Personlig aftale med fotografen er påkrævet for brug af foto
Art
Langnæbbet Sneppeklire (Limnodromus scolopaceus) Long-billed Dowitcher -
Sjældenhed: SU
Stemmer kan høres her (eksternt link)
Lokalitet:
Lille Vildmose, NJ - Danmark
Mere detaljeret information om dette fund findes her
En oversigt over forekomsten af sjældne arter i Danmark findes her
2010-05-06
Fotograf: Anni og Peter Nielsen - Se profil

Titel: En sneppeklires endeligt

Beskrivelse: På ca. 80 m afstand så vi så en han-spurvehøg nærme sig, lavt, i høj fart. En håndfuld rødben og viber steg skrigende op over den, men sneppekliren forsøgte at undvige i en lav kurve som spurvehøgen imidlertid gjorde den efter, med ildevarslende nøjagtighed. Et øjeblik efter slog den kløerne i sneppekliren - vi kunne kun lige ane nogle få bevægelser inde i vegetationen. Efter få minutter steg høgen op med byttet hængende under sig, fløj med besvær et par meter i 2 meters højde og landede derpå igen - stadig var de to fugle næsten skjult af vegetationen, men i scop kunne man finde høgens gule øje derinde. Nu kunne vi dog iagttage, at den plukkede byttet; vi så dun og fjer flyve op fra stedet. Efter ca. 10 minutter kom en ræv luntende, fik tydeligvis færten af det friske blod og styrede målbevidst hen mod fuglene. Kort efter steg høgen op, ræven gik hen og begyndte at æde af byttet, gik nogle meter med det i flaben. Lagde det derpå fra sig, omhyggeligt virkede det som, og koncentrerede sig om et musehop der imidlertid ikke gav gevinst. Så tog den igen byttet og spadserede direkte hen imod os og videre ud i området...

Uploadet 2010-05-05 Publiceret 2010-05-05 Limnodromus scolopaceus Long-billed Dowitcher
19 13711
Kommentarer
Sebastian Klein
6. maj 2010 kl. 17:16
Det hører vist til sjældenhederne at sjældne fugles endeligt dokumenteres så eftertrykkeligt. Det er sgu´ en sej historie!
Thomas Elbek
6. maj 2010 kl. 17:27
Det er en meget sørgelig historie, men som en kollega udtrykte det, Det må være en Yankeebar.
Carl Christian Tofte
6. maj 2010 kl. 18:48
Jeg kan trøste med, at der sgu blev set en langnæbbet sneppeklire på Falsterbonæsset igår og det er sgu nærmere Rørvig end Vildmosen.
Lars Borremark
6. maj 2010 kl. 22:12

Ned med spurvehøgen - støt Sneppeklirens Befrielsesfront :-)

Naturen er i sandhed forunderlig!
Christian Eilers
6. maj 2010 kl. 22:43
Fantastisk historie
Lars Andersen
7. maj 2010 kl. 07:54
Historisk billede. Hvor tit har vi ikke stået ved et hit og fablet om, hvor vildt det ville være, hvis nu der kom en vandrefalk eller høg og tog rariteten for næsen af dem, der ikke var kommet frem endnu. I det mindste ventede spurvehøgen flere dage inden den tog sneppekliren.
Mikkel Bødker Lüders
7. maj 2010 kl. 08:39
Forfængelighedens pris fristes jeg næsten til at spørge? Den burde have rettet sin opmærksomhed på den omgivende natur i stedet for at posere for fotograferne. Ja, det er i sandhed svært at være en celeb/vip.
Anni og Peter Nielsen
7. maj 2010 kl. 09:06
Tja ... Det var måske synd at sige, at sneppekliren ligefrem poserede for fotograferne; den krøb hovedsagelig ind og stod i læ af de høje tuer, og kunne i lange perioder overhovedet ikke ses fra vejen. Undertiden kom den dog frem i korte perioder og nippede lidt i dyndet – vi var dog på et tidspunkt så heldige at se den svømme, en svømmende svømmesneppe!, da den ad vandvejen, forholdsvis langsomt forcerede en af de brede kanaler. Jeg fik nogle mådelige billeder af den, hvor den synes at ligge temmelig dybt i vandet. Nej, havde den bare valgt samme strategi som f.eks. rødbenene og viberne på stedet: de søgte straks op over høgen og valgte ikke det fatale forsøg på en flugtvej i ½ meters højde. Vh/Peter
Stig Toft Madsen
7. maj 2010 kl. 10:52
I "Nyt fra udlandet" her på Netfugl er der faktisk en hel række eksempler på sjældne fugle der er blevet taget, ofte netop af spurvehøg. Se http://netfugl.dk/forum.php?id=thread&forum_id=14&thread_id=10111
Anni og Peter Nielsen
7. maj 2010 kl. 11:11
Hej Thorkild – min pointe er såmænd bare, at fuglen netop ikke poserede i går mens vi var der. Og at den heller ikke poserede, da høgen kom. Høgen spottede den inde i vegetationen. Og den korte, af høgen nærmest synkront afstemte jagtscene startede. Hvad sneppekliren ellers har gjort i de foregående dage, kan enhver forvisse sig om ved at studere billederne. Vh/Peter
Kurt Prentow
7. maj 2010 kl. 11:32
Måske syntes den lokale spurvehøg bare, at det kunne være rart at få lidt fred i mosen igen. vh Kurt
Lars Andersen
7. maj 2010 kl. 14:04
Stig - Nu er det jo sådan at mange af historierne er vandrehistorier (ornitter er gode til at fortælle historier når vi er samlet). Med sneppekliren er der syn for sagen og billeddokumentation, hvilket gør historien helt vild og enestående.
Kurt Prentow
8. maj 2010 kl. 11:44
Den blåvingede er nok for stor en mundfuld for spurvehøgen, så nu må kongeørnen tage affære, så roen kan genoprettes endnu en gang!
Erling Krabbe
8. maj 2010 kl. 18:47
Utroligt med to sjældne amerikanere lige efter hinanden, på samme sted. Den efterhånden berømte sø bør døbes "Amerikanersøen"!
Bent Bøggild Pedersen
8. maj 2010 kl. 22:02
Det er ikke en selvfølge, omend sandsynligt, at den Langnæbbede Sneppeklire nogensinde er sat sine fødder på amerikansk grund. Arten har en en udbredelse på den sibiriske tundra (f.eks. i Kolyma-området), der fuldt svarer til udbredelsen på amerikansk tundra.
Erling Krabbe
8. maj 2010 kl. 22:29
God pointe, Bent. På den anden side kan man sige at det er en art som er knyttet til det nordamerikanske kontinent, da hele ynglebestanden i det nordøstligste Sibirien trækker tilbage via Alaska og overvintrer i det sydlige USA og i Mexico sammen med ynglebestanden fra den amerikanske tundra. Så hvis man ser en fugl i maj har den vel nærmest med garanti været i USA i vinters. Det havde været noget andet hvis det var om efteråret. Så "Amerikanersøen" holder stadig!
Bent Bøggild Pedersen
9. maj 2010 kl. 20:43
Betragtes arten i sin helhed, er det ganske rigtigt at selv den sibiriske bestand overvintrer på det amerikanske kontinent. Det var derfor jeg skrev ... omend sandsynligt ... Men i lighed med Stribet Ryle dukker der individer op i Skandinavien om efteråret, hvor det mistænkes, at de kommer direkte fra ØST. Og det er vel også det du tænker på, når du skriver: "Det havde været noget andet hvis det var om efteråret." Hvis en efterårsfugl IKKE har været i Amerika, kan den vel også dukke op i DK om foråret stadig uden at have været i Amerika. Iøvrigt kan du vel næppe mene: "Så hvis man ser en fugl i maj [i DK] har den vel nærmest med garanti været i USA i vinters." Du må mene efterår snarere end vinter, eftersom det mest sandsynlige stadig er, at fuglen er blæst over Atlanten om efteråret, og derefter trukket mod syd i den forkerte verdensdel, og mod nord igen om foråret. Så Yankeesøen går vel an.
Carsten Murmann
10. maj 2010 kl. 12:46
En DOWITCHER ! Ja, en del Kort- og Langn. SNEPPEKLIRER trækker langs d. n.amr. østkyst mod Florida og Golfen, hvorfra V-EU er mindre fjernt. _______________________________ Den hvide mand tyndede godt ud i dem. Griscom skriver i 1923 (Birds of the N.Y.C. Region), at de tidligere var ABUNDANT ved New York, men ligesom Isl. Ryler aftog betydeligt pga deres 'excessive tameness' og den hvide mands bort- skydning - 'slaughter'! De nordamerikanske vadefugle fik i vid udstrækn. anglo-amerikanske artsnavne, jfr. Plovers og Sandpipers. Indiansk var en undtagelse i takso- nomien. Men: De irokesiske 'Nationer' i N.Y. State området, besøgtes i 17- og 1800-tallet af pionerer som BARTRAM og AUDUBON. Det skyldes formentlig dhrr's samtaler med indianerne, at IROQUOIS betegnelsen for Sneppe- klirer senere adopteredes som : 'DOWITCHER'. PS: Det danske 'Mallemuk' stammer fra Holland, ikke Grønland, tyvärr. Yours ................ C.
Stig Toft Madsen
13. jun. 2010 kl. 20:15
Ja, det er en fantastisk historie. Jeg tror, at det skyldes at det er en veldokumenteret historie i flere afsnit, som hver især er usædvanlige, hvor det hele får en dramatisk afslutning: Fuglen kommer langvejs fra men opdages; trods langsvejs fra bliver fuglen en del af stedet og ses af flere; den bliver dog ikke mere del af stedet end at den begår en fejl når spurvehøgen kommer; den slås af høgen; den tages af ræven - hvilket også foreviges så der findes billeder af fuglen både før og efter den tages. Til sammenligning var der næsten samtidigt en Hvidhalset Fluesnapper, som var blevet kørt over i København. Den blev fundet, bestemt, indleveret på Zoologisk Museum og fotograferet. Set med museale øjne er det måske en ligeså fantastisk historie, men set med skåderøjne er historien om høgen, ræven og sneppekliren på landet bedre end historien om bilen, ornitologen og fluesnapperen i byen.

Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.

Annoncer