Normalt er jeg ikke den store tilhænger af hybrid-teorien, men her forekommer den på sin plads. Hovedet er smallere end Blå Kærhøgs, og tegninger for sort/hvide og steppehøgeagtige end det kan ses hos selv de kraftigst tegnede blå kærhøge. Faktisk ses så kraftige hovedtegninger kun hos Steppehøg. Undersidens tegning passer også fint, i lighed med tegningerne på undervingen med mørke armsvingfjer, mørke, lysplettede armhuler og sort komma ved knoen. Men men men..... hånden ligner Blå Kærhøgs, og er som hos denne bred med 5 synlige fingre, Godt nok er vingebagkanten mindre fyldig end hos blå Kærhøg, men det kan jo nok godt forklares. Fingerspidserne er hos Blå Kærhøg sorte og skarpt afsatte, som sort Dan Turell-neglelak. Steppehøg har mere gråtonede fingerspidser i diffus overgang til centrale dele af håndsvingfjerene. Denne fugl har en mellemting. JHC så fuglen og bemærkede flugt ala Blå Kærhøg, hvorfor vi desværre må trække hybridkortet her: en fugl med perfekte blandkarakterer de to arter imellem. I den forbindelse kan nævnes en oplevelse fra 1.5 2013 på flagbakken, hvor en han kærhøg viste sig imod blå himmel. Desværre var den for langt væk til foto, men i scope sås en Blå Kærhøg han-type med ret slanke vinger, og Blå Kærhøgs sorte heldækkende vingespids (der dog forekom ret lille). Denne fugl overraskede ved at have helt hvid vingebagkant uden blå kærhøgs sorte gennemgående bagkant fra krop til sort vingespids. Desuden forekom den usædvanligt lyshovedet. Oversiden hos denne fugl var lysegrå ala Steppehøg, men med bredere sort spids, og bemærkelsesværdigt var det, at overgumpen ikke lyste op som en hvid sukkerknald som hos adult han Blå Kærhøg, men forekom sammenfaldende med ryggen og halen. De fleste immature og alle adulte hanner af Steppehøg har grå tværbånd i den hvide overgump, af nuance som ryg og hale, hvorved overgumpen ikke fremstår tydeligt. Også denne fugl bedømtes til hybrid Blå Kærhøg x Steppehøg, men er i DOF-basen indtastet som "Kærhøg sp." i mangel på kategori "hybrid Blå kærhøg x Steppehøg. Der er dog ingen grund til at fortvivle: de fleste Steppehøge er herligt let bestemmelige, ligesom blå Kærhøge er det. Det er kun fugle med bemærkelsesværdig kombination af karakterer fra de to arter, der volder problemer. Ingen skal fratages den kriblende glæde det er, når en Steppehøg viser sig - måske først på lang afstand med sit karakteristiske jizz, for senere at vise sig i al sin pragt. Hybrider vil altid være et mindretal for de særligt indsatte.

En svensk kandidat kan ses här JanJ