhovedet ikke bekymre sig om, så jeg listede op på et højdedrag så jeg kunne overskue både ugle, unger og landskab. Bedst som jeg stod og betragtede sagerne, lettede uglen og satte målrettet kursen nedad mod min rygsæk, og sekunder senere sad den med udbredte vinger og havde nappet en klippespætmejse som i lutter angst havde søgt tilflugt ved Andersens rygsæk og camouflagefarvede gevandter (uden at det havde hjulpet den et hak). Ok - så er der en klippespætmejse mindre tænkte jeg - der i mellemtiden per instinkt havde prøvet at fotografere episoden. På forunderlig vis iagttog jeg sekunder senere hvorledes klippespætmejsen fik vristet sig ud af kløerne og med en fane af fjer fløj afsted. Det er det billedet viser. Uglen må tydeligvis eller rettere sagt være uvant med håndteringen af bytte som levende fugle ellers er det sjældent at jeg har set ugler dippe et godt greb. Uglen sad i ti sekunder med klippespætmejsen! På den tid ville jeg ellers til enhver lejlighed påstå at byttet måtte være spidet. Således skulle det altså ikke være denne gang, og ærlig talt må jeg indrømme at føle en glæde over at klippespætmejsen vandt... (første halvleg...). Antageligt fortsatte begivenhederne, og udfaldet vil jeg aldrig kunne gætte eller få bekræftet - i denne omgang, men jeg tvivler på at uglen opgav sig forehavende. Således dokumenteret at Kirkeugler præderer Østlig Klippespætmejser i det sydlige Turkmenistan. Iøvrigt er jeg ret vild med kirkeuglens nærmest psykopatiske stirrende blik, og den var tydeligvis skuffet over at spætmejsen smuttede. Uglen sad i et par minutter med udbredte vinger og sundede sig inden den skred. Per (Schiermacher-Hansen) fik overrakt fjerene fra den juvenile ØKlippespætmejse, og befinder sig således på Møn idag. Nu tilbage i Bishkek, er det blot en af MANGE fantastiske begivenheder fra de forløbne måneder, og på et tidspunkt prøver jeg at uploade flere billeder fra turene: Great Rosefinch, Red-headed Buntings, PANDERS GROUND JAY, Lille Fluesnapper - de rastede i HUNDREDEVIS i Turkmenistan, Sortvinget Braksvale, etc etc. To sneleoparder primo april var SELVFØLGELIG super, men fugleturen til Turkmenistan (del af TUKAKI-turen) viste endnu engang at Turkmenistan uden tvivl er den kommende stjernedestination i det centralasiatiske. Det land er simpelthen så spændende at birde i, at vi i april 2014 ene og alene helliger og prioriterer en fuglerejse til Turkmenistan. Interesserede kan kontakte mig eller holde øje med mit website (som jeg måske når at opdatere de kommende dage). ENGLISH: Little Owl predating Eastern Rock Nuthatch in the Turkmenistan Desert. The juvenile Nuthatch escaped leaving the owl with an expression of surprise and dissapointment (the nuthatch were not that dissapointed and were fit for fight - litterally). TURKMENISTAN birding is extremly interesting. Check my website or contact me for further 2014-info.