Titel: Ad male in faded plumage

Beskrivelse: Langhalet Rosenfinke kan nu betegnes som en fåtallig men årlig vintergæst fra det sydlige Sibirien. Altai bjergene er antageligt nærmeste yngleplads for denne karismatiske art. Den træffes som fåtallig ynglefugl i det sydlige Sibirien omkring lake Baikal, Mongoliet og som nævnt Altai bjergene på grænsen mellem Rusland, Kasakhstan og Kina. Jeg fandt den første gang for ca. 10 år siden i det østligste Kirgisistan om vinteren: fouragerende i lave buske (havtorn) langs søbredden af Issyk Kul søen. Var mildt sagt forbløffet da jeg traf en lille flok, men har siden set den hver vinter, og efterhånden luret artens favoritbiotoper. I januar 2013 iagttog vi den ved foden af Kyrgyz-Talai bjerge 100 km øst for hovedstaden Bishkek. Egentlig var håbet om at nappe den forduftet da vi ikke gjorde ophold ved Tokmok søerne på vejen ud til bjergene. For at finde den om vinteren er første betingelse at finde steder med åbent vand; jeg mener det er ligegyldigt om det er vandløb eller søer - bare der er buskvegetation, Asp, bærbuske og gerne høje træer i nærheden. Det skal ej heller være for højt opppe i bjergene - vi fandt den ved foden af bjergene i ca. 1200 meters højde. Blev opdaget på dens karakteristiske temmelig vidtlydende korte abrupte "pjuy-kald," og så var det blot at begynde eftersøgningen. Vi fandt den i en have tæt ved en rindende bjergflod siddende i et birketræ. Der var to fugle, og de fløj over floden og satte sig i buske langs floden. Så leder vi efter den om vinteren, kigger vi først på biotopen, lytter efter dens kald, og prøver så at lokalisere fuglen(e). Den KAN være forbavsende tillidsfuld; især når den på krognæb-maner kravler rundt buske/småtræer; med næsten statsgaranti altid med et hav af smågrene/-kviste som dækker udsynet til dyret og forhindrer tilpas fotos. Det er nemlig en art, som jeg har prøvet at få billeder af (til min bog), men der er altid kommet et-eller-andet i vejen; enten for lidt tid - eller de før-omtalte småkviste. Især en udfarvet han kunne pynte i scrapbogen, men indtil videre er det ikke opnået til 100% tilfredshed. Ovenstående billede kommer tæt på, men endnu synes jeg ikke det er godt nok. Den smukke fugl som er afbilledet blev foreviget i forrige uge (19.februar) efter to dages gedigent arbejde for at finde arten. Billedet blev taget midt på dagen i ubarmhjertigt hårdt solskin - lyset var ikke ideelt, og arten bør egentlig fotograferes i blødere lys eller i overskyet vejre, men man træffer ikke aftaler herom med en Langhalet Rosenfinke. Især ikke en adult han... De var umanerligt og ubeskedent sky i de dage jeg havde til rådighed. Der var kun tre fugle i området: Den afbilledede som ikke var tilpas farvet. Dels var lyset ikke godt, og dels var den bleg af en udfarvet han at være. Der var en juvenil - som heller ikke gad mig, og så var der en eventyrlig flot adult han som overhovedet ikke kom på klods hold - den gloede på mig oppe fra 15 meters højde, og fløj afsted - langt uden for synsvidde og blev ikke siden genfundet. Man får dog et godt indtryk af artens smukke fjerdragt, især det øvre brystparti med det creme-farvede hagesmæk (som ikke anføres i særligt mange felthåndbøger) er formiddabelt. Det samme gælder issen og nakken som matcher i cremefarven. Mest iøjenfaldende er den hysterisk hidsige mørkerøde "maske" som er iøjenfaldende på afstand. Rosenfinkens larmende uelegante svirreflugt, og jizzet med den lang hale er karakteristisk for arten. Man bør kigge godt på halesiderne og de fede hvide wing-bars for at udelukke eventuelle Pallas's Rosefinch (Carpodacus roseus) - som dog ville være ny art for Kirgisistan om den blev iagttaget, men den er i baghovedet. Palla's er også en langt hurtigere flyver og jizzet ganske forskelligt, men siddende rosenfinker skal man tjekke en ekstra gang.