Netfugl - Foto

Sebastian Klein

4. jul. 2009 kl. 21:19

Interessant fund og første gang denne art træffes i DK. Så vidt jeg ved er der fund i både England, Norge og Sverige. Ingen af dem er dog mig bekendt placeret i kategori A. Der synes ikke at være noget galt med lokaliteten. Netop den jyske vestkyst (og diverse større industrihavne) synes mest oplagt til yank-småfugle. En 2k fugl ville også være mest forventelig som strejfgæst på dette tidspunkt, omend starten af juli bestemt ikke er det forventede tidspunkt for en spontant forekommende amerikansk småfugl i DK. Det kunne være rart at høre lidt om adfærden. Er den sky? Hvad spiser den? Færdes den alene eller med andre fugle og i så fald hvilke? De bedste hilsener Sebastian

John Kyed

4. jul. 2009 kl. 22:29

den fik ikke føde fra foderbræt, som først antaget. den fou på græsplæner og spiste frø, skud fra div planter i plænen.hvilke jo er rigtig fint for en vild fugl, BURFUGL VILLE JO NOK VÆRE SET I HAVE MED FODERBRÆT. fuglen er en 2k, så det er jo også rigtig godt, flyver udmærket, uden ringe, fjerdragten ser ok ud. direkte sky er den ikke.hmm er det godt eller skidt. JA det er skidt hvis en fugl bliver vuderet burfugl, fordi den i det fri er vandt til at være i nærheden af mennesker eller bare ikke ved flygte fra dem. ørkenpappen var jo speciel sky. vh john

Jens Jørgen Andersen

4. jul. 2009 kl. 22:32

I de 10 minutter fuglen var fremme kl 16,00 var den meget aktiv fødesøgende,( havde været væk i flere timer) på græsfrø fra forskellige græsser, først på 10 meters afstand men senere på 4 meter, virkede ikke så sky ,men var konstant klar over hvor vi stod 6 personer.Den var alene da vi så den, og det var den også da den blev fundet, dog med flere spurve i træerne omkring.Fin og frisk fjerdragt og fuglen fløj fint flere gange inden den forvandt for senere at blive genfundet lidt derfra 18.45.

Tim Hesselballe Hansen

4. jul. 2009 kl. 22:47

Så vidt jeg ved, har der været 2 godkendte i Norge: 1970: AKERSHUS: 2K+ han Flateby, Enebakk 14.6. 1987: ROGALAND: 1K+ Rusdal, Lund, 22.11 Den første er senere forkastet, og den anden viste sig (pga. foto) at være en Indigofinke, som blev puttet i kat. D. Jeg ved ikke, om der er senere fund fra Norge. Ved nogen noget om fund fra de Britiske Øer, Island og Azroerne?

Rasmus Strack

4. jul. 2009 kl. 23:06

Hej John og i andre, fuglen bliver nok ikke vurderet til at være burfugl, med mindre nogle i lokalområdet mangler et sådan fugl. Når en fugl ikke kommer i kategori a, er det ikke nødvendigvis at den regnes for burfugl. Læs eksempelvis hvad der står i sidste SU-rapport, Kategorier I henhold til AERC-standard inddeles de i Danmark trufne fuglearter i 5 kategorier, defineret som følger: A; Arter der betragtes som spontant optrædende og er truffet mindst én gang siden 1.1 1950; fx Vibe og Amerikansk Pibeand. Som spontant optrædende regnes ligeledes skibs- eller på anden måde assisterede forekomster, når fuglen ikke har været fodret eller tilbageholdt. B; Arter der betragtes som spontant optrædende, men kun er truffet før 1.1 1950; fx Kravetrappe og Bartramsklire. C; Udsatte og undslupne arter som har etableret en fritlevende og selvsupplerende bestand, enten herhjemme eller i andre lande; fx Nilgås og Fasan. D; Arter som ville være placeret i A eller B, hvis ikke der var rimelig tvivl om, hvorvidt de nogensinde havde optrådt spontant i landet; fx Flamingo og Almindelig Pelikan. E; Arter der betragtes som undsluppet fra fangenskab eller på anden måde kun unaturligt har optrådt i landet, eller hvis fritlevende bestande – hvis eksisterende – formentlig ikke er selvsupplerende; fx Rødrygget Pelikan, Steppeørn med stropper og ynglefund af Mandarinand. Den officielle danske liste udgøres af arterne i kategori A, B og C. Fund af arter i kategori D og E behandles også af SU, men publiceres særskilt bagest i SU-rapporten. Jeg vil tro at fundet her vil blive placeret i kategori D, og derved ikke en burfugle kategori som jo må være kategori E. Endvidere skulle der være to fund fra Island, der ej heller har arten på A-listen. Disse fund skulle alle være i kategori D ifølge photographic handbook of the RARE BIRDS of BRITAIN AND EUROPE 1997, og der er til samme dato ingen kategori A und. Britain (4: 26 aug 1970, 10-11 marts 1972, 22 maj 1977, 9 maj 1986) Iceland (2: 1970, 22 nov 1987) Norway (1) Mvh RS

Sebastian Klein

4. jul. 2009 kl. 23:06

Den er på D-listen i Sverige: http://www.sofnet.org/apps/file.asp?Path=2&ID=318&File=Forteckning_over_Sveriges_fageltaxa_2007.pdf Og på D-listen i England: http://www.bou.org.uk/recbrlst3.html

Allan Kjær Villesen

4. jul. 2009 kl. 23:08

Trods konstant eftersøgning fra den ses ved 16-tiden, genfindes den først kl. ca. 18.40 hvor den kortvarigt ses i en busk overgroet med Caprifolium og øjeblikke efter findes fouragerende på græsplæne nedenfor med mange forskellige frøplanter i. Afstand ca. 20 m og fuglen er alene. Efter ca. 3 min flyver den op i løvhegn ved siden af og kan herefter ikke genfindes frem til vi forlader stedet. Indtryk: En diskret og skjult levende fugl, som ikke er specielt sky de (ser det ud til) få gange, den drages af fourageringsmulighederne i de åbne områder. Arten har jo givetvis potentiale som trækgæst til Europa, men det kunne være vigtigt at vide om den holdes som burfugl og handles i Danmark eller tilgrænsende lande???

Klaus Malling Olsen

4. jul. 2009 kl. 23:20

Sibley´s "Birds of North America" angiver en del fugle på formentligt forlænget forårstræk op gennem den nordøstamerikanske kyst. Dette er i denne forbindelse interessant, da den teoretisk set kan være en sådan, der efter at have krydset Atlanten har sprejfet lidt rundt på må og få. Det er dog kun strøtanker, men helt utopisk som spontan forekommer fuglen ikke at være. Der er jo en tendens til, at de allermest umulige fugle dukker op lige omkring denne weekend. Fra de senere år kan nævnes Amurfalk fra Kalmar og den næsten unævnelige Lille Albatros. Begge dukkede op i dagene omkring Roskilde Festivallen.

John Kyed

5. jul. 2009 kl. 01:11

de sidste 2 linier jeg skrev før, var noget sludder, der skulle have stået,,, eller bare ikke ved den skal flygte fra dem. ørkenpappen var jo heller ikke speciel sky. vh john

Jan Ingvaedt Jörgensen

5. jul. 2009 kl. 09:39

Fra BOU 2008 (Ibis 2009) Blue Grosbeak Passerina caerulea Delete from Category D; move to Category E. Four records: adult male, Out Skerries, Shetland, 23–26 August 1970; adult male, Highland, 10–11 March 1972; male, Borders, 22 May 1977; one Gloucestershire, 9 May 1986. It was established during the review that there are no other accepted Western Palearctic records. Blue Grosbeaks were known to be in trade in Britain during the 1970s. The Out Skerries bird was an adult, on a very early date for a natural autumn arrival, without other North American species and in the absence of a favourable weather pattern. The Highland bird was an adult male (not immature as published in British Birds 66: 360), but the plumage (especially the brown head) and date were considered anomalous for a natural vagrant (P. Pyle in litt.). The Borders bird was recorded in an exceptional late May period which brought a Yellow-rumped Warbler Dendroica coronata, a Dark-eyed Junco Junco hyemalis and two White-crowned Sparrows Zonotrichia leucophrys to Britain. It therefore would otherwise have had a strong case for consideration as a wild bird, but unfortunately it was assumed to be an escape so no description or photographs were obtained and the corpse was discarded. The Committee was unable to obtain further details of the Gloucestershire bird. JanJ

Morten Kofoed-Hansen

5. jul. 2009 kl. 10:16

If.sibley's ligger nordgrænsen for blå kærnebiders udbredelse i det østlige USA omkring den fyrretyvende breddegrad. Det er på højde med Madrid og Istanbul.Det vil ydermere sige, at det nok er den sydligst forekommende amerikanske spurvefugl, der til dato er truffet i Nordeuropa - måske med undtagelse af golden-winged warbler. Blå kærnebider er meget sjælden på de amerikanske træksteder, blot få grader nord for udbredelsesområdet. MKH

David Boertmann

5. jul. 2009 kl. 12:33

Se lige på overnæbbet. Det er tydeligt kortere end undernæbbet. Tyder på unaturligt slid.

Ole Zoltan Göller

5. jul. 2009 kl. 15:17

Skulle interessen være stigende, så er næste fugleudstilling d. 29. september i Sønderborg!

Torben Lund-Hansen

5. jul. 2009 kl. 15:55

Sibley angiver nu også at den kan forekomme mere spredt helt op til Newfoundland. I Field guide to the birds of North America angives ”range expanding along the Atlantic costs”. Cornell Lab angiver også at den spredes nordpå og deres detalje kort antyder en spredning op langs den amerikanske østkyst op mod den canadiske grænse. Så den synes ret aktiv på østkysten. Vejret på den amerikanske nord-østkyst er heller ikke så forskelligt fra vejret i Danmark. Mvh Torben

Sebastian Klein

6. jul. 2009 kl. 00:19

Jeg så fuglen kortvarigt i dag, hvor den var meget samarbejdsvilig og sågar hørtes syngende. Sangen var ret lig karmindompaps klassiske "pleased to meet you", omend lidt mere abrubt afsluttet. Fuglen er vitterligt ikke særlig sky og de forskellige haveejere kan passere den på et par meters afstand uden den flyver. I felten synes fjerene på hovedet at være en anelse rodet, men den er ellers meget køn at kigge på, når den hopper rundt i græsset og æder græsfrø, hvilket den tilsyneladende gør det meste af tiden. Den foretrækker derfor åbenbart at fouragere i villahaverne, hvor der er rig adgang til græsfrø. Næbfejlen, som David nævner ovenfor, er meget tydelig på billeder og ser ikke naturlig ud. Teorien om en undsluppen burfugl synes umiddelbart at forklare næbfejlen bedst. Det skal dog naturligvis ikke forhindre andre i at spekulere i fuglens herkomst. Og jeg vil da gerne høre om der er andre, som har gjort sig lignende/andre tanker om dette lidt afvigende næb. I al respekt og ydmyghed Sebastian

Troels M. Krogh

6. jul. 2009 kl. 10:51

Næbfejlen, hvilket man kan se på foto, er nok det der leder mine tanker hen mod Bur/volierefugl. Ellers er mit indspark i denne diskussion at, haleslid og manglende skyhed, ikke behøver at indikere et tidligere liv i voliere. Mange fugle bliver holdt i store have voliere, hvor de bestemt ikke er udsat for haleslid. Og som oftest, hàr deres normale skyhed overfor mennesker, hunde og andre dyr. Hvis de har denne som en del af deres naturlige adfærd. Skal man tale om haleslid hos voliere/burfugle er det, som oftest arter med lange haler, f.eks. papegøjer. Næbfejl og ringe er for mig de tydeligste tegn på et tidligere liv bag tremmer. Endvidere kan vi da blandt vilde fugle se tydeligt haleslid hos juvenile fugle, lige efter de har forladt reden f.eks. nogle rovfugle og skader. Ellers er min direkte erfaring med voliere fugle nogle år gammel, hvilket også fremgår af min profil på netfugl. Men synes alligevel mit indspark har en vis relevans som argumenter. Da jeg havde denne hobby blev der holdt flere forskellige nordamerikanske småfugle som ynglefugle bl.a.: Lazulifinke, Blå Indigofinke, Blågul Finke, Ceder Silkehale og fire arter af Cardinaler. vh Troels

Tommy Frandsen

6. jul. 2009 kl. 11:16

Fra birdforum There are five accepted records from Finland: 24.05.1968-27.05.1968 Kokkola male 05.-08.05.1982 Vöyri Mäkipää 2cy male 03.-07.05.1989 Ylitornio Ristioja male 12.-24.05.1989 Utsjoki Kevo male 09.05.2001-11.05.2001 Rovaniemen Mlk Sinettä male At least the last one was ringed. Ring was read, but the origin of the bird was never found out. However, it was almost certainly of captive origin. Species is placed in category D also in Finland.

Morten Bentzon Hansen

6. jul. 2009 kl. 11:49

Det er min erfaring med burfugle, at næbdeformationer forekommer ligeså sjældent som haleslid, når der er tale om store volierer. Endvidere findes der næppe mange læsere at dette indlæg, der ikke også godt ved, at næbdeformationer forekommer hos vilde fugle. Men inden den dømmes til burfugl, så vil det nok være en idé, at finde ud af om den findes i bur og om den yngler i bur. Det er jo sådan set en vigtig forudsætning for at forkaste den som spontan og dømme den som burfugl. Jeg vil antage, at nogle vil mene, at det er en kende frisk at dømme den som burfugl pga. forskellige indikationer, hvis den ikke lige er at finde som ynglefugl i burene. Så når SU får den ind til behandling, må vi forvente at de går i gang med det arbejde. At automatik placere den i D på baggrund af andre landes holdning vil ikke være holdbart, da meget er sket på burfuglefronten siden 1970’erne, hvor bl.a. de engelske fund stammer fra. Alene fugleinfluenzaen og flyselskabernes manglende vilje til at agere mellemled i import/eksport har gjort, at meget har ændret sig på burfuglefronten de seneste 5 år. Det må forventes, at der sker en konkret stillingtagen i sagen og at den tages på den bedst mulige baggrund. Om den ryger i A eller D, E er så ligegyldigt. Det vigtigste er, at SU arbejder seriøst med fundet og gør sit yderste for at indsamle så meget baggrundsinformation som muligt inden der tages stilling til natur eller bur. Det gælder så bl.a. forekomst og ynglevillighed i bur, bliver de ringmærket i bur, trækvaner, om der er et mønster i de europæiske forekomster indtil videre, om samme næbform også ses på Koboltkernebidere i hjemlige omgivelser osv osv osv. Måske et stort arbejde, men nødvendig, når der er tale om en potentiel ny art for VP. Mvh Morten

Esben Eriksen

6. jul. 2009 kl. 19:57

Her et link til en dogmeoptagelse. Pga. afstand og lidt for meget zoom har det kostet noget på skarpheden: http://www.youtube.com/watch?v=TJg_z6tsqFM http://www.youtube.com/watch?v=ZdxqWI_DTnQ

Sebastian Klein

6. jul. 2009 kl. 22:22

Cerulean Warbler, Blue-winged Warbler, Golden-winged Warbler og Louisiana Waterthrush er nogle af de nordamerikanske spurvefugle, truffet i VP, hvis naturlige udbredelsesområde har den sydligste nordgrænse. Blue Grosbeak's udbredelsesområde har iflg. Sibley en nordlig grænse, som ligger noget sydligere end hos de nævnte arter. De amerikanske spurvefugle, som optræder i VP har normalt en ret nordlig udbredelse, hvorfor man må betragte Blue Grosbeaks potentiale som strejfgæst til VP som forholdsvis lille. Det betyder selvfølgelig ikke, at det ikke kan lade sig gøre. En Fork-tailed Flycatcher sås således den 19/10 2002 i El Rocio i Spanien og den art har sin nordlige udbredelsesgrænse i det centrale mexico! Det spanske SU godkendte fundet i kategori A, som ny art for VP. Hvad der præcist ligger til grund for kategoriseringen ved jeg ikke, men Fork-tailed Flycatcher er rent faktisk kendt for at kunne lave meget ekstreme "overshoots" især mod nordøst (har selv set den ved Cape May!). På samme måde kan en Blue Grosbeak teoretisk set tænkes at havne i Danmark - og en vestvendt kyst ville i så tilfælde synes som et fint sted. Fuglens overnæb mangler et lille stykke alleryderst. Jeg er ikke selv burfuglespecialist, men såvidt jeg erindrer er skader på næbbet noget, som burfugle undertiden får. Morten Bentzon har rigtig godt styr på burfugle og jeg håber, han vil korrigere mig, hvis jeg tager fejl i min antagelse. En næbskade betyder naturligvis ikke, at fuglen helt sikkert er undsluppet. En vild fugl kan sagtens udvise en sådan skade, men det vækker uvægerligt mistanke om en fortid i bur. Det eksisterende forekomstmønster for arten i VP ser lidt mystisk ud. Der er eksempelvis påfaldende få fund i Storbritannien(4)i forhold til f.eks. Sverige (2) og Finland(5). Dette harmonerer dårligt med den gængse opfattelse af at amerikanske spurvefugle træffes langt hyppigere på de britiske øer end i de nordiske lande. Eksemplet med den spanske Fork-tailed Flycatcher viser dog, at det ikke altid er de britiske øer, som høster de største "yankiehits" (louisiana Waterthrush fra de canariske øer i 1991 er et andet eksempel). At Stenbjerg-fuglen ses i juli er umiddelbart ikke forventeligt for en amerikansk småfugl. Ideelt set bør en amerikansk småfugl nok træffes i det sene efterår ligesom den Stribede Sanger fra Mandø (15-16/10 2006) eller evt. om foråret ligesom den Hvidstrubede Spurv fra Kongelunden (23/5-1976). Mørkøjet Junco er imidlertid truffet om vinteren(13/12-1980)ligesom den Rosenbrystede Kernebider fra Esbjerg i december 2008. Så alt i alt er det lidt svært at sætte datoer på hvornår "yanks'ene" skal dukke op. Det var dog nok alligevel de færreste, der ville have satset på juli... Mht. lokaliteten er det som førnævnt rigtig fint, at fuglen valgte at slå sig ned på den jyske vestkyst. Det er her (og i større industrihavne) de fleste nok forestiller sig, at amerikanske spurvefugle bør dukke op. At fuglen rendte rundt og sang på græsplænerne i de små haver, mens haveejerne vadede forbi på få meters afstand kan dog forstærke tvivlen om fuglens spontanitet. Til gengæld er fuglen uden ringe og fjerdragten synes ikke at vise tegn på fangenskab (omend fjerene i hovedet ser besynderligt pjuskede ud?), hvilket jo i nogen grad støtter teorien om spontan optræden. Udfra den foreliggende dokumentation af dette fund er det naturligvis ikke muligt med sikkerhed at udtale sig om fuglens fortid. Personligt tvivler jeg nok på at fuglen er spontan, men jeg forsøger naturligvis at holde mig åben overfor alle fornuftige teorier. I den forbindelse vil jeg i al venskabelighed tillade mig at frembringe en lille kritik. Det fremgår af enkelte indlæg meget tydeligt, at nogle af de mennesker, som har set fuglen advokerer meget kraftigt for dens spontanitet - uden egentlig at forholde sig til ovenstående problematik (eller i så fald kun meget overfladisk). Jeg ville personligt bifalde inputs om fuglen, som måske i mindre grad bag præg af hvorvidt man selv havde set den eller ej. Dette er naturligvis skrevet i allerstørste ydmyghed og med klare ønsker om ikke at træde nogen over tæerne. De bedste hilsener Sebastian Læs evt. mere om Blue Grosbeak på: http://www.hiltonpond.org/ThisWeek0507022.html

Andreas Bruun Kristensen

6. jul. 2009 kl. 22:35

Mht de 4 fund i UK ift 2 i Sverige og 5 i SF. Kan det ikke forklares ved omvendt træk?

Tim Hesselballe Hansen

6. jul. 2009 kl. 23:49

I ”Revurdering av eldre funn og endringer på den norske fuglelisten” (Ornis Norvegica 25: 64-92) står der under et fund af Indigofinke (D-fund): ”I Finland er det gjort hele fem funn, alle i mai hvorav en hadde burfuglring (A. Lindholm i brev)”. Så de 5 fund, der refereres til ovenfor af Tommy Frandsen, drejer sig tilsyneladende om Indigofinker.

Stefan Stürup

7. jul. 2009 kl. 09:26

Nu har jeg ikke set fuglen i Jylland og forholder mig ikke til om den er spontan eller ej. Men min erfaring fra New England, hvor jeg har boet i fire år, er at sangerne som Cerulean Warbler, Blue-winged Warbler, Golden-winged Warbler og Louisiana Waterthrush har et andet forekomst mønster end Blue Grosbeak. Sangerne optræder ved nordgrænsen af deres yngleområde og findes ligeså ofte syngende på en egnet ynglelokalitet et stykke nord for deres almindelige udbredelsesområde som de ses ved de egentlige træklokaliteter som Plum Island eller Iles of shoals. Blue Grosbeak er der imod mere en reel trækgæst, der trækker for langt og kan ses langt mod nord ofte ved kystnære lokaliteter f.eks. Maine eller Nova Scotia i Canada, der har 4 obs i perioden 1990-2009. Arten er såvidt vides ikke set i Vermont og der er ganske få fund fra New Hampshire i samme periode, begge stater der ligger mere indlands. Nedenstående obs-kort er sakset fra eBird, USA's svar på "DOFbasen", der dog ikke er så udbygget og mange observationer bliver sansynligivs ikke tastet i basen, men det giver et billede af forekomsten. Blue Grosbeak: Massachusetts: http://ebird.org/ebird/GuideMe?src=changeDate&speciesCodes=blugrb1&getLocations=states&states=US-MA&parentState=US-MA&reportType=species&monthRadio=on&bMonth=01&eMonth=12&bYear=1990&eYear=2009&continue.x=57&continue.y=7 Maine: http://ebird.org/ebird/GuideMe?speciesCodes=blugrb1&reportType=species&bMonth=01&bYear=1990&eMonth=12&eYear=2009&parentState=US-ME&countries=US&states=US-ME&getLocations=states&continue.x=75&continue.y=14 Nova Scotia: http://ebird.org/ebird/GuideMe?speciesCodes=blugrb1&reportType=species&bMonth=01&bYear=1990&eMonth=12&eYear=2009&parentState=CA-NS&countries=CA&states=CA-NS&getLocations=states&continue.x=44&continue.y=15 Golden-winged Warbler: Massachusetts: http://ebird.org/ebird/GuideMe?speciesCodes=gowwar&reportType=species&bMonth=01&bYear=1990&eMonth=12&eYear=2009&parentState=US-MA&countries=US&states=US-MA&getLocations=states&continue.x=60&continue.y=12 Maine: Ingen fund! Nova Scotia: http://ebird.org/ebird/GuideMe?cmd=quickPick&speciesCode=&bMonth=01&bYear=1990&eMonth=12&eYear=2009&getLocations=states&states=CA-NS&parentState=CA-NS&reportType=species&speciesCodes=gowwar&continue.x=42&continue.y=9 Hvad det siger om den Jyske forekomst er jeg ikke helt sikker på, men for mig at se har Blue Grosbeak mindst ligeså meget trækpotentiale som cerulan og golden-winged warbler hvis ikke mere. At fugle er meget tillidsfuld siger nok ikke så meget om spontanitet. Amerikanske småfugle er generelt mere tillidsfulde end danske, jeg har haft mange småfugle på ganske få meters afstand i USA.

Sebastian Klein

7. jul. 2009 kl. 21:22

På en anden tråd har Frode Jakobsen anfægtet fuglens bestemmelse. Han mener det er en Indigofinke. Da jeg læste det løb det mig koldt ned af ryggen (kan man virkelig dumme sig så eftertrykkeligt!?). Jeg kiggede på fotos igen og ser nu at ingen billeder viser hvide halehjørner og at det rødbrune øverste vingepanel aldeles mangler. Jeg har netop tjekket sangen af Blue Grosbeak og Indigo Bunting, da jeg kortvarigt hørte fuglen i Stenbjerg synge (som en blanding af Jernsurv og Karmindompap). Sangen lød ikke som Blue Grosbeak, men jeg kan derimod genkende sangen fra Indigofinke! Jeg undskylder, at lyset ikke gik op for mig tidligere, men som flere andre er jeg måske bare gået ud fra, at bestemmelsen var korrekt - og tilstedeværelsen af vingebånd er ikke noget jeg normalt forbinder med Indigofinke.... Beklager!

Jan Ingvaedt Jörgensen

7. jul. 2009 kl. 22:45

Enig med Frode. Intressant, efer att ha tittat på denna Guiraca caeulea(Blue Grosbeak) i ett par dagar med en gnagande känsla av tveksamhet, pga färgen, för turkos för Gc, för liten näbb, annorlunda form ses bäst på denna bild: http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=28540 Passerina cyanea (Indigo) verkar var det rätta alternativet. Anledningen till tvekan var de markanta rostfärgade spetsarna på större täckare, vilka påminner om Guiraca Blue Grosbeak, medans mellersta täckare saknade tydliga rostfärgade spetsar, då i kombination med adult lika handtäckare. Ser man till de adultlika handtäckarna på den aktuella fågeln- kan de vara bytta hos en 2k Gc (variabel postjuv. ruggning) Hos 2k Pc däremot verkar det vara standard med kvarhållna juv, handtäckkare. Min tanke är att det rör sig om en 2k+ hanne Pc (Indigo). http://www.migrationresearch.org/mbo/id/inbu.html#ahymb http://www.aba.org/birding/v40n6p18w1.pdf JanJ

Lars Borremark

8. jul. 2009 kl. 10:36

Skidtpyt med det! Errare humanum est! Hellere ramme ved siden af end slet ikke at ramme :-)

Frode Jacobsen

8. jul. 2009 kl. 18:32

Hi again, I have a general comment regarding judging the origin of rarities, especially of Nearctic birds. I sense a tendency to suspect a feral/captive origin whenever a bird appear at a bird feeder or appear "tame" or "tolerant" of human presence, and I could not disagree more. Unlike in Europe and WP, where migratory birds have been hunted by Man for centuries, Neotropical migrants are all protected and have developed a great tolerance toward humans. Americans also LOVE to feed wild birds and many species take full advantage of this resource during all seasons. Species like Rose-breasted Grosbeak, Painted Bunting and Indigo bunting are frequent guests at backyard feeders all across the Eastern US, so why should they not after spending days or weeks crossing the Atlantic to Europe?? Their naturally developed tolerance of human presence would be even more enhanced by their poor body condition after a long journey. Harassment by local fauna could also explain why vagrants often look "beaten-up" and missing feathers on their heads or tails. I realize many of these "exotic" birds are bred in captivity in Europe as well, so of course every case needs to be judged individually. I just feel people often too quickly jump to conclusion based on a bird's "lack" of fear of humans. I hope this information is found useful in this discussion as well as others (like the Rose-breasted Grosbeak in Sweden this spring):)

Art

Lokalitet:

Annoncer